Grønlandsk navn: Imeqqutaalaq
Latinsk navn: Sterna paradisaea
Engelsk navn: Arctic tern
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Terner

Bestanden af havterner i Grønland er gået meget kraftigt tilbage. Derfor er havternen i dag kun almindelig på vestkysten mellem Nuuk og Disko Bugt, mens den i resten af Grønland yngler spredt eller fåtalligt. Havternen yngler ved kysten på småøer eller på stranden.

Kendetegn
Havternen er hvid og lysgrå med sort hætte, rødt næb og meget korte, røde ben. Vingerne er slanke og spidse, mens halen er dybt kløftet med forlængede yderste halefjer.

Føde
Havterner lever især af småfisk og krebsdyr, som de fanger ved styrtdyk.

Grønlandsk navn:Putooruttoq
Latinsk navn:Ammodytes marinus
Engelsk navn: Lesser sand-eel
Klasse:Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie:Tobisfamilien

Havtobisen er udbredt fra Barents- og Hvidehavet til De britiske Øer samt ved Island, SV- og SØ-Grønland. Fisken lever på 10-150 meters dybde i områder med kraftig strøm og sand- eller grusbund. Havtobisen er en vigtig industrifisk.

Kendetegn
Tobiser er aflange fisk med underbid og fremskydelig overkæbe. Havtobisen er sølvhvid med blågrøn overside og lang ryg- og gatfinne. Fisken har ikke skæl ved halefinnens basis, og den har ingen bugfinner.

Føde
Tobisens føde består af dyreplankton samt små krebsdyr og fiskeyngel.

Latinsk navn:Prunus padus
Engelsk navn: Hackberry, Bird cherry
Tysk navn:Gewöhnliche Traubenkirsche
Svensk navn:Hägg
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenfamilien
Familie: Rosenordenen

Hæg er almindelig i hele Danmark og vokser vildt i skovbryn og hegn samt lange bredder af vandløb og søer. Planten bruges også som prydplante i haver og parker.

Kendetegn
Hæg har en tæt krone med kviste, som først er dunhårede men senere bliver glatte. Barken er glat, mørkebrun eller næsten sort. Bla­dene er elliptiske og kort tilspidsede. Oversiden er mørkegrøn, undersiden blågrøn.

Frugter og blomster
Hægs hvide blomster sidder 15-20 sammen i klase. De springer ud samtidig med, at bladknopperne brydes. Frugterne er er kugleformede, sorte og indeholder en enkelt oval sten.

Latinsk navn: Upupa epops
Engelsk navn: Hoopoe
Tysk navn: Wiedehopf
Svensk navn: Härfågel
Norsk navn:Hærfugl
Klasse: Fugle Orden: Skrigefugle Familie: Hærfugle

Hærfuglen yngler ikke i Danmark, men kan ses på forårstrækket. De strejfende hærfugle foretrækker fugtige græsenge, græsmarker, overdrev, ved skovbryn og andre åbne områder med spredte træer og buske. Hærfuglene optræder især i de østlige dele af landet.

Kendetegn
Hærfugle har sort vinger med hvide tværstriber, hvid overgump og sort hale med hvidt tværbånd. Hoved, bryst og skulder er gulbrun til lys okkerfarvet. Næbbet er tyndt, langt og nedadbøjet. Hærfuglen flyver lavt over jorden med flaksende vingeslag i flade buer afbrudt af glideflugt.

Føde
Hærfuglens føde består af guldsmede, biller, edderkopper, sommerfugle, larver og pupper.

Latinsk navn: Chroicocephalus ridibundus
Engelsk navn: Black-headed gull
Tysk navn: Lachmöwe
Svensk navn: Skrattmås
Norsk navn: Hettemåke
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Måger

Hættemågen kan ses året rundt i Danmark enten som standfugl eller vintergæst. Den yngler oftest i nærheden af kyster, ved søer nær rørskove og ved åer. Kan også forekomme på marker, enge og i haver samt byparker. Hættemåger yngler i store kolonier.

Kendetegn
Hættemågen har grå ryg og vinger med sorte spidser. Ellers er fjerdragten hvid. Næbbet og fødderne er orangerøde. I yngledragten bærer fuglen desuden den brune hætte, der har givet den navnet. Om vinteren er hovedet hvidt med en plet bag øjet.

Føde
Føden består af et bredt udvalg af orme, insekter, ådsler, småfisk, krebsdyr, snegle samt organisk affald fra lossepladser.

