Skip to main content

Hindbær

  • Billeder:
    • Billede: Hindbær © Kirsten Hjørne - Naturporten
    • Billede: Hindbær blomst © Kirsten Hjørne - Naturporten
  • Fakta:
    • Voksesteder: Skoven
    • 50-150 cm høj
    • Flerårig
    • Rod med udløbere
    • Blomstrer juni-juli
    • Stenfrugt med mange frø
  • Vidste du det?:

    Hindbær har fået deres danske navn efter hun-kronhjorten – en ”hind” – fordi hjorte holder meget af at spise både planterne og bærrene. Man kan ofte se, hvordan hjortene har bidt hindbærgrene af helt ned til rødderne.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Rubus idaeus
Engelsk navn: Red raspberry
Tysk navn:Himberre
Svensk navn:Hallon
Gruppe: Buske 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Rosenordenen 
Familie: Rosenfamilien

Hindbær er en busk med torne på de blomstrende skud og stængler. Blomsterne er hvide. I juli bliver de røde hindbær modne.

Blade, frugter og blomster
Sammensatte ægformede blade med savtakkede kanter. Blomsterne er hvide med 5 kronblade. Frugterne er røde. Når hindbærrene plukkes, bliver den hvide blomsterbund siddende på planten.

De vilde skovhindbær er mindre men meget kraftigere i smagen end de almindelige havehindbær. Skovhindbær bruges især til marmelade. Hindbærblade blev tidligere brugt som medicin. Nu bruges bladene ofte til urtete.

Hjejle

Latinsk navn: Pluvialis apricaria
Engelsk navn: Eurasian golden plover
Tysk navn: Goldregenpfeifer
Svensk navn: Ljungpipare
Norsk navn: Heilo
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Brokfugle

Hjejlen er en almindelig trækgæst, der kan ses i perioden marts-november. Hjejler forekommer i store, tætte flokke på marker og enge nær ved kysterne. De kan ses i kystområderne overalt i landet i trækperioden.

Kendetegn
Hjejlens yngledragt har en sort underside med en hvid kant. Oversiden er sortbrun med gule pletter. I vinterdragten mister hjejlen den sorte farve på bugen, som bliver hvid med et gyldent skær.

Føde
Hjejlens føde består af insekter, orme og edderkopper, som den piller op af jorden. Hjejlen spiser også bær og frø.

Hjejle

  • Billeder:
    • Billede: Hjejle © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Hjejle print
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og hav, Fjeldet, Ferskvand
    • Vingefang: 67-76 cm.
    • Længde: 27 cm.
    • Vægt: 140-210 g.
    • Maks. levealder: 12 år
    • Kuldstørrelse: 8 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 28-31 dage
    • Ungetid: 25-33 dag
  • Vidste du det?:

    Hjejlen kan kendes på de hvide armhuler, der ses meget tydeligt i flugten. Derved kan hjejlen kendes fra den mere sjældne amerikanske hjejle med grå armhuler, og fra strandhjejlen, der har sorte armhulefjer.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Anngilik
Latinsk navn: Pluvialis apricaria
Engelsk navn: European Golden Plover
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Brokfugle

Hjejlen eller hedehjejlen er en fåtallig ynglefugl, der yngler lokalt ved Scoresbysund. Derudover er hjejlen trækgæst i SV-Grønland og SØ-Grønland. Hjejlen ankommer til ynglepladserne i april-maj og kan normalt ses på træk indtil september. Den holder til i frodig, lav dværgbuskhede.

Kendetegn
I yngledragt kan hjejler kendes på den sorte underside, der er afgrænset af en hvid kant, og på den gul- og sortplettede overside. Hunnens underside er dog mere broget. Om vinteren er hjejlen hvid på bug og hoved med gule pletter.

Føde
Hjejlen æder forskellige smådyr som insekter, snegle og orme.

