Latinsk navn: Numenius arquata
Engelsk navn: Curlew
Tysk navn: Grosser Brachvogel
Svensk navn: Storspov
Norsk navn: Storspove
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Storspove kaldes også stor regnspove og kan ses året rundt i Danmark. Størstedelen af fuglene er trækfugle, men ved Vadehavet overvintrer en del store regnspover dog også. Fuglene lever uden for yngletiden i flokke på marker, strandenge og ved lavvandede kyster. De få danske ynglepar yngler på fugtige enge og heder samt ved moser og kyster.

Kendetegn
Storspove er Danmarks største vadefugl. Fjerdragten er gråbrun med sorte striber eller pletter. Kendetegnende er det meget lange og krumme næb samt de lange gråblå ben.

Føde
Storspove bruger sit lange næb til at snappe smådyr, insekter, orme, bløddyr o.lign., som den finder på vadeflader. Derudover tager fuglen også bær og frø.

Latinsk navn:Agrostis gigantea
Engelsk navn:Black bent
Tysk navn: Riesen-Straussgras
Svensk navn: Storven
Klasse: Enkimbladede
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Latinsk navn: Honckenya peploides
Engelsk navn: Sea sandwort
Tysk navn: Salzmiere
Svensk navn:Saltarv
Norsk navn:Strandarve
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Strandarve er meget almindelig ved kyster på strandbredder, strandvolde, klipper og i klitter overalt i Danmark. Planten tåler både at være dækket af sand og bølgesprøjt. Strandarve danner ofte meget tætte bestande med rodslående udløbere, som binder sand og dermed kan forhindre sandflugt.

Stængel og blade
Urtens stængel er tyk med korsvis placerede modsatte blade. Bladene er tykke og kødfulde samt ægformede og spidse. Planten er normalt gulgrøn.

Blomster og frugter
Strandarvens blomster er hvide eller grønne og enten hanlige eller hunlige. De små blomster sidder enkeltvis eller få sammen i toppen af skuddene. Urtens frugt er en rund, treklappet kapsel med store brune frø, der kan flyde.

Latinsk navn:Pluvialis squatarola
Engelsk navn:Grey plover
Tysk navn: Kiebitzregenpfeifer
Svensk navn: Kustpipare
Norsk navn: Tundralo
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Brokfugle

Strandhjejlen er en ret almindelig trækgæst i Danmark. Den ses ofte på sandende vadeflader, hvor den optræder enkeltvis eller i små flokke. Nogle steder i landet, især i Vadehavet og på Sydlolland, kan større flokke ses under forårstrækket.

Kendetegn
Strandhjejlen minder om almindelig hjejle, men strandhjejlen er lidt større og har et kraftigere næb. I sommerdragt er den let at kende med sin sorte underside og sort og hvid-spættede overside.

Føde
Strandhjejlen lever mest af insekter, muslinger og snegle, som den finder på vadeflader.

Grønlandsk navn: Anngilik sissarmiu
Latinsk navn:Pluvialis squatarola
Engelsk navn: Grey Plover
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Brokfugle

Strandhjejle har enkelte gange ynglet i Disko Bugt-området og optræder desuden som en fåtallig trækgæst i tiden maj-september. Som trækgæst ses hjejlen normalt i V-Grønland i Disko Bugt-området og mellem Kap Farvel og Sisimiut.

Kendetegn
I yngledragten er strandhjejlen sort på brystet med et bredt, hvidt bånd langs hovedet og halsen. Oversiden er hvid- og sortplettet. Desuden kan strandhjejlen kendes på de sorte armhulefjer på de lyse vingeundersider. Om vinteren er fuglen grålig uden sort underside.

Føde
Strandhjejlens føde består af smådyr som insekter, muslinger, krebsdyr, orme og snegle.

Latinsk navn: Tripleurospermum maritimum
Engelsk navn: Sea mayweed
Tysk navn:Echte Strandkamille
Svensk navn: Kustbaldersbrå
Norsk navn:Strandbalderblå
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Strandkamille er ret almindelig i det meste af Danmark, men findes dog kun hist og her i Vestjylland. Urten vokser på strandvolde, strandbredder, klipper, klinter og i klitter.

Stængel og blade
Strandkamille er en nedliggende til opret plante med glatte, grenede og rødbrune stængler. Bladene sidder spredt, er kødfulde og 2-3 gange fjersnitdelte med smalle, korte flige.

