Latinsk navn: Homarus gammarus
Engelsk navn: Common lobster
Tysk navn: Europäischer Hummer
Svensk navn: Hummer
Norsk navn:Hummer
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Hummere

Hummer er ret almindeligt udbredt i de fleste danske farvande - dog ikke i Østersøen. Hummeren lever på på 4-30 meters dybde, men den søger dog ud på dybere vand om vinteren. Hummeren er et bunddyr, som foretrækker områder med sten og klipper, hvor den kan gemme sig, når den skifter skal.

Kendetegn
Hummeren er et kraftigt, aflangt og blåsort krebsdyr med et par store, glatte klosakse. Den slanke klosaks bruges til at gribe og fastholde byttet med, hvorimod den største og bredeste klosaks bruges til at knuse byttet med. Hummere har en bred halevifte.

Føde
Hummere æder især småfisk, rejer, snegle, muslinger og andre hummere, der skifter skal. Hummeren jager om natten.

Latinsk navn:Erpobdella octoculata
Engelsk navn:Erpobdella octoculata (Freshwater leech)
Tysk navn:Achtäugiger Schlundegel
Svensk navn:Hundigel
Norsk navn:Hundeigle
Klasse:Sadelorme

Latinsk navn: Rosa canina
Engelsk navn: Dog rose
Tysk navn: Hundsrose
Svensk navn: Stenros
Gruppe: Buske 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Rosenordenen 
Familie:Rosenfamilien

Hunderosen er meget almindelig i den østlige del af Danmark og  findes kun sjældent i Vestjylland. Det er en stor og kraftig busk med tornede, og ofte klatrende stængler, som kan gro højt op i nabotræer.

Blade, blomster og frugter
Bladene er grønne og sammensatte med 5-7 småblade. Blomsterne er store, hvide eller lyserøde. Stænglerne har kraftige barktorne, hvor spidsen bøjer nedad. Om efteråret får hunderosen ca. 2 cm aflange røde og glatte hyben. De aflange hybenfrugter er først grønne, så bliver de orange og til sidst mørkerøde. Hybenfrugterne kan plukkes fra sidst på efteråret og hen på vinteren.

Latinsk navn:  Martes foina
Engelsk navn:  Beech marten
Tysk navn: Stein marder
Svensk navn: Stenmård
Norsk navn: Husmår
Klasse:  Pattedyr
Orden:  Rovdyr
Familie:  Mårfamilien

Husmåren findes i hele Danmark bortset fra på Bornholm, Læsø og Anholt samt nogle mindre øer. Man skulle tro, at husmåren levede i huse, men den lever faktisk i småskove og i det åbne land. Husmåren indretter sit bo i et hult træ eller i en forladt ræve- eller grævlingegrav.

Kendetegn
Husmåren kendes fra skovmåren på sin store hvide plet på halsen, der er gul hos skovmåren. Desuden er husmårens snude lys, mens skovmårens snude er sort.

Føde
Husmåren spiser især smågnavere, småfugle og fugleæg, men hvis der mangler føde, spiser den også frøer og insekter samt døde dyr, fx trafikdræbte dyr. Om sommeren kan den også spise bær og frugter.

Latinsk navn: Pica pica
Engelsk navn: European Magpie
Tysk navn: Elster
Svensk navn: Skata
Norsk navn: Skjære
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Kragefugle

Husskaden er almindelig og udbredt i hele Danmark med undtagelse af nogle mindre øer. Arten lever i det åbne land og er knyttet til bebyggelse og dyrket land. Husskader ses ofte i haver og parker i byer, især i hovedstadsområdet. 

Kendetegn
Husskaden er sort og hvid med metalglinsende sorte fjer, korte vinger og en lang, kileformet hale. Kaldet er en hæs skratten.

Føde
Husskader er berygtede for at plyndre fuglereder for æg og unger. Føden består dog overvejende af orme, snegle, insekter, frø, korn, bær, ådsler, affald, mus og andre smådyr.

Latinsk navn: Odobenus rosmarus
Grønlandsk navn: Aaveq
Engelsk navn: Walrus
Klasse:Pattedyr
Orden:Rovdyr
Familie: Hvalrosser

I Grønland lever hvalroserne i tre adskilte bestande: Nordvandsbestanden, den vestgrønlandske bestand og den østgrønlandske bestand. Hvalrosserne lever nær kysten eller i polynier, dvs. åbne render med drivis. Den østgrønlandske bestand har faste hvilpladser på land. Hvalrosser lever i flokke og kommunikerer med hinanden.

