Latinsk navn: Heracleum mantegazzianum
Engelsk navn: Giant hogweed
Tysk navn:Bärenklau
Svensk navn: Lokasläktet
Norsk navn: Kjempebjørnekjeks
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien

Kæmpe-bjørneklo er en såkaldt invasiv art, som blev indført til Danmark fra Kaukasus i 1800-tallet og har bredt sig til naturen, hvor den udkonkurrerer andre planter. Kæmpe-bjørneklo er derfor uønsket i Danmark. Planten er dog ret hyppig og vokser ved vejkanter, vandløb, på enge, i krat, moser, på strandenge og ved bebyggelser.

Kendetegn
Kæmpe-bjørneklo er meget stor urt med op til 10 cm tykke, oprette og rødplettede stængler. Bladene er dybt fligede, savtakkede og kan blive op til 1,5 m lange. Urtens blomster er samlet i dobbeltskærme med en diameter på op til 50 cm. Blomsterne er hvide og enten tvekønnede, hanlige eller hunlige. Urtens frugt er en spaltefrugt, der deles i to delfrugter. Frøene kan både spredes med vinden og flyde. Desuden kan de bevare spireevnen i flere år.

Latinsk navn: Abies grandis
Engelsk navn: Grand fir
Tysk navn: Küsten-Tanne
Svensk navn:Kustgran
Norsk navn: Kjempeedelgran
Gruppe:Træer
Klasse: Nåletræer
Orden: Granordenen
Familie: Granfamilien

Kæmpegran er et op til 90 m højt nåletræ, som er ret almindeligt i Danmark, hvor det især findes i parker, haver og plantager. Kæmpegran er hurtigtvoksende, og kan i Danmark blive op til 50 meter højt. Væksthastigheden  betyder, at kvaliteten af veddet er ringere end hos mange andre nåletræsarter. Rodnettet er svagt, og kæmpegraner vælter derfor nemt i stormvejr.

Kendetegn
Træet er kegleformet. Stammen er brunlig, glat og fyldt med harpiksblærer. Nålene, som er op til 5 cm lange, er flade og bløde og sidder i to rækker. De har en lys stribe på bagsiden. Koglerne sidder tæt sammen og vender spidserne opad. De er små i forhold til koglerne på mange andre nåletræer.

Latinsk navn: Tipula maxima
Engelsk navn: Crane fly
Tysk navn: Schnaken
Svensk navn:Jätteharkrank
Norsk navn: Kjempestankelbein
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Stankelben

Kæmpestankelben er meget almindelige i hele Danmark og findes i de fleste skove og haver, især i nærheden af vådområder. Kæmpestankelbenet er egentlig en stor, fredelig myg, som hverken stikker eller suger blod.

Kendetegn
Kæmpestankelben kendes især på sin størrelse og på de brune, trekantede felter på vingerne. Forkroppen er grålig, mens bagkroppen som regel er rødbrun.

Føde
De voksne kæmpestankelben tager sjældent føde til sig. Larverne lever i fugtig jord eller dynd af planterødder eller rådne planter.

Latinsk navn: Acrocephalus palustris
Engelsk navn: Marsh-warbler
Tysk navn: Sumpfrohrsänger
Svensk navn: Kärrsångare 
Norsk navn:Myrsanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Kærsangeren er en ret almindelig ynglefugl over hele landet, dog mere fåtallig i Vest- og Nordvestjylland. Fuglen yngler i fugtige sumpe, moser og enge med lave buske og høje, tætte urter. Den lever skjult i vegetationen. Kærsangeren er en trækfugl, der kommer til Danmark i maj og trækker mod syd i juli-september for at overvintre i Afrika.

Kendetegn
Kærsangeren er en lille sanger. Den er gråbrun til brunbeige med grønlig tone på ryggen. Undersiden er hvidgrå eller gulbeige. Kærsangeren sidder lavt over jorden skjult i buske og urter og synger om natten.

Føde
Kærsangere lever af edderkopper og insekter som myg, fluer, biller og bladlus.

