Grønlandsk navn: Siutaasalik
Latinsk navn: Liparis tunicatus
Engelsk navn: Kelp Snailfish
Klasse: Fisk
Orden:Ulkefisk
Familie: Stenbiderfamilien

Grønlandsk ringbug lever langs Grønlands vestkyst mod nord til Qaanaaq og på østkysten i Tasiilaq-området, ved Scoresbysund og ved Danmarkshavn. Fisken lever normalt ud til 400 meter dybt vand.

Kendetegn
Grønlandsk ringbug kan kendes på det store, brede hoved og på, at ryg- og gatfinnen er vokset sammen med halefinnen. Bugfinnerne er desuden omdannet til en sugeskive. Fiskens krop er geleagtig, nøgen og grå- eller brunmarmoreret. Bughinden er lys.

Føde
Grønlandsk ringbug æder dyreplankton og forskellige bunddyr, især krebsdyr.

Grønlandsk navn: Ukiup pakkalugaa
Latinsk navn: Operophthera bruceata
Engelsk navn: Winter Moth
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Målere

Målere er små eller mellemstore sommerfugle med en slank krop og ret store vinger. Grønlandsk vintermåler lever i SV-Grønland mod nord til Disko Bugt-området.

Kendetegn
Hunnen af grønlandsk vintermåler har en kraftigere kropsbygning end hannen. Hunnen har dog ingen eller meget små og reducerede vinger, og den kan ikke flyve. Hannen har lyst brunlige vinger med et vingefang på ca. 25 mm. Larven er langstrakt og grøn eller sort.

Føde
Larven lever især på blågrå pil og dunbirk. Hvis der er mange vintermålere i et område, kan de helt afgræsse birke- eller pilekrattet.

Latinsk navn: Pagophilus groenlandicus
Grønlandsk navn: Aattaq; (Unge: Aataannguaq; Voksen: Aataarsuaq)
Engelsk navn: Harp Seal
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie:Sæler

Grønlandssælen kan ses året rundt i V- og Ø-Grønland. Den er dog især talrig om sommeren, hvor den kommer til Grønland fra Newfoundland og Jan Mayen, hvor sælerne yngler. Sælerne ses ofte i de grønlandske fjorde og skærgårde i småflokke på 10-20 dyr. Efter parringstiden samles sælerne i store flokke for at fælde, dvs. skifte hårene.

Kendetegn
De voksne sæler (sortsider) har mørkt hoved og en karakteristisk hesteskoformet tegning på ryggen. De unge grønlandssæler (blåsider) har derimod grå, plettet ryg og lysegrå underside.

Føde
Grønlandssælens føde består af lodde, polartorsk, tobis, uvak, sild og krebsdyr. En voksen sæl æder omkring 3 kg fisk om dagen.

Latinsk navn: Carduelis spinus
Engelsk navn: Eurasian siskin
Tysk navn:Zeisig
Svensk navn:Grönsiska
Norsk navn: Grønnsisik
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Grønsisken er både en trækfugl og en standfugl. Om vinteren kommer mange grønsiskener til Danmark på træk nordfra, og i de år, hvor der er mange frø i ellekogler og grankogler, kan den være en meget talrig vintergæst. Grønsisken yngler i nåleskove.

Kendetegn
Grønsisken er gulgrøn med mørke striber på langs af fjerdragten. Hannen er sort på issen og på halsen lige under næbbet. Halen er kort og kløftet, og næbbet er kort og spidst.

Føde
Grønsiskener lever mest af frø, som de finder i grankogler og ellekogler. Om sommeren spiser de dog også en del insekter.

Latinsk navn: Picus viridis
Engelsk navn: Green woodpecker
Tysk navn: Grünspecht
Svensk navn:Gröngöling
Norsk navn: Grønnspett
Klasse: Fugle Orden: Spættefugle Familie: Spætter

Grønspætten lever inden for et meget lille område året rundt. I Danmark findes den især i Jylland.

Kendetegn
Grønspætten kendes på sin grøngule fjerdragt. På undersiden er den hvid. Hannen har en rød skægstribe i et sort felt lige bag næbbet, mens hunnen har en helt sort skægstribe. Men ellers er de to køn meget ens.

Føde
Grønspætten lever især af myrer. Dens tunge er lang og klæbrig, så den nemt kan trække myrer op fra huller i jorden eller fra myretuer.

