- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om hvidmelet gåsefod
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Enårig
- Højde: 25-80 cm
- Blade: ægformede, rudeformede
- Blomstrer: juli-september
- Vidste du det?:
Hvidmelet gåsefod er tolerant over for saltholdig jord og kan derfor vokse langs strandbredder. Overskydende salte bliver transporteret ud i plantens safthår, som får får planten til at se melet ud. Gåsefod kan spises.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Chenopodium album
Engelsk navn: Lamb's Quarters, Melde
Tysk navn: Weisser Gänsefuss
Svensk navn:Svinmålla
Norsk navn:Meldestokk
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Salturtfamilien
Hvidmelet gåsefod er meget almindelig i hele Danmark. Planten er enårig og vokser på næringsrig bund på dyrket jord, langs vejkanter, strandbredder og ved tidligere bebyggelsesområder.
Blade og stængel
Hvidmelet gåsefod har en opret stængel, der ofte er rødlig. Bladene er spredte, grågrønne, "melede" og er æg- til rudeformede ofte med tandet rand.
Blomster
Blomsterne er grønlige og små med enkelt bloster. De sidder i tætte nøgler i en aks eller en topformet stand.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 110 cm
- Æg: Ægkapsler 8x11 cm uden horn
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Allernaq (Tarraleqisaaq)
Latinsk navn: Raja lintea
Engelsk navn: Sail Ray
Klasse: Fisk
Orden: Rokker
Familie:Rokker
Hvidrokke lever i et område fra Sydgrønland over Island og til NV-Europa. Den findes nær bunden på 150-650 meters dybde ved vantemperaturer lige over 0°.
Kendetegn
Hvidrokkens overside er lys grå, og undersiden er hvid med mørke pletter på begge sider af gattet. Den har en midterrække med store tårne på ryggen og halen. Som andre rokker har hvidrokken gællespalter på undersiden af kroppen.
Føde
Alle slags bunddyr.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Ses af og til
- Vingefang: 40-44 cm.
- Længde: 15-19 cm.
- Vægt: 32-60 g.
- Kuldstørrelse: ca. 4 æg
- Antal kuld: 1. pr. år
- Vidste du det?:
Hvidrygget ryle yngler normalt ikke i Grønland men i det arktiske Nordamerika. Hvidrygget ryle er en trækfugl, der overvintrer i det sydligste Sydamerika.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Saarfaarsuusaq
Latinsk navn: Calidris fuscicollis
Engelsk navn: White-rumped Sandpiper
Klasse:Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle
Hvidrygget ryle er en fåtallig, men regelmæssig trækgæst i V-Grønland i perioden juni-oktober. Rylen kan forekomme langs hele vestkysten, men den er mest talrig i Disko Bugt-området.
Kendetegn
Hvidrygget ryle har et kort næb og lange vinger, der når ud over halen. Den hvidryggede ryle er mørkbroget på oversiden og lys på undersiden med gråbrune pletter. Fuglen kan desuden kendes på det tydelige hvide felt på oversiden af halen.
Føde
Hvidrygget ryle æder især insekter og orme, som den normalt finder på mudderflader eller i det lave vand i vandkanten.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Almindelig
- Vingefang: 20-28 cm.
- Længde: 12-16 cm.
- Vægt: 11-18 g.
- Kuldstørrelse: 3-7 æg
- Antal kuld: 1-2 pr. år
- Rugetid: ca. 11-12 dage
- Ungetid: ca. 11-12 dage
- Vidste du det?:
Hvidsisken minder både i udseende og levemåde meget om gråsisken, som dog især yngler længere sydpå. Enkelte steder yngler de to former dog i de samme områder, og de kan derfor udvikle blandingsformer.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Orpimmiutaq qaqortaq
Latinsk navn: Carduelis hornemanni
Engelsk navn:Arctic Redpoll
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie:Finker
Hvidsisken er en højarktisk art, der yngler i NØ- og N-Grønland. Om vinteren trækker hvidsisken dog til S-Grønland for at overvintre. Fuglen er almindelig i Grønland, hvor den træffes inde i landet og er knyttet til pile- og birkekrat.
