- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om havesnegl
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
- Længde: Ca. 2 cm
- Hus diameter: Ca. 2 cm
- Levealder: Max 3 år
- Parring: Maj-juni
- Vidste du det?:
Sent på efteråret går havesneglen i dvale. Den graver sig ned i en bunke løv og lukker sig inde i sit hus med flere lag af størknet slim, som danner et beskyttende låg. Næste forår vågner sneglen igen.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Cepaea hortensis
Engelsk navn: White-lipped snail
Tysk navn: Gartenschnirkelschnecke
Svensk navn:Trädgårdssnäcka
Norsk navn:Vanlig hagesnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Helicidae
Havesneglen lever trods sit navn ikke blot i haver men især i løvskove. Den er almindelig udbredt i hele landet, bortset fra områder med meget lidt kalk i jorden, fx på heder og i nåleskove. Havesneglen kan kun bygge sit hus, hvis den lever på kalkholdig jord.
Kendetegn
Havesneglens hus varierer meget i farven fra brunt til rødt og gult. Huset kan være ensfarvet, eller det kan have 5 mørke bånd, som snor sig rundt om sneglehuset.
Føde
Havesneglen er udelukkende planteæder. Den spiser både grønne plantedele og halvrådne planter.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om havlit
- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Vingefang: 65-82 cm
- Længde: 38-58 cm (uden halefjer)
- Vægt: 500-950 g
- Maks. levealder: 22 år
- Kuldstørrelse: 6-9 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 24-29 dage
- Ungetid: 35-40 dage
- Vidste du det?:
Havlitten er udbredt i de arktiske områder og yngler både ved kysterne samt ved søer og floder. I Danmark er havlitten en meget sjælden gæst om sommeren, men en meget almindelig træk- og vintergæst. Havlitter opholder sig ofte langt til havs, hvor dn søger føde på ret dybt vand. De kan dykke til mere end 100 meters dybde.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Clangula hyemalis
Engelsk navn: Long-tailed Duck
Tysk navn: Eisente
Svensk navn: Alfågel
Norsk navn: Havelle
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
Havlitten er en lille dykand, som forekommer almindeligt i de danske farvande om vinteren.
Kendetegn
Havlitten har en lys krop og ret ensfarvede mørke vinger. I vinterdragt har hannen lyst hoved og hals med mørkt omkring øjet, i sommerdragten er det modsat. Hannen kendes på sine forlængede halefjer.
Føde
Havlitten kan dykke mere end 100 m ned under havoverfladen efter føden, som især består af snegle og muslinger samt krebsdyr, insekter og fisk.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Havlit
- Fakta:
- Levested: Sø, kyst og hav
- Forekomst: Almindelig
- Vingefang: 65-82 cm.
- Længde: 38-58 cm (uden halefjer)
- Vægt: 500-950 g.
- Maks. levealder: 22 år
- Kuldstørrelse: 6-9 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 24-29 dage
- Ungetid: 35-40 dage
- Vidste du det?:
Mange af havlitterne overvintrer i åbentvandsområdet ud for V-Grønlands kyst eller på østkysten ved Tasiilaq. Andre af de grønlandske havlitter trækker bort om vinteren, hvor de lever i småflokke på dybt vand langt ude på havet.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Alleq
Latinsk navn:Clangula hyemalis
Engelsk navn:Long-tailed Duck
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder
Havlit er en almindelig ynglefugl i hele Grønland. Den yngler normalt ved fjeldsøer, damme, lave kyster ved havet og på småøer i fjordene.
Kendetegn
Hannens midterste halefjer er forlængede og kan være op til 20 cm lange. I vinterdragt er hannen hvid med sorte aftegninger på oversiden, halssiderne og brystet. Hunnen er sortbrun med hvidt hoved og nakke samt sort isse. I yngledragt er hannen sortbrun med hvidt øjeparti, mens hunnen er lidt mørkere.
