Latinsk navn: Carex caryophyllea
Engelsk navn:Spring-sedge
Tysk navn: Frühlings-Segge
Svensk navn: Vårstarr
Norsk navn: Vårstarr
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladede
Orden:Halvgræsordenen
Familie:Halvgræsfamilien

Vår-starer en flerårig halvgræsart i star-familien. Den bliver som regel kun 5–30 cm høj og vokser især på tørre, lysåbne og næringsfattige græsarealer som overdrev, skrænter og magre enge. I Danmark er den knyttet til tørre græsarealer og andre åbne, næringsfattige voksesteder. Selv om vår-star ligner græs, er den en stargræs. Mange starrer kan kendes på, at stænglen er trekantet, mens græs ofte har en rund og hul stængel.

Kendetegn
Bladene er smalle, stive og ofte grågrønne. De sidder mest samlet ved plantens bund, og de er normalt kortere end blomsterstænglen. I toppen af stænglen sidder plantens blomster samlet i små aks: Øverst sidder ét smalt hanaks, hvor pollen dannes. Længere nede sidder to eller tre hunaks, hvor frøene udvikles. Aksene har brunlige dækskæl, og frugthylstrene er fint hårede.

Arten trives bedst, hvor jorden ikke er gødet og ikke er for fugtig. Den kan derfor være et tegn på et gammelt og artsrigt græsland, hvor mange forskellige planter lever side om side.

Latinsk navn: Senecio vernalis
Engelsk navn: Eastern groundsel
Tysk navn:Frühlings-Greiskraut
Svensk navn:Vårkorsört
Norsk navn: Vårsvineblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Vårbrandbæger er en enårig, urteagtig plante med en opsti-gende, forgrenet og busket vækst.

Stængler og blade er dækket af et hvidfiltet hårlag, som tabes i løbet af sommeren. Planten spredes nemt og findes derfor ofte som ukrudt på dyrkede arealer, i vejkanter og på lysåbne enge. Den trives bedst i veldrænet og næringsrig jord.

Blade, blomster og frugter
Bladene er elliptiske og lappede eller fligede med kruset, hel rand sat en tydelig spids på hver af fligene. Blomsterne er smørgule. Frugten er en håret nød med fnok.

Grønlandsk navn: Ivissuaq nukerualik
Latinsk navn:Luzula confusa
Engelsk navn:Northern Wood-rush
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Tokimbladet
Orden: Sivordenen
Familie: Sivfamilien

Varde-frytle er almindelig i hele Grønland på tørre heder og i klippeområder. Planten vokser i løse tuer.

Blade og blomster
Varde-frytle har flade, rendeformede blade og stængler med 2-5 tætblomstrede nøgler. De yderste nøgler sidder på stive, skrå stilke, og de midterste er næsten ustilkede. Blomsterne har brune, hindeagtige blade.

Grønlandsk navn: Upernaap niviugaa
Latinsk navn: Apatania zonella
Engelsk navn: Caddisfly
Klasse:Insekter
Orden:Vårfluer
Familie: Apatania

Arktisk vårflue er almindelig over hele Grønland ved søer og større vandløb. Larverne lever i ferskvand, hvor nogle arter bygger "huse" af plantemateriale eller småsten. I Grønland findes der kun hun-vårfluer. De producerer æg uden befrugtning.

Kendetegn
Vårfluer har to par behårede vinger og tynde, lange, trådformede antenner. Arktisk vårflue er meget lille med matte, lyst gråbrune forvinger og mørkt ribbenet med få tværribber.

Føde
Voksne vårfluer tager sjældent føde til sig, nogle suger dog blomsternektar. Larverne er ofte rovdyr, som æder forskellige smådyr. Nogle larver lever dog af vandplanter og alger.

Latinsk navn: Erophila verna
Engelsk navn: Common whitlowgrass
Tysk navn: Frühlings-Hungerblümchen
Svensk navn:Nagelört
Norsk navn: Vårublom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kapersordenen
Familie:Korsblomstfamilien

Vårgæslingeblomst er en meget spinkel og tidligtblomstrende lille plante uden stængel, men med en bladroset.