Hjertebladet fliglæbe

  • Billeder:
    • Billede: Hjertebladet fliglæbe © Naturporten - Kirsten Hjørne

Latinsk navn: Neottia cordata
Engelsk navn: Lesser twayblade
Tysk navn: Kleines zweiblatt
Svensk navn: Spindelblomster
Norsk navn:Småtveblad
Klasse: Enkimbladede
Orden: Orkidéordenen
Familie: Orkidéfamilien

Hjertegræs

  • Billeder:
    • Billede: Hjertegræs © Kirsten Hjørne

Latinsk navn:Briza media
Engelsk navn: Quaking-grass
Tysk navn: Mittleres Zittergras
Svensk navn:Darrgräs
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien


Hjertemusling

Grønlandsk navn: Kissavaasaaraq
Latinsk navn: Cerastoderma edule
Engelsk navn: Common Cockle
Klasse: BløddyrOrden: Chamida
Familie:Hjertemuslinger

Almindelig hjertemusling lever i tidevandszonen på lavt vand ned til 2 meters dybde. Muslingen tåler at være tørlagt ved lavvande. Hjertemuslinger graver sig 1-2 cm ned i sand- eller mudderbunden.

Kendetegn
Skallen er oval-rund, kalkhvid-gullig og hvælvet med vækstlinier og flade, radiære ribber. Skallerne lukker helt tæt og er hjerteformede i profil. Muslingen har korte ånderør.

Føde
Hjertemuslinger filtrerer plankton fra vandet, som pumpes ind og ud gennem ånderørene.

Honningbi

Latinsk navn: Apis mellifera
Engelsk navn: Western honey bee
Tysk navn:Honigbiene
Svensk navn: Honungsbi
Norsk navn: Honningbie
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Bier

Honningbien er brun i den oprindelige nordiske race, men nu er honningbierne ofte mere gullige eller grålige på grund af opblanding med sydligere racer. I Danmark findes den oprindelige brune honningbi på Læsø.

Kendetegn
Honningbien har fire glasklare vinger. De lever i samfund med op til 100.000 individer.

Føde
Honningbien lever af nektar og pollen fra mange forskellige blomster. Pollen samles i "kurve" på de bageste ben. Honningbier har udviklet et sprog, og ved at danse og afgive nektarprøver kan de videregive information om fx afstand, retning, sukkerindhold og planteart.

Hornmejer

  • Billeder:
    • Billede: Hornmejer  © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om hornmejer
  • Fakta:
    • Levesteder: Skoven, Det åbne land
    • Kropslængde (han): 5 mm
    • Kropslængde (hun): 8 mm
    • Parring: August-oktober
    • Æg: Overvintrer
    • Levetid: 1 år
  • Vidste du det?:

    Hornmejerens krop er oval. Ser man godt efter, vil man opdage, at den har både en forkrop og en bagkrop. På forkroppen sidder munden, de store klosakse og otte ben. Hvis hornmejeren angribes, kan den kaste nogle ben. Benene vokser ikke ud igen.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Phalangium opilio
Engelsk navn: Harvestman
Tysk navn: Weberknechte
Svensk navn: Lockespindel
Norsk navn: Hornvevkjerring
Klasse: Spindlere
Orden: Mejere
Familie: Hornmejere

Hornmejeren er en stor mejer, som er almindelig udbredt i Danmark. Den findes i skove, i haver og på marker. Hornmejeren ses især sidst på sommeren og om efteråret.

Kendetegn
Mejere har en lille oval krop i forhold til deres meget lange ben. Hornmejeren er let at kende fra andre mejere, fordi hannen har to store horn i panden. Hunnen kan være vanskelig at skelne fra andre mejere. Mejere har otte lange ben, som sidder på forkroppen.

Føde
Mejere er rovdyr, som især lever af små insekter, snegle, orme og edderkopper. Men de æder også døde dyr, svampe og forskellige frugter.

Horsetidsel

  • Billeder:
    • Billede: Horsetidsel © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om horsetidsel
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: 40-120 cm
    • Blade: Fjerformede
    • Blomstrer: Juli-august
  • Vidste du det?:

    Horsetidsel tiltrækker som andre tidsler mange insekter og især sommerfugle. Tidslerne bidrager derved til at opretholde en stor bestand af insekter.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Cirsium vulgare
Engelsk navn: Spear Thistle
Tysk navn:Gewöhnliche Kratzdistel
Svensk navn: Vägtistel
Norsk navn:Veitistel
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Horsetidsel er almindelig i hele Danmark. Planten ses ved kyster, i byområder eller på dyrket jord.

