- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om spidsand
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 80-95 cm
- Længde: 56-66 cm
- Vægt (Han): 750-1.050 g
- Vægt (Hun): 600-850 g
- Kuldstørrelse: 7-9 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 22-24 dage
- Ungetid: 40-45 dage
- Vidste du det?:
Mange af spidsandens levesteder, fx strandenge og sumpede enge er blevet drænet og opdyrket. Antallet af spidsænder er derfor gået tilbage. Bestanden kan vokse igen, hvis vådområderne langs fjorde og vige genetableres.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Anas acuta
Engelsk navn: Northern pintail
Tysk navn: Spiessente
Svensk navn: Stjärtand
Norsk navn: Stjertand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie:Svaner, gæs og ænder
Spidsanden er en stor svømmeand, som især kendes på hannens lange, spidse hale, der har giver arten sit navn.
Kendetegn
Ud over den spidse hale kendes hannen på sit brune hoved og lange hvide hals. Hunnen er lysebrun og kan være vanskelig at kende fra andre andearter, bortset fra, at halen er længere end hos de fleste andre hunænder. Begge køn har et langt og smalt gråt næb.
Føde
Spidsanden lever af planter og smådyr som den finder på roligt, lavt vand og på strandenge.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Spidsand print
- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Ses af og til
- Vingefang: 80-95 cm
- Længde: 50-75 cm
- Vægt: ca. 500-1100 g
- Kuldstørrelse: 3-12 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 22-23 dage
- Ungetid: 42-49 dage
- Vidste du det?:
Spidsanden søger normalt føde på lavt vand eller på strandenge.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Qeerlutoornarnarnaq
Latinsk navn: Anas acuta
Engelsk navn: Northern Pintail
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder
Spidsand er en sjælden trækgæst i Grønland fra marts til oktober, især på vestkysten mod nord til Disko Bugt og i NØ-Grønland. Desuden er der observeret flere ynglende ænder i Disko Bugt-området og på Jameson Land.
Kendetegn
Spidsanden er en slank and med en lang, tynd hals og en lang, spids hale. I yngledragt har hannen brunt hoved med hvid stribe op af halsen, hvid strube og underside samt grå overside. Hunnen er brunlig. Vingespejlet er sortbrunt.
Føde
Spidsænder lever af frø, rødder og andre plantedele samt insekter, snegle og orme.
Latinsk navn: Acer platanoides
Engelsk navn: Norway maple
Tysk navn:Spitzahorn
Svensk navn:Lönn
Norsk navn:Spisslønn
Gruppe: Træer
Klasse:Tokimbladede
Orden: Sæbetræordenen
Familie:Lønfamilien
Spidsløn bliver 20-30 m højt. Det har en tæt krone. Spidsløn adskiller sig fra ahorn ved, at knopperne er rødlige, og at der er mælkesaft i bladstilkene. Spidsløn er et meget robust træ, der sjældent udsættes for sygdomme. Spidsløn kendes især på den tætte krone og på bladene med de spidse ender. Om efteråret har bladene stærke gule og orange farver.
Blade, blomster og frugter
Spidsløn har lappede blade med spidse ender. Unge skud og bladstilke indeholder mælkesaft. Bladene er hårede på undersiden. Bladenes høstfarve er smukt gul-orange. Spidsløn blomstrer i begyndelsen af maj, før løvspring. Kronen er fuld af gule blomster. Frugterne er en todelt vinget nød, som modnes i oktober.
Latinsk navn: Rana arvalis
Engelsk navn: Moor frog
Tysk navn: Moorfrosch
Svensk navn: Åkergroda
Norsk navn:Spissnutefrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Egentlige frøer
FREDET
Den spidssnudede frø ligner butsnudet frø og springfrø, men den er mindre end den butsnudede frø og større end springfrøen og har en mere spids snude. Arten er almindelig i hele Danmark bortset fra på Bornholm.
