- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Almindelig
- Vingefang: 135-165 cm
- Længde: 58-85 cm
- Vægt: 1,5-4 kg
- Kuldstørrelse: ca. 3-6 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 21-25 dage
- Ungetid: 42-50 dage
- Vidste du det?:
Man skelner mellem lille snegås og stor snegås. Det er almindeligvis stor snegås, som ses i Grønland. Stor snegås tilbringer vinteren ved USA´s atlanterhavskyst fra New Jersey til South Carolina. Hele bestanden samler sig kortvarigt under trækket ved St. Lawrence floden i Canada.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Kangoq
Latinsk navn: Anser caerulescens
Engelsk navn: Snow Goose
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder
Snegåsen yngler fåtalligt fra Disko Bugtområdet til Upernavik og i NØ-Grønland samt ret almindeligt i N-Grønland. Gåsen yngler normalt inde i landet ved småsøer. Gæssene yngler i Grønland i juniseptember, hvor ungfuglene også ses som sommergæster.
Kendetegn
Snegåsen er hvid med sorte vingespidser og rødlige ben og næb. Der findes dog også en ”blå” form, der kun er hvid på hovedet og den øverste del af halsen. Resten af gåsen er mørkegrå.
Føde
Snegæs æder udelukkende planteføde, som fx græs, blade, bær, skud, knopper og rødder.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Længde: 45-60 cm
- Vægt: Op til 4 kg
- Parring: april-maj
- Kuldstørrelse: 5-8 unger
- Antal kuld pr. år: 1
- Drægtighed: omkring 7 uger
- Ungerne fødes i juni-juli
- Efter 10 dage må ungerne klare sig selv
- Vidste du det?:
I SØ-Grønland lever der ingen sneharer. Det skyldes de meget skiftende vejrforhold om vinteren, hvor islag og store snemængder ofte gør det umuligt for harerne at finde ned til føden. Derfor kan mange harer sulte ihjel.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Lepus arcticus
Grønlandsk navn:Ukaleq
Engelsk navn: Arctic Hare
Klasse: Pattedyr
Orden: Harer
Familie: Harer
Sneharen lever i V-, N- og NØ-Grønland i fjeldet, i højlandet og i tundraområder. Sneharen er mest talrig i NØ-Grønland, hvor den også er fredet. I V-Grønland jages haren derimod meget intensivt. Sneharer lever ofte i store flokke på helt op til 100 dyr.
Kendetegn
Normalt er sneharens pels hvid med sorte ørespidser hele året. De sydlige bestande kan dog have grålig overside, hoved og ører. Ungernes pels er gråbrun.
Føde
Sneharer lever af græsser, urter, blade, knopper, skudspidser, bark og rødder. Om vinteren bruger haren sin gode lugtesans til at finde planteføde under sneen.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om sneloppe
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde (han): 3-4 mm
- Længde (hun): 4-5 mm
- Puppetid: 1-2 måneder
- Vidste du det?:
Snelopper kan ikke flyve, men de kan foretage nogle meget kraftige hop, hvis de føler sig truet eller bliver forskrækket. Når sneloppen lander efter et hop kan den ligge helt stille på ryggen med benene op under sig og spille død.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Boreus hyemalis
Engelsk navn: Snow Flea
Tysk navn: Winterhaft
Svensk navn: Snöslända
Norsk navn: Snønebbflue
Klasse: Insekter
Orden: Skorpionfluer
Familie: Snelopper
Sneloppen lever i åbne, sandede områder med mos og lav. Den optræder både på skråninger, vejskrænter, marker, heder, overdrev, enge og i skove og skovbryn. Snelopper kan ses om vinteren fra oktober til marts. Det lille, mørke insekt er lettest at få øje på, når det kravler rundt oven på sneen.