Føde
Havlitten kan dykke mere end 100 m ned under havoverfladen efter føden, som især består af snegle og muslinger samt krebsdyr, insekter og fisk.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om havørn
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 200-260 cm
- Længde: 70-100 cm
- Vægt (han): 3100-5500 g
- Vægt (hun): 4100-7000 g
- Maks. levealder: 40 år
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 36-42 dage
- Vidste du det?:
Havørne bliver kønsmodne som ca. fem-syvårige, hvor de danner par, som holder livet ud. Parret finder også et bestemt område, hvor de bliver og genbruger reden år efter år. De voksne havørne er altså standfugle, hvorimod de unge fugle strejfer mere rundt. Ungfuglene trækker også af og til sydpå.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Haliaeetus albicilla
Engelsk navn: White-tailed Eagle
Tysk navn: Seeadler
Svensk navn: Havsörn
Norsk navn: Havørn
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle
Havørnen kan ses året rundt i Danmark, især i den østlige del af landet, og den er efterhånden almindeligt udbredt efter en tidligere stor tilbagegang. Havørnen yngler i Danmark i høje træer nær kyster, fjorde eller større søer med masser af føde.
Kendetegn
Havørnen er brun og spraglet med lysere hoved samt et kraftigt, gult næb. Hos unge fugle er halen brun med sorte aftegninger, mens de voksne fugles er hvid med eller uden sorte aftegninger. Havørnen er Nordeuropas største rovfugl. Hunnen er størst.
Føde
Havørne æder fisk, fugle og ådsler. Ørnen angriber fra luften og trætter sit bytte ned eller drukner det, hvorefter den flyver bort med det.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Havørn
- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Forekomst: Almindelig
- Vingefang: 200-260 cm.
- Længde: 70-103 cm.
- Vægt (han): 3,1-5,5 kg.
- Vægt (hun): 4,1-7 kg.
- Maks. levealder: 40 år
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 36-42 dage
- Ungetid: 70-75 dage
- Vidste du det?:
Havørne bliver kønsmodne som fem-syvårige, hvor de danner par, der holder livet ud. Desuden finder parret et bestemt område, hvor de bliver i mange år. De genbruger den samme rede år efter år. Reden anbringes normalt på en utilgængelig klippehylde.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Nattoralik
Latinsk navn:Haliaeetus albicilla
Engelsk navn: Sea eagle
Klasse: Fugle
Orden: Rovfugle
Familie: Høgefugle
Havørnen er en almindelig ynglefugl i V-Grønland mod nord til Disko Bugt-området. De ynglende fugle er standfugle, der bliver ved ynglepladserne året rundt. De unge fugle overvintrer dog i åbentvandsområdet.
Kendetegn
Havørnen er brun og spraglet med lysere hoved og et kraftigt, gult næb. Halen er kort og hvid. Ungfuglene er mørkere med brun hale. Havørnen kan også kendes på sin enorme størrelse og de lange, brede vinger.
Føde
Havørne er rovfugle, der æder fisk, fugle, mindre pattedyr og ådsler. Ørnen angriber ofte sit bytte fra luften og trætter eller drukner det, inden den flyver væk med det.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om havørred
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
- Længde: Op til 140 cm
- Vægt: Op til 18 kg
- Levealder: Normalt ca. 4-6 år, max 12-18 år
- Vidste du det?:
Ørreder er på grund af nogle specielle kirtler i stand til at regulere saltmængden i kroppen. Dette er grunden til, at nogle ørreder lever i ferskvand og andre i saltvand. Det er også denne særlige tilpasningsevne, der gør det muligt for havørreden at foretage gydevandringer ind i vandløb.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Salmo trutta
Engelsk navn: Sea trout
Tysk navn:Meerforelle
Svensk navn:Havsöring
Norsk navn: Sjøørret
Klasse: Fisk
Orden: Laks
Familie: Laks
Havørreden er en udpræget vandrefisk. Det er den mest almindelige og udbredte form af ørreder i Danmark. Havørreden vandrer ud i havet, hvor den lever, men den vender tilbage til ferske vandløb og åer i gydetiden.