Kendetegn
Hvidsisken har en helt hvid gump og hvide vingebånd. Brystet er lyst rosa. Derudover har den ligesom gråsiskenen en rød plet forrest på issen og en sort hageplet. Hvidsiskenens fjerdragt er lysere end gråsiskens.
Føde
Fuglen lever af insekter, insektlarver og edderkopper samt frø fra urter og græsser.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav Længde: 2-3 m
- Vægt: Op til 200 kg
- Dykkedybde: Ned til 270 m
- Neddykningstid: Op til 5 min
- Kuldstørrelse: 1 unge
- Antal kuld: 1 hvert andet år
- Drægtighed: 11 måneder
- Max levealder hanner: 22 år
- Max levealder hunner: 27 år
- Vidste du det?:
Hvidskævinger er meget sociale og legesyge dyr. De ses ofte i store flokke, som svømmer synkront og springer højt op af vandet.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Lagenorhynchus acutus
Grønlandsk navn: Aarluarsuk
Engelsk navn: White-sided Dolphin
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie:Delfiner
Hvidskævingen lever i Nordatlanten, og normalt i flokke på op til 50 dyr, men der er observeret flokke i på flere tusinde dyr. Hvidskævingen er en ret sky hval, og man kender derfor ikke særlig meget til dens adfærd.
Kendetegn
Hvidskævingen er en slank, kortnæbbet delfin. Den har en høj rygfinne. Hvidskævingen har 30-40 kegleformede tænder i hver kæbehalvdel. Den minder meget om hvidnæse, som den ofte forveksles med. Hvidnæsen har dog helt hvidt næb, og hvidskævingen har et gulligt bånd bagest på siderne.
Føde
Hvidskævingen lever især af fisk og blæksprutter.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Kyst og hav, Det åbne land
- Flerårig
- Højde: Op til ca. 10 m
- Blade: Fligede med savtakket/håndlappet kant
- Blomstrer: Juni
- Frugt: Stenfrugt
- Vidste du det?:
Engriflet hvidtjørn kan godt forveksles med den almindelige hvidtjørn. Blomsterne på engriflet hvidtjørn har dog – i modsætning til alm. hvidtjørn – kun én griffel. Deraf kommer plantens navn. Desuden er de to planters blade ret forskellige.
Latinsk navn:Crataegus laevigata
Engelsk navn: Midland hawthorn
Tysk navn:Zweigriffeliger Weissdorn
Svensk navn: Rundhagtorn
Gruppe: Buske:
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien
Engriflet hvidtjørn er den største af de tre danske arter af hvidtjørn. Planten er meget almindelig og findes i hele landet. Hvidtjørnen vokser både i skove og strandkrat samt i levende hegn og i haver.
Særlige kendetegn
Engriflet hvidtjørn er en stærkt forgrenet busk eller lavt træ med grentorne og dybt fligede blade. Blomsterne er hvide og dufter kraftigt.
Blomster og frugter
Blomsterne består af fem frie kronblade med et stort antal røde støvknapper. Blomsterne sidder tæt sammen i halvskærme. Frugten er rød og modnes i september-oktober. Stenfugten er ca. 6-10 mm. lang.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Almindelig
- Vingefang: 123-150 cm.
- Længde: 52-64 cm.
- Vægt: 500-1000 g.
- Kuldstørrelse: 1-3 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 24-27 dage
- Vidste du det?:
Hvidvinget måge yngler normalt i kolonier på øer, klippekyster og stejle kystfjelde eller klippesider. Begge køn bygger reden, som anbringes på en åben klippe eller skjult i lav vegetation.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Naajaannaq
Latinsk navn: Larus glaucoides
Engelsk navn: Iceland Gull
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Måger
Hvidvinget måge er en almindelig ynglefugl i V-Grønland mod nord til Upernavik og en fåtallig ynglefugl i SØ-Grønland. Mågerne overvintrer fortrinsvis i åbentvandsområdet, men et mindre antal trækker dog enten til Nordamerika eller Nordvesteuropa.
Kendetegn
Fjerdragten er hos den hvidvingede måge helt lys med gråhvid overside, hvide vingespidser og hvid underside. Mågen har desuden et gult næb med en rød plet, en rød ring om øjet og lange, smalle vinger, der når ud over halen.
