Grønlandsk navn:Nataarnaq
Latinsk navn: Reinhartius hippoglossoides
Engelsk navn: Atlantic Halibut
Klasse: Fisk
Orden: Højrevendte fladfisk
Familie: Rødspættefamilien

I Grønland findes helleflyndere syd for Upernavik og Tasiilaq. De lever på 50-2.000 meters dybde og kan både jage i de frie vandmasser og på havbunden. På grund af overfiskning er arten ikke længere så almindelig ved Grønland som tidligere.

Kendetegn
Helleflyndere er højrevendte fladfisk, der har begge øjne på højre side. Øjesiden er mørkebrun eller grønlig med spredte pletter. Den venstre side (blindsiden) er hvid eller gråplettet. Fiskens sidelinie slår desuden en kraftig bue over brystfinnen.

Føde
Helleflyndere lever af andre fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Latinsk navn: Cerura vinula
Engelsk navn: Puss Moth
Tysk navn: Grosser Gabelschwanz
Svensk navn: Stor gaffelstjert
Norsk navn: Stor gaffelstjert
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Tandspindere
Gruppe: Natsommerfugle

Hermelinskåbe er udbredt i hele landet. Den er dog mest almindelig i Jylland. Sommerfuglen lever på heder, marker, overdrev og i klitter, skove og haver. Hermelinskåbe er en natsommerfugl, der kun er aktiv om natten. Man kan tiltrække den med lys.

Kendetegn
Hermelinskåbe er en stor tandspinder med en tyk, lådden krop. Den har grå-hvide vinger med sort mønster. Hannen har fjeragtige antenner, og hunnen har trådformede antenner. 

Føde
Den voksne hermelinskåbe æder ikke.

Latinsk navn: Aesculus hippocastanum
Engelsk navn: Horse chestnut
Tysk navn:Gewönliche Rosskastanie
Svensk navn: Hästkastanj
Norsk navn:Hestekastanje
Gruppe: Træer 
Klasse: Tokimbladet 
Orden:Sæbetræordenen
Familie:Hestekastaniefamilien

Hestekastanien er et stort træ, som med tiden får en stor krone. Bladene springer ud i begyndelsen af maj, og blomsterne springer ud sidst i maj.

Blade, blomster og frugter
Bladene er meget store. De består af fem til syv småblade, som sidder på en stilk ligesom fingrene på en hånd. Hvert af småbladene er dobbelt savtakkede. Blomsterne er hvide og sidder i pyramideformede toppe, der kan blive op til 30 cm lange. Om efteråret modner frugterne i den piggede, grønne frugtkapsel. Den indeholder op til tre blanke, brune kastanier. Hestekastaniens ved er ikke særlig stærkt. Det bruges stort set kun til brænde. Kastanierne er fulde af næring og gode som vinterfoder til fx hjorte. Tidligere samlede bønderne kastanier som vinterfoder til deres dyr.

Latinsk navn: Modiolus modiolus
Engelsk navn: Horse mussel
Tysk navn: Pferdemuschel
Svensk navn:Hästmussla
Norsk navn:O-skjell, Hesteskjell
Klasse: Bløddyr
Orden: Mytiloida
Familie: Blåmuslinger

Hestemuslingen er almindelig i Danmark, hvor den findes i Nordsøen, Limfjorden og Kattegat indtil Øresund og det nordlige Bæltehav. Muslingen lever på ned til ca. 40 meters dybde fasthæftet til sten eller til andre muslinger med {tip Byssus er et sekret, der udskilles af en kirtel inde i muslingen. Når sekretet stivner, bliver det til tråde }byssustråde{/tip}. Hestemuslinger danner ofte store banker på stenrev og stenet bund.

Kendetegn
Skallerne er dækket af et mørkebrunt eller sort yderlag og koncentriske striber. Hvis yderlaget er slidt af, er skallen rødviolet. Muslingen er oval med en afrundet bagende og en tilspidset forende med bukkelen øverst oppe på siden.

