Latinsk navn:Calidris maritima
Engelsk navn: Purple Sandpiper
Tysk navn:Meerstrandläufer
Svensk navn: Skärsnäppa
Norsk navn:Fjæreplytt
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Den sortgrå ryle ses i Danmark som trækfugl nordfra på både forårs- og efterårstræk. Mange sortgrå ryler bliver i Danmark om vinteren, mens andre trækker videre sydpå

Grønlandsk navn:Saarfaarsuk
Latinsk navn: Calidris maritima
Engelsk navn: Purple Sandpiper
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Sortgrå ryle er en ret almindelig ynglefugl i V-Grønland mod nord til Qaanaaq. Fuglen yngler også i Ø-Grønland mod nord til Germania Land, dog mere fåtalligt. I yngletiden optræder rylen på fugtige fjeldheder og tundraer nær kysten.

Kendetegn
Sortgrå ryle har et svagt nedadbuet næb og ret korte, orangegule ben. I sommerdragten er oversiden sortgrå med orange- eller gulbrune pletter, mens undersiden er brunplettet. Om vinteren er rylen helt mørk sortgrå med lys bug.

Føde
Rylen lever af frø og bær samt forskellige smådyr som insekter, snegle, orme og krebsdyr. Rylen finder ofte sin føde i tidevandszonen.

Latinsk navn: Tringa erythropus
Engelsk navn: Spotted redshank
Tysk navn: Dunkler Wasserläufer
Svensk navn: Svartsnäppa
Norsk navn: Sotsnipe
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Sortkliren er almindelig som trækfugl i Danmark. Den kan ses på træk i april-maj, hvor fuglene også fælder deres fjer, og igen i juni-november. Fuglen lever på lavvandede vadeflader langs kysterne. Rigtig mange fugle raster desuden i Vadehavet. Sortkliren yngler ikke i Danmark, men nordpå i andre skandinaviske lande samt Rusland og Sibirien.

Kendetegn
I yngledragten er sortkliren helt sort med hvidlige pletter på oversiden samt hvid gump og hale. Om vinteren er fuglen mere lysegrå med hvid underside. Sortkliren har rødlige ben og et spinkelt, langt rødt og sort næb.

Føde
Sortkliren er en svømmefugl, der lever af vandinsekter, krebsdyr, bløddyr, orme, frøer, haletudser og småfisk, som den finder på lavt vand eller i mudderbunden.

Latinsk navn: Nicrophorus vespilloides
Engelsk navn: Sexton Beetle, Burying Beetle
Tysk navn: Schwarzhörniger Totengräber
Svensk navn: Svartklubbig dödgrävere
Norsk navn: Åtselgraver
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Ådselbiller

Sortkøllet ådselgraver er almindelig og udbredt i det meste af Danmark. Billen lever både i skove og på enge og marker i det åbne land. Ådselbiller findes på steder med døde dyr som småfugle, frøer og mus, og billerne medvirker til at omsætte døde dyr i naturen hurtigt. Sortkøllet ådselgraver kan lugte døde dyr på lang afstand.

Kendetegn
Sortkøllet ådselgraver er en stor og kraftig ådselbille. Billen er sort, og dækvingerne er sorte med takkede, orangerøde bånd. Antennerne er sorte og kølleformede. 

Føde
Ådselbiller lever især af ådsler, men æder også fluer, larver og andre små insekter.

Latinsk navn: Periparus ater
Engelsk navn: Coal Tit
Tysk navn: Tannenmeise
Svensk navn: Svartmes
Norsk navn:Svartmeis
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Mejser

Sortmejsen er en meget lille og buttet mejse. Den er en meget almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den foretrækker at leve i granskovene. De fleste ynglende sortmejser lever her hele året, men om vinteren kommer mange sortmejser nordfra til Danmark, hvor de overvintrer.

Kendetegn
Sortmejsen kendes på sin sorte hætte og den hvide nakkeplet samt den grå ryg.

Føde
Sortmejserne færdes på grund af deres meget ringe størrelse på de yderste grene i grantræerne, hvor større fugle ikke kan opholde sig. Om sommeren spiser de insekter og smådyr, og om vinteren er føden mest frø og nødder.