Kendetegn
Spidssnudet frø har farver, der varierer fra gulliggrøn over lys brun til mørk brun. Frøerne kan se forskellige ud alt efter, hvor i landet de lever, men som regel har de mørke pletter på kroppen og ofte en lys stribe ned ad ryggen. Den spidssnudede frø kendes især på sin stemme, der kan minde om en hund, der gør.
Føde
Spidssnudet frø æder især insekter, fluer og myg, men den tager også orme, snegle og edderkopper.
Latinsk navn: Rana dalmatina
Engelsk navn: Agile frog
Tysk navn:Springfrosch
Svensk navn: Långbensgroda
Norsk navn: Springfrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Egentlige frøer
FREDET
Springfrøen findes mest i det østlige Danmark. Springfrøen er den tidligst ynglende padde i Danmark. Den vågner fra sin vinterdvale, når temperaturen er over + 3 grader. I meget milde vintre kan æglægningen starte tidligt i marts.
Kendetegn
Springfrøen har meget kraftige bagben, som betyder, at den kan springe meget langt. Når bagbenet strækkes ud, når hælen helt frem til snuden. Bag øjet har springfrøen en stor trekantet plet, og på undersiden af fødderne har den små røde vorter.
Føde
Springfrøen lever især af insekter, edderkopper, orme og snegle.
- Billeder:
- Billede:

- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Collembola (Orden)
Engelsk navn: Springtail
Tysk navn: Springschwänze
Svensk navn: Hoppstjärtar
Norsk navn:Spretthaler
Klasse: Springhaler
Orden:Springhaleordenen
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om spurvehøg
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Sø og vandløb, Kyst og hav
- Vingefang: 60-75 cm
- Længde: 30 cm
- Vægt: 150 g
- Maks. levealder: 20 år
- Kuldstørrelse: 3-5 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 33-35 dage
- Ungetid: 24-30 dage
- Vidste du det?:
Spurvehøgens kropsform med de korte vinger og den lange hale gør den i stand til at bevæge sig hurtigt mellem tætte træstammer på jagt efter småfugle. Som regel fanger den dog sit bytte uden for skoven.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Accipiter nisus
Engelsk navn: Sparrowhawk
Tysk navn: Sperber
Svensk navn: Sparvhök
Norsk navn: Spurvehauk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle
Spurvehøgen er en lille rovfugl på størrelse med en due. Den er en meget almindelig ynglefugl i Danmark og har i de seneste år bredt sig ind i byerne.
Kendetegn
Spurvehøgen kendes på sine korte vinger og den lange hale. På undersiden har den mange striber på tværs af sin lyse fjerdragt. Hannen er mindre end hunnen.
Føde
Spurvehøgen lever især af småfugle, men den kan også tage større fugle. Der er eksempler på spruvehøge, som har nedlagt fugle, der er dobbelt så store som den selv.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om spydmælde
- Fakta:
- Voksesteder: Kysten
- Sommer-enårig
- Højde: 15-70 cm
- Blade: Lancet- og spydformede
- Blomstrer: August-september
- Frugt: Nød
- Vidste du det?:
Spydmælden har et ret melet udseende, hvilket skyldes plantens meget karakteristiske, runde og saftige hår. Deraf kommer plantens navn 'mælde'.
Spydmælde og gåsefod kan spises.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Atriplex prostrata
Engelsk navn: Spear-leaved orache
Tysk navn:Spiess-Melde
Svensk navn: Spjutmålla
Norsk navn:Tangmelde
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Salturtfamilien
Spydmælde findes ofte på strandenge, i strandrørssumpe og på strandbredder langs de danske kyster. Planten vokser desuden på saltholdig jordbund inde i landet og på dyrket jord.
Stængel og blade
Spydmældens stængel er kantet og kraftigt rillet eller stribet. Planten er enten nedliggende eller opret. De nederste blade er trekantede og spyd- eller pilformede med to flige. Randen er hel eller tandet. De øvre blade er lancetformede. Bladene sidder spredt.