Kendetegn
Havørreder er sølvblanke med mørk ryg, men når de foretager gydevandringer ind i vandløb, bliver de meget mørkere. Desuden har havørreden sorte eller rødlige pletter på hele kroppen. Ørreder er generelt slanke, torpedofromede fisk med plump halefinne og en lille fedtfinne. Havørreden er normalt den største af de danske ørreder.
Føde
Havørreder lever af små krebsdyr, som rejer og tanglopper, samt forskellige småfisk.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om havterne
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 80-95 cm
- Længde: 33-39 cm
- Vægt: 80-120 g
- Max levealder: 30-35 år
- Kuldstørrelse: 1-3 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 21-22 dage
- Ungetid: 21-26 dage
- Vidste du det?:
Havternen yngler langs Nordeuropas og Arktis' kyster. Om vinteren trækker den sydpå, helt til Antarktis, for at overvintre. Havternen tilbagelægger altså enormt store afstande på sine træk forår og efterår.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Sterna paradisaea
Engelsk navn: Arctic tern
Tysk navn: Küstenseeschwalbe
Svensk navn: Silvertärna
Norsk navn:Rødnebbterne
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Terner
Havternen er meget almindelig som yngle- og trækfugl i april-oktober i Danmark. Havternen lever ved kyster og fjorde, og yngler normalt på småøer og holme eller i lavvandede områder langs kysterne. Ternen lægger sine æg skjult i fordybninger i sand eller græs.
Kendetegn
Havternen er helt hvid og lysgrå med sort hætte og orangerødt næb og røde, meget korte ben. Vingerne er lange, slanke og spidse, mens halen er meget lang og dybt kløftet. Om vinteren bliver fuglenes pande hvid og næbbet sort. Havternen ligner fjordternen rigtig meget!
Føde
Havterner lever af småfisk, krebsdyr og insekter. Ternen får som regel øje på sit bytte, når den står stille og svirrer i luften, hvorefter den styrtdykker ned i vandet.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Havterne
- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Forekomst: Almindelig
- Vingefang: 66-95 cm
- Længde: 33-39 cm
- Vægt: 80-125 g.
- Max. levealder: 35 år
- Kuldstørrelse: 1-3 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 21-27 dage
- Ungetid: 21-26 dage
- Vidste du det?:
Om vinteren trækker havternen sydpå til pakisbæltet ved Antarktis. Dermed er havternen den fugl, der tilbagelægger de største afstande på trækket forår og efterår, og den har verdensrekord i årligt træk.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Imeqqutaalaq
Latinsk navn: Sterna paradisaea
Engelsk navn: Arctic tern
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Terner
Bestanden af havterner i Grønland er gået meget kraftigt tilbage. Derfor er havternen i dag kun almindelig på vestkysten mellem Nuuk og Disko Bugt, mens den i resten af Grønland yngler spredt eller fåtalligt. Havternen yngler ved kysten på småøer eller på stranden.
Kendetegn
Havternen er hvid og lysgrå med sort hætte, rødt næb og meget korte, røde ben. Vingerne er slanke og spidse, mens halen er dybt kløftet med forlængede yderste halefjer.
Føde
Havterner lever især af småfisk og krebsdyr, som de fanger ved styrtdyk.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 25 cm
- Æg: 3.800-25.000
- Gyder: November-februar
- Kønsmoden efter 1-2 år
- Maks. levealder: 10 år
- Vidste du det?:
Havtobiser søger føde i store stimer frit i vandmasserne, men de lever ellers en stor del af tiden nedgravet i havbunden. Det er især om natten, havtobiserne er nedgravede. I lange perioder om vinteren er de også nedgravede, og de kommer kun frem, når der er rigeligt med føde i vandet.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn:Putooruttoq
Latinsk navn:Ammodytes marinus
Engelsk navn: Lesser sand-eel
Klasse:Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie:Tobisfamilien
Havtobisen er udbredt fra Barents- og Hvidehavet til De britiske Øer samt ved Island, SV- og SØ-Grønland. Fisken lever på 10-150 meters dybde i områder med kraftig strøm og sand- eller grusbund. Havtobisen er en vigtig industrifisk.