Kendetegn
Snelopper er små og sorte eller brune med krympede vinger, kraftige ben og en lang snabel. Hos hunner med æg er undersiden gul eller lys. Hunnen har kraftig læggebrod, og hannen har nogle vedhæng, der bruges til at holde hunnen fast under parringen.
Føde
Snelopper æder små edderkopper, mider, springhaler og ådsler. Larverne lever af mos, alger og andre små planter.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om snerlepileurt
- Fakta:
- Voksesteder: Åbne land, haver
- Meterlange liggende stængler
- Etårig
- Spredes med frø
- Blomstrer i juli-september
- Frugt: Trekantede frø
- Vidste du det?:
Snerlepileurt overvinterer som frø, der spirer om foråret. Frøene kan ligge i jorden i mange år og spire frem, når forholdene er gunstige.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Fallopia convolvulus
Engelsk navn: Black Bindweed
Tysk navn:Windenknöterich
Svensk navn:Åkerbinda
Norsk navn: Vindelslirekne
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien
Snerlepileurt vokser på marker, i haver ogmange steder i det åbne land. Frøene minder om boghvedefrø og er bl.a. fundet på bopladser fra yngre stenalder, hvor planten sandsynligvis blev dyrket.
Blomster og frugter
Bladene er hjerte-pilformede, og blom-sterne er små, grønlige og uregelmæs-sige. Frøene er sorte og trekantede i tværsnit.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om snerresværmer
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 60-85 mm
- Flyvetid: Maj-september
- 1-2 generationer
- Overvintrer som puppe
- Vidste du det?:
Larven af snerresværmer er mørkegrøn med gule pletter omgivet af sorte kanter, en gul stribe på ryggen og et rødt horn bagerst på kroppen. Larverne er godt kamuflerede på gederams og snerre.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Hyles galii
Engelsk navn: Bedstraw Hawk-moth
Tysk navn: Labkrautschwärmer
Svensk navn: Brunsprötad skymningssvärmare
Norsk navn: Mauresvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe: Natsommerfugle
Snerresværmer er udbredt i det meste af Danmark, men varierer fra sjælden til ret almindelig. Den lever i skovlysninger og klitter. Snerresværmere er aktive om aften, natten og i skumringen.
Kendetegn
Snerresværmer har en bred, kraftig krop og smalle vinger. Forvingerne er brune med et lyst midterbånd, og bagvingerne er rødlige med en hvid plet og sorte bånd. Snerresværmeren står stille i luften på svirrende vinger, når den suger nektar i blomster.
Føde
Som andre sommerfugle suger snerresværmere nektar i mange forskellige blomster med en lang sugesnabel. Larven lever af blade og blomster fra gederams og gul snerre.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om snespurv
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 32-38 cm
- Længde: 16-18 cm
- Vægt: 26-40 g
- Maks. levealder: 9 år
- Kuldstørrelse: 4-6 æg
- Antal kuld: 1-2
- Rugetid: 12-13 dage
- Ungetid: 10-12 dage
- Vidste du det?:
Snespurven yngler langs de arktiske kyster ved Grønland, Island, Canada, Alaska og Nordeuropa. Snespurven er dermed den nordligst ynglende spurvefugl. Snespurvene yngler ofte i kolonier i områder med klipper og is.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Plectrophenax nivalis
Engelsk navn: Snow buntling
Tysk navn: Schneeammer
Svensk navn: Snösparv
Norsk navn:Snøspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Værlinger
Snespurven er almindelig som træk- og vintergæst i hele Danmark. Spurvene kommer til landet i oktober-november og trækker i marts-april langt mod nord for at yngle. Snespurvene lever ofte i flokke på 25 op til flere hundrede fugle. De holder normalt til ved kysterne på strandenge og strandbredder.
Kendetegn
I yngledragt er hannen helt hvid med sort ryg, hvorimod hunnen er grå med mørk og stribet ryg samt hvid bug. Om vinteren er begge køn brungrå og sortstribede på ryggen med gyldenbrunt hoved og ryst. Hannen er mest hvid. Vingerne er altid hvide med sort spids, halen er sort-hvid og næbbet er gult.