Latinsk navn: Peucedanum palustre
Engelsk navn: Milk-parsley
Tysk navn:Sumpf-Haarstrang
Svensk navn: Kärrsilja
Norsk navn: Mjølkerot
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien

Kærsvovlrod er en høj, opret urt med furet stængel, fjersnitdelte blade og hvide blomster i skærme. Kærsvovlrod vokser langs søer, vandløb, moser og grøfter samt i fugtige enge.

Blade, blomster og frugter
Stænglen er ofte violet eller rødlig nederst. Bladene har linie- eller lancetformede flige med brune spidser. Blomsterstanden er en dobbeltskærm. Den har mangebladet stor- og småsvøb. Frugten er flad og vinget. Roden indeholder en skarp mælkesaft. Frugten er 4-5 mm og omvendt ægformet med lyse vinger, som sikrer god vindspredning.

Latinsk navn:Argynnis paphia
Engelsk navn:Silver-washed Fritillary
Tysk navn:Kaisermantel
Svensk navn: Silverstreckad pärlemorfjäril
Norsk navn: Keiserkåpe
Klasse:Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie:Takvingefamilien

Kejserkåbe er med et vingefang på 48-65 mm den største danske perlemorsommerfugl. Hannen er orange med sorte pletter på oversiden, mens hunnen er mere brunlig. Undersiden af bagvingerne er grønlig med 3-4 perlemorsstriber. Larven er mørkebrun med lysebrune striber og lange gule torne. Den voksne sommerfugl ses ofte i lysninger i løvskove og på skovenge, dog især i den østlige del af landet. Larven ses ofte på violer. Kejserkåbe flyver fra juli til august.

Latinsk navn: Coccothraustes coccothraustes
Engelsk navn: Hawfinch
Tysk navn: Kernbisser
Svensk navn: Stenknäck
Norsk navn:Kjernebiter
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Kernebideren er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den kommer ofte på træk hertil nordfra. Kernebiderne holder mest til i høje træer, og derfor ser man dem ikke så ofte om sommeren. Men om vinteren ses de ved foderbrædtet, hvor de især spiser solsikkefrø.

Kendetegn
Kernebideren kendes på sin kraftige kropsbygning og det store hovede med det meget tykke og kraftige næb. Hovedet er lyst brunligt og nakken grå. Bag næbbet og på halsen har den en sort markering.

Føde
Kernebideren lever det meste af året af frø og kerner fra frugter. Ungerne fodres dog med insekter og larver.

Latinsk navn: Raphanus raphanistrum
Engelsk navn: Wild radish
Tysk navn: Acker-Rettich
Svensk navn:Åkerrättika
Norsk navn: Åkerreddik
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kaspersordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Kiddike er en enårig urt, som er i familie med radise. Under blomstringen er bægerbladene trykket ind mod blomsten. Kronblade­ne er lysegule. Under nedvisningen bliver de hvidlige, ofte med lilla årer. Skulpen er perlesnorformet. Kiddike vokser på tør, sandet og kalktrængende jord. Man ser ofte, at agersennep, ager­kål og kiddike vokser samme sted og kan være vanskelige at skelne fra hinanden.

Blade, blomster og frugter
Blade og stængler er stivhårede. Bladene har mange dybe indskæringer og sidder på stilke. Plantens overflade er tæt behåret. Blomsterne minder om kål- og sennepsblomster, men de er lidt større og mere bleggule. Kronbladene har tynde lilla årer og bliver hvide, når de visner. De nøgne frø er runde til ægformede. De sidder i en hård leddelt skulpe lidt ligesom perler på en snor.

Latinsk navn: Athene noctua
Engelsk navn: Little Owl
Tysk navn: Steinkauz
Svensk navn: Minervas uggla
Norsk navn: Kirkeugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie: Ugler

Kirkeuglen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Den yngler kun i Jylland, især i Himmerland. Kirkeugler lever i det åbne land ved gårde og landsbyer. Uglen er en standfugl, der bliver i Danmark hele året. Den danske bestand af kirkeugler er gået kraftigt tilbage de seneste år, og fuglen er i fare for at uddø i Danmark.