Kendetegn
Tobiser er aflange fisk med underbid og fremskydelig overkæbe. Havtobisen er sølvhvid med blågrøn overside og lang ryg- og gatfinne. Fisken har ikke skæl ved halefinnens basis, og den har ingen bugfinner.
Føde
Tobisens føde består af dyreplankton samt små krebsdyr og fiskeyngel.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om hæg
- Fakta:
- Voksesteder: Skovbryn, Hegn, Parker og haver
- Flerårig
- Højde: Op til 15 m
- Blade: Elliptiske, mørkegrøn overside
- Blomstrer: Maj-juni
- Fugt: Kugleformede sorte bær med en sten
- Vidste du det?:
Hæg kendes let på knoppernes duft og bitre smag som skyldes stoffet amygdalin. Duften mærkes også, hvis man kradser i barken.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Prunus padus
Engelsk navn: Hackberry, Bird cherry
Tysk navn:Gewöhnliche Traubenkirsche
Svensk navn:Hägg
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenfamilien
Familie: Rosenordenen
Hæg er almindelig i hele Danmark og vokser vildt i skovbryn og hegn samt lange bredder af vandløb og søer. Planten bruges også som prydplante i haver og parker.
Kendetegn
Hæg har en tæt krone med kviste, som først er dunhårede men senere bliver glatte. Barken er glat, mørkebrun eller næsten sort. Bladene er elliptiske og kort tilspidsede. Oversiden er mørkegrøn, undersiden blågrøn.
Frugter og blomster
Hægs hvide blomster sidder 15-20 sammen i klase. De springer ud samtidig med, at bladknopperne brydes. Frugterne er er kugleformede, sorte og indeholder en enkelt oval sten.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om hærfugl
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 42-46 cm
- Længde: 26-28 cm
- Vægt: 55-80 g
- Kuldstørrelse: 5-8 æg
- Antal kuld: 1-2
- Rugetid: 15-18 dage
- Ungetid: 25-29 dage
- Vidste du det?:
I nakken har hærfuglen en karakteristisk gulbrun fjertop med sorte spidser. Hvis hærfuglen bliver nervøs eller ophidset kan fjertoppen rejses til en vifte.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Upupa epops
Engelsk navn: Hoopoe
Tysk navn: Wiedehopf
Svensk navn: Härfågel
Norsk navn:Hærfugl
Klasse: Fugle Orden: Skrigefugle Familie: Hærfugle
Hærfuglen yngler ikke i Danmark, men kan ses på forårstrækket. De strejfende hærfugle foretrækker fugtige græsenge, græsmarker, overdrev, ved skovbryn og andre åbne områder med spredte træer og buske. Hærfuglene optræder især i de østlige dele af landet.
Kendetegn
Hærfugle har sort vinger med hvide tværstriber, hvid overgump og sort hale med hvidt tværbånd. Hoved, bryst og skulder er gulbrun til lys okkerfarvet. Næbbet er tyndt, langt og nedadbøjet. Hærfuglen flyver lavt over jorden med flaksende vingeslag i flade buer afbrudt af glideflugt.
Føde
Hærfuglens føde består af guldsmede, biller, edderkopper, sommerfugle, larver og pupper.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om hættemåge
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land, Sø og vandløb, Kyst og hav
- Vingefang: 93-105 cm
- Længde: 34-37 cm
- Vægt: 225-350 g
- Max levealder: 30 år
- Kuldstørrelse: 2-3 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 23-36 dage
- Ungetid: 35 dage
- Vidste du det?:
Hættemågen er den mest almindelige og mest udbredte måge i Danmark. Den danske ynglebestand af hættemåger er den fjerdestørste i Europa. Dette skyldes blandt andet, at hættemågerne nyder godt af de store mængder affald fra byerne.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Chroicocephalus ridibundus
Engelsk navn: Black-headed gull
Tysk navn: Lachmöwe
Svensk navn: Skrattmås
Norsk navn: Hettemåke
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Måger
Hættemågen kan ses året rundt i Danmark enten som standfugl eller vintergæst. Den yngler oftest i nærheden af kyster, ved søer nær rørskove og ved åer. Kan også forekomme på marker, enge og i haver samt byparker. Hættemåger yngler i store kolonier.
