Vibefedt
Latinsk navn: Pinguicula vulgaris
Engelsk navn: Common butterwort
Tysk navn: Gemeines Fettkraut
Svensk navn: Tätört
Norsk navn: Tettegras
Klasse: Tokimbladede
Orden: Maskeblomstordenen
Familie: Blærerodfamilien
Vibefedt er en lille, kødædende plante, der vokser på fugtige, lysåbne steder i Danmark, hvor jorden er næringsfattig men ofte rig på kalk. Den fanger smådyr på sine fedtglinsende blade og bruger dem som ekstra næring. Vibefedt hører til en lille gruppe af kødædende planter, som findes i Danmark fx soldug og blærerod. Planterne bliver typisk omkring 10–20 cm høje og danner en roset af lysegrønne blade tæt ved jorden. Vibefedt trives bedst, hvor jorden er våd og fattig på næringsstoffer. Her har de kødædende planter en fordel, fordi de skaffer ekstra næring fra dyrene, de fanger.
Kendetegn
Navnet “vibefedt” skyldes plantens blade, der er glatte og glinsende og ser ud, som om de er smurt ind i olie. Bladene har indrullet rand. De er ovale, 2–8 cm lange og sidder i en roset. På bladoversiden er der mange kirtelhår, som udskiller en klæbrig slim.
Fakta
- Voksesteder: Våde enge moser kalkrig jordbund
- Flerårig
- Højde: 10-20 cm
- Rod: Svagt rodnet
- Blade: Spidsovale
- Blomstrer: Maj-august
- Frugt: Små frugter med fine frø
Vidste du det?
Den klæbrige slim får små insekter og andre smådyr til at hænge fast, når de går hen over bladet eller lander på det. Mange af dyrene bliver lokket af slimmets søde stoffer, der fungerer som lokkemad. Når dyret kæmper for at slippe fri, kommer det blot i kontakt med endnu mere slim og bliver til sidst kvalt.