Føde
Snespurven lever af forskellige plantedele, frø og insekter som fx myg og fluer.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Snespurv
- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Almindelig
- Vingefang: 32-38 cm
- Længde: 16-19 cm
- Vægt: 30-45 g
- Max. levealder: 9 år
- Kuldstørrelse: 4-9 æg
- Antal kuld: 1-2 pr. år
- Rugetid: 10-13 dage
- Ungetid: 10-12 dage
- Vidste du det?:
I marts-april ankommer snespurvene til ynglepladserne i Grønland. Hannerne kommer dog noget tid før hunnerne, så de kan nå at finde et territorium. Snespurve søger dog ofte føde i småflokke. På trækket og om vinteren ses ofte flokke på over 100 snespurve.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Qupaloraasuk (Qupannaaq)
Latinsk navn: Plectrophenax nivalis
Engelsk navn: Snow Bunting
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Værlinger
Snespurven er den almindeligste og mest vidt udbredte fugl i Grønland. Den kan træffes stort set overalt, og den yngler i klippeområder eller ved beboelser. Snespurvene trækker normalt til N-Amerika eller Rusland i september-oktober, men enkelte overvintrer dog i S-Grønland.
Kendetegn
I yngledragt er hannen helt hvid med sort på oversiden, hvorimod hunnen er grå med mørk, brunstribet ryg og hvid underside. Om vinteren er begge køn brungrå og stribede på ryggen, undersiden er lys, og hovedet og brystet er gyldenbrunt.
Føde
Snespurven lever af frø og andre plantedele. I yngletiden æder fuglen også insekter.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Almindelig
- Vingefang: 125-165 cm
- Længde: 53-66 cm
- Vægt: 0,7-2,9 kg
- Max. levealder: Min. 10 år
- Kuldstørrelse: 4-11 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 30-40 dage
- Ungetid: 43-50 dage
- Vidste du det?:
Hvis bestanden af lemminger er meget lille, yngler sneuglen som regel slet ikke. Er bestanden af lemminger derimod meget stor, er ynglebestanden af sneugler tilsvarende stor.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Uppik
Latinsk navn:Nyctea scandiaca
Engelsk navn: Snowy Owl
Klasse:Fugle
Orden:Ugler
Familie: Egentlige ugler
Sneugle er en højarktisk art, der yngler i NØ- og N-Grønland på tundra, fjeldheder og fjeldmarker med spredte klipper. Om vinteren optræder sneuglen desuden også som træk- eller strejffugl i hele landet, selv på drivis.
Kendetegn
Hannen er næsten helt hvid. Hunnen og ungfuglene har derimod mørke tværstriber eller pletter. Sneuglen har desuden fjerklædte fødder og et stort hoved med gule, fremadrettede øjne og et krumt næb. Hunnen er større end hannen.
Føde
Sneugler lever i yngletiden især af lemminger. Derudover æder uglen også andre pattedyr som fx harer samt fugle og af og til også fisk.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om snog
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
- Længde (han): 50-90 cm
- Længde (hun): 60-130 cm
- Æg: I gennemsnit 13 æg
- Maks. levetid: 23 år
- Vidste du det?:
Snoge kommer frem fra deres vinterdvale i marts/april. I juli lægger hunnen sine æg i en bunke kvas eller kompost, hvor der er lidt varme. Æggene klækkes i september, og ungerne går normalt straks i dvale. Snogeunger æder regnorme, snegle, insekter, fiskeyngel og haletudser.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Natrix natrix
Engelsk navn: Grass snake
Tysk navn: Ringelnatter
Svensk navn: Snok
Norsk navn: Buorm
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Snoge
FREDET
Der findes snoge i stort set hele Danmark, men snogen er ret sjælden i Nordjylland. Den mangler på en del øer. Snogene lever især i moser og ved søer og vandløb, hvor de jager frøer og tudser. Snogen er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel.