Blade, stængel og blomster
Horsetidsel er en opret plante, der er grenet foroven med tornet stængel. Bladene er fjersnitdelte og har tornet-lappede afsnit. Blomsterne sidder 1-3 sammen og hver blomsterkurv er 2-4 cm i diameter. Kurvsvøbbladene ender i en gul, lang torn. 

Hortulan

  • Billeder:
    • Billede: Hortulan
  • Fakta:
    • Levesteder: Det åbne land
    • Vingefang: 23-29,5 cm
    • Længde: 15,5-17 cm
    • Vægt: 17-28 g
    • Maks. levealder: 13 år
    • Kuldstørrelse: 4-6 æg
    • Antal kuld: 2
    • Rugetid: 11-14 dage
    • Ungetid: 10-15 dage
  • Vidste du det?:

    Mange steder i Sydeuropa har det været almindeligt at spise småfugle, og hortulanen har været er særdeles eftertragtet spisefugl siden oldtiden.

Latinsk navn: Emberiza hortulana 
Engelsk navn:Ortolan bunting
Tysk navn:Ortolan
Svensk navn:Ortolansparv
Norsk navn: Hortulan
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Værlinger

Hortulanen er en sjælden trækgæst i Danmark,  hvor man især kan se den på forårs- og efterårstræk. Fuglens hovedudbredelse er i Syd- og Østeuropa, hvor den yngler fra Frankrig over Tyrkiet og ind i Rusland. Den var tidligere en yndet spisefugl i Sydeuropa. Hortulanen overvintrer i Afrika syd for Sahara.

Kendetegn
Hortulanen er på størrelse med en gulspurv. Hannen er grå på hovedet og den forreste del af brystet. Resten af brystet er rustfarvet. Den har en gul øjenring og en gul skægstribe.

Føde
Hortulanen lever af insekter, frø og korn. 

Høgeugle

  • Billeder:
    • Billede: Høgeugle © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:

    Vægt han: 250-375 gram
    Vægt hun: 325-375 gram
    Kuld: 1 kuld på 6-10 æg
    Rugetid: 25-30 dage
    Ungetid: 25-30 dage

  • Vidste du det?:

    Høgeuglernes antal svinger i takt med gnaverbestanden i de nordlige områder i Europa. Nogle år, hvor der er mange lemminger, er der mange høgeugler, men svigter lemmingbestanden, får høgeuglerne færre levedygtige unger.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Sumia ulula
Engelsk navn: Northern hawk-owl
Tysk navn: Sperbereule
Svensk navn: Hökuggla
Norsk navn:Haukugle
Klasse:Fugle  Orden: Ugler  Familie: Ugler

Høgeuglen er en sjælden trækgæst nordfra, men af og til kommer mange høgeugler samtidig til Danmark, især hvis deres fødegrundlag nordpå svigter. 

Kendetegn
Høgeuglen er en lille ugle med en fjerdragt, som på bugens tværstriber  og den lange hale kan minde lidt om en spurvehøg. Høgeuglen har et stort, bredt hoved med fjertegning bagpå som om den har øjne i nakken.

Føde
Høgeugler lever især af gnavere som mus og rotter, men de æder også småfugle, padder og krybdyr.

Høj sødgræs

  • Billeder:
    • Billede: Høj sødgræs © Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Sø og vandløb
    • Flerårig
    • Højde: ca. 100-250 cm
    • Rod: Jordstængel med udløbere
    • Blade: Linieformede
    • Blomstrer: Juli-august
    • Frugt: Nød, spredes med vandstrømmen
  • Vidste du det?:

    Høj sødgræs breder sig med sine kraftige, underjordiske udløbere og trævlede rødder. Planter danner derfor ofte store, lysegrønne bestande langs søbredder og på enge eller rørsumpe på lavt vand i vandløb.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Glyceria maxima
Engelsk navn: Reed mannagrass
Tysk navn:Wasser-Schwaden
Svensk navn: Jättegröe
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Høj sødgræs er ret almindelig og findes spredt i det meste af landet. Planten vokser på fugtig jordbund og våde enge samt ved søbredder og på lavt vand i damme, åer og vandløb.

Blade og stængler
Plantens blade er ret smalle, blanke på undersiden og har ved stilken 2 gulbrune, trekantede pletter. Stænglerne eller stråene er grønne. Høj sødgræs en af de største græsser i Danmark.

