Latinsk navn: Persicaria amphibia
Engelsk navn: Longroot smartweed
Tysk navn:Wasser-Knöterich
Svensk navn: Vattenpilört
Norsk navn: Vasslirekne
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Vandpileurt er almindelig og hyppig i hele landet, hvor den både optræder som land- og vandplante. Urten vokser på våd eller fugtig jordbund i småsøer, damme, vandløb, ved kildevæld, på søbredder, overdrev og enge.

Blade og stængel
Når vandpileurt vokser i vand, har den glatte, friskgrønne og langstilkede flydeblade, der er ca. 10 cm lange og lancetformede. På land er plantens blade kortstilkede og hårede. Desuden flyder vandplantens stængler i vandet, hvorimod landplantens stængler er oprette og breder sig med underjordiske udløbere.

Blomster og frugter
Plantens blomster sidder i 2-5 cm lange og tætte aks. Blomsterne er små og lyserøde eller hvide med 5 kronblade og 5 mørkere støvblade. Frugten er en sortglinsende nød med et frø.

Latinsk navn: Falco peregrinus
Engelsk navn: Peregrine falcon
Tysk navn: Wanderfalke
Svensk navn: Pilgrimsfalk
Norsk navn:Vandrefalk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Falke

Vandrefalken er en forholdsvis sjælden ynglefugl i Danmark, som yngler på klinter og klippekyster. Den forekommer også  som træk- og vintergæst i kystnære områder med store bestande af overvintrerende vandfugle, fx Vadehavet. Vandrefalken var forsvundet fra Danmark i 30 år, men har nu siden 2001 ynglet på bl.a. Møns klint.

Kendetegn
Vandrefalken har en plettet, blågrå overside og en lysere, tværstribet underside. Brystet, halen og struben er hvid. Derudover har den en tydelig sort skægstribe på hver kind og en gul ring om hvert øje. Næbbasis og fødder er gule.

Føde
Vandrefalkens føde består mest af fugle, som den fanger ved at styrtdykke i høj fart.

Grønlandsk navn:Kiinaaleeraq
Latinsk navn:Falco peregrinus
Engelsk navn: Peregrine Falcon
Klasse:Fugle
Orden:Rovfugle
Familie:Falke

Vandrefalken er en ret almindelig ynglefugl i V- og Ø-Grønland nordover til hhv. Qaanaaq og Ammassalik. Vandrefalken yngler inde i landet på stejle fjeld- og klippesider, og træffes i Grønland fra maj til omkring augustnovember.

Kendetegn
Vandrefalken har en plettet, blågrå overside, en mørk hætte og en lysere, tværstribet underside. Derudover har den en tydelig sort skægstribe på hver kind og en gul ring om hvert øje. Næbbasis og fødder er også gule.

Føde
Vandrefalkens føde består hovedsagelig af fugle, som den fanger ved at styrtdykke i høj fart ned efter det. Hunnen kan nedlægge og fortære et bytte på et helt kilo.

Latinsk navn: Dreissena polymorpha
Engelsk navn: Zebra mussel
Tysk navn: Zebramuschel
Svensk navn:Vandrarmussla
Norsk navn:Sebramusling
Klasse: Bløddyr
Orden: Veneroida
Familie: Vandremuslinger

Vandremuslingen er kommet til Vesteuropa fra Sortehavet i 1800-tallet. Den findes i dag talrigt i flere søer på Sjælland og i Jylland samt i Gudenå-systemet. Vandremuslingen kan både leve på meget dybt vand og ved overfladen, hvor den hæfter sig fast til grene, sten eller planter med op til 200 tråde. Larverne lever fritsvømmende de første uger, hvorefter de hæfter sig til underlaget.

Kendetegn
Vandremusling er en lille trekantformet eller kantet musling med tydelige siksak-striber på de brune og hvide skaller. Skallerne kan også være lidt grønlige.

Føde
Vandremuslingen suger vand og mudder ind og filtrerer så planteplankton og alger fra.

