Grønlandsk navn: Eqalussuup nulia
Latinsk navn: Bathyraja spinicauda
Engelsk navn: Spinetail ray
Klasse: Fisk
Orden: Rokker
Familie:Rajidae

Tornhalet rokke er udbredt fra Labrador og flodudmundingen af St. Lawrence til Davis Strædet, det sydlige Grønland, Island, det østlige Norskehav og Barentshavet. Den er en bundfisk, som lever på 140-900 m’s dybde.

Kendetegn
Tornhalet rokke har en flad, rhombeformet kropsskive med store, afrundede brystfinner. Oversiden er grå og ru, fordi den er besat af små torne. Undersiden er hvid med grå pletter. Rokken kan desuden kendes på, at den har en række af 20-26 torne på oversiden af halen.

Føde
Rokkens føde består af krebsdyr og fisk som fx tærbe og lodde.

Latinsk navn: Linaria cannabina
Engelsk navn:Common linnet
Tysk navn: Hänfling
Svensk navn: Hämpling
Norsk navn: Tornirisk
Klasse: Fugle Orden:Spurvefugle Familie:Finker

Tornirisken bygger rede i en busk eller et træ. Æggene udruges af hunnen, der af og til fodres af hannen, mens hun ruger.

Kendetegn
Tornirisken er lidt mindre end gråspurven. Den kendes på sin rødbrune ryg og hvide kanter på vingerne. Hannen har to røde brystpletter samt en rød pande.

Føde
Tornirisken lever af frø, som den både finder på jorden og i frøstande. Desuden tager den insekter i forsommeren, men generelt indtager den mindre animalsk føde end de fleste andre finker.

Latinsk navn: Sylvia communis
Engelsk navn: Whirethroat
Tysk navn: Dorngradmücke
Svensk navn:Törnsångare
Norsk navn:Tornsanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Tornsangeren er en meget almindelig ynglefugl og trækgæst i hele landet. Den lever i det åbne land med spredte buske og træer, høje urter, krat, markhegn, skovbryn, i lysninger i skove, klitter, åbne haver, på overdrev og agerland. Tornsangeren er en trækfugl, der ankommer i maj og trækker retur i august-september. 

Kendetegn
Tornsangeren er en lille og slank sanger. Hannen har rødbrune-rustbrune vinger, brun ryg, lang, gråbrun hale, gråt hoved, hvid strube og hvid øjenring. Hunnen har brunt hoved og lys øjenring. Tornsangeren rejser issefjerene under sangen, og hvis den bliver ophidset.

Føde
Fuglen lever af insekter, edderkopper og andre smådyr. Om efteråret æder den også bær.

Latinsk navn: Picromerus bidens
Engelsk navn: Spike Shouldered Stink Bug
Tysk navn: Zweizähnige Dornwanze
Svensk navn: Spetsrovbärfis
Norsk navn:Taggbreitege
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Bredtæger

Torntægen findes spredt i det meste af landet på fugtige steder, fx ved moser eller enge med mange urter eller anden lav vegetation, som tægen kan opholde sig i. De voksne torntæger kan ses juli-oktober.

Kendetegn
Torntægen er en brun bredtæge med lange, rødbrune følehorn og ben samt en lang sugesnabel på hovedet. På forkroppen har tægen to mindre røde pletter samt de karakteristiske torne, der stikker ud til hver sin side. Hunnen er større end hannen.

Føde
Torntægens føde består af andre insekter og larver, som den udsuger med sugesnablen. Nymferne er også rovdyr.

Grønlandsk navn: Kanajoq kapinartulik
Latinsk navn:Icelus bicornis
Engelsk navn:Twohorn Sculpin
Klasse: Fisk
Orden:Ulkefisk
Familie: Ulke

Tornulk er en arktisk og nordatlantisk art, der er udbredt fra Berings Stræde til Newfoundland, ved Island og de fleste grønlandske kyster samt fra Barentshavet og ned langs den norske vestkyst til Skagerrak. Tornulk er en bundfisk, der lever på indtil 560 meters dybde.

Kendetegn
Almindelig tornulk kan kendes på, at den øverste pig forrest på gællelåget har to spidser, der peger opad. Desuden har den en høj forkrop og højt hoved samt to rækker torne langs siden og én ved basis af rygfinnen.