Latinsk navn: Nuphar lutea
Engelsk navn: Yellow waterlily
Tysk navn: Gelbe Teichrose
Svensk navn:Gul näckros
Norsk navn: Gul nøkkerose
Gruppe:Urter 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Åkandeordenen 
Familie:Åkandefamilien

Gul åkande er temmelig almindelig i det meste af Danmark. Vandplanten vokser i næringsrige søer, damme, grøfter, rolige åer og i vandløb med op til 4-5 meter dybt vand.

Stængel og blade
Åkanden har en tyk jordstængel. Fra jordstænglen udgår både korte stilke med undervandsblade og lange stilke med flydeblade eller blomster. Flydebladene er store, ovale og grønne med et indhak ved stilken, og bladoversiden er dækket af et lag voks. Det forhindrer spalteåbningerne i at blive tilstoppet.

Blomster
Gul åkandes blomster er store og gule. De består af talrige kroblade og støvblade samt et støvfang. Blomsterne bestøves af insekter, der tiltrækkes af blomsterne kraftige duft.

Latinsk navn: Tremella mesenterica
Engelsk navn: Yellow brain
Tysk navn: Goldgelber Zitterling
Svensk navn: Gullkrös
Norsk navn: Gul gelésopp
Gruppe: Svampe
Orden:Bævresvampordenen
Familie: Bævresvampfamilien

Gul bævresvamp vokser især på døde grene af løvtræer som eg, bøg eller ask, typisk 3-4 år efter træets død. Svampen ligner en gul, løst foldet masse - lidt som vingummi, og den kan blive flere centimeter stor. I fugtigt vejr svulmer svampen op, og når den tørrer ud, skifter den ofte til orange nuancer.

Gul bævresvamp angriber ikke træet direkte, men snylter på andre svampe.​ Gul bævresvamp er almindelig i Danmark og ses især om efteråret og vinteren.

Latinsk navn: Helichrysum arenarium
Engelsk navn: Dwarf everlast
Tysk navn:Sand-Strohblume
Svensk navn:Hedblomster
Norsk navn: Sandstråblom
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Gul evighedsblomst er en lav, vild plante, som bliver 15–30 cm høj. Den vokser mest, hvor jorden er tør, sandet og mager – fxl på overdrev, i klitter, grusgrave og andre solrige steder. I Danmark kan man finde den nogle steder på Øerne, på Djursland og i Midtjylland.

Kendetegn
Hele planten er dækket af små hår, så den føles lidt blød og ser grågrøn ud. De fine hår hjælper planten med at holde på vandet, så den bedre kan klare tørke. De små, gule blomsterkurve sidder samlet i toppen af stænglerne og er omgivet af tørre, papiragtige blade, som beskytter blomsterne. Farven er kraftigt gul

Latinsk navn: Lathyrus pratensis
Engelsk navn: Meadow vetchling, Meadow pea
Tysk navn: Wiesen-Platterbse
Svensk navn: Gulvial
Norsk navn:Gulflatbelg
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Gul fladbælg er almindelig i hele Danmark. Planten er en flerårig, klatrende urt, der trives på fugtig, næringsrig bund. Gul fladbælg vokser på enge og langs vejkanter.

Blade og stængel
Urten har lange, kantede stængler, hvorpå der sidder sammensatte, spredte blade. Bladene består af en endestillet slyngtråd samt 1 par lancetformede småblade. 

Blomster og frugter
Blomsterne sidder i talrige, 5-12 blomstrede, langstilkede klaser og har gule ærtekroner. Frugten er en sammentrykt bælg, som ved modning bliver sort.

Latinsk navn: Iris pseudacorus
Engelsk navn:Yellow iris; Yellow flag
Tysk navn: Sumpf-Schwertlilie
Svensk navn:Svärdlilja
Norsk navn: Sverdlilje
Klasse:Enkimbladede
Orden:Liljeordenen
Familie: Irisfamilien


Gul iris er en 60-100 cm høj, løvfældende, flerårig urt., som vokser på fugtige steder, fx søbredder, våde enge og moser. Planten har en stiv, opret vækst og gule blomster.

Blade
Bladene er mørkegrønne, linieformede med hel rand.