Kendetegn
Hvalrosen er en sæl med stor, tyk forkrop og hals samt et lille hoved med flad snude og op til 50 cm lange stødtænder. Hannen er størst og har ofte knopper og ar på forkroppen efter voldsomme parringskampe.

Føde
Muslinger og andre bunddyr.

Latinsk navn: Clytus arietis
Engelsk navn: Wasp Beetle
Tysk navn:Wespenbock
Svensk navn:Lövgetingbock
Norsk navn:Vepsebukk
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Træbukke

Hvepsebukken er almindelig i løvskove i hele Danmark, hvor den ses søge føde på blomster fra fx skærmplanter, tjørn og brombær.

Kendetegn
Hvepsebukken kendes på sine sorte dækvinger med gule bånd på tværs. Benene er lange og gulbrune eller rødbrune.

Føde
Hvepsebukken lever af pollen og nektar fra skovens planter. Larven lever i dødt men stadig hårdt træ, hvor den borer gange.

Latinsk navn: Argiope bruennichi
Engelsk navn: Wasp Spider
Tysk navn: Wespenspinne
Svensk navn: Getingspindel
Norsk navn:Vepseedderkopp
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Hjulspindere

Hvepseedderkoppen er almindelig i Danmark. Den lever på sydvendte skråninger, sandede brakmarker, tørre enge og overdrev med sol. Edderkopppen spinder et 30-40 cm stort hjulspind lavt over jorden, hvor den sidder i midten og venter på, at et byttet bliver fanget.

Kendetegn
Hos hvepseedderkoppen er der stor forskel på hannen og hunnen. Hannen er lille og mørk, og hunnen er stor med gul- og sortstribet bagkrop. Midt i hvepseedderkoppens spind er der et zig-zagformet hvidt bånd.

Føde
Hvepseedderkopper lever især af græshopper. De æder også fluer, bier og andre insekter.

Latinsk navn: Pernis apivorus
Engelsk navn: Honey Buzzard
Tysk navn: Wespenbussard
Svensk navn: Bivråk
Norsk navn: Vepsevåk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Hvepsevågen er en fåtallig ynglefugl i Østjylland og på Øerne. Trækfugl, der ankommer i maj og trækker sydpå igen i august. Hvepsevåger lever skjult i ældre skove med store lysninger og rydninger nær åbne enge og moser, hvor den søger føde. 

Kendetegn
Hvepsevåger varierer i tegning og farve fra hvid, grå, brun og gylden til helt mørk. Undersiden er tværstribet. Sort vingebånd og -bagkant. Hvepsevågen har et lille, dueagtigt hoved, brede vinger og en lang, smal hale med mørke tværbånd.  Hannens hoved er gråt, og hunnens er brunt. 

Føde
Føden består især af hvepse, larver og pupper. Hvepsevåger tager også bier, biller, edderkopper, frøer, firben og fugleunger.

Latinsk navn: Anemone nemorosa
Engelsk navn: Wood anemone
Tysk navn: Buschwindröschen
Svensk navn: Vitsippa
Norsk navn: Hvitveis
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Hvid anemone er meget almindelig i løvskove og krat, hvor den kan dække skovbunden helt i det tidlige forår. Hvid anemone er en flerårig urt med en lang krybende jordstængel. Inden træerne springer ud og dækker for lyset, vokser anemoneplanterne frem fra rødderne. Når træerne får blade, visner anemoneplanterne, men de lever videre i jordstænglerne.

Blade, blomster og frugter
På hver stængel sidder tre blade, der har form som en hånd. Hvid anemone har 6-9 hvide kronblade. Kronbladene kan dog også være let rødviolette. Frøene spredes af myrer.

Latinsk navn: Nymphaea alba
Engelsk navn: White waterlily
Tysk navn: Weisse Seerose
Svensk navn: Vit näckros
Norsk navn: Hvit nøkkerose
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Åkandeordenen
Familie: Åkandefamilien

Hvid nøkkerose eller hvid åkande er en ret almindelig vandplante i hele Danmark. Urten vokser i rolige søer, damme, åer, tørvegrave og vandløb på op til tre meters dybde.

Blade og blomster
Plantens flydeblade er store og runde med en dyb indskæring ved stilken. Bladene er desuden grønne på oversiden og rødlige på undersiden. Blomsterne er meget store og består af hvide kronblade og gule støvblade. Blomsterne er kun åbne om dagen i godt vejr.