Føde
Tornulkens føde består af bunddyr som krebsdyr, børsteorme og småfisk.

Latinsk navn: Gadus morhua
Engelsk navn: Cod
Tysk navn:Dorsch
Svensk navn: Torsk
Norsk navn:torsk
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Torsk

Torsken er meget almindelig i de danske farvande og fjorde. Generelt lever torsk i stimer nær bunden fra ret lavt vand og ned til ca. 600 meters dybde. Fiskene kan dog også leve pelagisk, altså i de frie vandmasser. Torsken er en meget populær spisefisk.

Kendetegn
Torsken har en kraftig skægtråd på hagen, som hjælper fisken med at finde føde på bunden, tre rygfinner og to gatfinner. Farven varierer alt efter omgivelserne, men torsken har dog normalt mørke prikker, lys sidelinie og lysere bug. Munden er stor og med overbid.

Føde
De mindre torsk lever af krebsdyr og orme, hvorimod de større torsk især tager fisk.

Grønlandsk navn: Saarullik
Latinsk navn: Gadus morhua
Engelsk navn:Atlantic Cod; Cod
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie:Torsk

Almindelig torsk lever i fjorde, ved kysten samt på banker syd for Disko i V-Grønland og ved Tasiilaq på østkysten. Torsk lever normalt i stimer ud til 600 meters dybde nær bunden eller pelagisk i de frie vandmasser. Torsken er en meget populær og værdifuld spisefisk.

Kendetegn
Torsk har en kraftig skægtråd på hagen, tre rygfinner og to gatfinner. Farven varierer alt efter omgivelserne, men torsken har dog normalt mørke prikker, lys sidelinje og lysere bug. Munden er stor med overbid.

Føde
Føden består af fisk, krebsdyr og orme, som torsken ofte finder på bunden ved hjælp af skægtråden.

Latinsk navn: Crepidula fornicata
Engelsk navn: Slipper limpet
Tysk navn: Pantofffelschnecke
Svensk navn:Ostronpest
Norsk navn:Tøffelsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Mesogastropoda
Familie: Calyptraeidae

Tøffelsneglen er indslæbt til Europa og Danmark fra Nordamerika. Her i landet findes sneglen især i den vestlige del af Limfjorden samt mindre almindeligt i den østlige Limfjord, ved den jyske vestkyst og i den nordlige del af Kattegat. Tøffelsneglen sidder ofte på sten og østers, og de danner tit kæder af flere snegle oven på hinanden.

Kendetegn
Tøffelsneglens skal er skæv hueformet og muslingeagtig med en brun og hvidlig overside. Skalåbningen dækkes halvt af en tynd, hvid skillevæg.

Føde
Sneglen lever af plankton, som den filtrerer fra vandet. Dermed kan tøffelsneglen være en alvorlig næringskonkurrent til fx østers, der også lever af at filtrere vandet for plankton.

Latinsk navn: Acanthocinus aedilis
Engelsk navn: Timberman
Tysk navn: Zimmermannsbock
Svensk navn: Större timmerman
Norsk navn:Tømmermann
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Træbukke

Tømmermand er ikke et særligt udbredt insekt i Danmark, fordi den kun lever, hvor der er fyrretræer og kun lægger æg i træer, der er gået ud. Der findes flest tømmermænd i Nord- og Vestjylland samt på Nordsjælland og på Bornholm.

Kendetegn
Tømmermandens antenner er for hannens vedkommende 3-5 gange længere end kroppen, og hunnens antenner 1,5-2 gange længere.

Føde
Tømmermandens larve lever af fyrretræets ved, som den graver gange i. Da den ikke angriber levende træer, betragtes den ikke som et egentligt skadedyr. De voksne tømmermænd lever sandsynligvis af saft fra træerne.

Latinsk navn: Grus grus
Engelsk navn: Crane 
Tysk navn: Kranich 
Svensk navn:Trana 
Norsk navn: Trane
Klasse: Fugle Orden: Tranefugle Familie: Traner

Tranen er en er normalt en trækfugl, der på sin vej mod sydlige himmelstrøg passerer Danmark i marts og igen i september. Det stadig varmere klima har fået flere traner til at overvintre i Danmark, så man nu kan se traner hele året. Tranerne samles om dagen på marker, hvor de søger føde, men ved solnedgang flyver de til vådområder, hvor de overnatter. Der er nu omkring 1.000 ynglende tranepar i Danmark.