Blomster og frugter
Urtens blomster sidder i nøgler, der er samlet i aks. Blomsterne er små, grønlige og enten hanlige eller hunlige. Hver plante har dog blomster af begge køn. Frugten er en nød med et frø.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om spyflue
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Længde: 9-12 mm
- Æggene klækkes i løbet af 1 døgn
- Larvelængde: 10-15 mm
- Larvetid: ca. 1 uge
- Vidste du det?:
Hvis spyfluer kommer i kontakt med madvarer, som fx et stykke kød, lægger de ofte æg, som inden et døgn udvikler sig til maddiker. Spyfluerne kan ved deres kontakt med maden overføre sygdomsfremkaldende bakterier. Mad, der har været i kontakt med spyfluer, bør derfor ikke spises.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Calliphora vomitoria
Engelsk navn: Blue bottle fly
Tysk navn:Schmeissfliegen
Svensk navn:Spyflugor
Norsk navn:Spyfluer
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Spyfluer
Den almindelige eller blå spyflue er meget almindelig og udbredt overalt i Danmark. Den lever både i det åbne land og skoven samt i byen. Spyfluer lægger æg eller "spy" i dødt kød, ekskrementer og ådsler, som de finder ved hjælp af deres fremragende lugtesans. Spyfluen kan ses hele året, men flyvetiden er maj-oktober.
Kendetegn
Almindelig spyflue er en bred flue med sort bryst og rygskjold samt en håret, blålig bagkrop. Fluen har to gennemsigtige vinger og store rødlige øjne. Larverne er blinde, hvidlige maddiker, der er spidse i den ene ende.
Føde
Spyfluelarverne lever af dødt kød, ådsler og ekskrementer.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Længde: 7-18 mm
- Vingefang: 20 mm
- Vidste du det?:
Hunner af spyfluer lægger æg i ådsler og andet råddent dyrisk materiale. Her lever de maddike-lignende larver i og af det rådnende kød. Larverne gennemgår tre larvestadier, inden de forpupper sig og bliver til fuldt udviklede spyfluer.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Niviugak
Latinsk navn: Cynomya mortuorum
Engelsk navn: Blow-fly, Carrion-fly
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie:Spyfluer
Der findes seks arter af spyfluer i Grønland, og fluerne lever overalt i landet. De voksne fluer overvintrer på beskyttede steder, fx i huse, og de kommer frem, når temperaturen om foråret er tilstrækkelig til, at de kan parre sig og lægge æg.
Kendetegn
Spyfluer er metalskinnende og børsteklædte. De fleste arter har kraftige, mørke ben og klare vinger. Brystet er ofte blåsort, og bagkroppen er blåsort eller mørkegrøn.
Føde
Spyfluer har en meget veludviklet lugtesans. Derfor kan de hurtigt finde frem til ådsler, dødt kød og ekskrementer, som de fortærer.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om stålorm
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Længde: 25-43 cm
- Parring: April-maj
- Kuldstørrelse: 2-22
- Antal kuld: 1
- Max levetid: 54 år (i fangenskab)
- Vidste du det?:
Stålorme kan lige som firbenet smide deres hale, hvis de angribes af et rovdyr eller bliver forskrækkede. I løbet af et stykke tid vokser en ny men mindre hale frem.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Anguis fragilis
Engelsk navn: Slowworm
Tysk navn: Blindschleiche
Svensk navn: Kopparödla
Norsk navn:Stålorm
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Stålorme
FREDET
Stålormen er almindelig i hele Danmark, men den mangler på nogle småøer. Stålorme foretrækker at leve i fugtige omgivelser med både sol og skygge.
