Latinsk navn:  Lepus europaeus
Engelsk navn:  Brown hare, European hare
Tysk navn: Hase:
Svensk navn: Fälthare
Norsk navn: Sørhare
Klasse:  Pattedyr
Orden:  Harer og kaniner
Familie:  Harer

Haren er meget almindelig i Danmark. Den træffes både i skove i det åbne land og i haver.

Kendetegn
Haren kendes på sine lange ører med en sort spids og sine lange ben. Rundt om øjnene har den en hvid ring. Halen, der er ca. 10 cm lang, er sort på oversiden og hvid på undersiden.

Føde
Haren spiser kun planteføde. Om sommeren lever de mest af græs, korn og urter, og om vinteren spiser den mest kviste, bark og frugter. Harer kan gøre stor skade i haver og på små, nyplantede træer og buske.

Latinsk navn: Trifolium arvense
Engelsk navn: Haresfoot clover
Tysk navn:Hasen-Klee
Svensk navn: Harklöver
Norsk navn: Harekløver
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Harekløver er meget almindelig i Danmark, hvor den findes på tør og sandet jordbund. Urten vokser især på overdrev, heder, marker, strandenge, i vejkanter, klitter og tæt ved byen.

Stængel og blade
Harekløver er en tæthåret urt med oprette og grenede stængler med koblede blade, der består af 3 småblade. Småbladene er ca. 1-2 cm lange, smalle og lancetformede. Kun de nederste blade har stilke.

Blomster
Urtens blomster har hvide eller blegrøde kroner og mørke, dunhårede blomsterbægere med lange, hårede tænder. Bægeret skjuler næsten de røde kroner. Blomsterne er desuden samlet i stilkede, tætte aks eller aflange hoveder.

Latinsk navn:Lapsana communis
Engelsk navn: Nipplewort
Tysk navn: Gemeiner Rainkohl
Svensk navn: Harkål
Norsk navn: Haremat
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Haremad forekommer almindeligt i det meste af landet. Dog ses urten sjældent i Vestjylland og Vendsyssel. Planten vokser på fugtig, næringsrig jord i løvskove, ved hegn og på dyrket jord. 

Blade og stængel
Haremad har en opret, grenet stængel, hvorpå der sidder tandede blade. De nedre blade er lyreformede og de øvre er æg- til lancetformede. Stænglen er glat foroven, mens der sidder stive hår forneden.

Blomster og frugter
Blomsterstanden har form som en halvskærm og består af gulblomstrede kurve med 2 kranse af kurvblade. De ydre kurvblade er ca. 3 mm lange, små og skælagtige. Blomsternes krone er tungeformet. Kurvene ses kun åbne om formiddagen. Frugten er en lille nød uden fnok.

Latinsk navn: Luzula pilosa
Engelsk navn: Hairy Wood rush
Tysk navn:Behaarte Hainsimse
Svensk navn:Vårfrytle
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Sivordenen
Familie: Sivfamilien

Håret frytle er almindelig i hele Danmark, bortset fra langs den jyske vestkyst. Håret Frytle er en lav, græslignende plante med lange hår på bladene og små blomster i en åben kvast. Blomsten har seks mørkebrune blade med hvid rand. Når planten sætter frø, får bliver blomsterstilkene forlængede. Planten trives bedst på en næringsfattig bund i løvskove, nåleskove og på heder. Den bliver 10-25 cm høj og vokser i små tuer. Håret frytle er grøn om vinteren.

Blade
Bladene er op til 1 cm brede og har lange hår. De er grønne og af og til gullige om vinteren.

Latinsk navn: Pilosella Officinarum
Engelsk navn: Mouse-ear hawkweed
Tysk navn: Kleines Habichtskraut
Svensk navn: Gråfibbla
Norsk navn: Hårsveve
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Håret høgeurt er meget almindelig i hele Danmark på tør, sandet og mager jordbund. Urten vokser normalt på heder, enge, græsmarker, overdrev, skrænter og i klitter. Urten danner desuden ofte ret tætte bevoksninger.

Stængel og blade
Håret høgeurt er en lav, håret urt med en grundstillet roset af aflange, hårede blade med hvid- eller gråfiltet underside. Udløberne bærer også blade. Planten har mælkesaft.