Blomster og frugter
Urten har kurvblomster, der sidder enkeltvis på lange stilke. Kurvene består af hvide, tungeformede randblomster og gule, rørformede skiveblomster. Strandkamilles frugt er en nød med et frø.

Latinsk navn: Carcinus maenas
Engelsk navn: Shore crab
Tysk navn:Gemeine Strandkrabbe
Svensk navn: Strandkrabbe
Norsk navn: Strandkrabbe
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Portunidae

Strandkrabben er den mest almindelige krabbe i Danmark. I mange fjorde er krabberne nu i voldsom vækst, fordiDen lever i de fleste danske farvande på ret lavt vand. Krabben trives både på sandbunde og på mere stenet underlag mellem sten og tang. Strandkrabben lever meget skjult om dagen og jager om natten. 

Kendetegn
Strandkrabber er brungrå eller grønlige med et meget karakteristisk 5-kantet og fladt skjold med furer. Krabben har fire par gangben og et par kraftige klosakse. Den har korte antenner og meget små stilkeøjne, der er placeret i panden sammen med 5 tænder.

Føde
Strandkrabben lever bl.a. af muslinger, småfisk og krebsdyr. Den kan finde frem til føden vha. hårene på sine ben.

Latinsk navn: Artemisia maritima
Engelsk navn: Sea wormwood
Tysk navn:Strand-Beifuss
Svensk navn: Strandmalört
Norsk navn: Strandmalurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Strandmalurt vokser på næringsrig og saltholdig jordbund på strandvolde, diger, opskyllet tang og strandenge. Urten er temmelig almindelig ved Vadehavet og de indre danske kyster, men findes ikke i resten af landet. Malurt kan danne tætte bestande med skud fra jordstænglerne.

Stængel og blade
Stænglen er grenet med 2-3 gange fjersnitdelte blade med linieformede afsnit/flige. Planten er desuden hvidfiltet og har en aromatisk duft.

Blomster og frugter
Strandmalurts blomster sidder få sammen i kurve, der er samlet i klaser eller en top. Blomsterne har filthårede og bløde svøbblade samt orangegule eller gulgrønne, rørformede kroner. Der er kun få blomster i hver kurv, og normalt er der også kun en enkelt eller få frugter i hver kurv. Frugten er en lille nød.

Latinsk navn: Artemisia maritima
Engelsk navn: Grassleaf orache
Tysk navn:Strand-Melde
Svensk navn: Strandmålla
Norsk navn:Strandmelde
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Salturtfamilien

Strandmælden er almindelig i Danmark, hvor den vokser ved kysten på strandbredder, tangvolde og i strandrørssumpe.

Stængel og blade
Urten har en opret, furet og grenet stængel, der normalt er rødlig forneden, men ellers grøn. Bladene er kødede og linie- eller lancetformede med svagt tandet eller hel rand. De øvre blade har ingen stilke, mens de nedre har korte stilke.

Blomster
Strandmældens blomster er grønlige og ret uanselige. De sidder i små nøgler i lange, grenede aks. Hver blomsteraks består enten udelukkende af hun- eller hanblomster. Blomsteraksene  har desuden blade ved grunden

Latinsk navn: Cakile maritima
Engelsk navn: European searocket
Tysk navn: Europäischer Meersenf
Svensk navn:Marviol
Norsk navn: Strandreddik
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Strandsennep kan danne ret store, sammenhængende bevoksninger på stranden og er almindelig i hele Danmark. Urten voksen normalt på sandede og tanggøede strandbredder samt på kystklipper og i klitter.

Stængel og blade
Strandsennep har blågrønne stængler, der er grenede og nedliggende til opstigende. Bladene er fjersnitdelte og kødfulde med smalle flige. Bladene kan dog variere i udseende.

Blomster og frugter
Urtens blomster er violette og vellugtende. De har fire kronblade, der danner et kors, og er desuden samlet i små klaser. Frugterne er grønne skulper med to led, hvoraf det øverste falder af, mens det nederste bliver siddende på planten. Skulperne indeholder kun 1-2 frø hver.

Latinsk navn: Haematopus ostralegus
Engelsk navn: Oystercatcher
Tysk navn: Austernfischer
Svensk navn:Strandskata
Norsk navn:Tjeld
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Strandskader

Strandskaden er almindelig ynglefugl i store dele af landet og kan ses hele året. Trækfugle sydfra kommer til Danmark i februar og trækker væk igen i september. Trækfugle nordfra overvintrer i store flokke i Vadehavet. Strandskaden yngler ved kyster, strandenge, søer, ådale eller på marker. Reden bygges mellem sten langs kyster og på søbredder.

