Latinsk navn: Potentilla argentea
Engelsk navn: Silver cinquefoil
Tysk navn: Silber-Fingerkraut
Svensk navn: Femfingerört
Norsk navn: Sølvmure
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie:Rosenfamilien

Sølvpotentil er en flerårig, opret urt med 5-fingrede blade og gule blomster. Planten vokser almindeligt overal i Danmarkt. Den trives godt på en tør, veldrænet og kalkholdig jord med et lavt næringsindhold. Derfor ses den ofte på tørre marker, og bakker.

Blade, blomster og frugter
Ved jordoverfladen danner planten en bladroset. Stænglerne er rødlige og dækket af et hårlag. Bladunderside og blomsterbæger er dækket af et sølvhvidt filtret hårlag. Frugterne er gule nødder, som sidder på den tørre blomsterbund.

Latinsk navn: Echinocardium cordatum
Engelsk navn: Sea potato, Heart urchin
Tysk navn:Kleiner Herzigel
Svensk navn:Hjärtsjöborre
Norsk navn: Sandsjømus
Klasse: Søpindsvin
Orden: Spatangoida
Familie: Loveniidae

Almindelig sømus lever nedgravet i sand- eller mudderbunden i en lille slimklædt hule. Arten findes fra Nordsøen til Bæltehavet og den nordlige del af Øresund.

Kendetegn
Sømusen er et søpindsvin, men det er ikke helt rundt som søpindsvinet. Den er nærmest hjerteformet og har en tilspidset bagende. Sømusen indsamler bundmateriale med sine sugefødder og fører det til sin tandløse mund på undersiden. En levende sømus har en hvid skal med små, grågule pigge. Skaller af sømus, som skyller i land, har sjældent pigge.

Føde
Sømus lever af partikler fra mudderet på bunden.

Latinsk navn: Echinus esculentus
Engelsk navn: Edible sea urchin
Tysk navn: Seeigel
Svensk navn: Sjöborrar
Norsk navn:Sjøpiggsvin
Klasse: Søpindsvin
Orden: Echinoida
Familie: Echinidae

Stort søpindsvin lever på 10-40 meters dybde, især på alger og hård bund. Dyret findes i de danske farvande fra Nordsøen til Kattegat og nordlige Øresund.

Kendetegn
Arten er et af de regulære søpindsvin. Regulære søpindsvin er symmetriske med et veludviklet tandapparat, kraftige pigge samt gat og kønsåbninger i toppen. Stort søpindsvin er næsten kugleformet og rød med hvide ledknuder og rødlige pigge.

Føde
Stort søpindsvin er altædende og lever bl.a. af alger, rurer, bladtang og sækdyr.

Latinsk navn: Ulva lactuca
Engelsk navn: Sea Lettuce
Voksested: Hav
Gruppe: Alger
Klasse: Grønalger

Søsalat er en meget almindelig grønalge i danske farvande. Den vokser på lavt vand og ofte tæt på kysten. De grønne blade sidder ofte fast på sten og er meget hårdføre over for udtørring og forurening. Søsalat vokser godt hvor der er mange næringsstoffer i vandet, fx nær kloakudløb. Søsalat kan, til forskel fra de fleste andre havalger, også vokse frit svømmende i havet. Søsalat dyrkes og høstes i Danmark, og da algen kan fordoble sin vækst på få dage, kan den dække meget store områder på kort tid. Høst af søsalat kan modvirke iltsvind.

Kendetegn
Bladene minder om salatblade og består af et lag celler, der danner et kruset, foldet blad, der ofte er ca. 20 cm langt, men kan blive meget større. Farven på den friske fjordsalat er lysegrøn eller blågrøn..

Latinsk navn: Asterias rubens
Engelsk navn: Common seastar
Tysk navn: Seesterne
Svensk navn: Sjöstjärnor
Norsk navn:Sjøstjerner
Klasse: Søstjerner
Orden: Forcipulatida
Familie: Asteriidae

Almindelig søstjerne lever fra lavvandslinien ned til ca. 200 meters dybde på alle bundtyper. Arten er udbredt fra Nordsøen til Østersøen omkring Bornholm og findes ofte opskyllet på stranden. 

Kendetegn
Søstjernen har en flad kropskive og 5 arme med sugefødder på undersiden en mund midt på undersiden. Kønsåbninger og gat er placeret på oversiden af kropskiven. Farven varierer fra mørkviolet over blålig og rødbrun til gullig-orange. Undersiden er lys. Almindelig søstjerne er besat med små pigge.