Kendetegn
Tranens fjerdragt er grålig. Den lange hals er sort foran med et hvidt bånd bagpå hele vejen op til øjet. Tranen har desuden en rød isse. Vingerne er grå som resten af fjerdragten, dog med sorte svingfjer. Tranen flyver med strakt hals og ben. Under trækket flyver tranerne ofte i V-formation.

Føde
Traner lever hovedsageligt planteføde såsom bær, korn og frø. De tager dog i mindre grad også insekter og andre smådyr. 

Latinsk navn: Certhia familiaris
Engelsk navn: Treecreeper
Tysk navn:Waldbaumläufer
Svensk navn: Trädkrypare
Norsk navn: Trekryper
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Træløbere

Træløberen er en lille fugl, der lige som spætter og spætmejse klatrer i træer på jagt efter insekter. Træløberen træffes i Danmark hele året, hvor den især lever i områder med gamle løvtræer. Træløberen bygger ofte sin rede i et hul bag et stykke løst bark eller i revner i træerne.

Kendetegn
Træløberen kendes især fra spætter på grund af sin størrelse, det tynde, buede næb og de brun/hvide farver.

Føde
Træløberen lever især af insekter og edderkopper, som den finder på træstammer, men om vinteren spiser den også mange frø.

Latinsk navn: Lychnis flos-cuculi
Engelsk navn: Ragged robin
Tysk navn: Kuckus-Lichtnelke
Svensk navn:Gökblomster
Norsk navn: Hanekam
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Trævlekrone er en temmelig almindelig urt i Jylland, men den findes kun spredt i resten landet. Planten vokser i kær, langs vandløb og på fugtige enge. Trævlekrone har været i stor tilbagegang på grund af opdyrkning og afvanding af enge i det danske landskab.

Blade og stængel
Stængelbladene er smalle og lancetformede. De sidder parvis modsatte overfor hinanden. Stænglerne er oprette og hårede.

Blomster og frugter
Trævlekrone er opkaldt efter plantens fligede og trævlede kronblade. Blomsterne er lyserøde og sidder i små kvaste i en top. Derudover har blomsterne honning og bestøves af bier, fluer og sommerfugle. Frugterne er kapsler med frø. Kapslerne åbner sig, så frøene drysser ud, når vinden rusker i planten.

Latinsk navn: Cerastium cerastoides
Engelsk navn: Mountain chickweed
Tysk navn: Dreigriffeliges Hornkraut
Svensk navn:Lapparv
Norsk navn:Brearve
Klasse: Tokimbladede
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Latinsk navn: Typhaeus typhoeus
Engelsk navn: Minotaur Beetle
Tysk navn:Stierkäfer
Svensk navn: Minotaurbille
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Skarnbasser

Trehornet skarnbasse er sjælden og findes kun få steder i Jylland. Den lever på sandede heder, lyngbakker, overdrev og i klitter. Billerne graver dybe gange i sandet, hvor de æder. Hunnen lægger også æg i gangene.

Kendetegn
Trehornet skarnbasse er en stor og blank sort bille med længdestribede dækvinger. Hannen har tre lange, fremadrettede horn forrest på forkroppen. Hunnen har en tværliste midt på forkroppen og to små spidser i stedet for horn.

Føde
Både de voksne biller og larverne æder gødning fra får, harer, rådyr og krondyr.

Grønlandsk navn: Kakilisak
Latinsk navn: Gasterosteus aculeatus
Engelsk navn: Three-spined Stickleback
Klasse: Fisk
Orden:Hundestejle
Familie:Hundestejle

Trepigget hundestejle er ret almindelig, og den forekommer i V- og Ø-Grønland mod nord til Upernavik og Scoresbysund. Fisken optræder både i salt- og brakvand langs kysterne og i ferskvandssøer og vandløb. Nogle bestande lever hele livet i ferskvand, mens andre kun yngler i ferskvand.