Latinsk navn: Rallus aquaticus
Engelsk navn: Water rail
Tysk navn:Wasserralle
Svensk navn: Vattenrall
Norsk navn:Vannrikse
Klasse: Fugle Orden: Tranefugle Familie:Vandhøns

Vandriksen er ligesom blishøne og rørhøne vandhøns. Vandriksen er dog noget mindre end de to andre. Vandriksen bygger rede i rørsumpen og hævet den over vandoverfladen og dækker den med et tag af de nærmeste siv. Vandriksen har et netværk af stier i rørskoven hvor den søger føde.

Kendetegn
Vandriksen har et langt rødt næb, en stribet, brun ryg samt blygrå strube og bug. 

Føde
Vandriksen æder vandinsekter, haletudser, frøer, snegle, mindre pattedyr og fugle, og om vinteren æder den planter, fx rødder af engkarse og brøndkarse og blade og frø, som den finder i rørsumpen.

Latinsk navn: Ilyocoris cimicoides
Engelsk navn: Saucer Bug
Tysk navn: Schwimmwanzen
Svensk navn: Vattenbi
Norsk navn:Vannrøver
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Vandrøvere

Vandrøveren er ikke særlig almindelig i Danmark men findes dog i de sydøstlige egne. Den lever i lune og solrige vandhuller, damme og moser med mange vandplanter. Vandrøveren overvintrer på bunden i de koldeste måneder, men ellers er den fremme hele året.

Kendetegn
Vandrøveren er brun med et grønligt skær. Den har 6 ben, hvoraf de 2 forreste er gribeben. Bagbenene er behårede og bruges til at svømme med. Vandrøveren kan også flyve.

Føde
Vandrøveren lever både af vandinsekter, snegle, orme og larver samt større dyr som haletudser, salamanderlarver og mindre fisk. Vandrøveren opløser og udsuger sit bytte med sugesnablen. Den kan også stikke mennesker!

Latinsk navn: Rumex hydrolapathum
Engelsk navn: Great water dock
Tysk navn: Fluss-Ampfer
Svensk navn: Vattenskräppa
Norsk navn:Kjempehøymol
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Vandskræppe er en temmelig almindelig sumpplante, der vokser i mose og på enge.

Kendetegn
Vandskræppe har kraftige og oprette stængler med store, lancetformede blade. Bladene er bleggrønne på undersiden. Plantens blomsterstand er en grenet top med adskilte blomsterkranse. Der er 6 blomster i hver krans. Blomsterne er grønlige.

Latinsk navn: Neomys fodiens
Engelsk navn: Water shrew
Tysk navn: Wasserspitzmaus
Svensk navn: Vattennäbbmus
Norsk navn: Vannspissmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Insektædere
Familie: Spidsmus

Vandspidsmusen er ikke en mus, men den tilhører gruppen af insektædere, som også omfatter pindsvin og muldvarpe. Den er udbredt i hele Danmark men mangler på mange øer. Vandspidsmusen lever især i nærheden af ferskvand.

Kendetegn
Vandspidsmusen er tilpasset et liv nær vand, og den er en dygtig svømmer. På siden af tæerne har vandspidsmusen nogle stive hår, der virker som svømmehud. Vandspidsmusens krop er meget slank og dækket af en glat, vandafvisende pels. Ørerne er skjult under pelsen, så den bedre kan svømme.

Føde
Vandspidsmusen lever især af vandinsekter, krebsdyr, orme og snegle. Den har et meget højt stofskifte og må derfor spise meget ofte.

Latinsk navn:Cinclus cinclus
Engelsk navn: Dipper
Tysk navn: Wasseramsel
Svensk navn: Strömstare
Norsk navn:Fossekall
Klasse:Fugle  Orden: Spurvefugle Familie: Vandstære

Vandstæren forekommer næsten udelukkende i Danmark om vinteren, hvor fugle nordfra trækker til landet. Vandstæren lever ved rene, stenede og hurtigstrømmende åer og vandløb. I Danmark er der kun registreret få vandstære som stand- og ynglefugle, hvilket skyldes ringe yngleforhold.

Kendetegn
Vandstæren har en mørkegrå fjerdragt, der er mere brunlig på hovedet og bugen. Struben og brystet er skinnende hvidt. Halen er kort, mens benene er kraftige og lange.

Føde
Vandstærens føde består af insektlarver, snegle, orme, tanglopper samt småfisk. Vandstæren finder føden ved at svømme mod strømmen eller gå på bunden af vandløbet.