Frugter og blomster
I toppen af de hvidfiltede og bladløse skafter sidder enlige kurve af lysegule blomster. De enkelte blomster er tungeformede og de yderste blomster har en rød midtstribe på undersiden. Høgeurtens frugt er en nød med hårformet fnok, som spredes med vinden.

Latinsk navn:Carex hirta
Engelsk navn: Hairy sedge, Hammer sedge
Tysk navn:Behaarte Segge
Svensk navn:Grusstar
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Latinsk navn: Calospilos sylvata 
Engelsk navn: Magpie
Tysk navn: Ulmen-harlekin
Svensk navn:Krusbärsmätare
Norsk navn:Stikkelsbærpraktmåler
Klasse: Insekter 
Orden: Sommerfugle 
Familie: Målere 
Gruppe: Natsommerfugle

Harlekin er en almindelig og let genkendelig natsommerfugl. Den er udbredt i hele Danmark. Man ser af og til harlekin-sommerfuglen om dagen, hvis den forstyrres og jages op fra en busk, hvor den hviler.

Kendetegn
Harlekin-sommerfuglen er let genkendelig på forvingernes hvide farve med mange sorte pletter og et brunligt, orange eller gult bånd. Bagvingerne er helt hvide med sorte pletter. Han og hun er ens.

Føde
De voksne sommerfugle lever af nektar. Larven lever af blade fra småbuske, især stikkelsbærbuske. Derfor kaldes larven også for ”stikkelsbærmåler”. Larverne er meget grådige og kan anrette stor skade i gartnerier og haver.

Latinsk navn:Harmonia axyridis 
Engelsk navn:Harlequin Ladybird
Tysk navn: Asiatische Marienkäfer
Svensk navn: Harlekinnyckelpiga
Norsk navn: Harlekinmarihøne
Klasse:Insekter 
Orden:Biller 
Familie:Mariehøns

Harlekin-mariehønen er en stor mariehøne-art. Det er en såkaldt invasiv art, som er helt ny i den danske natur. De første harlekin-mariehøns blev fundet i naturen i 2006, men siden har arten bredt sig og findes nu spredt i hele landet.

Kendetegn
Harlekin-mariehønen er på størrelse med den syvplettede mariehøne, men den findes i flere forskellige røde og sorte former. De røde har mellem med 0-19 sorte pletter. De sorte former har røde pletter.

Føde
Harlekin-mariehønen er et grådigt rovdyr, som sætter en masse bladlus til livs – det gælder for både de voksne og for larverne. Men harlekin-mariehønen æder også larver fra andre mariehøns, og derfor kan de fortrænge andre mariehøns i naturen.

Latinsk navn: Corylus avelanna 
Engelsk navn: Hazel
Tysk navn: Gemeine Hasel
Svensk navn:Hasel
Gruppe: Buske 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Bøgeordenen 
Familie: Hasselfamilien

Hassel er en stor busk med mange stammer. Om foråret ses de lange gule hanrakler og hunblomsterne. Hassel er udbredt i det meste af Europa, og man mener, at mennesker har spredt nødderne lige siden stenalderen.

Blade, blomster og frugter
Bladene er glatte, let hjerteformede med en spids. Blad­randen er dobbelt savtakket. Bladstilken har små røde hår. En hasselbusk sætter blomster fra den er omkring 10 år gammel. Der er han- og hunblomster på samme træ. Hanblomsterne er lange rakler. Hunblomsterne er små røde duske.  Nødderne er omgivet af en klokkeformet grøn ”has”, som sammen med nødden bliver brun om efteråret. Inde i den hårde skal er en enkelt nød.

Latinsk navn: Chrysoteuchia culmella
Engelsk navn: Garden Grass-veneer
Tysk navn: Rispengraszünsler
Svensk navn: Trädgårdsgräsmott
Norsk navn: Årenebbmott
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Græsmøl
Gruppe: Natsommerfugle

Have-græsmøl er meget almindelig og udbredt i Danmark på græsplæner, enge og marker med højt græs. Voksne græsmøl sværmer om natten og i skumringen. Den hviler om dagen mellem græsstrå.