Føde
Hestemuslinger filtrerer ligesom andre muslinger plankton og andre mikroskopiske partikler fra vandet. På den måde er muslingerne med til at rense havvandet.

Latinsk navn: Crangon crangon
Engelsk navn: Brown shrimp
Tysk navn:Nordseegarnele
Svensk navn:Hästräka
Norsk navn: Sandreke
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Hesterejer

Hesterejen er meget almindelig nær danske kyster og i fjorde, især på lavt vand. Hesterejer forekommer ofte i meget store antal på ren sandbund. De jager om natten og ligger som regel nedgravet i sandet om dagen, kun med øjne og følehorn fri.

Kendetegn
Hesterejer er ret fladtrykte og tilpasser deres farve til omgivelserne. Rejen har en kort pandetorn samt et par små klosakse og fem par gangben på forkroppen. På den leddelte bagkrop er der desuden fem par halefødder, som sammen med haleviften bruges til at svømme med.

Føde
Hesterejen lever af børsteorme, tanglopper, pungrejer, alger, vandlopper, rurlarver og helt små fisk.

Latinsk navn: Coenagrion puella
Engelsk navn: Common coenagrion
Tysk navn: Hufeisen-Azurjungfer
Svensk navn:Ljus lyrflickslända
Norsk navn: Sørblåvannnymfe
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Corduliidae

Hestesko-vandnymfe er almindeligt udbredt i det meste af landet. Den lever i store antal ved søer og vandhuller med en kraftig plantevækst samt ved langsomt strømmende vandløb. Yngler gerne i små havedamme. Flyvetiden for hestesko-vandnymfer er maj-august. 

Kendetegn
Hannen er blå med sorte mønstre, og kan kendes på den lille "hestesko", der ses på andet bagkropsled. Hunnen kan enten være gulgrøn eller blå med sorte aftegninger. Begge køn har fire vinger, der i hvile holdes samlet over kroppen.

Føde
Hestesko-vandnymfen jager forskellige mindre flyvende insekter. Larven lever af smådyr som krebsdyr, vandinsekter og andre larver.

Latinsk navn:Mertensia maritima
Engelsk navn: Oyster leaf
Tysk navn:Küsten-Blauglöckchen
Svensk navn: Ostronört
Norsk navn:Østersurt
Klasse: Tokimbladede
Orden: Natskyggeordenen
Familie: Rubladfamilien

Latinsk navn: Rubus idaeus
Engelsk navn: Red raspberry
Tysk navn:Himberre
Svensk navn:Hallon
Gruppe: Buske 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Rosenordenen 
Familie: Rosenfamilien

Hindbær er en busk med torne på de blomstrende skud og stængler. Blomsterne er hvide. I juli bliver de røde hindbær modne.

Blade, frugter og blomster
Sammensatte ægformede blade med savtakkede kanter. Blomsterne er hvide med 5 kronblade. Frugterne er røde. Når hindbærrene plukkes, bliver den hvide blomsterbund siddende på planten.

De vilde skovhindbær er mindre men meget kraftigere i smagen end de almindelige havehindbær. Skovhindbær bruges især til marmelade. Hindbærblade blev tidligere brugt som medicin. Nu bruges bladene ofte til urtete.

Latinsk navn: Pluvialis apricaria
Engelsk navn: Eurasian golden plover
Tysk navn: Goldregenpfeifer
Svensk navn: Ljungpipare
Norsk navn: Heilo
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Brokfugle

Hjejlen er en almindelig trækgæst, der kan ses i perioden marts-november. Hjejler forekommer i store, tætte flokke på marker og enge nær ved kysterne. De kan ses i kystområderne overalt i landet i trækperioden.

Kendetegn
Hjejlens yngledragt har en sort underside med en hvid kant. Oversiden er sortbrun med gule pletter. I vinterdragten mister hjejlen den sorte farve på bugen, som bliver hvid med et gyldent skær.

Føde
Hjejlens føde består af insekter, orme og edderkopper, som den piller op af jorden. Hjejlen spiser også bær og frø.