Latinsk navn: Dryocopus matius
Engelsk navn: Black woodpecker
Tysk navn: Schwartzspecht
Svensk navn: Spillkråka
Norsk navn:Svartspett
Klasse: Fugle Orden: Spættefugle Familie: Spætter

Sortspætten er udbredt i store dele af Europa, men den har kun ynglet i Danmark i omkring 50 år. De danske sortspætter lever året rundt inden for et meget lille område. Der er flest sortspætter i Midt- og Nordjylland.

Kendetegn
Sortspætten er den største af vore spættearter. Dens fjerdragt er helt sort, bortset fra hannens røde isse og hunnens røde nakke. Næbbet er lyst.

Føde
Sortspætten lever især af myrer, som den finder med sit lange næb i myretuer i nåleskoven. Man kan ofte se, hvordan sortspætten har lavet store huller i myretuerne for at få fat i myrerne.

Grønlandsk navn: Palugaq uppingasoq
Latinsk navn: Sympistis zetterstedtii
Engelsk navn: Owlet Moth
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Uglefamilien

Sortugle er en natsommerfugl. Den findes i det meste af Grønland.

Kendetegn
Ugler er en familie af kraftige natsværmere. De har tyk forkrop, ret korte vinger og kan oftest kendes på forvingens to vingemærker. Vingerne holdes taglagt oven på hinanden i hvile. Sortuglen er grålig-sort-brun mønstret og godt kamufleret på klippeflader.

Føde
Larvens foderplante er fjeldsimmer, og larven lever i og af blomster af både kirtel-fjeldsimmer og grønlandsk fjeldsimmer.

Latinsk navn:Schoenoplectus lacustris
Engelsk navn: Lakeshore bulrus
Tysk navn: Gewönliche Teichbinse
Svensk navn:Säv
Klasse:Enkimbladede
Orden:Halvgræsordenen
Familie:halvgræsfamilien

Søkogleaks er en højtvoksende sumpplante, der formerer sig hurtigt i næringsrige danske søer og vandløb. Den kan nå en højde på op til 3,5 meter og danne tætte bestande. I Danmark vokser den i næringsbelastede områder. Søkogleaks kan fortrænge vandplanter og skade biodiversiteten i søer.

Blade, blomster og frugter
Søkogleaks har trekantede, stive stængler med rødbrune aks ved toppen. Planten trives i forurenede, iltfattige vandmiljøer som grøfter og lavvandede søkanter, hvor den hurtigt spreder sig ved udløbere. Søkogleaks breder sig hurtigt, og i nogle tilfælde er det gunstigt, fordi den filtrerer vandet og optager meget forfor og nitrat. Men i andre tilfælde må man bekæmpe planten, så den ikke fortrænger den oprindelige vegetation.

Latinsk navn:Metridium senile
Engelsk navn: Sea anemone
Tysk navn: Seeanemone
Svensk navn: Havsnejlika
Norsk navn:Sjørose
Klasse:Koraldyr
Orden: Søanemoner
Familie: Metridiidae

Almindelig søanemone eller sønellike findes i alle de danske farvande, dog kun i den vestlige del af Østersøen. Dyret lever ofte på alger, sten, muslingeskaller, moler eller høfder. 

Kendetegn
Søanemoner har en stok- eller rørformet krop med en bred fodskive og en mundskive besat med talrige tynde og korte fangarme. Arten varierer i farve fra hvidlig over rosa og gulbrun. Fangarmene er lysere end resten af dyret.

Føde
Almindelig søanemone lever af smådyr, en-cellede småorganismer og dyreplankton. Søanemoner lammer deres bytte med gift fra fangarmenes nældeceller.

Latinsk navn: Alle alle
Engelsk navn:Little Auk; Dovekie
Tysk navn: Krabbentaucher
Svensk navn: Alkekung
Norsk navn: Alkekonge
Klasse:Fugle Orden:Mågevadefugle Familie: Alkefugle

Søkongen er verdens mindste alkefugl og også en af de talrigeste havfugle i verden. Hovedudbredelsen er i de arktiske områder i nordvestgrønland, men mange søkonger overvintrer længere mod syd, bl.a. i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Mange søkonger blæser ind på den jyske vestkyst, når det stormer fra vest.

Kendetegn
I yngledragt er søkongens overside, hoved, hals og øverste del af brystet sort, mens resten af undersiden er hvid. I vinterdragt er halsen, struben og brystet hvidt. Søkongen er den mindste af alkefuglene og kan kendes på det meget korte, kegleformede næb.

Føde
Søkongens føde består af småfisk og krebsdyr.