Kendetegn
Have-græmølet er et stort møl med hvide eller lysegule vinger, mørke ribber og en vinkel-tegning yderst på forvingen. Græsmøl har lange, fremadrettede palper og en sugesnabel. Larven er grågul med brunt hoved. 

Føde
Voksne græmøl æder ikke, men larverne æder græsrødder og andre plantedele. Larverne kan derfor gøre stor skade på marker og græsplæner. 

Latinsk navn:Syrphus ribesii
Engelsk navn: Hover fly
Tysk navn:Schwebfliegen
Svensk navn: Blomflugor
Norsk navn:Vanlig hageblomsterflue
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie:Svirrefluer

Almindelig havesvirreflue ses overalt i Danmark i det åbne land, dvs. på marker og enge,  i skovlysninger, parker og haver. Den ses fra april til november, men er mest talrig fra juli til september.

Føde
Den voksne havesvirreflue lever af pollen og nektar, og den har derfor en vigtig rolle som bestøver af mange blomster.Larven lever af bladlus.

Latinsk navn:Pycnogonum litorale
Engelsk navn: Sea Spider
Tysk navn: Asselspinnen
Svensk navn:Havsspindlar
Norsk navn: Havedderkop
Svensk navn:Havsspindlar
Klasse:Havedderkopper

Latinsk navn: Sylvia borin
Engelsk navn: Garden-warbler
Tysk navn:Gartengrasmücke
Svensk navn:Trädgårdssångare
Norsk navn: Hagesanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Havesangeren er en trækfugl, som yngler i næsten hele Europa. Den tilbringer vinteren i tropiske områder i Afrika. Havesangeren lever ikke mest i haver, som man skulle tro, men den træffes især i tætte krat og løvskove med tæt undervegetation.

Kendetegn
Havesangeren er en meget ensfarvet gråbrun fugl, som kan være svær at få øje på og også svær at skelne fra andre sangere. Havesangeren kendes især på sin sang.

Føde
Havesangeren lever mest af insekter og smådyr. Om sommeren og om efteråret spiser den også bær.

Latinsk navn: Cepaea hortensis
Engelsk navn: White-lipped snail
Tysk navn: Gartenschnirkelschnecke
Svensk navn:Trädgårdssnäcka
Norsk navn:Vanlig hagesnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Helicidae

Havesneglen lever trods sit navn ikke blot i haver men især i løvskove. Den er almindelig udbredt i hele landet, bortset fra områder med meget lidt kalk i jorden, fx på heder og i nåleskove. Havesneglen kan kun bygge sit hus, hvis den lever på kalkholdig jord.

Kendetegn
Havesneglens hus varierer meget i farven fra brunt til rødt og gult. Huset kan være ensfarvet, eller det kan have 5 mørke bånd, som snor sig rundt om sneglehuset.

Føde
Havesneglen er udelukkende planteæder. Den spiser både grønne plantedele og halvrådne planter.

Latinsk navn: Clangula hyemalis
Engelsk navn: Long-tailed Duck
Tysk navn: Eisente
Svensk navn: Alfågel
Norsk navn: Havelle
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Havlitten er en lille dykand, som forekommer almindeligt i de danske farvande om vinteren.

Kendetegn
Havlitten har en lys krop og ret ensfarvede mørke vinger. I vinterdragt har hannen lyst hoved og hals med mørkt omkring øjet, i sommerdragten er det modsat. Hannen kendes på sine forlængede halefjer.

Føde
Havlitten kan dykke mere end 100 m ned under havoverfladen efter føden, som især består af snegle og muslinger samt krebsdyr, insekter og fisk.

Grønlandsk navn: Alleq
Latinsk navn:Clangula hyemalis
Engelsk navn:Long-tailed Duck
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder

Havlit er en almindelig ynglefugl i hele Grønland. Den yngler normalt ved fjeldsøer, damme, lave kyster ved havet og på småøer i fjordene.

Kendetegn
Hannens midterste halefjer er forlængede og kan være op til 20 cm lange. I vinterdragt er hannen hvid med sorte aftegninger på oversiden, halssiderne og brystet. Hunnen er sortbrun med hvidt hoved og nakke samt sort isse. I yngledragt er hannen sortbrun med hvidt øjeparti, mens hunnen er lidt mørkere.