Grønlandsk navn: Nasalik
Latinsk navn: Chroicocephalus ridibundus
Engelsk navn: Black-headed gull
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie:Måger

Hættemåge er en årlig sommer- eller trækgæst i V-Grønland nordover til Disko Bugt samt en fåtallig ynglefugl i SV-Grønland. Den yngler normalt i kolonier ved beskyttede kyster, på holme eller små øer.

Kendetegn
Hættemåge har grå ryg og vinger med sorte spidser. Ellers er fjerdragten hvid. Næbbet og fødderne er røde. I yngledragten bærer fuglen desuden en brun hætte, mens hovedet er hvidt med en mørk plet bag øjet om vinteren.

Føde
Hættemågens føde består af et bredt udvalg af orme, insekter, ådsler, småfisk, krebsdyr, snegle samt affald fra byer og lossepladser.

Latinsk navn: Circus pygargus
Engelsk navn: Montagu’s Harrier
Tysk navn:Wiesenweihe
Svensk navn: Mindre kärrhök
Norsk navn: Enghauk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Hedehøgen er en sjælden ynglefugl i det sydvestlige Jylland på korn- og græsmarker, heder, enge og i åbne marskområder. Hedehøgen er en trækfugl, der kommer til Danmark i april/maj og trækker afsted igen til august/september for at overvintre i Afrika.

Kendetegn
Hedehøgen er en elegant kærhøg med lange, slanke vinger og lang hale. Hannen er gråblå med sorte vingespidser, sort vingebånd og lys bug med rustbrune til gråsorte længdestriber. Hunnen er brun med sort vingebånd, brede sorte tværbånd på halen, hvid overgump og rustrøde længdestriber på undersiden. Hedehøgen flyver lavt over jorden med højt løftede vinger.

Føde
Rovfuglens føde består af smågnavere, krybdyr, større insekter, fugleunger og småfugle. 

Latinsk navn: Lullula arborea
Engelsk navn: Wood-Lark
Tysk navn: Heidelerche
Svensk navn: Trädlärka
Norsk navn: Trelerke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Lærker

Hedelærken er en sjælden ynglefugl i Jylland og Nordsjælland. Den foretrækker åbne, sandede områder som skovlysninger, klitter og heder med spredte træer og buske. Hedelærken kommer til Danmark i marts/april og trækker bort igen til september/oktober. En del hedelærker trækker gennem Danmark til ynglesteder længere mod nordøst.

Kendetegn
Hedelærken er en lille lærkefugl med meget kort hale og kort næb. Fuglen er brun med mørke og lyse striber, lys vingebagkant, der ses i flugten, og lyse øjenbrynsstriber, der danner et V i nakken.

Føde
Hedelærker lever af frø, edderkopper, biller, sommerfugle, græshopper og andre insekter.

Latinsk navn:Arctostaphylos uva-ursi
Engelsk navn: Bearberry
Tysk navn:Echte Bärentraube
Svensk navn: Mjölon
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien

Hedemelbærris er en stedsegrøn dværgbusk med en krybende vækst.

Kendetegn
Barken er først rødbrun, senere olivengrøn og sidst rødbrun og furet. Bladene er læderagtige og ægformede. Oversiden er mørkegrøn og undersiden lysere grøn.

Frugter og blomster
Blomsterne er hvide eller lyserøde og samlet i klaser. Frugterne er runde, røde bær. Rodnettet er kraftigt.

Grønlandsk navn: Kussattarnaq
Latinsk navn: Anthus petrosus
Engelsk navn: Rock Pipit
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Pibere og Vipstjerter

Hedepiber, som også kaldes skærpiber, yngler spredt i V-Grønland på klippekyster og skærgårde, hvor reden skjules i vegetationen eller i klipperevner. Fuglen forekommer desuden som en ret talrig trækgæst nær kysterne i maj og september.

Kendetegn
Hedepiberen har sorte ben og en brunlig eller gråbrun fjerdragt, der er mørkest på oversiden. Desuden har skærpiberen spredte og ret diffuse pletter på undersiden, striber på oversiden, lys øjenring og en lys stribe over øjet.

Føde
Hedepibere æder krebsdyr, muslinger og insekter, som de finder på jorden.

Latinsk navn: Euphydryas aurinia
Engelsk navn: Marsh fritillary
Tysk navn: Goldener Scheckenfalter
Svensk navn:Väddnätfjäril
Norsk navn: Blåknapprutevinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

FREDET

Hedepletvinge er en sjælden sommerfugl i Danmark. Den findes kun få steder i Nordjylland. Hedepletvinge lever i små kolonier i det åbne land på blomsterrige og fugtige heder, enge, overdrev, i klitter og ved moser. Hedepletvingen er fredet.