Kendetegn
Snogen er en slange. Den er som regel sort med to gule nakkepletter. Den er ikke giftig og kendes fra hugormen på de to gule nakkepletter. Pletterne kan dog mangle hos nogle snoge. Snogen kendes desuden ved, at hovedet går jævnt over i kroppen og ved, at pupillen er rund.
Føde
Snoge lever især af frøer og tudser. Deres antal er gået tilbage i de seneste år, fordi antallet af frøer og tudser er faldet.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Længde: 12 mm
- Vingefang: 18-20 mm
- Vidste du det?:
Snyltefluernes larver kan selv bore sig ind i sit værtsdyr, men hunnen kan også lægge æg på værtens foderplante, eller ved at gennembore værtens hud og lægge æg inde i værten. Snyltefluelarver kan ikke skifte vært.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn:Niviugak miluuttoq
Latinsk navn: Peleteria aeneai
Engelsk navn: Tachina Fly
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Snyltefluer
I Grønland kendes otte arter af snyltefluer. Fælles for arterne er, at deres larver lever inde i andre insekters larver.
Kendetegn
Snyltefluer er store, kraftige, mørke og børsteklædte med stive hår. Larverne er maddiker, der er tilspidsede i forenden og leddelte. Munddelene er trukket ind i kroppen.
Føde
Larverne er indvendige snyltere i andre insekter og dyr, især sommerfuglelarver. Snyltefluens larve slår først sin værtslarve ihjel, når denne larve er klar til at forpuppe sig.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om snyltefluer
- Vidste du det?:
Snyltefluernes larver kan komme ind i værten ved enten selv at bore sig ind, ved at hunnen lægger æggene på værtens foderplante, eller ved at hunnen gennemborer værten og lægger æggene inde i værten. Snyltefluelarver kan ikke skifte vært.
- Aktivitetsark:
Latinsk familienavn: Tachinidae
Engelsk navn:Tachinidae
Tysk navn: Raupenfliegen
Svensk navn: Parasitflugor
Norsk navn:Snyltefluer
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie: Snyltefluer
Snyltefluer er en stor familie af fluer med mere end 8.000 arter. Larverne finder selv deres vært - hvis der kommer en larve eller en tæge forbi. Som voksne søger disse fluer til blomster, hvor de spiser nektar og pollen.
Kendetegn
Snyltefluer har normalt kraftigt hår eller stive børster. De bruger deres liv på at flyve rundt og lægge æg. Deres maddiker lever i forskellige insektlarver.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Sjælden
- Vingefang: 94-109 cm
- Længde: 40-50 cm
- Vægt: 400-800 g
- Kuldstørrelse: 1 æg
- Antal kuld: 1 pr. år
- Rugetid: 56 dage
- Ungetid: 95 dage
- Vidste du det?:
Sodfarvet skråpe yngler om vinteren på den sydlige halvkugle, mens den ”overvintrer” på den nordlige halvkugle sommer og efterår. Fuglen yngler normalt i kolonier i redegange på klipper og skrænter ved kysten.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Isunnganga
Latinsk navn: Puffinus griseus
Engelsk navn:Sooty Shearwater
Klasse:Fugle
Orden: Stormfugle
Familie: Egentlige stormfugle
Sodfarvet skråpe er en trækfugl, som yngler på den sydlige halvkugle. Den ses af og til i Grønland om sommeren, mens det er vinter på den sydlige halvkugle. Fuglen er bl.a. registreret flere gange omkring Nuuk.
Kendetegn
Sodfarvet skråpes fjerdragt er mørkebrun med lyse felter på undervingerne samt lysegrå undervingedækfjer. Oversiden er desuden noget mørkere end undersiden. Fuglen flyver desuden på stive vinger i serier, hvor den skiftevis glider og slår hurtigt med vingerne.