Blade, blomster og frugter
Vårgæslingeblomst har 0,5-1,5 cm lange, helrandede rosetblade ved jordoverfladen og ingen stængelblade. Blomsterne vokser op på 3-10 cm høje skafter. Skulpen med frø sidder på en lang stilk.

Latinsk navn: Procyon lotor
Engelsk navn: Raccoon
Tysk navn:Waschbär
Svensk navn:Tvättbjörn
Norsk navn: Vaskebjørn
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Halvbjørne

Vaskebjørnen er ret sjælden i Danmark. Den lever i områder med løvskov og vand, i dyrkede områder og i byer. Vaskebjørnen kommer frem om natten, så man ser den sjældent. Vaskebjørne går ikke i hi ligesom egentlige bjørne.

Kendetegn
Vaskebjørne er halvbjørne med en tæt pels, en tyk, busket tværstribet hale på 20-26 cm og en sort ansigtsmaske omgivet af en hvid pels. Pelsen er grå eller brunlig på ryggen og gråhvid på undersiden. Vaskebjørne kan både klatre og svømme.

Føde
Vaskebjørne er altædende og tager bl.a. fisk, padder, krybdyr, krebsdyr, insekter, fugle, små pattedyr, rødder, bær, ådsler og affald.

Latinsk navn: Hedera helix 
Engelsk navn:Common ivy
Tysk navn: Gemeiner Efeu
Svensk navn: Murgröna
Norsk navn: Eføy
Gruppe:Buske
Klasse:Tokimbladede  Orden:Vedbendordenen  Familie:Vedbendfamilien

Vedbend er en stedsegrøn plante, som kan vokse både langs jorden og op ad træer, mure og hegn. På stænglerne har den små klatrerødder, som kan hæfte sig fast på ru overflader, fx bark og mursten.

Kendetegn
De fleste blade er mørkegrønne, blanke og har tre til fem spidse flige. Når planten bliver gammel og vokser højt op mod lyset, kan den få en anden type blade: De er ofte ovale og uden flige. Vedbend  blomstrer sent på året, ofte fra september til november. Blomsterne er små og gulgrønne, og sidder samlet i runde grupper. Det er en fordel for insekter. Om efteråret er der færre blomster med nektar, men vedbend kan stadig give føde til insekter. Efter blomstringen vokser der små, runde bær på vedbend. De bliver mørkeblå eller næsten sorte og modner først det følgende forår. Bærrene er giftige for mennesker, men fugle kan spise dem og dermed hjælpe planten med at sprede frø til nye steder.

Latinsk navn: Anoplius viaticus 
Engelsk navn: Spider Wasp
Tysk navn: Frühlings-Wegwespe
Svensk navn:Vanlig Vägstekel
Norsk navn: Veiveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie:Vejhvepse

Vejhveps-hunnen indsamler edderkopper til sin larve. Hun stikker edderkoppen med gift og bider dens ben afejhvepsen kan finde på at klippe edderkoppens ben af, hvorefter hun graver et hul, som den levende edderkop lægges i med et vejhvepseæg på sin krop. Edderkoppen dør først senere, når larven har spist mest muligt.
Hunnen laver mange tilsvarende edderkoppe-reder ved siden af hinanden og beskytter sine larver. 

Kendetegn
Der er flere arter af vejhvepse, især ses almindelig vejhveps, som også kaldes tidlig vejhveps. Farven er overvejende sort men orangerød forrest på bagkroppen. Hunnen kendes på de orangerøde bagkropsled, der er sort mellem de orangefarrvede led.

Latinsk navn: Anthoxanthum odoratum
Engelsk navn: Sweet vernal grass
Tysk navn:Gewönliches Ruchgras
Svensk navn:Vårbrodd
Norsk navn:Gulaks
Klasse: Enkimbladede
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Vellugtende gulakser en almindelig dansk græsart. Den kendes især på sin søde duft, som bliver tydelig, når planten tørrer som hø. Arten er hjemmehørende i Danmark og findes over hele landet. Den vokser typisk på enge, overdrev, heder, lysåbne skove og andre områder med næringsfattig jord. Vellugtende gulaks kan klare både ret tør og let fugtig jord og trives godt på ugødet jord. Når jorden får meget næring, kan højere og mere kraftige planter skygge den væk. 