Kendetegn
En stålorm er faktisk en øgle uden ben. Den kendes fra slanger ved at have skæl over hele kroppen samt øjenlåg, så den kan lukke øjnene.Hannerne er som regel ensfarvede brunlige, mens hunnerne har en mørk stribe på ryggen. Stålormene er meget langsomme og stive i deres bevægelser.
Føde
Stålorme æder især snegle og regnorme. De kan tage insekter, men ofte er stålormene for langsom til at fange dem.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: ca. 70 mm (med ånderør)
- Nymfelængde: Op til 60 mm
- Vidste du det?:
Stavtægehunnen borer sine æg ind i vandplanter. Hvert æg er forsynet med to lange, hvide tråde, som stritter ud af vandplanten. Derfor kan æggene tydeligt ses. Æggene klækkes hurtigt, og nymferne kan ses allerede fra juni.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Ranatra linearis
Engelsk navn: Water stick insect
Tysk navn: Stabwanze
Svensk navn: Stavlik vattenskorpion
Norsk navn:Stavtege
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skorpiontæger
Stavtægen er almindelig udbredt i det meste af landet. Den lever i vandhuller eller damme med en kraftig plantevækst, som kan skjule den, når den er på udkig efter føde. Stavtægen er en god svømmer, der gerne bevæger sig ud på dybt vand. Den overvinter i vandet.
Kendetegn
Stavtægen har en meget tynd og langstrakt brungul krop. Den har et tyndt, spidst ånderør på 35 mm, fire vinger og seks ben, hvoraf de to forreste er gribeben. Stavtægen kaldes for "vandets vandrende pind."
Føde
Stavtægen fanger blandt andet bugsvømmere og skøjteløbere, som udsuges med sugesnablen.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
.webp)
- Print ark:
Læs om stær
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land, Sø og vandløb
- Vingefang: 37-42 cm
- Længde: 19-22 cm
- Vægt: 75-90 g
- Maks. levealder: 22 år
- Kuldstørrelse: 4-7 æg
- Antal kuld: 1-2
- Rugetid: 12-14 dage
- Ungetid: 20-22 dage
- Vidste du det?:
Om efteråret gæstes Danmark af enorme flokke af stære. Disse samles på fælles overnatnings- steder i rørskove og krat ved søer eller moser. Her kan der være samlet op mod en halv million stære. Stærene flyver i kæmpe, tætte flokke, som næsten formørker solen. Dette fænomen kaldes "sort sol."
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Sturnus vulgaris
Engelsk navn: European starling, Starling
Tysk navn: Star
Svensk navn: Stare
Norsk navn:Stær
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Stære
Stæren er almindeligt forekommende i hele landet året rundt. Stæren lever både i det åbne land, på marker og enge samt i haver, byer og parker. Stærene yngler i huller i træer og mure samt i opsatte redekasser. Stærene både lever og yngler i flok. Hunnen dog ikke under rugningen.
Kendetegn
I yngledragten har stæren en sort, violet og blågrøn fjerdragt med et metallisk skær. På struben er fjerene længere og mere pjuskede. Næbbet er langt og gult. Om vinteren er stærens fjerdragt mindre skinnende, mere brunlig og med hvide pletter. Om vinteren er næbbet mørkt.
Føde
Stærens føde består af insekter, larver, orme, snegle, frø, korn, frugter og bær. Stæren finder især føden på græsplæner og enge.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Stenvender print
- Fakta:
Vingefang: 26-32 cm
Vægt: 17-30 gram
Længde: 15 cm
Kuld: 1-2 kuld på 5-6 æg
Rugetid: Ca. 14 dage
Ungetid: Ca. 14 dage
- Vidste du det?:
Stenpikkeren var tidligere en meget almindelig ynglefugl i Danmark, men efterhånden er mange af dens levesteder i det åbne land forsvundet, især på grund af intensivt landbrug. De fleste stenpikkere kan derfor nu opleves langs kysterne.
