Engelsk navn: Gammarus locusta
Tysk navn:Meer-Flohkrebs
Svensk navn:Tångmärla
Norsk navn:Tangloppe
Klasse:Storkrebs
Orden:Tanglopper
Familie:Gammaridae

Tanglopper er almindelige ved de danske kyster, også i brakvand. Arten kaldes derfor også brakvandstangloppe. Tanglopper ses ofte i stort tal mellem opskyllede havalger på stranden.

Kendetegn
Tanglopper er gråbeige eller grønlige med sorte øjne, lange følehorn og lange ben. Kroppen er krum, sammentrykt og leddelt. De har tre par svømmeben og tre par springben på bagkroppen. Hunnen er mindre end hannen og bærer en rugepose under forkroppen. 

Føde
Tanglopper lever af små insekter, vandplanter, detritus, ådsler og sårede eller halvrådne fisk. 

Latinsk navn: Idotea balthica
Engelsk navn: Idotea balthica
Tysk navn:Dreispitzige Meerassel
Svensk navn:Vanlig tånggråsugga
Norsk navn:Tanglus
Klasse:Krebsdyr
Orden: Isopoder
Familie:Tanglus

Kendetegn
Almindelig tanglus er et leddelt krebsdyr med langstrakt oval krop, 7 par ben og 2 par antenner. Den ene antenne er meget kort, mens den anden udgør ca. 1/3 af kropslængden. Bagest har tanglusen en haleplade med  tre tydelige spidser.Farven afhænger meget af tanglusens levested og kan svinge fra grøn til rød og over i forskellige brune og meget mørke nuancer. 

Føde
Tanglus er planteædere, der typisk finder deres føde mellem tangplanter og ålegræs. De færdes og æder bl.a. trådalger på planterne, men de kan også svømme rundt mellem dem. De bevæger sig ofte med en hoppede baglæns bevægelse.

Latinsk navn: Syngnathus typhle
Engelsk navn: Deep snouted pipefish
Tysk navn:Grasnadel
Svensk navn:Tångsnälla
Norsk navn: Tangsnelle
Klasse: Fisk
Orden: Nålefinnede fisk
Familie: Nålefisk

Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre farvande. Den lever ofte langs kyster eller ved strandkanten, hvor vanddybden ikke er over 20 meter. Tangnålen lever mellem tang, ålegræs og anden vegetation, hvor den står helt stille lodret i vandet, mens den venter på et bytte. Tangnålen svømmer ikke særligt godt.

Kendetegn
Tangnålen er en lille, langstrakt fisk, men en meget lang, tynd, rørformet snude eller mund. Fisken har til forskel fra andre nålefisk finner. Tangnålen er oftest stribet brun og grøn, men den kan skifte farve og tilpasse sig omgivelserne.

Føde
Almindelig tangnål suger vand ind gennem munden, hvor vandlopper, små krebsdyr, fiskelarver og fiskeyngel filtreres fra og ædes.

Grønlandsk navn:Qussaannaq
Latinsk navn: Pholis gunellus
Engelsk navn:Rock Gunnel
Klasse:Fisk
Orden:Pigfinnefisk
Familie:Tangsprælfamilien

Almindelig tangspræl lever ved SV-Grønland nordpå til Sisimiut fra kysten og ud til ca. 40-110 meters dybde. Tangspræl er en bundfisk, der foretrækker hård, blandet eller stenet bund med gode skjulsteder. Den forekommer også i vådt tang lands kysten.

Kendetegn
Almindelig tangspræl er en lang, båndformet fisk med 9-13 mørke øjepletter omgivet af en hvid ring ved rygfinnen. Den har desuden meget lang ryg- og gatfinne samt meget små bugfinner. Farven er brunlig med mørke eller lyse mønstre, og huden er glat.

Føde
Almindelig tangspræl æder krebsdyr, børsteorme og andre små bunddyr, som den fanger om natten.

Latinsk navn: Falco tinnunculus
Engelsk navn: Common kestrel
Tysk navn: Turmfalke
Svensk navn:Tornfalk
Norsk navn: Tårnfalk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Falke

Tårnfalken er en almindelig stand- og trækfugl i Danmark og kan dermed ses hele året. Falken lever, yngler og jager i det åbne land, med spredt bevoksning som på marker og enge, samt langs veje. Rovfuglen lægger sine æg i hulrum som fx redekasser og gamle kragereder eller i bygninger og levende hegn.

Kendetegn
Hannen har rødbrun ryg og vingeoversider med mørke pletter samt gylden, plettet underside. Hovedet og halen er blågrå. Yderst på halen er der et sort bånd. Hunnen er brun med sorte tværstriber på oversiden og en lys, plettet bug. Hunnens hale er som regel brun med mørke tværbånd og bredt, sort endebånd. Tårnfalkens vinger er lange, smalle og spidse.