Kendetegn
Hedepletvinger er brogede med sorte, hvide, røde og orange tegninger på oversiden af vingerne. På undersiden har sommerfuglen orange og hvide tegninger og en takket stribe på bagvingen med mørke pletter i midten. Hannen har en smal bagkrop og spidse vinger. Hunnen har en bred bagkrop.

Føde
De voksne sommerfugle suger nektar i forskellige blomster. Larverne lever især på planten djævelsbid.

Latinsk navn: Erodium cicutarium
Engelsk navn:Common stork's-bill, Redstem filaree
Tysk navn:Gewönlicher Reiherschnabel
Svensk navn: Skatnäva
Norsk navn:Tranehals
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Storkenæbordenen
Familie: Storkenæbfamilien

Hejrenæb er meget almindelig og vidt udbredt i hele Danmark på tør og mager jordbund. Urten vokser normalt på sandet agerjord, strandvolde, i klitter, vejkanter, haver og parker.

Kendetegn
Hejrenæb kan kende på de dobbelt fjersnitdelte blade med savtakkede småblade og skærmene med op til 12 rosenrøde blomster sammen. Hver blomst er 5 smalle kronblade. Derudover er plantens stængler blødhårede og delvist nedliggende, og blomsterstilkene er oprette og hårede.

Frugter
Hejrenæbs frugter er lange, næblignende spaltefrugter med 5 frø. Spaltefrugtens 5 klapper åbner sig nedefra og deles i fem dele med 1 frø hver.

Grønlandsk navn: Qaleralik
Latinsk navn: Reinhartius hippoglossoides
Engelsk navn: Greenland Halibut
Klasse:Fisk
Orden:Højrevendte fladfisk
Familie: Rødspættefamilien

I Grønland findes hellefisken ved øst- og vestkysten nordover til Inglefield Land og Scoresbysund. Fisken lever på 200-1.000 meter dybt vand i fjorde eller til havs og findes både nær bunden og pelagisk i de øvre vandlag.

Kendetegn
Hellefisken er en højrevendt fladfisk, hvis venstre øje sidder på bugkanten. Øjesiden er mørk gråbrun med en næsten helt lige sidelinie. Blindsiden er lys gråbrun, og modsat de fleste andre fladfisk svømmer hellefisken med bugkanten nedad.

Føde
Føden består af fisk, fiskeyngel, blæksprutter, krebsdyr og forskellige andre bundlevende dyr.

Grønlandsk navn:Nataarnaq
Latinsk navn: Reinhartius hippoglossoides
Engelsk navn: Atlantic Halibut
Klasse: Fisk
Orden: Højrevendte fladfisk
Familie: Rødspættefamilien

I Grønland findes helleflyndere syd for Upernavik og Tasiilaq. De lever på 50-2.000 meters dybde og kan både jage i de frie vandmasser og på havbunden. På grund af overfiskning er arten ikke længere så almindelig ved Grønland som tidligere.

Kendetegn
Helleflyndere er højrevendte fladfisk, der har begge øjne på højre side. Øjesiden er mørkebrun eller grønlig med spredte pletter. Den venstre side (blindsiden) er hvid eller gråplettet. Fiskens sidelinie slår desuden en kraftig bue over brystfinnen.

Føde
Helleflyndere lever af andre fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Latinsk navn: Cerura vinula
Engelsk navn: Puss Moth
Tysk navn: Grosser Gabelschwanz
Svensk navn: Stor gaffelstjert
Norsk navn: Stor gaffelstjert
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Tandspindere
Gruppe: Natsommerfugle

Hermelinskåbe er udbredt i hele landet. Den er dog mest almindelig i Jylland. Sommerfuglen lever på heder, marker, overdrev og i klitter, skove og haver. Hermelinskåbe er en natsommerfugl, der kun er aktiv om natten. Man kan tiltrække den med lys.

Kendetegn
Hermelinskåbe er en stor tandspinder med en tyk, lådden krop. Den har grå-hvide vinger med sort mønster. Hannen har fjeragtige antenner, og hunnen har trådformede antenner. 

Føde
Den voksne hermelinskåbe æder ikke.