Kendetegn
Kirkeuglen er en lille, rund ugle med kort hale, lange ben og fladt hoved. Uglen har gråbrun overside med hvide pletter, gråhvid underside med brune længdestriber,gule øjne og kraftige, buskede hvide øjenbryn. Kirkeuglen er Danmarks mindste ynglende ugle.  

Føde
Kirkeugler søger føde på fugtige marker, enge og græsplæner. De lever af småfugle, insekter, gnavere, snegle og orme. Uglen hiver regnorme op af jorden ligesom solsorte.

Latinsk navn:Cystophora cristata
Grønlandsk navn:Natsersuaq
Engelsk navn:Hooded Seal
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Sæler

Klapmydsen yngler på drivis ud for Grønlands kyster og fælder ud for NØ- Grønland og i Ammassalik-området. På vandringerne mellem yngle- og fældepladserne i april-maj og juli-september er klapmydsen en af de mest almindelige sæler i SV-Grønland.

Kendetegn
Klapmydsen har en lysegrå pels med mørke pletter. Hannen er noget større end hunnen, og den har desuden en stor blære på hovedet, der kan pustes op som en ballon.

Føde
Klapmydsen lever af forskellige store fisk som hellefisk, rødfisk og torsk samt blæksprutter og pelagiske krebsdyr.

Latinsk navn: Columba livia
Engelsk navn: Domestic pigeon
Tysk navn:Haustaube
Svensk navn:Tamduva
Norsk navn: Klippedue
Klasse: Fugle  Orden: Duefugle Familie:Egentlige duer

Klippeduer lever især på klipper, mens tamduer især lever i byer, hvor rederne placeres på udhæng og altaner og i hulrum. De yngler gerne i løse kolonier, og optræder i flokke uden for yngleperioden. Tamduen stammer fra klippeduen, som er blevet opdrættet af mennesker, bl.a. som brevduer. Nu har undslupne tamduer etableret sig i byerne.  Artens oprindelige fjerdragt er den mest udbredte blandt tamduerne, men de kan variere meget i fra helt hvide til meget mørke, ensfarvede fugle samt brogede mellemformer. Dueparrene holder sammen hele livet og kan yngle hele året.

Kendetegn
Oprindelig har klippeduerne grå ryg og vinger med to kraftige, sorte tværbånd på vingernes overside samt en hvid plet på ryggen lige over overgumpen.

Føde
De vildtlevende klippeduer lever især af græs- og ukrudtsfrø. Tamduer i byerne æder mest brødrester og andet affald. De er meget pågående i deres fødesøgning. 

Latinsk navn:Rosa pimpinellifolia
Engelsk navn: Burnet rose
Tysk navn: Bibernel-Rose
Svensk navn: Pimpinellros
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Latinsk navn: Bombina bombina
Engelsk navn: Fire-bellied toad
Tysk navn: Rotbauchunke
Svensk navn: Klockgroda
Norsk navn:Klokkefrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Klokkefrøer

FREDET

Klokkefrøen er varmekrævende og lever normalt i lavvandede vandhuller med mange planter og meget sol. Frøerne findes på Østfyn, i Det Sydfynske Øhav, på Sydsjælland og på nogle sjællandske øer.

Kendetegn
Klokkefrøens hud er vortet, og oversiden er brunlig med sorte pletter. Undersiden er blåsort med et farvestrålende mønster af små hvide prikker og større orangerøde pletter. De skarpe farver advarer om, at frøen kan udskille en giftig slim. Hannernes kvækken kan minde om svage kirkeklokker - deraf det danske navn.

Føde
Frøerne lever af insekter som springhaler, fluer, myg, myggelarver og vandkalvelarver samt vandbænkebiddere og orme. Haletudsernes føde består af alger og bakterier.