Føde
Tårnfalken lever hovedsageligt af mus.

Latinsk navn: Turritella communis Risso
Engelsk navn: Auger shell, Screw shell
Tysk navn: Gemeine Turmschnecke
Svensk navn:Tornsnäcka
Norsk navn:Tårnsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Caenogastropoda
Familie: Tårnsnegle

Tårnsneglen er almindelig og findes fra Nordsøen til Kattegat og den nordlige del af Østersøen. Sneglen lever nedgravet i blød mudderbund fra 10 meters dybde og udefter. Man kan finde opskyllede skaller fra tårnsneglen langs stranden.

Kendetegn
Tårnsneglens skal er et spir eller tårn med 12-19 snoninger/vindinger. Skallen har desuden ribber eller striber, der følger vindingerne, og den er normalt gråbrun eller rødbrun. Åbningen  ind i skallen er næsten helt cirkelrund.

Føde
Sneglen æder fødepartikler og organisk materiale, som den filtrerer fra vandet - ligesom muslinger.

Latinsk navn: Cáncer pagúrus
Engelsk navn: Edible crab
Tysk navn: Taschenkrebs
Svensk navn:Krabbtaska
Norsk navn:Taskekrabbe
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Portunidae

Taskekrabben er almindelig i Danmark i Nordsøen, Skagerrak og i den vestlige del af Limfjorden. Den er er dog mere sjælden i Kattegatområdet. Krabben lever i havområder med dybde på 3- 50 m, men den  overvintrer dog på noget dybere vand. Taskekrappen lever på stenet, sandet og mudret havbund og kan ses hele året.

Kendetegn
Taskekrabber er store, rødbrune krabber med to, glatte og kraftige klosakse med sorte spidser. Skjoldet er tværovalt og hvælvet med små vorter. Krabbens ben er desuden dækket af hår, som hjælper den til at finde føde. I panden har den 2 øjne og 5 små tænder.

Føde
Taskekrabben er et rovdyr, der bl.a. æder muslinger og andre krebsdyr.

Grønlandsk navn: Allernaq aappaluttoq
Latinsk navn:Amblyraja radiata
Engelsk navn: Thorny Skate
Klasse: Fisk
Orden: Rokker
Familie: Rajidae

Tærben lever på 20-1.000 meters dybde på blandet bund. Den er udbredt ved Grønland syd for Upernavik på vestkysten og Tasiilaq på østkysten og lever på blandet bund. Tærben er også udbredt ved bl.a. Island, Svalbard, De britiske Øer og i de skandinaviske farvande.

Kendetegn
Tærber er fladtrykte, rhombeformede fisk med en kort snude og afrundede brystfinner eller ”vinger”. Oversiden er brunlig med mørkere og lysere pletter. På tærbens overside er der en række af torne, som starter bag øjnene og fortsætter ned på halen. Undersiden er hvid.

Føde
Tærber lever af fisk samt bunddyr som orme og krebsdyr, der knuses med dens stærke tænder.

Latinsk navn: Cepphus grylle
Engelsk navn: Black guillemot
Tysk navn:Gryllteiste
Svensk navn:Tobisgrissla
Norsk navn:Teist
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Alkefugle

Tejsten er en forholdsvis almindelig yngle- og standfugl i Danmark. Den lever og yngler i kolonier på småøer i Kattegat og i Store Bælt. Størstedelen af de danske tejster overvinterer i det sydvestlige Kattegat nær ynglestederne.

Kendetegn
I yngledragten er tejsten helt sort med tydeligt vidt vingespejl og hvide undervinger. Om vinteren er tejsten mere lys med hvidgrå underside og hoved samt sort- og hvidstribet ryg. Det hvide vingesejl ses også om vinteren. Næbbet er spidst og sort, og benene er røde.

Føde
Tejstens føde består især af fisk, krebsdyr, orme og bløddyr, som den finder i vandet eller på bunden. Tejsten svømmer godt, og den kan dykke over 8 m ned i vandet efter føde.

Grønlandsk navn: Serfaq
Latinsk navn: Cepphus grylle
Engelsk navn:Black Guillemot
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Alkefugle

Tejst er en almindelig ynglefugl i Grønland. Den yngler i små kolonier næsten overalt i Grønland i områder med åbent vand ved klippekyster, i skærgårde eller på småøer.

Kendetegn
I yngledragten er tejsten helt sort med tydelige hvide vingefelter og hvide undervinger. Om vinteren er tejsten mere lys med hvidgrå underside og hoved samt sort- og hvidstribet ryg. De hvide vingefelter ses også om vinteren. Næbbet er spidst og sort, og benene er røde.

Føde
Tejstens føde består især af fisk, krebsdyr, orme og bløddyr, som den finder i vandet eller på bunden. Tejsten svømmer godt, og den kan dykke over 8 m ned i vandet efter føde.