Kendetegn
Hættemågen har grå ryg og vinger med sorte spidser. Ellers er fjerdragten hvid. Næbbet og fødderne er orangerøde. I yngledragten bærer fuglen desuden den brune hætte, der har givet den navnet. Om vinteren er hovedet hvidt med en plet bag øjet.
Føde
Føden består af et bredt udvalg af orme, insekter, ådsler, småfisk, krebsdyr, snegle samt organisk affald fra lossepladser.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Hættemåge
- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Forekomst: Almindelig
- Vingefang: 90-105 cm.
- Længde: 34-37 cm.
- Vægt: 225-350 g.
- Maks. levealder: 30 år
- Kuldstørrelse: 2-3 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 23-36 dage
- Ungetid: 35 dage
- Vidste du det?:
Hættemågen er en trækfugl, der normalt trækker bort til Island, N-Amerika og NVEuropa. Kun få hættemåger bliver i Grønland. De overvintrer i åbentvandsområdet ud for V-Grønland.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Nasalik
Latinsk navn: Chroicocephalus ridibundus
Engelsk navn: Black-headed gull
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie:Måger
Hættemåge er en årlig sommer- eller trækgæst i V-Grønland nordover til Disko Bugt samt en fåtallig ynglefugl i SV-Grønland. Den yngler normalt i kolonier ved beskyttede kyster, på holme eller små øer.
Kendetegn
Hættemåge har grå ryg og vinger med sorte spidser. Ellers er fjerdragten hvid. Næbbet og fødderne er røde. I yngledragten bærer fuglen desuden en brun hætte, mens hovedet er hvidt med en mørk plet bag øjet om vinteren.
Føde
Hættemågens føde består af et bredt udvalg af orme, insekter, ådsler, småfisk, krebsdyr, snegle samt affald fra byer og lossepladser.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om hedehøg
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 98-110 cm
- Længde: 44-45 cm
- Vægt (han): 225-300 g
- Vægt (hun): 300-450 g
- Maks. levealder: 16 år
- Kuldstørrelse: 4-5 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 28-29 dage
- Ungetid: 35-40 dage
- Vidste du det?:
I nogle områder samarbejder landmænd med ornitologer om at beskytte hedehøgens unger, da ungerne er meget udsatte, når landmændene høster. Det er vigtigt, at man ikke forstyrrer hedehøgen i yngletiden, og at der er åbne områder, hvor fuglende kan søge føde, nær ynglestederne.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Circus pygargus
Engelsk navn: Montagu’s Harrier
Tysk navn:Wiesenweihe
Svensk navn: Mindre kärrhök
Norsk navn: Enghauk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle
Hedehøgen er en sjælden ynglefugl i det sydvestlige Jylland på korn- og græsmarker, heder, enge og i åbne marskområder. Hedehøgen er en trækfugl, der kommer til Danmark i april/maj og trækker afsted igen til august/september for at overvintre i Afrika.
Kendetegn
Hedehøgen er en elegant kærhøg med lange, slanke vinger og lang hale. Hannen er gråblå med sorte vingespidser, sort vingebånd og lys bug med rustbrune til gråsorte længdestriber. Hunnen er brun med sort vingebånd, brede sorte tværbånd på halen, hvid overgump og rustrøde længdestriber på undersiden. Hedehøgen flyver lavt over jorden med højt løftede vinger.