Kendetegn
Vellugtende gulaks er et flerårigt græs. Den vokser i små tuer, hvor mange strå står tæt sammen. Planten bliver ofte 10–40 cm høj, men kan blive højere under gode forhold. Bladene er flade og grønne, og ved bladets nederste del kan man finde en lille tot fine, lyse hår. I maj og juni – nogle steder ind i juli – danner græsset en tæt, aflang blomsterstand i toppen af strået. Vellugtende gulaks danner små tuer og bliver 25-50 cm høj med fine, tidligt blomstrende aks. Bladene er flade og grønne, mens blomsteraksene er gulgrønne og duftende, især når de tørrer. 

Latinsk navn:Lactarius deliciosus
Engelsk navn:Delicious milk cap
Tysk navn:Edel-Reizker
Svensk navn:Tallblodriska
Norsk navn:Furumatriske
Gruppe:Svampe; Orden:Skørhatordenen; Familie:Skørhatfamilien

Velsmagende mælkehat er en af ​​Danmarks mest populære spisesvampe. Svampen er kendt for sin milde, frugtagtige smag og orange mælkesaft. Velsmagende mælkehat er almindelig i fyrreskove og nem at genkende. Den er sikker at spise uden alvorlige giftige forvekslinger.

Kendetegn
Hatten er 4-14 cm bred, orangerød og først hvælvet med indrullet rand, senere fladere eller tragtformet og ofte zoneret. Lamellerne er tætte, nedløbende og orangerøde, mens stokken er 4-7 cm høj, rødliggul med små gruber og orange mælkesaft ved skæring. ​ Kødet er fast og bleggult; det lugter svagt frugtagtigt og smager mildt krydret. Svampen har orange mælkesaft, der farver snitfladerne, og lamellerne bliver ofte grønlige med alderen. Svampen findes fra august-oktober under fyrretræer på kalkholdig eller sandet jord, hvor den ofte vokser i flokke.

Latinsk navn:Jynx torquilla
Engelsk navn: Wryneck
Tysk navn: Wendehals
Svensk navn:Göktyta
Norsk navn:Vendehals
Klasse: Fugle
Orden: Spættefugle
Familie: Spætter 

Vendehals er en spætteart, der adskiller sig fra andre europæiske spætter ved at være en trækfugl. Den lever mest af myrer og deres pupper. ​ I Danmark er den en almindelig trækgæst, især om foråret. Vendehalsen overvintrer i Afrika, Indien og Indokina. Den er en fåtallig ynglefugl i Danmark.

Kendetegn
Vendehalsen har en langstrakt krop og en fjerdragt i brune, grå og sorte nuancer. Vendehalsen har fået sit navn, fordi den kan dreje hovedet helt rundt, især når den er skræmt eller ophidset. I modsætning til typiske spætter mangler den en stærk støttehale og kløer, så den klatrer ikke i træer, men hopper rundt på jorden med løftet hale.

Latinsk navn:Vanellus vanellus
Engelsk navn: Lapwing / Peewit
Tysk navn: Kiebitz
Svensk navn: Tofsvipa
Norsk navn:Vipe
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Brokfugle

Viben ses i Danmark som træk- og ynglefugl i februar-november. Kun få overvintrer i Danmark. Større træk af viber passerer Danmark både forår og efterår. Viben lever på græsmarker, enge samt ved moser, søer, fjorde og kyster. Fuglen yngler i fugtige områder, men der ses nu færre ynglende viber i Danmark, og den karakteriseres ofte som sjælden. Udenfor yngletiden lever viberne i flokke.

Kendetegn
Viben er med sin lange fjertop let genkendelig. Fuglen er sort på brystet, hvid på bugen og på begge sider af ansigtet. Ryggen og vingerne er mørkegrønne med metalskær. Vingerne er desuden brede og vingespidserne afrundede. Viben er brunlig under den korte hale.