Latinsk navn:Oenanthe oenanthe
Engelsk navn: Whetear
Tysk navn: Steinschmätzer
Svensk navn: Stenskvätta
Norsk navn:Steinskvett
Klasse: Fugle Orden:Spurvefugle Familie: Drosselfugle
Stenpikkeren foretrækker at leve i åbne landskaber med sten. I Danmark yngler den fx langs kysterne, i grusgrave eller områder med meget lidt vegetation. Mange stenpikkere nordfra raster i Danmark på vej til vinteropholdsstederne i Afrika syd for Sahara.
Kendetegn
Hannen har okkerfarvet strube og bryst og en bred, sort øjenstribe. Hunnen mangler den sorte øjenstribev og er lysere end hannen.
Føde
Stenpikkere lever især af insekter, som de fanger i luften. På jorden jager de biller, edderkopper, larver og snegle, og de æder især om efteråret også bær og frø, fordi der er færre insekter.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Almindelig
- Vingefang: 26-32 cm
- Længde: 14-16 cm
- Vægt: 17-30 g
- Max. levealder: 10 år
- Kuldstørrelse: ca. 4-7 æg
- Antal kuld: 1-2 pr. år
- Rugetid: 10-16 dage
- Ungetid: ca. 15 dage
- Vidste du det?:
I flugten kan stenpikkeren bedst kendes på det det brede, sorte halebånd og de sorte midterste halefjer, der sammen danner et omvendt, sort T på den hvide hale.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Kussak
Latinsk navn: Oenanthe oenanthe
Engelsk navn: Northern Wheatear
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie:Drosselfugle
Stenpikker eller digesmutte er en almindelig fugl i Grønland. Den yngler på vestkysten mod nord til Qaanaaq/Inglefield Land og på østkysten mod nord til Dove Bugt. Stenpikkeren ses normalt i indlandet i tiden fra april til august-oktober. Fuglen overvintrer i Afrika.
Kendetegn
Hannen har grå ryg og isse, sorte vinger og en bred, sort øjenstreg. Undersiden og struben er okkerfarvet. Hunnen er lysere, mere gråbrun og uden de markante, sorte aftegninger i ansigtet.
Føde
Stenpikkeren lever af insekter, larver og snegle samt bær og andre plantedele. Den fanger gerne insekter i luften.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om stenvender
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 43-49 cm
- Længde: 21-24 cm
- Vægt: 80-110 g
- Maks. levealder: 21 år
- Kuldstørrelse: 4 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 22-24 dage
- Ungetid: 19-21 dage
- Vidste du det?:
I luften kan man kende stenvenderen på de tydelige hvide tegninger på oversiden af fjerdragten. Fuglen har en delvist hvid hale, markant hvid ryglinie, hvidt vingebånd samt smalle hvide tegninger mellem ryglinien og vingerne.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Arenaria interpres
Engelsk navn: Turnstone
Tysk navn: Steinwälzer
Svensk navn:Roskarl
Norsk navn:Steinvender
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle
Stenvenderen er en sjælden ynglefugl i Danmark, men den er ret almindelig som trækgæst i april-maj og juli-september. Stenvendere ses normalt alene eller i småflokke ved kyster med sten og sand. Nogle få fugle overvintrer i Danmark ved isfri kyster.
Kendetegn
I yngletiden er stenvenderen rødbrun og broget med sort bryst, hvid bug og sort-hvidt hoved med en hvid plet på hver side af næbbet. Om vinteren er stenvenderen gråbrun med hvid underside og sort bryst. Fuglen har desuden et kort, sort næb og korte, orange ben.