Blomster
Græssens blomster sidder i en såkaldt top, der kun er udspærret eller åben, når planten blomstrer. Toppen er 14-50 cm. lang. Blomstertoppen består af nogle gulbrune småaks med røde støvknapper.

Høstborst

  • Billeder:
    • Billede: Høstborst © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om høstborst
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: 10-30 cm
    • Blade: lancetformede
    • Blomstrer: juli-oktober
    • Frugt: nød med fnok
  • Vidste du det?:

    Frugten spredes ved hjælp af sit fnok nemt med vinden.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Leontodon autumnalis
Engelsk navn: Fall Dandelion, Autum hawkbit
Tysk navn:Herbst-Lövenzahn
Svensk navn: Höstfibbla
Norsk navn: Føllblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Høstborst er meget almindelig i hele Danmark. Planten er en enårig, mælkesaftholdig urt, der vokser på åben bund langs vejkanter, på standenge, enge og græsland.

Blade og stængel
Høstborst har en grundstillet roset af aflange til lancetformede, fjerfligede til fjersnitdelte blade. Fra rosetten er der grenede, bladløse stængler. Foroven er stænglerne gårede og beklædt med mange skæl. 

Blomster og frugter
For enden af stænglerne sidder der gulblomstrede kurve, som er 2-3 cm i diameter. Kurvene har glatte eller hårede kurvblade. Blomsterne dufter svagt af viol og har tungeformet krone. Randkronerne kan på ydersiden i nogle tilfælde ses med rødlige striber. Frugten er en nød med fjerformet, gullig fnok. 

Huesnegl

Latinsk navn: Ancylus fluviatilis
Engelsk navn: River Limpet
Tysk navn: Flussmützenschnecke
Svensk navn: Flodhättasnäcka
Norsk navn: Elvetoppluesnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Skivesnegle

Huesnegle er almindelige i rindende ferskvand, fx små vandløb og åer. Huesnegle kræver en del ilt, hvorfor de trives bedst i iltrigt og strømmende vand. De lægger deres æg i små, spiralformede kapsler. Huesneglene findes næsten overalt i Danmark.

Kendetegn
Huesneglen kan kendes på sin hueformede skal, der er brunlig eller gråbrun. Mundingen er enten aflang eller rund. Sneglen har desuden en stor fod, så den kan holde sig fast i strømmende vand.

Føde
Huesnegle lever af alger, som de rasper af overfladen på sten og planter med deres ru tunger.

Hugorm

  • Billeder:
    • Billede: Hugorm © Kirsten Hjørne - Naturporten
  • Print ark: Læs om hugorm
  • Fakta:
    • Levesteder: Skoven, Det åbne land
    • Længde (han): 35-80 cm.
    • Længde (hun): 45-100 cm.
    • Max levealder: 9 år
    • Kuldstørrelse: 4-12
    • Fødetid: August
  • Vidste du det?:

    Hugorme overvintrer i huler under jordoverfladen, som de bruger fra år til år. De kommer frem, når den første forårssol giver lidt varme. Hannerne kommer frem i marts, og hunnerne kommer frem i april.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Vipera berus
Engelsk navn: Adder
Tysk navn: Kreuzotter
Svensk navn: Huggorm
Norsk navn:Hoggorrm
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Hugorme

FREDET

Hugormen er en giftslange, som kan lamme et mindre bytte med sit bid. Man skal søge læge, hvis man bliver bidt af en hugorm, men hugormens farlighed for mennesker er overdrevet. Oftest giver hugormens bid kun milde forgiftninger.

Kendetegn
De fleste hugorme kendes på den sorte zig-zag stribe ned langs ryggen. Hannerne er ofte grålige, mens hunnerne er brune, men der findes også helt sorte hugorme. Hugorme er kraftigere end både snoge og stålorme. Hugorme skifter ham 1-3 gange i løbet af et år.

Føde
Hugorme lever især af mus, firben og frøer. Musene dør i løbet af et par minutter af hugormens bid og sluges hele. Firben og frøer kan tåle hugormens gift. Dem fanger hugormen og sluger levende.