Frugter
Hvid nøkkeroses frugter er store, bæragtige kapsler med frø. Når planten ikke længere blomstrer, snor blomsterstilken sig sammen og trækker blomstens frugtknude med ned i vandet. Når frøene er modne stiger de igen op til vandoverfladen og spredes med vandet.

Latinsk navn: Leucanthemum vulgare
Engelsk navn: Oxeye Daisy
Tysk navn: Magerwiesen-Margerite
Svensk navn: Prästkrtage
Norsk navn: Prestekrage
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Hvid okseøje er ret almindelig i hele Danmark. Planten er en opret, flerårig urt, der trives på lysåben bund langs vejkanter, på græsland og på dyrket jord. 

Blade og stængel
Stænglen på hvid okseøje er enten ugrenet eller fågrenet med spatelformede, rundtakkede grundblade. Stængelbladene er aflange med savtakket rand samt fliget grund. 

Blomster og frugter
Blomsterstanden består af én eller få store kurve, der hver er 2,5-5 cm i diameter. Bladene på kurvene er taglagte. Skiveblomsterne har rørformede, gule kroner, mens randblomsterne har tungeformede, hvide kroner. Frugten er en nød med længdegående riller.

Latinsk navn: Galium mollugo
Engelsk navn: Hedge Bedstraw
Tysk navn:Wiesen-Laubkraut
Svensk navn: Vitmåre
Norsk navn:Hvid snerre
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Krapfamilien

Hvid snerre er almindelig i hele Danmark, dog ses den kun hist og her i Vestjylland. Det er en meget variabel art. Urten er flerårig og trives på næringsrig bund. Hvid snerre vokser på græsland, i skovbryn og langs vejkanter.

Blade og stængel
Planten er nedliggende eller opret med kransstillede blade. Bladene er lancetformede eller omvendt ægformede med brodspidsede blade. Stænglen er firkantet og er let opsvulmet ovenfor de 6-8-bladede kranse.

Blomster og frugter
Blomsterne er 4-tallige, hvide og har hjulformet krone. Kronfligene er brodspidsede. Frugten er en spatelfrugt, der indeholder 2 glatte delfrugter.

Latinsk navn: Ciconia ciconia
Engelsk navn: White Stork
Tysk navn: Weissstorch
Svensk navn:Vit stork
Norsk navn:Stork
Klasse: Fugle Orden: Storkefugle Familie: Storke

Hvid stork er en sjælden trækfugl, og der er kun få ynglende par tilbage i Danmark. Storkene lever i det åbne land på våde enge, moser, græsmarker, marskenge og i lavvandede vådområder. Om sommeren kan strejfende ungfugle ses over hele landet. 

Kendetegn
Den hvide stork er en stor, hvid stork med brede vinger, sorte svingfjer, lang hals, høje røde ben og et langt rødt næb. Storken flyver med få vingeslag og svæver på opadgående varme vinde inde over land. Halsen er strakt i flugten.

Føde
Storkens føde består af frøer, fisk, mus, store insekter, slanger, småfugle og fugleunger.

Latinsk navn: Motacilla alba
Engelsk navn: White wagtail
Tysk navn: Bachstelze
Svensk navn: Sädesärla
Norsk navn: Linerle
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Pibere og Vipstjerter

Den hvide vipstjert er en almindelig trækfugl i hele landet. Vipstjerten er en af de fugle, der trives bedst i Danmark. Hvid vipstjert kan ses overalt i det åbne land, ved å- og strandbredder samt i byer og ved gårde nær mennesker. Vipstjerterne yngler i nærheden af vand.

Kendetegn
Hvid vipstjert har en sort og grå overside samt en hvid underside. Issen og nakken er sort ligesom strube og det øverste af brystet. Hovedet er hvidt. Hunnen er ikke nær så mørk omkring isse og nakke som hannen. Fuglen er slank med en lang hale.

Føde
Føden består af insekter, fluer og andre smådyr, som den fanger på jorden, i luften eller på lavt vand under en hurtig jagt.

Grønlandsk navn: Eqqoqqortooq
Latinsk navn:Motacilla alba
Engelsk navn: White wagtail
Klasse:Fugle
Orden:Spurvefugle
Familie:Pibere og Vipstjerter

Hvid vipstjert yngler regelmæssigt, dog ret fåtalligt i Tasiilaq-området, hvor den desuden er en årlig trækgæst. Derudover er der fundet ynglende fugle i V-Grønland mod nord til Disko Bugt. Hvid vipstjert er også en årlig trækgæst i det sydlige NØ- Grønland.