Grønlandsk navn: Anngilik
Latinsk navn: Pluvialis apricaria
Engelsk navn: European Golden Plover
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Brokfugle

Hjejlen eller hedehjejlen er en fåtallig ynglefugl, der yngler lokalt ved Scoresbysund. Derudover er hjejlen trækgæst i SV-Grønland og SØ-Grønland. Hjejlen ankommer til ynglepladserne i april-maj og kan normalt ses på træk indtil september. Den holder til i frodig, lav dværgbuskhede.

Kendetegn
I yngledragt kan hjejler kendes på den sorte underside, der er afgrænset af en hvid kant, og på den gul- og sortplettede overside. Hunnens underside er dog mere broget. Om vinteren er hjejlen hvid på bug og hoved med gule pletter.

Føde
Hjejlen æder forskellige smådyr som insekter, snegle og orme.

Latinsk navn: Neottia cordata
Engelsk navn: Lesser twayblade
Tysk navn: Kleines zweiblatt
Svensk navn: Spindelblomster
Norsk navn:Småtveblad
Klasse: Enkimbladede
Orden: Orkidéordenen
Familie: Orkidéfamilien

Latinsk navn:Briza media
Engelsk navn: Quaking-grass
Tysk navn: Mittleres Zittergras
Svensk navn:Darrgräs
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien


Hjertegræs er en flerårig, urteagtig græsart med en tæt, tueformet vækst. I Danmark vokser den i naturen især på kalkholdig jord, både i fugtige enge og på tørre, lysåbne lokaliteter. Hjertegræs dyrkes også som prydplante i haver og parker og anvendes ofte i blomsterbuketter.

Blade, blomster og frugter
Bladene er flade eller smalt sammenrullede, blågrønne og ru. Blomsterstanden er en løs, let, svævende top, hvor hvert småaks hænger i en tynd stilk, så aksene sitrer i vinden. Småaksene er æg‑ til hjerteformede og bliver brunviolette til gulbrune efter blomstring. De enkelte frugter er små, ægformede nødder, der er tæt omsluttet af avnerne. Frøene spredes med vinden. Rodnettet danner en tæt klump af fine trævlerødder. Rodskuddene kan efterhånden vokse op over jorden.

Grønlandsk navn: Kissavaasaaraq
Latinsk navn: Cerastoderma edule
Engelsk navn: Common Cockle
Klasse: BløddyrOrden: Chamida
Familie:Hjertemuslinger

Almindelig hjertemusling lever i tidevandszonen på lavt vand ned til 2 meters dybde. Muslingen tåler at være tørlagt ved lavvande. Hjertemuslinger graver sig 1-2 cm ned i sand- eller mudderbunden.

Kendetegn
Skallen er oval-rund, kalkhvid-gullig og hvælvet med vækstlinier og flade, radiære ribber. Skallerne lukker helt tæt og er hjerteformede i profil. Muslingen har korte ånderør.

Føde
Hjertemuslinger filtrerer plankton fra vandet, som pumpes ind og ud gennem ånderørene.

Latinsk navn: Apis mellifera
Engelsk navn: Western honey bee
Tysk navn:Honigbiene
Svensk navn: Honungsbi
Norsk navn: Honningbie
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Bier

Honningbien er brun i den oprindelige nordiske race, men nu er honningbierne ofte mere gullige eller grålige på grund af opblanding med sydligere racer. I Danmark findes den oprindelige brune honningbi på Læsø.

Kendetegn
Honningbien har fire glasklare vinger. De lever i samfund med op til 100.000 individer.

Føde
Honningbien lever af nektar og pollen fra mange forskellige blomster. Pollen samles i "kurve" på de bageste ben. Honningbier har udviklet et sprog, og ved at danse og afgive nektarprøver kan de videregive information om fx afstand, retning, sukkerindhold og planteart.

Latinsk navn: Cirsium vulgare
Engelsk navn: Spear Thistle
Tysk navn:Gewöhnliche Kratzdistel
Svensk navn: Vägtistel
Norsk navn:Veitistel
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Horsetidsel er almindelig i hele Danmark. Planten ses ved kyster, i byområder eller på dyrket jord.