Føde
Stenvenderens føde består af tanglopper, insekter, bløddyr samt fiskerester og ådsler. Stenvenderen har fået sit navn, fordi den finder føden ved at skubbe sten væk med næbbet.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Stenvender print
- Fakta:
- Levested: Fjeldet, Kyst og hav
- Almindelig
- Vingefang: 43-54 cm
- Længde: 21-26 cm
- Vægt: 80-190 g
- Max. levealder: 21 år
- Kuldstørrelse: 4 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 22-27 dage
- Ungetid: 19-21 dage
- Vidste du det?:
I luften kan man kende stenvenderen på de tydelige sort-hvide tegninger på oversiden af fjerdragten. Fuglen har en hvid hale med sort bånd, markant hvid ryglinie, hvidt vingebånd samt smalle hvide tegninger mellem ryglinien og vingerne.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn:Taliffak
Latinsk navn: Arenaria interpres
Engelsk navn:Ruddy Turnstone
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle
Stenvender er en almindelig ynglefugl i det højarktiske NØ- og N-Grønland. Derudover yngler fuglen også meget lokalt i V-Grønland på Disko. Fuglene ankommer til de grønlandske ynglesteder i maj og forlader dem til august. De overvintrer normalt i NV-Europa.
Kendetegn
I yngledragt er stenvenderen rødbrun og broget med sort bryst, hvid bug og sorthvidt hoved. Fuglen har desuden et kort, sort næb og korte, orange ben.
Føde
Stenvenderen æder tanglopper, insekter, bløddyr, fiskerester og ådsler. Den finder føden ved at skubbe sten væk med næbbet.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Billede:

- Aktivitetsark:
Engelsk navn: Mosquito
Tysk navn: Stechmücken
Svensk navn:Stickmüggor
Norsk navn: Stikkmyg
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie: Myg
Se skovmyg
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet Ferskvand
- Længde: 3-9 mm
- Vingefang: 12 mm
- Vidste du det?:
I Grønland lægger stikmyg æg på søbredder eller ved vandløb, der kan bringe æggene videre til en sø. Hunner, som har suget blod, kan lægge mange æg, hvorimod hunner, der ikke har suget blod, kun lægger ca. 5-7 æg.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Ippernaq
Latinsk navn: Aedes nigripes
Engelsk navn: Mosquito
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Stikmyg
Sortfodet stikmyg er den almindeligste stikmyg i Grønland. Arten findes i hele Grønland og er især talrig om forsommeren i stille, lunt vejr.
Kendetegn
Stikmyg er slanke myg med meget lange ben, skælklædte vingerande og vingeribber samt lang stikke- og sugesnabel. Hannen har buskede følehorn. Både larver og pupper er udstyret med ånderør og hænger ned fra vandoverfladen i stillestående ferskvand.
Føde
Voksne hunner suger både nektar og blod, mens hannerne kun suger nektar. Larverne filtrerer små partikler fra vandet ved hjælp af børster.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om stillids
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Vingefang: 21-25,5 cm
- Længde: 12 cm
- Vægt: 14-18 g
- Maks. levealder: 11 år
- Kuldstørrelse: 5-6 æg
- Antal kuld: 2
- Rugetid: 12-13 dage
- Ungetid: 13-15 dage
- Vidste du det?:
Stillitsen bygger sin rede øverst i et højt løvtræ. Reden er meget flot vævet sammen af græsstrå og rødder og foret med uld fra fx tidselplanter.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Carduelis carduelis
Engelsk navn: Goldfinch
Tysk navn: Stieglitz
Svensk navn: Steglits
Norsk navn:Stillits
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker
Stillitsen er meget almindelig i Danmark, både som ynglefugl og som vintergæst, der kommer nordfra. En del af de danske ynglende stillitser overvintrer i Sydeuropa. Stillitsen holder især til i småskove i nærheden af åbent land, hvor den kan finde føde på udyrkede arealer med tidsler og urter.
Kendetegn
Stillitsen er let at kende på sin meget spraglede fjerdragt, bl.a. det sorte, røde og hvide ansigt og de brede, gule vingebånd på de mørke vinger.
Føde
Stillitsen lever især af frø fra urter, tidsler og burreplanter. Den bruger sit korte, spidse næb ligesom et pincet til at trække frøene ud af frøkapslerne.