Latinsk navn:Erica tetralix
Engelsk navn: Cross-leaved heath
Tysk navn:Glocken-Heide
Svensk navn: Klockljung
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien

Latinsk navn: Recurvirostra avosetta
Engelsk navn: Pied avocet
Tysk navn: Säbelschnäbler
Svensk navn: Skärfläcka
Norsk navn: Avosett
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Klyder og stylteløbere

Klyden er en almindelig træk- og ynglefugl, der kommer til Danmark i marts og trækker bort igen til august/november. Klyderne yngler i små kolonier ved lavvandede kyster, på strandenge med kort græs samt på småøer og revler. Klyden svømmer ganske godt.

Kendetegn
Klyden er en slank og langbenet vadefugl med en kontrastrig fjerdragt. Fuglen er hvid med sort nakke og isse og sorte aftegninger på vingerne og halen. Benene er lyseblå, mens det lange næb er sort og kraftigt opadbøjet. Hannen og hunnen er ens.

Føde
Klyden lever af små krebsdyr, børsteorme, insekter og larver, som den finder på lavt vand.

Latinsk navn: Mareca strepera
Engelsk navn:Gadwall
Tysk navn: Schnatterente
Svensk navn: Snatterand
Norsk navn:Snadderand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie:Svaner, gæs og ænder

Knaranden er en fåtallig trækfugl, som yngler i det meste af Danmark, men den er dog mest talrig i Det Sydfynske Øhav og farvandene omkring Lolland. Krarænderne overvintrer i Sydeuropa.

Kendetegn
Knarænder er mindre og slankere end gråænder. Hannen er grålig med sort gump. Hovedet er brunligt med sort næb. 
Hunnen ligner gråand , men har lysere hoved og mørkere hale.

Føde
Planter, frø og forskellige smådyr.

Latinsk navn:Alopecurus geniculatus
Engelsk navn:Water foxtail
Tysk navn:Knick-Fuchsschwanzgras
Svensk navn: Kärrkavle
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Latinsk navn: Ranunculus bulbosus
Engelsk navn: Bulbous Buttercup
Tysk navn: Knoliger Hahnenfuss
Svensk navn: Knölsmörblomma
Norsk navn: Knollsoleie
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Knoldranunkel er almindelig i hele Danmark. Planten er en flerårig urt, der vokser på lysåbne, tørre områder på græsland.

Blade, blomster og frugter
Knoldranunkel har grundstillede, 3-delte blade. Stænglen har kun få, spredte blade. Både blade og stængel har bløde hår. Blomsterne er smørgule, glinsende med 5 tilbagebøjede, bleggrønne bægerblade. Frugten er en flerfoldsfrugt af nødder med bøjet næb.

Latinsk navn: Cygnus olor
Engelsk navn: Mute swan
Tysk navn: Höckerschwan
Svensk navn: Knölsvan
Norsk navn: Knoppsvane
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Knopsvanen er Danmarks nationalfugl, og det er vor mest almindelige svane. Knopsvanen kan ses hele året. Den lever og yngler i søer, lavvandede fjorde og kyster, moser samt byparker. De danske svaner er standfugle. Store træk af knopsvaner nordfra overvintrer ved de danske kyster.

Kendetegn
Knopsvanen er en stor svømmefugl med hvid fjerdragt. Den lange hals er s-formet. Næbbet er orangerødt med sort basis og sort knop. Knoppen er mindre hos hunner end hos hanner. Hannernes knop er et statussymbol.

Føde
Knopsvanernes føde består mest af vandplanter og alger, som den finder på lavt vand ved at dykke halsen ned i vandet. Knopsvanerne spiser også græs og korn.

Latinsk navn: Branta bernicla
Engelsk navn: Brant Goose
Tysk navn: Ringelgans
Svensk navn: Prutgås
Norsk navn:Ringgås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

I Danmark er knortegåsen en almindelig træk- og vintergæst fra de andre skandinaviske lande. Knortegæs færdes oftest i flokke på helt op til 1.000 gæs. I Danmark er der kun få ynglende par.

Kendetegn
Knortegåsen er en forholdsvis lille gås. Den har sort hoved, hals og bryst samt hvid bug og gråsort bryst. På hver side af halsen har knortegåsen desuden en hvid tegning.

Føde
Knortegæs lever af urter og græsser, især ålegræs/bændeltang.