Føde
Sodfarvet skråpe æder blæksprutter, krebsdyr, bløddyr og fisk - især tobiser. Føden tages ofte ved dykning.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om soldatertæge
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde: 11-12 mm
- Parring: Juni-juli
- Nymfe
- Vidste du det?:
Om efteråret samles soldatertæger i flokke for at overvintre under sten eller mellem klipper. Soldatertæger overvintrer som voksne tæger.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Lygaeus equestris
Engelsk navn:Black-and-Red-bug
Tysk navn: Rittterwanze
Svensk navn: Riddarskinnbagge
Norsk navn:Soldattege
Klasse:Insekter
Orden:Næbmunde
Familie: Frøtæger
Soldatertægen indes kun ved klippekyster på Bornholm, hvor artens foderplante svalerod vokser. Tægen kræver varme og tørre levesteder.
Kendetegn
Soldatertægen er en langstrakt frøtæge med sorte og røde forvinger, sorte bagvinger og en hvid plet på bagvingerne.
Føde
Både den voksne soldatertæge og nymfen suger plantesaft fra svalerod ved at bore sugesnablen ind i plantestænglen og suge saften ud af planten.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om solsort
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
- Vingefang: 34-38,5 cm
- Længde: 25 cm
- Vægt: 80-110 g
- Maks. levealder: 21 år
- Kuldstørrelse: 3-5 æg
- Antal kuld: 2-3
- Rugetid: 13-15 dage
- Ungetid: 12-15 dage
- Vidste du det?:
Solsorten kan ikke dreje sine øjne fremad, så den kan se sit bytte med begge øjne samtidig. Derfor ser man ofte solsorte, som lægger hovedet på skrå, når de søger efter orme. Så kan de bedre stille skarpt på deres bytte med det ene øje.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Turdus merula
Engelsk navn: Blackbird
Tysk navn: Amsel
Svensk navn:Koltrast
Norsk navn: Svarttrost
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler
Solsorten er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Der kommer mange solsorte på træk nordfra og nogle bliver i Danmark hele vinteren. Solsortene træffes året rundt i skove, på marker og i haver, hvor de søger efter insekter og orme i græsset.
Kendetegn
Solsorthannen kendes på sin helt sorte fjerdragt, det gule næb og en tynd gul ring omkring øjet. Hunnen er mørkebrun og har et brunligt næb. På undersiden er den lysere med brune aftegninger i fjerdragten.
Føde
Solsortene lever om sommeren især af insekter, snegle og orme, som de finder på jorden. Om vinteren spiser de mange bær, frugter og frø.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om sort havemyre
- Fakta:
Længde: 5-7 mm
Levetid: 1-2 år
- Vidste du det?:
Arbejdermyrerne er vingeløse hunmyrer, som tager sig af alt det praktiske arbejde. Hanmyrerne har vinger og parrer sig med sværmende hunmyrer fra andre boer – derefter dør hanmyrerne. Dronningerne er vingede hunmyrer, som bygger nye samfund og lægger æg.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Lasius niger
Engelsk navn:Black ant
Tysk navn: Schwarze Wegameise
Svensk navn: Trädgårdsmyra
Norsk navn:Svart jordmaur
Klasse:Insekter; Orden: Årevingede; Familie: Myrer
Sort havemyre findes næsten overalt i Danmark, både i naturen, i byerne og ofte indenfor i boliger. Havemyren er et af de mest almindelige insekter i verden. Myrerne graver gange i jorden, og findes ofte under fliser eller sten, men de kan også lave myretuer på steder med højt og tæt græs. Sort havemyre lever i samfund, Hannerne lever i kort tid, men arbejdermyrerne og dronningerne kan blive mange år gamle.