Kendetegn
Strandskaden har sort hoved og overside samt hvid underside. Næbbet er langt, lige og orangerødt. Benene er også røde. Både små og store flokke af strandskader støjer meget.

Føde
Strandskaden tager muslinger, orme, snegle og insektlarver. Næbbet er særligt godt tilpasset til at åbne muslinger.

Grønlandsk navn: Siuteroq
Latinsk navn: Littorina littorea
Engelsk navn: Common periwinkle, Edible winkle
Klasse: Bløddyr
Orden:Neotaenioglossa
Familie: Strandsnegle

Almindelig strandsnegl lever ved lavvandede kyster og strande på sten og klipper i tidevandszonen. Sneglen lægger ægkapsler frit i vandet.

Kendetegn
Sneglehuset er ret tykt og kraftigt med et kort, topformet spir. Skallen er mørk, grålig eller brunlig med tværgående striber og ofte med små huller, som er lavet af børste- og boreorme. Tungen er besat med hornagtige tænder.

Føde
Strandsneglen lever af alger, som den rasper eller gnaver af sten og planter med sin raspetunge.

Latinsk navn:Epidalea calamita, Tidligere:Bufo calamita
Engelsk navn: Natterjack toad
Tysk navn: Kreuzkröte
Svensk navn:Strandpadda
Norsk navn:Strandpadde
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Tudser

FREDET

Strandtudsen findes i store dele af landet. Arten er i stærk tilbagegang. Den lever både i vandhuller ved stranden og inde i landet og yngler på lavt vand, hvor solen kan varme vandet op. Den kan også yngle i saltvand. Om dagen graver strandtudsen sig ned i skjul.

Kendetegn
Strandtudsen er lysebrun eller gråbrun med mørkegrønne eller rødbrune pletter. Den er kraftigt vortet. På ryggen har har de fleste strandtudser en gul rygstribe. Kønnene er omtrent lige store. Strandtudsen har korte ben og bevæger sig med små ryk. Hannen har en blålig kvækkepose.

Føde
Strandtudsens føde består af insekter og andre smådyr. Tudsen jager om natten.

Latinsk navn: Plantago maritima
Engelsk navn: Sea plantain
Tysk navn: Strand-Wegerich
Svensk navn: Gulkämper
Norsk navn:Strandkjempe
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Vejbredfamilien

Strandvejbred vokser på strandenge, strandklipper, tørre overdrev ved stranden, strandbredder og af og til i sandede vejkanter. Urten er almindeligt udbredt i Danmark.

Blade og stængel
Strandvejbred er en grågrøn plante med en roset af smalle, linieformede blade. Bladene er glatte og ret kødfulde. Fra bladrosetten udgår der lange, bladløse stængler eller blomsterskafter.

Blomster og frugter
Urtens blomster er små og brune eller grønlige med gule støvknapper og lange støvtråde. Blomsterne er samlet i tætte, 3-7 cm lange aks. Frugten er en kapsel, der åbner sig på tværs, så "låget" falder af og 2-4 frø falder ud.

Latinsk navn: Thymelicus lineola
Engelsk navn: Essex Skipper
Tysk navn: Schwarzkolbiger Braundickkopf
Svensk navn: Liten tåtelsmygare
Norsk navn:Timoteismyger
Klasse: Insekter; Orden: Sommerfugle; Familie: Bredpandefamilien; Gruppe: Dagsommerfugle

Stregbredpande er meget almindelig og findes i hele Danmark bortset fra på Anholt. Sommerfuglen lever i områder med højt græs uden gødning eller sprøjtegift. Stregbredpander optræder tit mange dyr sammen på marker, enge, overdrev og vejskråninger.

Kendetegn
Stregbredpanden er en lille sommerfugl med okkerfarvede eller gulbrune vinger, en mørk krop og sorte følehornsspidser. Hannen har en tynd, sort streg på forvingerne. Bredpander har en meget lang sugesnabel. Stregbredpander solbader ofte med halvt åbne vinger.