Blomster
De gule blomster springer ud i juni. Frugten er en kap­sel med mange frø. Roden er vandret jordstængel, hvorfra både blade, blomsterstængler og trævlerødder vokser frem.

Latinsk navn: Galium verum
Engelsk navn: Yellow bedstraw
Tysk navn: Echtes Labkraut
Svensk navn: Gulmåra
Norsk navn:Gulmaure
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Krapfamilien

Gul snerre er meget almindelig overalt i Danmark, hvor planten især findes på tør, sandet og mager jordbund. Urten vokser normalt i vejkanter og klitter samt på marker, skrænter, heder, overdrev og strandvolde.

Stængel og blade
Den gule snerres overjordiske stængler er runde og oprette med 4 rækker dunhår. Urtens nåleformede blade er mørkegrønne med ulden underside. Desuden sidder bladene 8-12 sammen i adskilte kranse om stænglerne. Planten danner ofte tætte bevoksninger.

Blomster og frugter
Urtens blomster er små og gule med 4 kronblade. Blomsterne er samlet i en top og dufter ret stærkt. Urten har spaltefrugter, der hver indeholder 2 glatte og sorte delfrugter.

Latinsk navn: Motacilla flava
Engelsk navn: Yellow wagtail
Tysk navn:Schafstelze
Svensk navn: Gulärla
Norsk navn:Gulerle
Klasse:Fugle Orden:Spurvefugle Familie:Vipstjerte og pibere

Gul vipstjert er en spurvefugl, som er kendt for sin lange, vippende hale og livlige adfærd på fugtige enge. I Danmark er den en almindelig ynglefugl og ankommer i begyndelsen af maj til vådområder som strandenge og moser, og trækker sydpå fra midten af august.

Kendetegn
Fuglen har gul underside med olivengrøn overside, mens hanner i sommerdragten har blågråt hoved med hvid øjenbrynsstribe. Hunner er mindre farvede med grågrønt hoved, og om vinteren er de mere matte i farverne. Hunnen lægger 5-6 plettede æg i en jordrede skjult i græs; ungerne er flyvefærdige efter ca. 15 dage. Under træk samles de  i store flokke på marker eller i rørskove. ​

Føde
Gul vipstjert lever af insekter som fluer og myg, som den fanger ved at løbe efter dem på jorden eller jage i luften. ​

Latinsk navn: Hippolais icterina
Engelsk navn: Icterine Warbler
Tysk navn:Gelbspötter
Svensk navn:Härmsångare
Norsk navn: Gulsanger
Klasse:Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Sangere

Gulbug er en af de støste sangere, der yngler i Danmark. Den er en almindelig trækgæst om sommeren, mens den om vinteren opholder sig i tropiske områder i Afrika.

Kendetegn
Gulbugen har en tydelig gul underside og en olivengrøn overside. Næbbet er langt.

Føde
Gulbugen lever især af insekter og edderkopper men også af frø og bær, når der der færre insekter, fx om efteråret.

Latinsk navn: Potentilla crantzii
Engelsk navn: Golden cinquefoil
Tysk navn: Gold-Fingerkraut
Svensk navn: Gullfingerört
Norsk navn:Flekkmure
Klasse: Tokimbladede
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Latinsk navn: Nemophora degeerella 
Engelsk navn:Longhorn Moth
Tysk navn: Degeers Langfühler
Svensk navn:Lövskogsantennmal
Norsk navn: Svepemøl
Klasse: Insekter 
Orden: Sommerfugle 
Familie: Adelidae 
Gruppe:Natsommerfugle

Guldbåndet langhornsmøl er almindelig i hele Danmark. Den træffes især i løvskove, hvor man ofte kan se små sværme af dem.

Kendetegn
Guldbåndet langhornsmøl kendes især på sine meget lange antenner, som kan være 4-5 gange længere end selve kroppen. Vingerne er lysebruge eller gullige med to mørke bånd trærs over. Mellem de mørke bånd er et gyldend bånd, som har givet den lille sommerfugl sit navn.

Føde
Larverne lever af blade fra forskellige løvtræer. De voksne langhornsmøl lever sandsynligvis mest af nektar.