Føde
Hvidvinget måge fanger fisk i overfladen eller ved at styrtdykke på lavt vand. Den æder også affald, krebsdyr, muslinger og ådsler.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om hvinand
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
- Vingefang: 65-80 cm
- Længde: 40-48 cm
- Vægt (han): 820-1150 g
- Vægt (hun): 600-900 g
- Maks. levealder: 16 år
- Kuldstørrelse: 8-11 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 29-30 dage
- Ungetid: 57-66 dage
- Vidste du det?:
Hvinanden har fået sit navn efter den hvinende lyd, som frembringes af vingeslagene.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Bucephala clangula
Engelsk navn: Common goldeneye
Tysk navn: Schellente
Svensk navn: Knipa
Norsk navn: Kvinand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
Hvinanden er vintergæst i Danmark og almindelig i hele landet i perioden oktober-april. Der er meget få ynglende par i Danmark. Hvinænderne holder til ved større søer, vandløb, kyster og fjorde.
Kendetegn
Hannen har en hvid fjerdragt med sort ryg og hale. Den har mørke undervinger og hvidt vingespejl. Hovedet er sort med et grønligt skær. Øjnene er gule. Ved næbroden sidder en karakteristisk hvid plet. Hunnen har brunt hoved og grå ryg, samt et gulligt næb. Begge køn har en kort hals og en høj pande.
Føde
Hvinanden er en dykand, der finder sin føde på bunden af søer og lavvandede fjorde. Den æder insekter, snegle, muslinger, småfisk og vandplanter.
Latinsk navn: Gyrinus marinus
Engelsk navn: Whirlgig Beetle
Tysk navn:Taumelkäfer
Svensk navn:Virvelbaggar
Norsk navn:Virvler
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Hvirvlere
Hvirvlere er almindelige i vandhuller, damme, søer og rolige åløb i det meste af landet. Hvirvlerne kendes nemt, fordi de hvirvler eller cirkler rundt på vandoverfladen. Hvirvlere ses også på vingerne hen på sensommeren og om efteråret. Larverne lever på bunden.
Kendetegn
Hvirvlere er små ovale biller med korte antenner, fire dækvinger og seks ben. Billen er oftest sort eller metalblå med prikker på dækvingerne, der ligner længdestriber. Hvirvlere har desuden todelte øjne. Larven er lang og uden vinger.
Føde
Hvirvlere lever af myggelarver, dafnier og andre smådyr samt af insekter, der er faldet ned i vandet og ligger i vandoverfladen.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet, Ferskvand
- Længde: 5-7 mm
- Vidste du det?:
Med de todelte øjne og korte følehorn, jager hvirvlere insekter fanget på vandoverfladen. De kan mærke vibrationerne fra byttet vha. antennerne. Det øverste af øjet ser over vandoverfladen, den nedre del af øjet ser under overfladen.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Tarsialukaaq
Latinsk navn: Gyrinus opacus
Engelsk navn:Whirlgig Beetle
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Hvirvlere
Der findes kun én art af hvirvlere i Grønland. Arten er udbredt i SV-Grønland i vegetationsrige damme og søer.
Kendetegn
Hvirvlere er små, ovale eller bådformede biller med korte følehorn besat med sansehår. De har todelte øjne, så de samtidig kan se både under og over vandoverfladen. Billen er glinsende sort eller metalblå med prikker på dækvingerne. Hvirvlere kan kendes på, at de hvirvler eller cirkler rundt på vandoverfladen. Larven er smal og 15 mm lang med lange gæller på bagkroppen.
Føde
Både de voksne og larverne er rovdyr, der æder andre insekter og smådyr, især myggelarver.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Kyst og hav, Det åbne land
- Flerårig Højde: Op til 150-200 cm
- Opret stængel
- Rod med udløbere
- Blade: Ovale med rundtakket eller savtakket bladrand
- Blomstrer: Juni-september
- Frugt: Hyben
- Vidste du det?:
Hybenrosen kan sprede sig enormt hurtigt, hvilket kan være negativt for både plantelivet og dyrelivet. Planten kan sprede sig med rodskud og underjordiske udløbere samt frø. En del dyr, især fugle, spiser hyben og spreder derved frøene.Hybenet kan flyde på vand og derved spredes til store områder.
