Vild pastinak
Latinsk navn: Pastinaca sativa
Engelsk navn: Parsnip
Tysk navn: Pastinak
Svensk navn: Pasternacka
Norsk navn: Pastinakk
Klasse: Tokimbladede
Orden: Vedbendordenen
Familie: Skærmplantefamilien
GIFTIG
Vild pastinak, er en høj skærmplante med små, gule blomster. Den vokser ofte i vejkanter, på skrænter og i grøftekanter, men den skal ses på afstand: Plantesaften kan sammen med sollys give smertefulde vabler på huden.
Kendetegn
Vild pastinak hører til skærmplantefamilien ligesom bl.a. gulerod, persille og bjørneklo. Blomsterne sidder samlet i flade, paraplylignende skærme. Hver enkelt blomst er lille og gul, men når mange blomster sidder tæt, bliver hele toppen af planten tydeligt gul. Den vilde underart kan blive op til 2 meter høj.
Vild pastinak er normalt en toårig plante. Det betyder, at den lever i to vækstsæsoner. Første år danner planten især blade og en kraftig rod. Andet år vokser den høje stængel frem, planten blomstrer, danner frø og visner bagefter. Frøene kan spredes til nye voksesteder, hvor de spirer, hvis jordbund og lysforhold passer.
Den pastinak, vi køber som rodfrugt, og den vildtvoksende pastinak er samme art: Pastinaca sativa, men den spiselige er forædlet, så den ikke er giftig.
Fakta
Voksesteder: Åbne land, vejkanter og grøfter
Højde: Op til 2 m
2-årig vækst
Blomstrer i Juni-august
Frugt: Klase med frø
Vidste du det?
Vild pastinak indeholder stoffer, der hedder furokumariner. Man kan få plantesaft på huden, hvis man knækker eller rører planten. Saften gør huden ekstra følsom over for ultraviolet lys fra Solen, og derfor kan huden først reagere, når den udsættes for sollys. Saften fra vild pastinak kan give rødme, hævelse, vabler og sår, der minder om forbrændinger. Man må ikke antage, at en rod fundet i naturen er sikker at spise. Fødevarestyrelsen fraråder at spise både planten og roden fra vildtvoksende pastinak, fordi den kan indeholde naturlige giftstoffer.