Latinsk navn: Carex caryophyllea
Engelsk navn:Spring-sedge
Tysk navn: Frühlings-Segge
Svensk navn: Vårstarr
Norsk navn: Vårstarr
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladede
Orden:Halvgræsordenen
Familie:Halvgræsfamilien

Latinsk navn: Senecio vernalis
Engelsk navn: Eastern groundsel
Tysk navn:Frühlings-Greiskraut
Svensk navn:Vårkorsört
Norsk navn: Vårsvineblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Vårbrandbæger er en enårig, urteagtig plante med en opsti-gende, forgrenet og busket vækst.

Stængler og blade er dækket af et hvidfiltet hårlag, som tabes i løbet af sommeren. Planten spredes nemt og findes derfor ofte som ukrudt på dyrkede arealer, i vejkanter og på lysåbne enge. Den trives bedst i veldrænet og næringsrig jord.

Blade, blomster og frugter
Bladene er elliptiske og lappede eller fligede med kruset, hel rand sat en tydelig spids på hver af fligene. Blomsterne er smørgule. Frugten er en håret nød med fnok.

Grønlandsk navn: Ivissuaq nukerualik
Latinsk navn:Luzula confusa
Engelsk navn:Northern Wood-rush
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Tokimbladet
Orden: Sivordenen
Familie: Sivfamilien

Varde-frytle er almindelig i hele Grønland på tørre heder og i klippeområder. Planten vokser i løse tuer.

Blade og blomster
Varde-frytle har flade, rendeformede blade og stængler med 2-5 tætblomstrede nøgler. De yderste nøgler sidder på stive, skrå stilke, og de midterste er næsten ustilkede. Blomsterne har brune, hindeagtige blade.

Grønlandsk navn: Upernaap niviugaa
Latinsk navn: Apatania zonella
Engelsk navn: Caddisfly
Klasse:Insekter
Orden:Vårfluer
Familie: Apatania

Arktisk vårflue er almindelig over hele Grønland ved søer og større vandløb. Larverne lever i ferskvand, hvor nogle arter bygger "huse" af plantemateriale eller småsten. I Grønland findes der kun hun-vårfluer. De producerer æg uden befrugtning.

Kendetegn
Vårfluer har to par behårede vinger og tynde, lange, trådformede antenner. Arktisk vårflue er meget lille med matte, lyst gråbrune forvinger og mørkt ribbenet med få tværribber.

Føde
Voksne vårfluer tager sjældent føde til sig, nogle suger dog blomsternektar. Larverne er ofte rovdyr, som æder forskellige smådyr. Nogle larver lever dog af vandplanter og alger.

Latinsk navn: Erophila verna
Engelsk navn: Common whitlowgrass
Tysk navn: Frühlings-Hungerblümchen
Svensk navn:Nagelört
Norsk navn: Vårublom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kapersordenen
Familie:Korsblomstfamilien

Vårgæslingeblomst er en meget spinkel og tidligtblomstrende lille plante uden stængel, men med en bladroset.

Blade, blomster og frugter
Vårgæslingeblomst har 0,5-1,5 cm lange, helrandede rosetblade ved jordoverfladen og ingen stængelblade. Blomsterne vokser op på 3-10 cm høje skafter. Skulpen med frø sidder på en lang stilk.

Latinsk navn: Procyon lotor
Engelsk navn: Raccoon
Tysk navn:Waschbär
Svensk navn:Tvättbjörn
Norsk navn: Vaskebjørn
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Halvbjørne

Vaskebjørnen er ret sjælden i Danmark. Den lever i områder med løvskov og vand, i dyrkede områder og i byer. Vaskebjørnen kommer frem om natten, så man ser den sjældent. Vaskebjørne går ikke i hi ligesom egentlige bjørne.

Kendetegn
Vaskebjørne er halvbjørne med en tæt pels, en tyk, busket tværstribet hale på 20-26 cm og en sort ansigtsmaske omgivet af en hvid pels. Pelsen er grå eller brunlig på ryggen og gråhvid på undersiden. Vaskebjørne kan både klatre og svømme.