Grønlandsk navn:Naajavaaq
Latinsk navn: Larus thayeri
Engelsk navn: Thayer’s Gull
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie: Måger

Thayers måge, som også kaldes inuitmåge, yngler meget fåtalligt i NV-Grønland i Qaanaaqområdet på stejle klippesider ved kysten. Derudover er mågen en sjælden gæst i V-Grønland. Den overvintrer normalt ved N-Amerikas kyster.

Kendetegn
Inuitmågen har hvid underside og hvidt hoved samt lysegrå overside. Derudover er vingespidserne sorte med enkelte hvide pletter. Næbbet er gult med rød plet på den nederste del.

Føde
Mågen lever af fisk, fugleæg, fugleunger, ådsler og andre smådyr, der ofte tages fra havoverfladen og ædes eller sluges i luften.

Grønlandsk navn: Kajuaraq
Latinsk navn: Phalaropus fulicarius
Engelsk navn:Grey Phalarope; Red Phalarope
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle

Thorshane yngler ved småsøer og frodige kær i NØ- Grønland fra Scoresbysund til Germania Land. Fuglen yngler også meget lokalt i NV-Grønland på små øer, lave kyster og ved kystlaguner. Thorhanen optræder desuden som en sjælden trækgæst i resten af Grønland. Fuglen kan ses juni-september.

Kendetegn
I yngledragt har thorshanen teglrød underside, sort overside med gullige længdestriber, hovedet er sort med hvide kinder og gult næb med mørk spids. I vinterdragten er fuglen lys med blågrå overside og en sort streg gennem øjet.

Føde
Thorshanen æder insekter, larver, mindre krebsdyr, plankton og småfisk.

Latinsk navn: Thuja plicata
Engelsk navn: Northern white-cedar
Tysk navn:Gewönliche Thuja
Svensk navn:Tuja
Norsk navn:Tuja
Gruppe: Træer 
Klasse:Nåletræer
Orden: Granordenen
Familie: Cypresfamilien

Kæmpe-thuja er et stort nåletræ, som i sit hjemland, Canada, kan blive op til 75 meter højt. Thuja kom til Danmark i 1800-tallet, hvor det blev plantet i parker og haver. Senere er det dyrket som skovtræ i begrænset omfang. Thuja er kegleformet, og rødderne starter langt oppe på stammen. Grenene hos thuja er spredte omkring stammen.

Nåle, blomster og frugter
Thujas har ikke nåle men små grønne, blanke skæl med en lille hvid plet på undersiden. De små skæl ligger uden på hinanden og følger de flade skud. Han- og hunblomster findes på samme træ, men de sidder hver for sig i spidsen af små grene. Koglerne har form som små tulipanblomster. De har 6-8 tynde skæl. I starten er de lysegrønne, men senere bliver de brune.

Latinsk navn: Urophora cardui
Engelsk navn: CanadaThistle Steam Gall Fly
Tysk navn: Distelbohrfliegen
Svensk navn: Urophora cardui (Borrfluga)
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Båndfluer

Tidselbåndfluen er meget almindelig på steder, hvor der er mange tidsler, især langs markkanter, langs veje og i skovbryn. Hvis solen skinner, og det er varmt, kan man ofte se tidselbåndfluerne på planterne.

Kendetegn
Tidselbåndfluen er en ret stor båndflue. Den kendes på de flotte bånd på vingerne, den gule plet bagest på forkroppen, og den blåsorte bagkrop, som hos hunnen ender i en kort læggebrod.

Føde
Tidselbåndfluen lever sandsynligvis af plantesaft, men mange mener, at de voksne fluer slet ikke tager føde til sig. Dens larve lever i agertidsler, hvor den bor inde i en galle og suger saft fra tidslen.

Latinsk navn: Cynthia cardui
Engelsk navn: Painted Lady
Tysk navn:Distelfalter
Svensk navn: Tistelfjäril
Norsk navn:Tistelsommerfugl
Klasse: Insekter; Orden: Sommerfugle; Familie: Takvingefamilien; Gruppe: Dagsommerfugle

Tidselsommerfuglen er verdens mest udbredte dagsommerfugl og kan trække over store afstande. Sommerfuglen kan ses overalt i Danmark og er i nogle år særdeles talrig. I andre år kan den være meget sjælden. Tidselsommerfugle findes i det åbne land på enge, overdrev, grøftekanter og i haver med mange blomster. Tidselsommerfugle kan ikke overvintre i Danmark, da de ikke tåler frost.

Kendetegn
Tidselsommerfugl er en stor sommerfugl med brun krop, orange eller okkerbrun overside med sorte pletter langs bagvingens kant og et sort felt med hvide pletter på forvingespidsen. Undersiden er lysebrun og marmoreret med 5 små øjepletter på hver bagvinge. Larven er sortgrå med torne.