Latinsk navn:Rosa rogusa
Engelsk navn: Rugosa rose
Tysk navn: Kartoffel-Rose
Svensk navn: Vresros
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien
Hybenrose eller rynket rose er almindelig i klitter, på strandbredder, strandenge og i levende hegn. Planten er ikke naturligt forekommende i Danmark, men indført til landet. Den er meget hårdfør og tåler salt, meget sandet jord samt kraftig blæst.
Kendetegn
Rosens græsgrønne blade er glatte på oversiden og klæbrige og hårede på undersiden. Der er torne på grenene. Busken danner ofte høje og tætte krat, og blomsterne dufter ret kraftigt.
Blomster og frugter
Blomsten er rød, pink eller hvid med fem, frie og rynkede kronblade. Hybenet er orangerødt med 5 store bægerblade i toppen og nødder indeni (se frugt). Hybenet modnes om efteråret.
Latinsk navn: Sambucus nigra
Engelsk navn:Elder
Tysk navn: Schwarzer Holunder
Svensk navn:Fläder
Gruppe: Buske
Klasse:Tokimbladet
Orden:Kartebolleordenen
Familie: Desmerurtfamilien
Almindelig Hyld er en flere meter høj busk. Hylden findes i løvskovene på hele den nordlige halvkugle.
Blade, blomster og frugter
Bladene består af en bladstilk med 5-7 små blade med savtakket rand. Bladene sidder to og to over for hinanden med et enkelt blad for enden af stilken. Hyldens grønne dele er giftige – det gælder både blade, bark og grønne bær. Hylden er en af de første planter, som springer ud om foråret – ofte allerede i februar. Hylden blomstrer omkring midsommer med store, hvidgule skærme, som dufter sødligt. Hver enkelt lille blomst i en skærm har 5 kronblade. I september udvikles de sorte, spiselige hyldebær. Frøene spredes i naturen med fugle.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om hyrdetaske
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land, vejkant
- Et- eller toårig
- Højde: Op til 70 cm
- Blomstrer: april-oktober
- Frugt: skulpe
- Vidste du det?:
Hyrdetaske er enårig, men kan vokse både sommer og vinter. Planten kan derved tilpasse sig som ukrudt i landbrugsafgrøder. Hyrdetaskens frø, blade og rødder er spiselige, og i flere steder i verden bliver hyrdetaske dyrket som nytteplante, også til nogle former for medicin.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Capsella bursa-pastoris
Engelsk navn: Shepherd’s purse
Tysk navn: Gewöhnliche Hirtentäschel
Svensk navn: Lomme
Norsk navn: Gjetertaske
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien
Hyrdetaske er meget almindelig og en af de mest udbredte ukrudtsplanter på dyrket jord, idet hver plante kan danne over 60.000 frø.
Blade, blomster og frugter
Planten danner først en bladroset ved jordoverfladen, hvorfra der udgår blomstrende stængler med pilformede blade. Over- og undersiderne er ensartet grågrønne. Blomsterne er hvide og sidder i klaser Frugten er en trekantet skulpe.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om iberisk skovsnegl
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Længde: 8-10 cm
- Levealder: 1 år
- Klækketid æg: 1-2 uger
- Ungetid: Overvintrer
- Kan tåle frost ned til -1½ grad, men bliver det koldere, dør den.
- Vidste du det?:
Den iberiske skovsnegl har en meget klæbrig slim på kroppen, og det er måske årsagen til, at der ikke er så mange dyr, der spiser de iberiske snegle. Slimen kan indeholde bakterier. Vask hænder grundigt, hvis du har rørt ved en iberisk skovsnegl.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Arion lusitanicus
Engelsk navn: Lusitanian Slug
Tysk navn:Spanische Wegschnecke
Svensk navn:Spansk skogssnigel
Norsk navn:Iberiaskogsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Skovsnegle
Den iberiske skovsnegl eller "dræbersneglen", var helt ukendt i Danmark indtil onkring 1990. Men sneglen blev indført fra Sydeuropa - sandsynligvis med biler, hvor den rejste med som "blind passager". Den iberiske skovsnegl har bredt sig hurtigt, fordi den er altædende og kan optræde i enorme mængder, hvor der er føde. Den spiser grønne planter, svampe, samt døde dyr. Den spiser også sine egne artsfæller.