Grønlandsk navn: Appaliarsuk
Latinsk navn: Alle alle
Engelsk navn: Little Auk; Dovekie
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie:Alkefugle

Søkonge er en højarktisk art, der yngler i kæmpekolonier i Qaanaaq-området og ved mundingen af Scoresbysund. Derudover findes der små kolonier af søkonger ved bl.a. Nuuk, Upernavik og Disko Bugt. Der yngler flere millioner par søkonger i Grønland hvert år.

Kendetegn
I yngledragt er søkongens overside, hoved, hals og øverste del af brystet sort, mens resten af undersiden er hvid. I vinterdragt er halsen, struben og brystet hvidt. Søkongen er den mindste af alkefuglene og kan kendes på det meget korte, kegleformede næb.

Føde
Søkongens føde består af småfisk og krebsdyr.

Latinsk navn:Palmaria palmata
Engelsk navn: Dulse, Dilsk
Grønlandsk navn: Aappilattut
Gruppe:Alger
Klasse:Rødalger

Søl er en rødalge, som har et højt indhold af proteiner, vitaminer og mineraler. Den kan tørres og spises som snack. Søl vokser i tidevandszonen og den øverste del af den altid vanddækkede zone. Planten vokser på store sten og bladtang. Søl  dyrkes flere steder i Danmark på liner, der er lagt ud i havet.

Kendetegn
Algens løv er rødt, bladformet og sammensat af flere bladgenerationer, idet nye blade dannes fra randen af de gamle blade. Algen sidder fasthæftet med en hæfteskive.

Latinsk navn: Ardea alba 
Engelsk navn:Great egret 
Tysk navn: Silberreiher
Svensk navn: Ägretthäger
Norsk navn: Egretthegre
Klasse: Fugle Orden: Storkefugle Familie: Hejrer

Sølvhejrene, som vi ser i Danmark, er i mange tilfælde trækfugle fra Østeuropa og Baltikum. De lever parvis eller i kolonier og ofte sammen med fiskehejrer. Klimaforandringerne har medført, at sølvhejren nu er ved at etablere sig i Danmark.

Kendetegn
Sølvhejren er på størrelse med fiskehejren, men har en helt hvid fjerdragt. Næbbet er mørkt i yngleperioden, men gult resten af året. Den har meget lange ben, der i flugten stikker langt uden for halefjerene.

Føde
Sølvhejren æder mange fisk og insekter, og i tørre perioder tager den også mindre pattedyr, firben, bløddyr og fugleunger. Den står ofte stille på lavt vand og vente på bytte.

Latinsk navn: Larus argentatus
Engelsk navn: Herring gull
Tysk navn: Silbermöwe
Svensk navn: Gråtrut
Norsk navn:Gråmåke
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie:Mågefugle

Sølvmågen lever i kolonier og yngler på øer og holme ved lavvandede kyster samt i fjorde. Der findes dog enkelte kolonier inde i landet. Om vinteren trækker en stor mængde sølvmåger til Danmark, og man har beregnet, at  der overvinter omkring 500.000 sølvmåger i Danmark.

Kendetegn
Sølvmågen kendes især på sin størrelse, det kraftige gule næb med en rød plet, den sølvgrå ryg, de små, gule øjne og de lyse, kødfarvede ben. 

Føde
Sølvmågen er stort set altædende, og føden består mest af fisk, smådyr, plantedele, fugle, ådsler og affald.

Grønlandsk navn: Qiioqi
Latinsk navn:Larus argentatus
Engelsk navn:Herring Gull
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie:Måger

Om sommeren er sølvmåge gæst ved de grønlandske kyster. Den træffes hyppigst i V-Grønland. Sølvmågen yngler desuden i SV-Grønland nordover til Maniitsoq, dog kun meget fåtalligt.

Kendetegn
Sølvmågen er en stor, hvid måge med lysegrå overside og sorte vingespidser. Benene er grålige eller lyserøde, og næbbet er gult med en rød plet. Hannerne er normalt størst.

Føde
Sølvmågens føde består af fisk, orme, krebsdyr, plantedele, fugle og deres unger samt ådsler og affald. Mågen er stort set altædende.

Latinsk navn: Potentilla argentea
Engelsk navn: Silver cinquefoil
Tysk navn: Silber-Fingerkraut
Svensk navn: Femfingerört
Norsk navn: Sølvmure
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie:Rosenfamilien

Sølvpotentil er en flerårig, opret urt med 5-fingrede blade og gule blomster. Planten vokser almindeligt overal i Danmarkt. Den trives godt på en tør, veldrænet og kalkholdig jord med et lavt næringsindhold. Derfor ses den ofte på tørre marker, og bakker.