Føde
Almindelig søstjerne lever især af blåmuslinger samt snegle, krabber, børsteorme, søpindsvin, andre søstjerner, ådsler og fisk fanget i garn.

Latinsk navn: Limnephilus rhombicus
Engelsk navn:Common Caddis Fly
Tysk navn: Köcherfliegen
Svensk navn:Husmasknattsländor
Norsk navn: Sø vårflue
Klasse: Insekter 
Orden: Vårfluer
Familie: Limnephilidae

Almindelig søvårflue er udbredt i hele Danmark. Den lever ved vandhuller, søer og åer med mange vandplanter. Vårfluen ses i naturen maj-oktober. Den er mest aktiv om aftenen og om natten. Hunnen fastgør sine æg til vandplanter eller lægger dem i klumper på vandet. Efter ca. 2 uger kommer larverne frem.

Kendetegn
Den almindelige søvårflue er oftest gulbrun eller rødbrun. Forvingerne er smalle og har mørke aftegninger samt en karakteristisk lys plet. Bagvingerne er brede og lyse. Vingerne er behårede. Søvårfluens antenner er omtrent lige så lange som kroppen.

Føde
De voksne vårfluer tager sjældent føde til sig. De kan dog suge dug eller nektar op med sugesnablen. Larverne æder forskellige vandplanter og alger.

Latinsk navn:Orcinus orca
Grønlandsk navn: Aarluk
Engelsk navn: Killer Whale; Orca;
Klasse: Pattedyr
Orden:Hvaler

Spækhuggeren er en fåtallig gæst i Grønland, hvor den kan ses i V-Grønland mod nord til Qaanaaq og indtil den sydlige del af NØ-Grønland. Spækhuggere færdes både på åbent hav, langs kysten og inde i fjorde. De lever normalt i familie-flokke på 10-50 dyr.

Kendetegn
Spækhuggeren har sort overside, hvid underside, hvide aftegninger på siderne og en hvid plet bag hvert øje. Bag den op til 2 m høje rygfinne er der en grå aftegning. Lufferne kan blive op til 2 m lange. Blåsten er 3 m høj og busket.

Føde
Føden består små hajer, andre hvaler, sæler, fugle og blæksprutter. Spækhuggerne jager i flokke og har udviklet nogle meget snedige jagttekniker.

Latinsk navn: Sitta europaea
Engelsk navn: Nuthatch
Tysk navn:Kleiber
Svensk navn: Nötväcka
Norsk navn: Spettmeis
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Spætmejser

Spætmejsen er almindelig i Danmark. Den lever helst i løvskove. I Vestjylland, hvor der ikke er så meget løvskov, er den mere sjælden. Spætmejsen mangler på mange danske øer, fordi den ikke kan lide at flyve over vand. Spætmejsen lever i et lille område hele året.

Kendetegn
Spætmejsen er en lille, kompakt fugl. Den kendes på sit kraftige næb, den gråblå overside og den sorte øjenstribe. I Jylland har spætmejserne ofte gulbrun underside, men længere mod øst er de lyse på undersiden.

Føde
Spætmejser spiser mest insekter og edderkopper. Om vinteren lever de også af frø, bær og nødder. Spætmejser samler vinterforråd af bog, agern og nødder.

Latinsk navn:Phoca vitulina
Grønlandsk navn: Qasigiaq; (Unge: Qasigiaraq)
Engelsk navn: Harbour Seal; Common Seal
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Sæler

Spættet sæl er fåtallig i Grønland, hvor den findes fra Upernavik rundt om Kap Farvel til Scoresbysund. Der er flest spættede sæler i området omkring Kap Farvel, hvor de stadig fanges. Normalt lever spættet sæl nær kysten i fjorde og skærgårde. De spættede sæler samles i flokke på land for at fælde i juli-august.

Kendetegn
Spættet sæl har en kort snude og en buet linje fra panden til snuden. Pelsfarven varierer fra lysegrå til gråbrun. Sælerne kendes desuden på det varierende mønster af mørke pletter.

Føde
Føden består især af fisk samt blæksprutter og krebsdyr, der sluges hele.

Latinsk navn: Anas acuta
Engelsk navn: Northern pintail
Tysk navn: Spiessente
Svensk navn: Stjärtand
Norsk navn: Stjertand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie:Svaner, gæs og ænder

Spidsanden er en stor svømmeand, som især kendes på hannens lange, spidse hale, der har giver arten sit navn. 