Kendetegn
Den iberiske skovsnegl er 8-10 cm lang, dvs. noget mindre end både sort og rød skovsnegl. Den kendes især på sin sorte "maske" med sorte følehorn og en lysere stribe langs sålen. Iberiske skovsnegle optræder ofte i store flokke, og det er et meget sikkert tegn på, at det ikke er en rød skovsnegl, som oftest ses alene.
Latinsk navn: Mustela putorius
Engelsk navn: European polecat
Tysk navn: Iltis
Svensk navn: Iller
Norsk navn: Ilder
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Mårfamilien
Ilderen findes i det meste af Danmark bortset fra nogle småøer samt Bornholm, Lolland, Falster og Møn. Ilderen lever, hvor der er tilstrækkeligt med byttedyr. Det betyder ikke så meget, om levestedet er skov, mark eller langs sø og vandløb.
Kendetegn
Ilderen kendes fra andre mårdyr på den sort/hvide ansigtsmaske. Ilderen er desuden meget mørkere på undersiden end på oversiden.
Føde
Ilderen spiser mange små gnavere, frøer og tudser. Men den tager også harekillinger, fugle, æg, fisk og krybdyr. Ilderen jager som regel om natten.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Kyst, Hav
- Længde: Op til 330 cm
- Vægt hun: 200-400 kg
- Vægt han: 500-1000 kg
- Parring: marts-maj
- Kuldstørrelse: 1-3 unger
- Antal kuld: 1 hvert 3. år
- Drægtighed: 8-9 måneder
- Kønsmoden efter 4-5 år
- Maks. levealder: 30-35 år
- Vidste du det?:
Om vinteren forlader de drægtige hun-isbjørne havisen for at gå i hi i en snehule. Ungerne, som fødes omkring nytår, dier hos moderen i tre måneder, hvor hun ingen føde indtager. Herefter forlader moderen og ungerne hiet sammen. Ungerne følger derefter moderen i ca. 2½ år, hvorefter hun igen er klar til at parre sig.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Ursus maritimus
Grønlandsk navn: Nanoq
Engelsk navn: Polar Bear
Klasse:Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Bjørne
Isbjørne er udbredte i hele Arktis og forekommer i både V og Ø Grønland. Isbjørne lever i tilknytning til havisen, og de opfattes derfor ofte som havpattedyr. I Grønland findes fire bestande: I Østgrønland, i Kane Bassin, i Baffin Bugten og i Davis Strædet. I hele Arktis regner man med, at der lever 20.000-25.000 isbjørne.
Kendetegn
Isbjørnens tykke pels er gullig-hvid eller gråhvid med sort hud underneden. Pelsen er så tæt, at der ikke trænger vand ind til huden. De store forpoter, som bruges til at svømme med, er også dækket af pels. Isbjørnen er verdens største nulevende bjørneart.
Føde
Isbjørnens føde består især af sæler, samt fisk, fugle og æg, bær og ådsler.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om isblåfugl
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 29-38 mm
- Flyvetid: Maj-august
- Larvelængde: Op til 25 mm
- Puppetid: 2 uger
- Vidste du det?:
Hunnen lægger små, hvide æg på blade af musevikke. Efter en uges tid klækkes æggene. Larven overvintrer nede i græsset indtil næste forår, hvor den voksne larve bliver til en puppe. Efter ca. 2 uger bliver puppen til en voksen isblåfugl.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Polyommatus amanda
Engelsk navn: Amanda’s Blue
Tysk navn: Vogel-wicken-Bläuling
Svensk navn:Silverblåvinge
Norsk navn: Sølvblåvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Blåfuglefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle
Isblåfugl er en ret sjælden sommerfugl i Danmark. Den lever på åbne marker og enge med mange blomster, især musevikke. Isblåfugl er en dagsommerfugl, som kun er fremme om dagen.
Kendetegn
Isblåfugl er en stor blåfugl med orange og sort-hvide pletter på undersiden. Hannen er isblå med sorte ribber på oversiden, og hunnen er brun med små orange pletter. Larven er lysegrøn.