Kendetegn
Hvid vipstjert er slank med en meget lang hale. Fuglen har en sort og grå overside samt en hvid underside. Issen, nakken, struben og det øverste af brystet er sort, mens hovedet er hvidt. Hannens isse er mørkere end hunnens.

Føde
Føden består af smådyr som insekter og fluer.

Latinsk navn: Charadrius alexandrinus
Engelsk navn: Kentish plover
Tysk navn: Seeregenpfeifer
Svensk navn:Svartbent strandpipare
Norsk navn:Hvitbrystlo
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Brokfugle

Den hvidbrystede præstekrave er en ret sjælden yngle- og trækfugl i Danmark. Den kommer i marts-april og trækker bort igen juli-september. Fuglen lever langs stranden, hvor den yngler og lægger sine æg.

Kendetegn
Hvidbrystet præstekrave er en lille fugl med ret lange, mørke ben og en kort hale. Næbbet er sort. Hannen er gråbrun på oversiden, hvid på undersiden og brystet, og har en sort streg på hver side af halsen og gennem hvert øje. Panden er også sort, mens issen gylden eller rødbrun. Hunnen er mere brunlig.

Føde
Præstekraver lever af forskellige små krebsdyr, insekter, orme og bløddyr, som fuglene finder langs vandet på stranden.

Latinsk navn: Delphinapterus leucas
Grønlandsk navn: Qilalugaq qaqortaq
Engelsk navn: Beluga; White Whale
Klasse:Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie: Monodontidae

I vinterhalvåret er hvidhvalen almindelig i de isfri farvande ud for V-Grønland og langs isranden mod nord til Qaanaaq. Den opholder sig året rundt i arktiske farvande, men ses kun fåtalligt langs Grønlands østkyst. Om foråret og sommeren vandrer de grønlandske hvidhvaler til det højarktiske Canada for at parre sig og kælve.

Kendetegn
Hvidhvalen er en hvid tandhval uden rygfinne. Ved fødslen er hvalen brun, og som unge er den grå. Først efter 5-10 år er hvalen helt hvid.

Føde
Hvidhvaler lever mest af fisk som polartorsk, uvak, rødfisk, havkat, hellefisk og fjeldørreder samt blæksprutter og krebsdyr. Hvidhvalen sluger sit bytte helt.

Latinsk navn: Tringa nebularia
Engelsk navn: Greenshank
Tysk navn: Grünschenkel
Svensk navn: Gluttsnäppa
Norsk navn: Gluttsnipe
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Hvidkliren er en almindelig trækgæst i Danmark i april-oktober.  Hvidkliren yngler dog kun nord for Danmark. Den lever normalt enkeltvis eller i mindre flokke på træk gennem Danmark. Hvidkliren ses især langs lavvandede kyster på strandenge og ved søer.

Kendetegn
I yngledragt er hvidkliren gråbrun på oversiden med sorte strejf og hvid på undersiden og brystet med sorte pletter. Halsen og hovedet er gråt, mens benene er lange og grønlige. Det lange blågrå næb med mørk spids buer let opad. Om vinteren er hvidkliren mere hvidgrå.

Føde
Hvidkliren lever af vandinsekter, orme, frøer, muslinger, krebsdyr, snegle samt småfisk som fx hundestejler, der ofte fanges ved, at hvidkliren løbet med åbent næb under vand.

Latinsk navn: Trifolium repens
Engelsk navn: White clover
Tysk navn:Weissklee
Svensk navn:Vitklover
Norsk navn:Hvitkløver
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Hvid-kløver er meget almindelig både som vildtvoksende og som dyrket plante på græsmarker. Som vildtvoksende findes urten på enge, overdrev, græsplæner, strandbredder, strandenge, i klitter, langs veje og ved byer.

Stængel og blade
Urten er krybende med nedliggende og rodslående stængler og overjordiske udløbere. Bladene er 3-koblede og sammensat af 3 småblade med et lyst V eller en lys halvmåne.

Blomster og frugter
Hvid-kløvers blomster er hvide eller rødlige med ærteformede kroner. Blomsterne er samlet i langstilkede og kuglerunde hoveder. Blomsternes nektar tiltrækker insekter, som bestøver blomsterne. Urtens frugter er små bælge med 3-4 frø.