Kendetegn
Ud over den spidse hale kendes hannen på sit  brune hoved og lange hvide hals. Hunnen er lysebrun og kan være vanskelig at kende fra andre andearter, bortset fra, at halen er længere end hos de fleste andre hunænder. Begge køn har et langt og smalt gråt næb.

Føde
Spidsanden lever af planter og smådyr som den finder på roligt, lavt vand og på strandenge.

Grønlandsk navn: Qeerlutoornarnarnaq
Latinsk navn: Anas acuta
Engelsk navn: Northern Pintail
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Spidsand er en sjælden trækgæst i Grønland fra marts til oktober, især på vestkysten mod nord til Disko Bugt og i NØ-Grønland. Desuden er der observeret flere ynglende ænder i Disko Bugt-området og på Jameson Land.

Kendetegn
Spidsanden er en slank and med en lang, tynd hals og en lang, spids hale. I yngledragt har hannen brunt hoved med hvid stribe op af halsen, hvid strube og underside samt grå overside. Hunnen er brunlig. Vingespejlet er sortbrunt.

Føde
Spidsænder lever af frø, rødder og andre plantedele samt insekter, snegle og orme.

Latinsk navn: Acer platanoides
Engelsk navn: Norway maple
Tysk navn:Spitzahorn
Svensk navn:Lönn
Norsk navn:Spisslønn
Gruppe: Træer 
Klasse:Tokimbladede
Orden: Sæbetræordenen
Familie:Lønfamilien

Spidsløn bliver 20-30 m højt. Det har en tæt krone. Spidsløn adskiller sig fra ahorn ved, at knopperne er rødlige, og at der er mælkesaft i bladstilkene. Spidsløn er et meget robust træ, der sjældent udsættes for sygdomme. Spidsløn kendes især på den tætte krone og på bladene med de spidse ender. Om efteråret har bladene stærke gule og orange farver.

Blade, blomster og frugter
Spidsløn har lappede blade med spidse ender. Unge skud og bladstilke indeholder mælkesaft. Bladene er hårede på undersiden. Bladenes høstfarve er smukt gul-orange. Spidsløn blomstrer i begyndelsen af maj, før løvspring. Kronen er fuld af gule blomster. Frugterne er en todelt vinget nød, som modnes i oktober.

Latinsk navn: Rana arvalis
Engelsk navn: Moor frog
Tysk navn: Moorfrosch
Svensk navn: Åkergroda
Norsk navn:Spissnutefrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Egentlige frøer

FREDET

Den spidssnudede frø ligner butsnudet frø og springfrø, men den er mindre end den butsnudede frø og større end springfrøen og har en mere spids snude. Arten er almindelig i hele Danmark bortset fra på Bornholm.

Kendetegn
Spidssnudet frø har farver, der varierer fra gulliggrøn over lys brun til mørk brun. Frøerne kan se forskellige ud alt efter, hvor i landet de lever, men som regel har de mørke pletter på kroppen og ofte en lys stribe ned ad ryggen. Den spidssnudede frø kendes især på sin stemme, der kan minde om en hund, der gør.

Føde
Spidssnudet frø æder især insekter, fluer og myg, men den tager også orme, snegle og edderkopper.

Latinsk navn: Rana dalmatina
Engelsk navn: Agile frog
Tysk navn:Springfrosch
Svensk navn: Långbensgroda
Norsk navn: Springfrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Egentlige frøer

FREDET

Springfrøen findes mest i det østlige Danmark. Springfrøen er den tidligst ynglende padde i Danmark. Den vågner fra sin vinterdvale, når temperaturen er over + 3 grader. I meget milde vintre kan æglægningen starte tidligt i marts.

Kendetegn
Springfrøen har meget kraftige bagben, som betyder, at den kan springe meget langt. Når bagbenet strækkes ud, når hælen helt frem til snuden. Bag øjet har springfrøen en stor trekantet plet, og på undersiden af fødderne har den små røde vorter.

Føde
Springfrøen lever især af insekter, edderkopper, orme og snegle.

Latinsk navn: Collembola (Orden)
Engelsk navn: Springtail
Tysk navn: Springschwänze
Svensk navn: Hoppstjärtar
Norsk navn:Spretthaler
Klasse: Hexapoder
Orden:Springhaleordenen

Springhaler er små, primitive leddyr, som man tidligere mente var insekter, men som nu tilhører deres egen gruppe, hexapoder. De er blandt jordens ældste landlevende dyr, som kan spores 300-400 millioner tilbage. Springhaler trives i fugtige miljøer i jordoverfladen, hvor de nedbryder organisk materiale. Der findes springhaler overalt på Jorden, fra tropiske ørkener til arktiske islandskaber. I Danmark findes måske over 400 forskellige arter.