Føde
Viben tager insekter og orme, som den finder på jorden både om dagen og om natten.

Grønlandsk navn: Nipoqqarnaq
Latinsk navn:Pinguicula vulgaris
Engelsk navn:Common Butterwort
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie:Blærerodfamilien

Almindelig vibefedtvokser på fugtig bund. Planten er insektædende.

Blade
Vibefedt har en roset af klæbrige, indrullede blade med kirtler og kirtelhår, der udskiller slim. Insekter og smådyr, der sidder fast i slimen, opløses og fordøjes. Bladene er gulgrønne.

Stængler og blomster
De lange, oprette stængler bærer enlige, nikkende blomster med blåviolet, læbeformet krone, lige spore og hvide hår i svælget.

Latinsk navn:Pinguicula vulgaris
Engelsk navn: Common butterwort
Tysk navn:Gemeines Fettkraut
Svensk navn:Tätört
Norsk navn: Tettegras
Klasse: Tokimbladede
Orden: Maskeblomstordenen
Familie: Blærerodfamilien

Vibefedt er en lille, kødædende plante, der vokser på fugtige, lysåbne steder i Danmark, hvor jorden er næringsfattig men ofte rig på kalk. Den fanger smådyr på sine fedtglinsende blade og bruger dem som ekstra næring. Vibefedt hører til en lille gruppe af kødædende planter, som findes i Danmark fx soldug og blærerod. Planterne bliver typisk omkring 10–20 cm høje og danner en roset af lysegrønne blade tæt ved jorden. Vibefedt trives bedst, hvor jorden er våd og fattig på næringsstoffer. Her har de kødædende planter en fordel, fordi de skaffer ekstra næring fra dyrene, de fanger.

Kendetegn
Navnet “vibefedt” skyldes plantens blade, der er glatte og glinsende og ser ud, som om de er smurt ind i olie. Bladene har indrullet rand. De er ovale, 2–8 cm lange og sidder i en roset. På bladoversiden er der mange kirtelhår, som udskiller en klæbrig slim.

Latinsk navn: Strepsiptera
Engelsk navn: Twisted Wing
Tysk navn: Fächerflügler
Svensk navn: Vridvingar
Norsk navn:Viftevinger
Klasse: Insekter
Orden: Viftevinger

Viftevinger er små insekter, hvor larven og hunnen snylter på andre insekter som cikader, bier eller hvepse. Der findes kun få arter af viftevinger i Danmark. Hunnen lever inde i værten med bagkroppen stikkende ud. Hannen flyver rundt og søger efter hunner. Han dør efter parringen og lever kun nogle få timer eller få dage. 

Føde
Larver og hunner snylter og lever af et værtsdyrs blodvæske, som optages gennem huden. Hannen tager ikke føde til sig.

Kendetegn
Hunnen har hverken ben, vinger, øjne eller antenner og ligner en brun larve med orangebrunt hoved. Hannen er sort eller mørkebrun og har kraftige antenner, facetøjne og store, klare bagvinger. Hannens forvinger er omdannet til svingkøller.

Latinsk navn: Daucus carota
Engelsk navn: Wild carrot
Tysk navn: Möhre
Svensk navn:Vildmorot
Norsk navn: Gulrot
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Vedbendordenen
Familie:Skærmplantefamilien

Vild gulerod er en toårig, urteagtig plante med en stiv, opret vækst. Første år danner planten en roset af blade ved jordoverfladen, og næste forår vokser stænglen op. Den er massiv og furet med stive hår.

Blade, blomster og frugter
Bladene er hårede og fjersnitdelte. Blomsterne sidder samlet i skærme, som består af småskærme. Blomsterne er hvide og regelmæssige. Midt i storskærmen finder man ofte én eller nogle få, røde blomster. Frugterne er todelte spaltefrugter med nøddeagtige delfrugter. Rodnettet er en kraftig, lodret jordstængel, som fortsætter over i en dybtgående pælerod. Der er forholdsvis få, men grove siderødder.