Latinsk navn: Aesculus hippocastanum
Engelsk navn: Horse chestnut
Tysk navn:Gewönliche Rosskastanie
Svensk navn: Hästkastanj
Norsk navn:Hestekastanje
Gruppe: Træer 
Klasse: Tokimbladet 
Orden:Sæbetræordenen
Familie:Hestekastaniefamilien

Hestekastanien er et stort træ, som med tiden får en stor krone. Bladene springer ud i begyndelsen af maj, og blomsterne springer ud sidst i maj.

Blade, blomster og frugter
Bladene er meget store. De består af fem til syv småblade, som sidder på en stilk ligesom fingrene på en hånd. Hvert af småbladene er dobbelt savtakkede. Blomsterne er hvide og sidder i pyramideformede toppe, der kan blive op til 30 cm lange. Om efteråret modner frugterne i den piggede, grønne frugtkapsel. Den indeholder op til tre blanke, brune kastanier. Hestekastaniens ved er ikke særlig stærkt. Det bruges stort set kun til brænde. Kastanierne er fulde af næring og gode som vinterfoder til fx hjorte. Tidligere samlede bønderne kastanier som vinterfoder til deres dyr.

Latinsk navn: Modiolus modiolus
Engelsk navn: Horse mussel
Tysk navn: Pferdemuschel
Svensk navn:Hästmussla
Norsk navn:O-skjell, Hesteskjell
Klasse: Bløddyr
Orden: Mytiloida
Familie: Blåmuslinger

Hestemuslingen er almindelig i Danmark, hvor den findes i Nordsøen, Limfjorden og Kattegat indtil Øresund og det nordlige Bæltehav. Muslingen lever på ned til ca. 40 meters dybde fasthæftet til sten eller til andre muslinger med {tip Byssus er et sekret, der udskilles af en kirtel inde i muslingen. Når sekretet stivner, bliver det til tråde }byssustråde{/tip}. Hestemuslinger danner ofte store banker på stenrev og stenet bund.

Kendetegn
Skallerne er dækket af et mørkebrunt eller sort yderlag og koncentriske striber. Hvis yderlaget er slidt af, er skallen rødviolet. Muslingen er oval med en afrundet bagende og en tilspidset forende med bukkelen øverst oppe på siden.

Føde
Hestemuslinger filtrerer ligesom andre muslinger plankton og andre mikroskopiske partikler fra vandet. På den måde er muslingerne med til at rense havvandet.

Latinsk navn: Crangon crangon
Engelsk navn: Brown shrimp
Tysk navn:Nordseegarnele
Svensk navn:Hästräka
Norsk navn: Sandreke
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Hesterejer

Hesterejen er meget almindelig nær danske kyster og i fjorde, især på lavt vand. Hesterejer forekommer ofte i meget store antal på ren sandbund. De jager om natten og ligger som regel nedgravet i sandet om dagen, kun med øjne og følehorn fri.

Kendetegn
Hesterejer er ret fladtrykte og tilpasser deres farve til omgivelserne. Rejen har en kort pandetorn samt et par små klosakse og fem par gangben på forkroppen. På den leddelte bagkrop er der desuden fem par halefødder, som sammen med haleviften bruges til at svømme med.

Føde
Hesterejen lever af børsteorme, tanglopper, pungrejer, alger, vandlopper, rurlarver og helt små fisk.

Latinsk navn: Coenagrion puella
Engelsk navn: Common coenagrion
Tysk navn: Hufeisen-Azurjungfer
Svensk navn:Ljus lyrflickslända
Norsk navn: Sørblåvannnymfe
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Corduliidae

Hestesko-vandnymfe er almindeligt udbredt i det meste af landet. Den lever i store antal ved søer og vandhuller med en kraftig plantevækst samt ved langsomt strømmende vandløb. Yngler gerne i små havedamme. Flyvetiden for hestesko-vandnymfer er maj-august. 

Kendetegn
Hannen er blå med sorte mønstre, og kan kendes på den lille "hestesko", der ses på andet bagkropsled. Hunnen kan enten være gulgrøn eller blå med sorte aftegninger. Begge køn har fire vinger, der i hvile holdes samlet over kroppen.

Føde
Hestesko-vandnymfen jager forskellige mindre flyvende insekter. Larven lever af smådyr som krebsdyr, vandinsekter og andre larver.

Latinsk navn:Mertensia maritima
Engelsk navn: Oyster leaf
Tysk navn:Küsten-Blauglöckchen
Svensk navn: Ostronört
Norsk navn:Østersurt
Klasse: Tokimbladede
Orden: Natskyggeordenen
Familie: Rubladfamilien