Latinsk navn:Amica montana
Engelsk navn: Wolf´s bane, Mountain tobacco
Tysk navn: Arnika
Svensk navn:Slåttergubbe
Norsk navn: Solblom
Klasse:Urter 
Orden:Kurvplanteordenen
Familie:Kurvplantefamilien

Guldblomme er en flerårig og ret sjælden urt, som nu især findes i det nordvestlige Jylland og er helt forsvundet øst for Storebælt. Tidligere var guldblomme meget almindelig i åbne hedeområder.

Kendetegn
Guldblomme er en op til 60 cm høj urt med en bladroset ved jorden og en eller flere store gule blomster på en lang, håret stængel.

Latinsk navn:Chrysis Ignata (Blå guldhveps: Chrysis fulgida)
Engelsk navn:Ruby-tailed wasp, Cuckoo wasp
Tysk navn:Goldwespen
Svensk navn: Guldsteklar
Norsk navn: Guldhveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Guldhvepse

Guldhvepse er en gruppe af forholdsvis små hvepse med mange forskellige glinsende, ofte blå, grønne og røde farver. De findes i mindre antal, men overalt i Danmark. 

Kendetegn
Guldhvepse kendes især på de metalskinnende blålige eller grønne farver på hovedet og forkroppen og ofte rødlige farve på bagkroppen. Deres hudpanser er meget hårdt.

Føde
Guldhvepse er snyltere og kan sammenlignes med gøgen, der lægger æg i andre småfugles reder. Når guldhvepsenes æg er klækkede, æder de værtsinsekternes æg eller larver.

Latinsk navn: Chrysops Relictus 
Engelsk navn: Deer-fly
Tysk navn: Goldaugenbremse
Svensk navn: Blindbroms/guldögonbroms
Norsk navn:Blindinger
Klasse:Insekter 
Orden: Tovinger 
Familie:Klæger

Guldklægen er en halvstor flue med med meget flotte farver. Den er meget almindelig i Danmark og træffes især ved fugtige områder som vandhuller, søer og moser.

Kendetegn
Guldklægen kendes især på sine flotte rødlige eller grønne øjne med violette pletter. Bagkroppen er gulbrun med sorte trekantede pletter. Vingerne er gennemsigtige med brune aftegninger.

Føde 
Hannen lever af nektar og plantesaft, men hunnen suger blod, både hos dyr og mennesker. Det er meget smertefuldt, hvis guldklægen får held til at bore sin kraftige sugesnabel ind gennem huden. Guldklægens larve lever i fugtigt sand eller mudder, hvor den æder halvrådne plantedele.

Latinsk navn: Chrysoperla carnea
Engelsk navn: Green Lacewing
Tysk navn: Gemeine Florfliege
Svensk navn: Stinkslända
Norsk navn: Nordvintergulløye
Klasse: Insekter 
Orden: Netvinger 
Familie:Guldøjer

Almindelig guldøje træffes overalt i Danmark i skove, krat, parker og haver. Om foråret ser vi ofte guldøjerne komme frem i vore huse, fordi de overvintrer indendørs.

Kendetegn
Almindelig guldøje er et spinkelt lysegrønt insekt med klare vinger. Den kendes på farven, på vingerne, på de fremadrettede antenner og på de store guldglinsende øjne. Almindelig guldøje tilhører den gruppe af insekter, vi kalder netvinger.

Føde
Almindelig guldøje er både rovdyr og planteæder. Den spiser små insekter, men også pollen og nektar fra blomster. Guldøjens larve er et glubsk rovdyr, som spiser masser af bladlus.

Latinsk navn: Canis aureus
Engelsk navn: Golden Jackal
Tysk navn:Goldschakal
Svensk navn:Guldschakal
Norsk navn: Gullsjakal

Klasse: Pattedyr
Familie: Hunde

FREDET

Guldsjakalen er vidt udbredt i det nordlige Afrika, Asien, Den Arabiske Halvø og Sydøsteuropa. I de seneste år har den bredt sig nordpå og findes nu også i Danmark.

Kendetegn
Guldsjakalen ligger størrelsesmæssigt mellem en ræv og en ulv. Kropsbygningen minder om en spinkel ulv. Den gyldne pelsfarve gør guldsjakalen let genkendelig, og modsat ræven har den ikke en hvid halespids.

Føde
Guldsjakalen er altædende og tilpasser sig området, hvor den lever. Føden består bl.a. af små pattedyr, fugle, ådsler, æg, frugt og affald.