Latinsk navn: Linum catharticum
Engelsk navn: Purging flax
Tysk navn:Purgier-Lein
Svensk navn:Vildlin
Norsk navn: Vill-lin
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Storkenæbordenen
Familie: Hørfamilien

Vild hør er en ret spinkel, énårig plante med en opret vækst. Vild hør er almindeligt forekommende i Danmark, hvor den især vokser på halvtørre græsarealer og tørveholdige enge, heder og strandenge. Vild hør er særlig udbredt på arealer, hvor der er tørt om sommeren og fugtigt i vinterhalvåret.

Blade, blomster og frugter
Vild hør har modsat stillede, lancetformede blade med hel rand. Bladenes overside er lyst grågrøn, og undersiden er en smule mere bleg. Før udspring hænger blomsterknopperne nedad, og kronbladene er snoede. Kronbladene er gule ved grunden men ellers hvide. Frugten er en kuglerund kapsel.

Latinsk navn: Anthriscus sylvestris
Engelsk navn: Cow parsley
Tysk navn: Wiesen-Kerbel
Svensk navn: Hundkäx
Norsk navn: Hundekjeks
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Vedbendordenen
Familie:Skærmplantefamilien

Vild kørvel er en høj urt med furet, hul stængel. Planten findes overalt i Danmark på lysåbne eller svagt skyggede voksesteder, hvor jordbunden er veldrænet og næringsrig, fx langs vejkanter, grøfter, skovbryn og strandvolde samt i det åbne, dyrkede land og i haver.

Blade, blomster og frugter
Bladene er store, mørke-grønne og 2-3 gange fjersnitdelte med trekantet omrids. Blomsterne er små og hvide og sidder i dobbeltskærme. Frugten er en spaltefrugt med to lancetformede, sortbrune delfrug-ter.

Latinsk navn: Pastinaca sativa
Engelsk navn: Parsnip
Tysk navn: Pastinak
Svensk navn:Pasternacka
Norsk navn:Pastinakk
Klasse: Tokimbladede
Orden: Vedbendordenen
Familie:Skærmplantefamilien

GIFTIG

Vild pastinak, er en høj skærmplante med små, gule blomster. Den vokser ofte i vejkanter, på skrænter og i grøftekanter, men den skal ses på afstand: Plantesaften kan sammen med sollys give smertefulde vabler på huden.

Kendetegn
Vild pastinak hører til skærmplantefamilien ligesom bl.a. gulerod, persille og bjørneklo. Blomsterne sidder samlet i flade, paraplylignende skærme. Hver enkelt blomst er lille og gul, men når mange blomster sidder tæt, bliver hele toppen af planten tydeligt gul. Den vilde underart kan blive op til 2 meter høj.

Vild pastinak er normalt en toårig plante. Det betyder, at den lever i to vækstsæsoner. Første år danner planten især blade og en kraftig rod. Andet år vokser den høje stængel frem, planten blomstrer, danner frø og visner bagefter. Frøene kan spredes til nye voksesteder, hvor de spirer, hvis jordbund og lysforhold passer.

Den pastinak, vi køber som rodfrugt, og den vildtvoksende pastinak er samme art: Pastinaca sativa, men den spiselige er forædlet, så den ikke er giftig.

Latinsk navn: Oryctolagus cuniculus
Engelsk navn: Rabbit
Tysk navn:Kaninchen
Svensk navn: Vildkanin
Norsk navn:Kanin
Klasse: Pattedyr
Orden: Harer og kaniner
Familie: Harer

Vildkaninen er blevet indført til Europa og siden indvandret til Danmark. Arten er udbredt i Sønderjylland og på nogle mindre øer. Vildkaninen lever i åbne områder med tør og sandet jord som marker, enge, overdrev, skovkanter, levende hegn og krat. Kaninerne graver gangsystemer i jorden.

Kendetegn
Vildkaniner kan forveksles med harer, men vildkaniner har en mindre og mere rund krop, og ørerne og benene er kortere end harens. Kaninens ører er oprette, og bagbenene er kraftige. Pelsen er gråbrun på oversiden og grålig eller hvid på undersiden. Halens underside er også hvid.

Føde
Vildkaninens føde består af græsser, urter, rødder, korn, knopper, blade, skud og bark.