Huldue

  • Billeder:
    • Billede: Huldue © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om huldue
  • Fakta:
    • Levesteder: Det åbne land
    • Vingefang: 60-69 cm
    • Længde: 28-33 cm
    • Vægt: 250-340 g
    • Maks. levealder: 12 år
    • Kuldstørrelse: 2 æg
    • Antal kuld: 2-3
    • Rugetid: 16-18 dage
    • Ungetid: 20-30 dage
  • Vidste du det?:

    Hulduer yngler og bygger reder i hulrum i gamle træer, bygninger og bunkers fra krigen eller bruger kaninhuller, redekasser og sortspætters gamle redehuller som deres egne ynglehuller. 

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Columba oenas
Engelsk navn: Stock Dove
Tysk navn: Hohltaube
Svensk navn: Skogsduva
Norsk navn:Skogdue
Klasse: Fugle Orden: Duefugle Familie: Duer

Hulduen er en ret almindelig ynglefugl i hele landet, men der er flest i Østjylland og på Øerne. Trækfugl, der forlader Danmark om vinteren. Hulduer er sky og lever skjult i gamle løvskove, parker og skovbryn ved åbent, dyrket land. Hulduen er også en almindelig trækgæst i landet forår og efterår. 

Kendetegn
Hulduen er en lille gråblå due med skinnende metalgrønne pletter på halsens sider, rosa bryst, lysegrå undervinger, sorte vingebånd og sort vingebagkant. Hulduer flyver med vingerne højt hæftet i et V.

Føde
Hulduer lever af forskellige plantedele som urter, korn, friske skud, rødder, knopper, blade, frø og bær. De æder også insekter og snegle.

Hulemusling

Grønlandsk navn: Uiloq pulaqqasartoq
Latinsk navn: Hiatella Arctica
Engelsk navn: Wrinkled Rock Borer
Klasse: Bløddyr
Orden: Myoida
Familie: Hiatellidae

Hulemusling lever i havet fra tidevandslinjen og ned til 160 meters dybde. Muslingen borer sig ofte ind i sten og skaller.

Kendetegn
Skallen er tyk og hvidlig til gulbrun med grove, koncentriske ribber. Skallerne er uregelmæssige og let rektangulære. De tager form efter levestedet. Indersiden af skallen er hvid.

Føde
Hulemuslinger lever af organisk materiale, som de filtrerer fra vandet.

Hulkravet kodriver

Latinsk navn: Primula veris
Engelsk navn: Common cowslip
Tysk navn: Echte Schlüsselblume
Svensk navn:Gullviva
Norsk navn:Marianøkleblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie: Kodriverfamilien

Hulkravet kodriver findes på muldjord i løvskove, i krat og i enge. Den er almindelig i det meste af Danmark, bortset fra Vestjylland.

Blade, blomster og frugter
Bladene er rynkede og samles i en krans omkring stænglen. Blomsterne er gule, hulkravede blomster, som sidder i en klase øverst på en lang stilk.

Hvad bruges hulkravet kodriver til?
Blomsterne kan anvendes som lægemiddel og til urtete. Bladene kan bruges til urtete.

Hulrodet lærkespore

Latinsk navn:Corydalis cava
Engelsk navn:Bird-in-a-bush
Tysk navn: Hohler Lerchensporn
Svensk navn: Hålnunneört
Norsk navn:Hul-lerkespore
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Valmueordenen
Familie: Jordrøgfamilien

Hulrodet lærkespore vokser i løvskove med god muldbund, især i Østdanmark. Planten har en lav, tueformet vækst. Den springer ud om foråret inden træerne skygger for sollyset. Derefter visner den bort og lever kun i rodknolden.

Blade og stængel
Stænglen er grøn eller rødbrun. Bladene på stænglen er dobbelt 3-delte.

Blomster og frugter
Blomsterne  er hvide, pupurrøde eller violette og sidder i klaser. Hver blomst har fire kronblade og en spore med nedadbøjet spids. 
Frugten er en kapsel med små nødder med et olieholdigt vedhæng, som myrer holder af og derfor hjælper med spredning af planterne. Når stænglerne visner, lægger frøkapslerne sig ned, og frøene spirer på stedet.

Humle

  • Billeder:
    • Billede: Humle © Kirsten Hjørne - Naturporten

Latinsk navn:Humulus lupulus
Engelsk navn: Hop
Tysk navn:Echter Hopfewn
Svensk navn: Humle
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Nældeordenen
Familie: Hampfamilien