Kendetegn
Den sorte havemyre er lille - arbejdere og hanner er op til 5 mm lange, mens dronningerne er 8-9 mm. Sidst på sommeren udvikler hannerne og dronningerne vinger og forlader myreboet som "flyvemyrer". Hannerne dør hurtigt, men hunnerne søger efter nye steder at opbygge et samfund. Kun få af disse nye dronninger overlever.
Føde
Sort havemyre lever af honningdug, dvs. sukkerholdig afføring fra bladlus. Myrelarverne lever af insekter, som de voksne myrer fodrer dem med.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om sort jordbi
- Fakta:
Levesteder: Det åbne land, sandet jordbund
Vingefang: 24-33 mm
Flyvetid: Maj-juli
Antal kuld: 2
Larvelængde: op til 18 mm
Larvetid: 4 uger
Puppetid: 10-20 dage
- Vidste du det?:
Sort jordbi er normalt en fredelig bi. Den lever individuelt og har ikke som andre bier en fælles koloni at beskytte. Den kan stikke, men hvis man undgår at klemme den, er den normalt rolig.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Andrena nigrospina
Engelsk navn: Andrena
Tysk navn: Weidensandbiene
Svensk navn: Sälgsandbi
Norsk navn:Sotsandbie
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Jordbier
Sort jordbi indgår i en stor familie af både små og store jordbier. I Danmark findes mere end 50 forskellige arter. Jordbier kendetegnes især ved at hunnerne bygger deres egen rede i jorden, hvor de lægger æg og samler føde til larverne. Sorte jordbier kan dog leve tæt sammen med mange huller ved siden af hinanden.
Kendetegn
Sort jordbi er en mellemstor jordbi, som kan ligne en lille honningbi, men den er mørkere og har tætte grå eller sorte hår på den øverste del af kroppen.
Føde
Jordbier lever som fx honningbierne af pollen. Rederne fyldes også med pollen, som larverne lever af i løbet af sommeren. Larven overvintrer vinter i en puppe i reden, hvorefter den om foråret kommer frem som en voksen jordbi og begynder at samle pollen fra blomstrende urter, buske og træer.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om sort natskygge
- Fakta:
- Voksesteder: Åbne land, kyst
- 30-80 cm høj
- Enårig
- Spredes med frø
- Blomstrer i juli-oktober
- Frugt: Sorte bær med mange frø
- Vidste du det?:
Alle arter i natskyggefamilien er giftige. Udover Sort natskygge findes også Bittersød natskygge. Unge planter med grønne frugter indeholder mere giftstof end ældre planter med sorte bær. Husdyr og mennesker forgiftes af og til af natskygge. Ved forgiftning skal man straks søge læge.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Solanum nigrum
Engelsk navn: Black nightshade
Tysk navn:Schwarzer Nachtschatten
Svensk navn: Natskatta
Norsk navn:Svartsøtvier
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Natskyggeordenen
Familie: Natskyggefamilien
Sort natskygge er en mellemstor plante med en 30-60 cm høj, opret stængel. Planten kendes især på sine store sorte bær. Planten vokser bl.a. på frugtbar agerjord i hele landet, og ses også mellem opskyllet tang på strandbredder.
Blade, blomster og frugter
Bladene er ægformede med hel eller rundtandet rand. Begge bladsider er svagt hårede. Blomsterne sidder i nikkende halvskærme. De har fem hvide kronblade, som er sammenvoksede, og i midten er der en søjle af gule støvdrager. Blomsterne minder om kartoffelplantens blomster. Bærrene er kuglerunde og skinnende sorte, når de er modne.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om sort skovsnegl
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Længde: Længde: Max 12 cm
- Parringstid: August-oktober
- Max levealder: 1 år
- Vidste du det?:
Sorte skovsnegle er som alle andre snegle både han og hun. Når to snegle har befrugtet hinanden, kan de begge lægge æg. De sorte skovsnegle dør om efteråret, men æggene klækkes næste forår. Ungerne er hvide, inden de bliver sorte.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Arion ater
Engelsk navn: Great Black Slug
Tysk navn: Schwarze Wegsscnecke
Svensk navn: Svart skogssnigel
Norsk navn:Svartskogsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Skovsnegle
Sort skovsnegl er almindelig udbredt i hele Danmark. Den findes i skove, i haver og på marker. Man ser flest sorte skovsnegle i fugtigt og lunt vejr - især om morgenen og om aftenen, hvor luftfugtigheden er størst. Når det er varmt og tørt, gemmer skovsneglene sig mellen visne blade eller på steder hvor der er skygge.