Føde
Isblåfuglen suger nektar af blomster. Larven æder grønne blade, især fra musevikke.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om isfugl
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Vingefang: 24-26 cm
- Længde: 17-19 cm
- Vægt: 40-45 g
- Maks. levealder: 21 år
- Kuldstørrelse: 5-7 æg
- Antal kuld: 2
- Rugetid: 19-21 dage
- Ungetid: 23-27 dage
- Vidste du det?:
Isfuglens redekammer er en udvidelse af det op til 1 m lange rederør, som hannen og hunnen hjælper hinanden med at grave. Når ungerne udklækkes, ligner rederøret og redekammeret hurtigt en svinesti med døde fisk og ekskrementer fra ungerne.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Alcedo atthis
Engelsk navn: Common kingfisher
Tysk navn:Eisvogel
Svensk navn: Kungsfiskare
Norsk navn: Isfugl
Klasse: Fugle Orden: Skrigefugle Familie: Isfugle
Isfuglen er en standfugl i Danmark. Om vinteren kommer der desuden isfugle på træk nordfra. Isfuglene lever og yngler ved søer og vandløb tæt ved skov eller krat. Fuglene bygger dybe redehuller i skrænter eller brinker.
Kendetegn
Isfuglen er ikke til at tage fejl af med sine mange farver. Den har en turkis skinnende overside, blågrønne vinger samt en orangerød underside. Struben og pletten på begge sider af halsen er hvide. Halen er kort, mens næbbet er kraftigt og relativt langt.
Føde
Isfuglen foretrækker vandinsekter samt småfisk på op til 10 cm, som den fanger ved at dykke ned i vandet med høj fart fra udsigtsposter i træer.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet, Ferskvand
- Ses af og til
- Længde: 40-52 cm.
- Vægt: 480-1320 g.
- Kuldstørrelse: 9-11 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: ca. 32 dage
- Vidste du det?:
Islandsk hvinand er en dykand, der normalt lever ved søer, elve, lavvandede fjorde og kyster, hvor den dykker ned på bunden for at finde føde.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Niaqortooq
Latinsk navn:Bucephala islandica
Engelsk navn: Barrow’s Goldeneye
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder
Tidligere var islandsk hvinand en ret regelmæssig gæst samt en fåtallig ynglefugl i Grønland. I dag er arten dog næsten helt forsvundet fra landet.
Kendetegn
I yngledragt er hannen sort og hvid med et sort hoved og med en hvid, halvmåneformet plet ved næbbet. Hunnens hoved er brunt, og kroppen er grå eller gråbrun. Hvinanden har et stort hoved med en høj pande, hvidt vingespejl og gule øjne.
Føde
Islandsk hvinand æder insekter, snegle, krebsdyr, muslinger, vandplanter og småfisk.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om islandsk ryle
- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Vingefang: 45-62 cm
- Længde: 23-27 cm
- Vægt: 125-220 g
- Maks. levealder: 26 år
- Kuldstørrelse: 4 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 21-24 dage
- Ungetid: 18-20 dage
- Vidste du det?:
Islandsk ryle yngler ved arktiske kyster på ret tørre fjeldheder eller dværgbuskheder. Normalt yngler rylen i perioden maj-august, hvorefter den trækker sydpå for at overvintre i Vesteuropa og Vestafrika. Islandsk ryle er en almindelig trækgæst i Danmark.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Calidris canutus
Engelsk navn: Red Knot
Tysk navn: Knutt
Svensk navn:Kustsnäppa
Norsk navn: Polarsnipe
Klasse:Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle
I Danmark er islandsk ryle en ret almindelig trækgæst om foråret, især i maj, og om efteråret fra midt i juli til sidst i september.
Kendetegn
Islandsk ryle er en stor og kraftig ryle. I yngledragt kan islandsk ryle kendes på sin rustrøde underside og den brogede, gråsorte overside med rustrøde pletter. Om vinteren er den derimod ret ensartet grå med hvid underside og grøn-grå ben.
Føde
Islandsk ryle æder plantedele og insekter. På træk æder den mest bløddyr, orme og krebsdyr.