Føde
De voksne tidselsommerfugle suger nektar i forskellige blomster. Larverne lever på tidsler, brændenælder og andre kurvblomster. 

Latinsk navn: Tringa glareola
Engelsk navn: Wood-Sandpiper
Tysk navn: Bruchwasserläufer
Svensk navn: Grönbena
Norsk navn:Grønnstilk
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Tinksmeden er en almindelig trækgæst i det åbne land ved mudrede kyster, vandhuller, søer, strandenge og moser. Fuglen kan ses på træk juni-oktober og april-maj. 

Kendetegn
Tinksmeden er en lille, slank klire med et slankt, spidst næb. I yngeldragt er kliren lys gråbrun med store, sorte og hvide pletter på oversiden og længdestriber på hals, hoved og bryst. I vinterdragt mere ensfarvet. Tinksmeden har lys øjenbrynstribe, hvid overgump, hvide vingeundersider og lange, gulgrønne ben.

Føde
Føden består af insekter, larver, edderkopper, orme og små bløddyr. Tinksmeden søger føde på mudderflader eller lavt vand.

Latinsk navn: Lophophanes cristatus
Engelsk navn: Crested tit
Tysk navn:Haubenmeise
Svensk navn:Tofsmes
Norsk navn: Topmeis
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Mejser

Topmejsen er en meget almindelig ynglefugl i Jylland og på Fyn, men den mangler i den østlige del af Danmark og på de sydfynske øer, hvor kun enkelte strejfende topmejser er set. Det skyldes, at topmejsen foretrækker at leve i områder med granskove, og at den nødigt krydser åbent vand. Den lever inden for et lille område året rundt.

Kendetegn
Topmejsen kendes især på sin spættede top, der kan være mørkebrun og næsten sort. Topmejsen er brunlig på oversiden og lys grå på undersiden.

Føde
Topmejsen lever især af insekter og edderkopper samt granfrø. Lige som flere andre fugle gemmer topmejsen vinterforråd af granfrø i revner og sprækker i træerne, hvor den holder til.

Latinsk navn: Podiceps cristatus
Engelsk navn: Great crested grebe
Tysk navn:Haubentaucher
Svensk navn:Skäggdopping
Norsk navn:Topdykker
Klasse: Fugle Orden: Lappedykkere Familie: Lappedykkere

Toppet lappedykker er almindeligt udbredt i hele Danmark året rundt. Nogle som standfugle, der overvintrer i landet, andre kun som trækgæster. Toppet lappedykker lever ved større søer samt åløb med en kraftig plantevækst på bredden. Den forekommer ligeledes i fjorde.

Kendetegn
Toppet lappedykker er den største af de danske lappedykkere og i yngledragten er den let genkendelig på de lange, sorte fjerører. Issen er sort. Oversiden er gråbrun, mens underside, hals, strube og kinder er hvide. Kindfjerene er orange.

Føde
Lappedykkeren lever især af småfisk men den tager også frøer, krebsdyr og vandinsekter, og den spiser vandplanter.

Latinsk navn: Mergus serrator
Engelsk navn: Red-breasted merganser
Tysk navn:Mittelsäger
Svensk navn: Småskrake
Norsk navn:Siland
Klasse:Fugle Orden: Andefugle Familie: Egentlige andefugle

Toppet skallesluger overvintrer i stort tal i lavvandede danske farvande, bl.a. Limfjorden, langs kyster i Østjylland samt i farvandene omkring Fyn, Sydsjælland, Lolland og Falster. En ret stor del af den nordvesteuropæiske bestand overvintrer i Danmark.
 
Kendetegn
Hannen har strittende mørke nakkefjer bag på hovedet, og en hvid halsring mellem dens grønsorte hoved og det rødbrune bryst. Hunnen er mere brunlig og mere jævnt farvet. Begge køn har røde øjne.

Føde
Toppet skallesluger lever mest af skaller, hundestejler, kutlinger og andre småfisk. Krebsdyr og planter er også en del af kosten.

Grønlandsk navn: Paaq
Latinsk navn: Mergus serrator
Engelsk navn:Red-breasted Merganser
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Toppet skallesluger er en ret almindelig ynglefugl i V-Grønland mod nord til Melville Bugt og i Ø-Grønland nordover til Ammassalik og i Scoresbysund. Fuglen yngler normalt ved store søer, i skærgårde og ved lavvandede kyster.

Kendetegn
I yngledragt har hannen sortgrønt hoved, røde øjne, rustbrunt stribet bryst, hvid hals og underside samt sort, spraglet overside. Hunnens hoved er brunt, og kroppen er grå. Begge køn har desuden strittende nakkefjer, hvide vingefelter og et langt, tyndt næb.

Føde
Toppet skallesluger æder småfisk og mindre krebsdyr, som den dykker efter.