Føde
Rovfuglens føde består af smågnavere, krybdyr, større insekter, fugleunger og småfugle.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om hedelærke
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 27-30 cm
- Længde: 14-15 cm
- Vægt: 24-36 g
- Kuldstørrelse: 3-4 æg
- Antal kuld: 2
- Rugetid: 14 dage
- Ungetid: 11-13 dage
- Vidste du det?:
I yngletiden synger hedelærker i luften eller fra sangposter i toppen af træer og buske. Man kan høre sangen om natten eller tidligt om morgenen. Hedelærkens sang er smuk og melodisk med bløde, rullende toner i skiftende tempo.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Lullula arborea
Engelsk navn: Wood-Lark
Tysk navn: Heidelerche
Svensk navn: Trädlärka
Norsk navn: Trelerke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Lærker
Hedelærken er en sjælden ynglefugl i Jylland og Nordsjælland. Den foretrækker åbne, sandede områder som skovlysninger, klitter og heder med spredte træer og buske. Hedelærken kommer til Danmark i marts/april og trækker bort igen til september/oktober. En del hedelærker trækker gennem Danmark til ynglesteder længere mod nordøst.
Kendetegn
Hedelærken er en lille lærkefugl med meget kort hale og kort næb. Fuglen er brun med mørke og lyse striber, lys vingebagkant, der ses i flugten, og lyse øjenbrynsstriber, der danner et V i nakken.
Føde
Hedelærker lever af frø, edderkopper, biller, sommerfugle, græshopper og andre insekter.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om hedemelbærris
- Fakta:
- Voksested: Tør hedejord
- Højde: 5-15 cm
- Blomstring: Maj-juni
- Vidste du det?:
Hedemelbærris vokser på tørre områder på heden. Planten henter vand med rødder, der går dybt ned i jorden. Den formerer sig ved rodslående skud, ofte på tørre sydvendte skråninger, hvor den kan vokse tæt.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Arctostaphylos uva-ursi
Engelsk navn: Bearberry
Tysk navn:Echte Bärentraube
Svensk navn: Mjölon
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien
Hedemelbærris er en lav og ofte tæppedannende stedsegrøn dværgbusk med en krybende vækst.
Frugter og blomster
Blomsterne er hvide eller lyserøde og samlet i klaser. Frugterne er runde, røde bær med tørt, melet frugtkød. Rodnettet er kraftigt.
Barken er først rødbrun, senere olivengrøn og sidst rødbrun og furet. Bladene er læderagtige og ægformede. Oversiden er mørkegrøn og undersiden lysere grøn. De minder om tyttebærblade.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Kyst og hav og Fjeldet
- Forekomst: Almindelig
- Vingefang: 22,5-28 cm.
- Længde: 17 cm.
- Vægt: 21-30 g.
- Maks. levealder: 10 år
- Kuldstørrelse: 4-5 æg
- Antal kuld: 2 pr. år
- Rugetid: 14 dage
- Ungetid: 16 dage
- Vidste du det?:
Man kan få det indtryk, at skærpiberen og hedepiberen er to forskellige fugle - det er dog ikke tilfældet. Der er tale om samme fugl, der blot har to forskellige danske navne.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Kussattarnaq
Latinsk navn: Anthus petrosus
Engelsk navn: Rock Pipit
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Pibere og Vipstjerter
Hedepiber, som også kaldes skærpiber, yngler spredt i V-Grønland på klippekyster og skærgårde, hvor reden skjules i vegetationen eller i klipperevner. Fuglen forekommer desuden som en ret talrig trækgæst nær kysterne i maj og september.
Kendetegn
Hedepiberen har sorte ben og en brunlig eller gråbrun fjerdragt, der er mørkest på oversiden. Desuden har skærpiberen spredte og ret diffuse pletter på undersiden, striber på oversiden, lys øjenring og en lys stribe over øjet.