Blade, stængel og blomster
Horsetidsel er en opret plante, der er grenet foroven med tornet stængel. Bladene er fjersnitdelte og har tornet-lappede afsnit. Blomsterne sidder 1-3 sammen og hver blomsterkurv er 2-4 cm i diameter. Kurvsvøbbladene ender i en gul, lang torn. 

Latinsk navn: Emberiza hortulana 
Engelsk navn:Ortolan bunting
Tysk navn:Ortolan
Svensk navn:Ortolansparv
Norsk navn: Hortulan
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Værlinger

Hortulanen er en sjælden trækgæst i Danmark,  hvor man især kan se den på forårs- og efterårstræk. Fuglens hovedudbredelse er i Syd- og Østeuropa, hvor den yngler fra Frankrig over Tyrkiet og ind i Rusland. Den var tidligere en yndet spisefugl i Sydeuropa. Hortulanen overvintrer i Afrika syd for Sahara.

Kendetegn
Hortulanen er på størrelse med en gulspurv. Hannen er grå på hovedet og den forreste del af brystet. Resten af brystet er rustfarvet. Den har en gul øjenring og en gul skægstribe.

Føde
Hortulanen lever af insekter, frø og korn. 

Latinsk navn: Sumia ulula
Engelsk navn: Northern hawk-owl
Tysk navn: Sperbereule
Svensk navn: Hökuggla
Norsk navn:Haukugle
Klasse:Fugle  Orden: Ugler  Familie: Ugler

Høgeuglen er en sjælden trækgæst nordfra, men af og til kommer mange høgeugler samtidig til Danmark, især hvis deres fødegrundlag nordpå svigter. 

Kendetegn
Høgeuglen er en lille ugle med en fjerdragt, som på bugens tværstriber  og den lange hale kan minde lidt om en spurvehøg. Høgeuglen har et stort, bredt hoved med fjertegning bagpå som om den har øjne i nakken.

Føde
Høgeugler lever især af gnavere som mus og rotter, men de æder også småfugle, padder og krybdyr.

Latinsk navn: Glyceria maxima
Engelsk navn: Reed mannagrass
Tysk navn:Wasser-Schwaden
Svensk navn: Jättegröe
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Høj sødgræs er ret almindelig og findes spredt i det meste af landet. Planten vokser på fugtig jordbund og våde enge samt ved søbredder og på lavt vand i damme, åer og vandløb.

Blade og stængler
Plantens blade er ret smalle, blanke på undersiden og har ved stilken 2 gulbrune, trekantede pletter. Stænglerne eller stråene er grønne. Høj sødgræs en af de største græsser i Danmark.

Blomster
Græssens blomster sidder i en såkaldt top, der kun er udspærret eller åben, når planten blomstrer. Toppen er 14-50 cm. lang. Blomstertoppen består af nogle gulbrune småaks med røde støvknapper.

Latinsk navn: Leontodon autumnalis
Engelsk navn: Fall Dandelion, Autum hawkbit
Tysk navn:Herbst-Lövenzahn
Svensk navn: Höstfibbla
Norsk navn: Føllblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Høstborst er meget almindelig i hele Danmark. Planten er en enårig, mælkesaftholdig urt, der vokser på åben bund langs vejkanter, på standenge, enge og græsland.

Blade og stængel
Høstborst har en grundstillet roset af aflange til lancetformede, fjerfligede til fjersnitdelte blade. Fra rosetten er der grenede, bladløse stængler. Foroven er stænglerne gårede og beklædt med mange skæl. 

Blomster og frugter
For enden af stænglerne sidder der gulblomstrede kurve, som er 2-3 cm i diameter. Kurvene har glatte eller hårede kurvblade. Blomsterne dufter svagt af viol og har tungeformet krone. Randkronerne kan på ydersiden i nogle tilfælde ses med rødlige striber. Frugten er en nød med fjerformet, gullig fnok.