Blade, blomster og frugter
Ved jordoverfladen danner planten en bladroset. Stænglerne er rødlige og dækket af et hårlag. Bladunderside og blomsterbæger er dækket af et sølvhvidt filtret hårlag. Frugterne er gule nødder, som sidder på den tørre blomsterbund.

Latinsk navn: Echinocardium cordatum
Engelsk navn: Sea potato, Heart urchin
Tysk navn:Kleiner Herzigel
Svensk navn:Hjärtsjöborre
Norsk navn: Sandsjømus
Klasse: Søpindsvin
Orden: Spatangoida
Familie: Loveniidae

Almindelig sømus lever nedgravet i sand- eller mudderbunden i en lille slimklædt hule. Arten findes fra Nordsøen til Bæltehavet og den nordlige del af Øresund.

Kendetegn
Sømusen er et søpindsvin, men det er ikke helt rundt som søpindsvinet. Den er nærmest hjerteformet og har en tilspidset bagende. Sømusen indsamler bundmateriale med sine sugefødder og fører det til sin tandløse mund på undersiden. En levende sømus har en hvid skal med små, grågule pigge. Skaller af sømus, som skyller i land, har sjældent pigge.

Føde
Sømus lever af partikler fra mudderet på bunden.

Latinsk navn: Echinus esculentus
Engelsk navn: Edible sea urchin
Tysk navn: Seeigel
Svensk navn: Sjöborrar
Norsk navn:Sjøpiggsvin
Klasse: Søpindsvin
Orden: Echinoida
Familie: Echinidae

Stort søpindsvin lever på 10-40 meters dybde, især på alger og hård bund. Dyret findes i de danske farvande fra Nordsøen til Kattegat og nordlige Øresund.

Kendetegn
Arten er et af de regulære søpindsvin. Regulære søpindsvin er symmetriske med et veludviklet tandapparat, kraftige pigge samt gat og kønsåbninger i toppen. Stort søpindsvin er næsten kugleformet og rød med hvide ledknuder og rødlige pigge.

Føde
Stort søpindsvin er altædende og lever bl.a. af alger, rurer, bladtang og sækdyr.

Latinsk navn: Ulva lactuca
Engelsk navn: Sea Lettuce
Voksested: Hav
Gruppe: Alger
Klasse: Grønalger

Søsalat er en meget almindelig grønalge i danske farvande. Den vokser på lavt vand og ofte tæt på kysten. De grønne blade sidder ofte fast på sten og er meget hårdføre over for udtørring og forurening. Søsalat vokser godt hvor der er mange næringsstoffer i vandet, fx nær kloakudløb. Søsalat kan, til forskel fra de fleste andre havalger, også vokse frit svømmende i havet. Søsalat dyrkes og høstes i Danmark, og da algen kan fordoble sin vækst på få dage, kan den dække meget store områder på kort tid. Høst af søsalat kan modvirke iltsvind.

Kendetegn
Bladene minder om salatblade og består af et lag celler, der danner et kruset, foldet blad, der ofte er ca. 20 cm langt, men kan blive meget større. Farven på den friske fjordsalat er lysegrøn eller blågrøn..

Latinsk navn: Asterias rubens
Engelsk navn: Common seastar
Tysk navn: Seesterne
Svensk navn: Sjöstjärnor
Norsk navn:Sjøstjerner
Klasse: Søstjerner
Orden: Forcipulatida
Familie: Asteriidae

Almindelig søstjerne lever fra lavvandslinien ned til ca. 200 meters dybde på alle bundtyper. Arten er udbredt fra Nordsøen til Østersøen omkring Bornholm og findes ofte opskyllet på stranden. 

Kendetegn
Søstjernen har en flad kropskive og 5 arme med sugefødder på undersiden en mund midt på undersiden. Kønsåbninger og gat er placeret på oversiden af kropskiven. Farven varierer fra mørkviolet over blålig og rødbrun til gullig-orange. Undersiden er lys. Almindelig søstjerne er besat med små pigge.

Føde
Almindelig søstjerne lever især af blåmuslinger samt snegle, krabber, børsteorme, søpindsvin, andre søstjerner, ådsler og fisk fanget i garn.