Føde
Havlitten kan dykke mere end 100 m ned under havoverfladen efter føden, som især består af snegle og muslinger samt krebsdyr, insekter og fisk.

Latinsk navn: Haliaeetus albicilla
Engelsk navn: White-tailed Eagle
Tysk navn: Seeadler
Svensk navn: Havsörn
Norsk navn: Havørn
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Havørnen kan ses året rundt i Danmark, især i den østlige del af landet, og den er efterhånden almindeligt udbredt efter en tidligere stor tilbagegang. Havørnen yngler i Danmark i høje træer nær kyster, fjorde eller større søer med masser af føde.

Kendetegn
Havørnen er brun og spraglet med lysere hoved samt et kraftigt, gult næb. Hos unge fugle er halen brun med sorte aftegninger, mens de voksne fugles er hvid med eller uden sorte aftegninger. Havørnen er Nordeuropas største rovfugl. Hunnen er størst.

Føde
Havørne æder fisk, fugle og ådsler. Ørnen angriber fra luften og trætter sit bytte ned eller drukner det, hvorefter den flyver bort med det.

Grønlandsk navn: Nattoralik
Latinsk navn:Haliaeetus albicilla
Engelsk navn: Sea eagle
Klasse: Fugle
Orden: Rovfugle
Familie: Høgefugle

Havørnen er en almindelig ynglefugl i V-Grønland mod nord til Disko Bugt-området. De ynglende fugle er standfugle, der bliver ved ynglepladserne året rundt. De unge fugle overvintrer dog i åbentvandsområdet.

Kendetegn
Havørnen er brun og spraglet med lysere hoved og et kraftigt, gult næb. Halen er kort og hvid. Ungfuglene er mørkere med brun hale. Havørnen kan også kendes på sin enorme størrelse og de lange, brede vinger.

Føde
Havørne er rovfugle, der æder fisk, fugle, mindre pattedyr og ådsler. Ørnen angriber ofte sit bytte fra luften og trætter eller drukner det, inden den flyver væk med det.

Latinsk navn: Salmo trutta
Engelsk navn: Sea trout
Tysk navn:Meerforelle
Svensk navn:Havsöring
Norsk navn: Sjøørret
Klasse: Fisk
Orden: Laks
Familie: Laks

Havørreden er en udpræget vandrefisk. Det er den mest almindelige og udbredte form af ørreder i Danmark. Havørreden vandrer ud i havet, hvor den lever, men den vender tilbage til ferske vandløb og åer i gydetiden.

Kendetegn
Havørreder er sølvblanke med mørk ryg, men når de foretager gydevandringer ind i vandløb, bliver de meget mørkere. Desuden har havørreden sorte eller rødlige pletter på hele kroppen. Ørreder er generelt slanke, torpedofromede fisk med plump halefinne og en lille fedtfinne. Havørreden er normalt den største af de danske ørreder.

Føde
Havørreder lever af små krebsdyr, som rejer og tanglopper, samt forskellige småfisk.

Latinsk navn: Sterna paradisaea
Engelsk navn: Arctic tern
Tysk navn: Küstenseeschwalbe
Svensk navn: Silvertärna
Norsk navn:Rødnebbterne
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Terner

Havternen er meget almindelig som yngle- og trækfugl i april-oktober i Danmark. Havternen lever ved kyster og fjorde, og yngler normalt på småøer og holme eller i lavvandede områder langs kysterne. Ternen lægger sine æg skjult i fordybninger i sand eller græs.

Kendetegn
Havternen er helt hvid og lysgrå med sort hætte og orangerødt næb og røde, meget korte ben.  Vingerne er lange, slanke og spidse, mens halen er meget lang og dybt kløftet. Om vinteren bliver fuglenes pande hvid og næbbet sort. Havternen ligner fjordternen rigtig meget!

Føde
Havterner lever af småfisk, krebsdyr og insekter. Ternen får som regel øje på sit bytte, når den står stille og svirrer i luften, hvorefter den styrtdykker ned i vandet.