Kendetegn
Sort skovsnegl er let at kende på grund af sin farve og den lange krop. Den kan ikke forveksles med andre snegle uden hus.
Føde
Sort skovsnegl spiser både grønne planter, døde plantedele og svampe. Den spiser også døde dyr.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om sort stork
- Fakta:
- Levesteder: Løvskov
- Vingefang: 185-205 cm
- Længde: 97 cm
- Vægt: 3.000 g
- Kuldstørrelse: 3-5 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 35-36 dage
- Ungetid: 63-71 dage
- Vidste du det?:
Sort stork bygger store reder i høje træer og lægger typisk 3-5 æg, som ruges i omkring en måned. I Danmark yngler den fåtalligt efter en stor nedgang fra ca. 150 par i 1800-tallet til næsten udryddelse midt i 1900-tallet, men bestanden er nu på vej op. I dag er der i Danmark omkring 10-20 ynglende par.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Ciconia nigra
Engelsk navn: Black stork
Tysk navn: Schwartzstorch
Svensk navn: Svart stork
Norsk navn:Svartstork
Klasse: Fugle
Orden: Storkefugle
Familie:Storkefamilien
Sort stork er nært beslægtet med den hvide stork, men den er mindre og lever i skove, hvor den bygger rede i gamle, høje løvtræer. Sort stork er en sky fugl i modsætning til den hvide stork.
Kendetegn
Sort stork har en slank krop med fuldstændig sort overside, der skinner grønligt eller violet i solen, mens undersiden er lysere. Voksne fugle har røde ben og rødt næb. Ungfugle mangler den metalliske glans og har grågrønne ben.
Føde
Sort stork lever mest af fisk, frøer, insekter, småpattedyr, som den fanger ved at vade i lavt vand eller stikke næbbet ned i mudder.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om sortand
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 70-90 cm
- Længde: 44-54 cm
- Vægt (han): 1300-1450 g
- Vægt (hun): 1200-1300 g
- Maks. levealder: 16 år
- Kuldstørrelse: 6-8 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 30-31 dage
- Ungetid: 45-50 dage
- Vidste du det?:
I Danmark optræder sortænderne især i store antal om vinteren, men de findes dog også i landet om sommeren, hvor sortænderne bl.a. fælder deres fjer i store flokke i Vadehavet i juni-august. Ænderne yngler dog ikke i Danmark, men længere nordpå i fjelde og tundraområder.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Melanitta nigra
Engelsk navn: Common Scoter
Tysk navn:Trauerente
Svensk navn: Sjöorre
Norsk navn:Svartand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
Sortanden er en meget almindeligt træk- og vintergæst i september-maj. Omkring en halv million sortænder overvintrer i danske farvande - især i Kattegat og i Vadehavet. Ænderne lever langs kysterne eller ude på havet, hvor der højst er 20 meter dybt. Ænderne foretrækker ofte havområder med lavvandede sandbunker, hvor de dykker efter føde.
Kendetegn
Sortanden er som navnet siger sort. Hunnen er dog mørkebrun med lyse kinder og hals samt mørk kalot og brunt næb. Hannens næb er sort med en tydelig trekantet, gul plet foran en pukkel øverst på næbbet. Sortænder optræder normalt i meget store flokke på over 1.000 fugle.
Føde
Sortænder lever mest af muslinger, krebsdyr, snegle og orme.