Kendetegn
Springhaler er typisk 1-2 mm lange, men de kan blive op til 6 mm,. De kan være sorte, grå, hvide, blå, røde eller orange afhængigt af arten og levestedet. Deres navn kommer af en gaffelformet "springhale" under bagkroppen,. Den fungerer som en fjeder og gør det muligt for springhalen at hoppe op til flere centimeter. Springhaler har indadvendte munddele og mangler vinger.

Føde
Springhaler spiser alle mulige former for organisk materiale, og de er derfor vigtige nedbrydere i naturen. Selv om de er små og ofte overses i naturen, kan der være mange tusinde springhaler på en kvadratmeter.

Latinsk navn: Accipiter nisus
Engelsk navn: Sparrowhawk
Tysk navn: Sperber
Svensk navn: Sparvhök
Norsk navn: Spurvehauk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Spurvehøgen er en lille rovfugl på størrelse med en due. Den er en meget almindelig ynglefugl i Danmark og har i de seneste år bredt sig ind i byerne.

Kendetegn
Spurvehøgen kendes på sine korte vinger og den lange hale. På undersiden har den mange striber på tværs af sin lyse fjerdragt. Hannen er mindre end hunnen.

Føde
Spurvehøgen lever især af småfugle, men den kan også tage større fugle. Der er eksempler på spruvehøge, som har nedlagt fugle, der er dobbelt så store som den selv.

Latinsk navn: Atriplex prostrata
Engelsk navn: Spear-leaved orache
Tysk navn:Spiess-Melde
Svensk navn: Spjutmålla
Norsk navn:Tangmelde
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Salturtfamilien

Spydmælde findes ofte på strandenge, i strandrørssumpe og på strandbredder langs de danske kyster. Planten vokser desuden på saltholdig jordbund inde i landet og på dyrket jord.

Stængel og blade
Spydmældens stængel er kantet og kraftigt rillet eller stribet. Planten er enten nedliggende eller opret. De nederste blade er trekantede og spyd- eller pilformede med to flige. Randen er hel eller tandet. De øvre blade er lancetformede. Bladene sidder spredt.

Blomster og frugter
Urtens blomster sidder i nøgler, der er samlet i aks. Blomsterne er små, grønlige og enten hanlige eller hunlige. Hver plante har dog blomster af begge køn. Frugten er en nød med et frø.

Latinsk navn: Calliphora vomitoria
Engelsk navn: Blue bottle fly
Tysk navn:Schmeissfliegen
Svensk navn:Spyflugor
Norsk navn:Spyfluer
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Spyfluer

Den almindelige eller blå spyflue er meget almindelig og udbredt overalt i Danmark. Den lever både i det åbne land og skoven samt i byen. Spyfluer lægger æg eller "spy" i dødt kød, ekskrementer og ådsler, som de finder ved hjælp af deres fremragende lugtesans. Spyfluen kan ses hele året, men flyvetiden er maj-oktober.

Kendetegn
Almindelig spyflue er en bred flue med sort bryst og rygskjold samt en håret, blålig bagkrop. Fluen har to gennemsigtige vinger og store rødlige øjne. Larverne er blinde, hvidlige maddiker, der er spidse i den ene ende. 

Føde
Spyfluelarverne lever af dødt kød, ådsler og ekskrementer. 

Grønlandsk navn: Niviugak
Latinsk navn: Cynomya mortuorum
Engelsk navn: Blow-fly, Carrion-fly
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie:Spyfluer

Der findes seks arter af spyfluer i Grønland, og fluerne lever overalt i landet. De voksne fluer overvintrer på beskyttede steder, fx i huse, og de kommer frem, når temperaturen om foråret er tilstrækkelig til, at de kan parre sig og lægge æg.

Kendetegn
Spyfluer er metalskinnende og børsteklædte. De fleste arter har kraftige, mørke ben og klare vinger. Brystet er ofte blåsort, og bagkroppen er blåsort eller mørkegrøn.

Føde
Spyfluer har en meget veludviklet lugtesans. Derfor kan de hurtigt finde frem til ådsler, dødt kød og ekskrementer, som de fortærer.