Føde
Hedepibere æder krebsdyr, muslinger og insekter, som de finder på jorden.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om hedepletvinge
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 30-42 mm
- Flyvetid: Juni
- Æg: 200-400
- Overvintrer som larve
- Vidste du det?:
Når hannen finder en hun, udsender han duftstoffer ved at vifte med vingerne, hvorefter parringen finder sted. Hunnen kravler derefter rundt mellem planter og lægger æggene på foderplanten djævelsbid. Larverne lever sammen på djævelsbid i et spind.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Euphydryas aurinia
Engelsk navn: Marsh fritillary
Tysk navn: Goldener Scheckenfalter
Svensk navn:Väddnätfjäril
Norsk navn: Blåknapprutevinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle
FREDET
Hedepletvinge er en sjælden sommerfugl i Danmark. Den findes kun få steder i Nordjylland. Hedepletvinge lever i små kolonier i det åbne land på blomsterrige og fugtige heder, enge, overdrev, i klitter og ved moser. Hedepletvingen er fredet.
Kendetegn
Hedepletvinger er brogede med sorte, hvide, røde og orange tegninger på oversiden af vingerne. På undersiden har sommerfuglen orange og hvide tegninger og en takket stribe på bagvingen med mørke pletter i midten. Hannen har en smal bagkrop og spidse vinger. Hunnen har en bred bagkrop.
Føde
De voksne sommerfugle suger nektar i forskellige blomster. Larverne lever især på planten djævelsbid.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om hejrenæb
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land, Kyst
- Enårig (sommer eller vinter)
- Højde: ca. 10-35 cm
- Rod: ?
- Blade: Dobbelt fjersnitdelte
- Småblade: Takkede
- Blomstrer: April-juli
- Frugt: Spaltefrugt
- Vidste du det?:
Når frugterne falder af planten kan de "vandre" væk og vride sig ned i jorden, hvorfra de kan spire og danne nye planter. Det kan lade sig gøre, idet delfrugten snor sig sammen, når den er tør, og retter sig ud, når den er fugtig. Derved skrues frugterne nærmest ned i jorden.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Erodium cicutarium
Engelsk navn:Common stork's-bill, Redstem filaree
Tysk navn:Gewönlicher Reiherschnabel
Svensk navn: Skatnäva
Norsk navn:Tranehals
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Storkenæbordenen
Familie: Storkenæbfamilien
Hejrenæb er meget almindelig og vidt udbredt i hele Danmark på tør og mager jordbund. Urten vokser normalt på sandet agerjord, strandvolde, i klitter, vejkanter, haver og parker.
Kendetegn
Hejrenæb kan kende på de dobbelt fjersnitdelte blade med savtakkede småblade og skærmene med op til 12 rosenrøde blomster sammen. Hver blomst er 5 smalle kronblade. Derudover er plantens stængler blødhårede og delvist nedliggende, og blomsterstilkene er oprette og hårede.
Frugter
Hejrenæbs frugter er lange, næblignende spaltefrugter med 5 frø. Spaltefrugtens 5 klapper åbner sig nedefra og deles i fem dele med 1 frø hver.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 130 cm, dog sjældent over 90 cm
- Vægt: Op til 45-50 kg
- Hunnen normalt størst
- Æg: Op til 60.000Gyder: Forår-sommer
- Vidste du det?:
Hellefisk er en værdifuld og god spisefisk med stor økonomisk betydning i Grønland. Den fanges med net, langliner eller trawl. Om vinteren foregår der bl.a. et betydeligt fiskeri efter hellefisk fra havisen nær Ilulissat.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Qaleralik
Latinsk navn: Reinhartius hippoglossoides
Engelsk navn: Greenland Halibut
Klasse:Fisk
Orden:Højrevendte fladfisk
Familie: Rødspættefamilien
I Grønland findes hellefisken ved øst- og vestkysten nordover til Inglefield Land og Scoresbysund. Fisken lever på 200-1.000 meter dybt vand i fjorde eller til havs og findes både nær bunden og pelagisk i de øvre vandlag.
Kendetegn
Hellefisken er en højrevendt fladfisk, hvis venstre øje sidder på bugkanten. Øjesiden er mørk gråbrun med en næsten helt lige sidelinie. Blindsiden er lys gråbrun, og modsat de fleste andre fladfisk svømmer hellefisken med bugkanten nedad.
Føde
Føden består af fisk, fiskeyngel, blæksprutter, krebsdyr og forskellige andre bundlevende dyr.