Føde
Vaskebjørne er altædende og tager bl.a. fisk, padder, krybdyr, krebsdyr, insekter, fugle, små pattedyr, rødder, bær, ådsler og affald.

Latinsk navn: Anoplius viaticus 
Engelsk navn: Spider Wasp
Tysk navn: Frühlings-Wegwespe
Svensk navn:Vanlig Vägstekel
Norsk navn: Veiveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie:Vejhvepse

Vejhveps-hunnen indsamler edderkopper til sin larve. Hun stikker edderkoppen med gift og bider dens ben afejhvepsen kan finde på at klippe edderkoppens ben af, hvorefter hun graver et hul, som den levende edderkop lægges i med et vejhvepseæg på sin krop. Edderkoppen dør først senere, når larven har spist mest muligt.
Hunnen laver mange tilsvarende edderkoppe-reder ved siden af hinanden og beskytter sine larver. 

Kendetegn
Der er flere arter af vejhvepse, især ses almindelig vejhveps, som også kaldes tidlig vejhveps. Farven er overvejende sort men orangerød forrest på bagkroppen. Hunnen kendes på de orangerøde bagkropsled, der er sort mellem de orangefarrvede led.

Latinsk navn: Anthoxanthum odoratum
Engelsk navn: Sweet vernal grass
Tysk navn:Gewönliches Ruchgras
Svensk navn:Vårbrodd
Norsk navn:Gulaks
Klasse: Enkimbladede
Orden: Græsordenen
Familie:Græsgfamilien

Vellugtende gulaks er en græsart, som er kendt for sin søde, aromatiske duft, der minder om nyklippet hø eller vanilje.

Blade og blomster
Vellugtende gulaks danner små tuer og bliver 25-50 cm høj med fine, tidligt blomstrende aks. Bladene er flade og grønne, mens blomsteraksene er gulgrønne og duftende, især når de tørrer. Duftstofferne i planten giver den en markant smag og aroma, der kan opleves både frisk og tørret. 

Latinsk navn: Lactarius deliciosus
Engelsk navn: Delicious milk cap
Tysk navn: Edel-Reizker
Svensk navn: Tallblodriska
Norsk navn: Furumatriske
Gruppe: Svampe;Orden: Skørhatordenen;Familie: Skørhatfamilien

Velsmagende mælkehater en af Danmarks mest populære spisesvampe. Svampen er kendt for sin milde, frugtagtige smag og orange mælkesaft. Velsmagende mælkehat er almindelig i fyrreskove og nem at genkende. Den er sikker at spise uden alvorlige giftige forvekslinger.

Kendetegn
Hatten er 4-14 cm bred, orangerød og først hvælvet med indrullet rand, senere fladere eller tragtformet og ofte zoneret. Lamellerne er tætte, nedløbende og orangerøde, mens stokken er 4-7 cm høj, rødliggul med små gruber og orange mælkesaft ved skæring. ​ Kødet er fast og bleggult; det lugter svagt frugtagtigt og smager mildt krydret. Svampen har orange mælkesaft, der farver snitfladerne, og lamellerne bliver ofte grønlige med alderen. Svampen findes fra august-oktober under fyrretræer på kalkholdig eller sandet jord, hvor den ofte vokser i flokke.

Latinsk navn:Jynx torquilla
Engelsk navn: Wryneck
Tysk navn: Wendehals
Svensk navn:Göktyta
Norsk navn:Vendehals
Klasse: Fugle
Orden: Spættefugle
Familie: Spætter 

Vendehals er en spætteart, der adskiller sig fra andre europæiske spætter ved at være en trækfugl. Den lever mest af myrer og deres pupper. ​ I Danmark er den en almindelig trækgæst, især om foråret. Vendehalsen overvintrer i Afrika, Indien og Indokina. Den er en fåtallig ynglefugl i Danmark.

Kendetegn
Vendehalsen har en langstrakt krop og en fjerdragt i brune, grå og sorte nuancer. Vendehalsen har fået sit navn, fordi den kan dreje hovedet helt rundt, især når den er skræmt eller ophidset. I modsætning til typiske spætter mangler den en stærk støttehale og kløer, så den klatrer ikke i træer, men hopper rundt på jorden med løftet hale.