Føde
Bredpander kan med den lange sugesnabel suge nektar i blomster med dybe kronrør som blåhat, oksetunge, knopurt og tidsler.  Larven lever af kvikgræs, hundegræs, hvene, fløjsgræs, star og mange andre græsser.

Latinsk navn:Chorda filum
Engelsk navn:Spaghetti Kelp
Grønlandsk navn: Ujaluusat
Gruppe:Alger
Klasse: Brunalger

Strengetang er en brunalge, som især vokser på steder, hvor større bladtangarter ikke kan hæfte sig fast, fx hvor bunden består af småsten, grus eller sand. Strengetang forekommer især på lavt og roligt vand langs kysterne. Algen er enårig og dør bort sidst på efteråret. Det er derfor almindeligt, at se store mængder opskyllet strengetang langs kysterne om efteråret og vinteren

Kendetegn
Strengetang danner ikke løv, men hele algen består af en kompakt streng uden sidegrene. Hvor strengene vokser tæt sammen, kan bevoksningen minde om lodretstående spaghetti, hvilket også har givet algen det engelske navn spaghetti kelp. Tætte bevoksninger af strengetang kan være besværlige at passere for mindre både.

Grønlandsk navn: Qeeraaraq (Nimeeq)
Latinsk navn: Anarhichas lupus
Engelsk navn:Atlantic wolffish
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Havkattefamilien

Stribet havkat eller almindelig havkat er almindelig ved SV- og SØ-Grønland mod nord til henholdsvis Disko og Tasiilaq. Havkatten er en bundfisk, der normalt lever på fast og stenet havbund fra 20 til 400-500 meters dybde.

Kendetegn
Stribedt havkat har kraftige kæber og et stort hoved med en afrundet snude. Fisken er gråblå med 10-15 mørke tværstriber og lys bug. Havkatten har desuden tre rækker knusetænder, hvoraf den midterste er længst.

Føde
Havkatten æder muslinger, snegle, søpindsvin og krebsdyr.

Latinsk navn:Graphosoma italicum
Engelsk navn: Striped Shield bug
Tysk navn: Streifenwanze
Svensk navn:Strimus
Norsk navn:Stripetege
Klasse: Insekter
Orden:Næbmunde
Familie: Egentlige bredtæger

Stribetægen er en forholdsvis ny art i Danmark, som er indvandret fra syd, fordi klimaet er blevet varmere. Som alle andre tæger er ungerne nymfer, dvs. de nyklækkede ligner de voksne og gennemgår ikke den fuldstændige forvandling fra larver, som det der tilfældet hos de fleste insekter

Føde
Stribetægen lever især af plantesaft fra blomster og frø af forskellige skærmplanter.

Grønlandsk navn: Toornaviarsuk
Latinsk navn:Histrionicus histrionicus
Engelsk navn:Harlequin Duck; Harlequin
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder

Strømand er en lavarktisk art, der er knyttet til strømmende og uroligt vand. Anden yngler i V-Grønland nordover til det sydlige Upernavik og meget fåtalligt i SØ-Grønland mod nord til Tasiilaq. Den yngler i tiden maj-juli ved brusende elve i fjeldet.

Kendetegn
Hannen er gråblå med rustbrune flanker og sorthvide aftegninger i ansigtet og på kroppen. Hunnen er overvejende mørk gråbrun med hvidt forrest i ansigtet og en hvid plet bag øjet.

Føde
Strømænder lever af insekter, myggelarver, muslinger, fiskeæg, krebsdyr, orme og snegle, som de tager under vandet ved dykning.

Latinsk navn: Dolichopus
Engelsk navn: Long-legged Fly
Tysk navn: Langbeinfliegen
Svensk navn: Styltflugor
Norsk navn:Styltefluer
Klasse: Insekter; Orden:Tovinger; Familie: Styltefluer

Styltefluer (Dolichopodidae) er små fluer med lange hårede ben. Der findes ca. 200 forskellige arter i Danmark. Hannerne har store, fremadrettede kønsorganer under bagkroppen, og de bruger meget tid på at danse og sværme om hunnerne. Larver af styltefluer lever i jord, visne plantedele, under bark eller i vand.

Kendetegn
Styltefluer er metalskinnende med lange, børsteklædte ben, store øjne og en tydelig tværribbe i vingernes ribbenet. På bagkropspidsen har hannen veludviklede parringsorganer, som er bøjet op under bugen.

Føde
Styltefluer er rovdyr, der blandt andet lever af andre insekter og hvidorme.