Kendetegn
Trepigget hundestejle har som regel tre pigge foran rygfinnen samt en pig på bugen. Fisken er desuden dækket af benplader og er grønlig med sølvskinnende bug. I yngletiden bliver hannens bug dog rød eller blå.

Føde
Hundestejler lever af dafnier, vandinsekter, fiskeyngel, krebsdyr og fiskeæg.

Latinsk navn: Aythya fuligula
Engelsk navn: Tufted duck
Tysk navn: Reiherente
Svensk navn: Vigg
Norsk navn: Toppand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Troldanden ses hele året i Danmark som træk- og vintergæst. Troldænderne yngler i næringsrige søer og moser - gerne i kolonier med hættemåger. Generelt lever troldanden i flok i større søer, åer og ved lavvandede kyster.

Kendetegn
I yngletiden har hannen en lang nakketop. Fjerdragten er sort med hvide sider. Bugen er også hvid. Hunnen er mørkebrun med lysere sider og bug. Nakketoppen er mindre hos hunnen. Begge køn har hvidt vingespejl, gule øjne og blågråt næb med sort spids.

Føde
Troldanden lever i sær af muslinger, som den finder ved at dykke. Derudover tager anden også snegle, orme, vandinsekter samt frø fra vandplanter.

Latinsk navn:Juncus bufonius
Engelsk navn: Toad rush
Tysk navn: Kröten-Binse
Svensk navn: Vägtåg
Klasse: Enkimbladede
Orden:Sivordenen
Familie: Sivfamilien

Latinsk navn: Bellis perennis
Engelsk navn: Bellis
Tysk navn: Gänseblümchen
Svensk navn:Tusensköna
Norsk navn: Tusenfryd
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Bellis kaldes også Tusindfryd. Planten er meget almindelig på lysåbne steder med næringsrig jordbund, fx langs veje, i græsmarker og i græsplæner. Bellis er meget lavtvoksende og tåler derfor græsning af kreaturer og klipning af græsplæner bedre end mange andre blomstrende planter.

Blade, blomster og frugter
Planten bliver 10 til 15 cm høj og har karakteristiske hvide blomster med en gul skive i midten. Blomsterne sidder på små stilke, som udgår fra en roset af dråbeformede blade. Bellis har et trævlet rodnet, der danner udløbere.

Latinsk navn: Streptopelia decaocto
Engelsk navn: Collared Turtle-dove
Tysk navn:Türkentaube
Svensk navn: Turkduva
Norsk navn:Tyrkerdue
Klasse: Fugle Orden: Duefugle Familie: Duer

Tyrkerduen er knyttet til mennesker og lever i byer, villakvarterer, parker, haver, landsbyer og ved gårde. Den bygger reder i træer, buske eller på bygninger. Tyrkerduet er standfugle, og de fleste bliver i yngleområdet hele året.

Kendetegn
Tyrkerduen er en mindre, slank due med lang hale og smalle vinger. Den er lyst beigegrå på oversiden og sandfarvet på undersiden med svagt rosa bryst. Hovedet er grårosa. Duen har en karakteristisk smal, aflang, sort-hvid plet på halsens sider.

Føde
Tyrkerduer lever af frø og korn. Efterår og vinter søger duerne spildkorn i store flokke på høstede marker og ved kornsiloer. Tyrkerduen er også en hyppig gæst ved foderbrættet.

Latinsk navn:Vaccinium vitis-idea
Engelsk navn: Lingonberry, Cowberry
Tysk navn:Preisbeere
Svensk navn:Lingon
Gruppe:Buske 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Lyngordenen 
Familie: Lyngfamilien

Tyttebær er en dværgbusk, som har grønne blade om vinteren. Planten kan danne tætte bevoksninger, fordi den spredes med underjordiske udløbere. Tyttebær er mest almindelig i lyngheder og moser samt i nåletræsplantager. Findes mest almindeligt i Midt-, Vest- og Nordjylland.

Blade, blomster og frugter
De små blade er skinnende, mørkegrønne med en tydelig fure i midten og mørke prikker på undersiden. I maj –juni ser man de hvid-røde klokkeformede blomster. Sidst på sommeren er bærrene først hvide, senere modnes de og bliver røde. Frøene spredes i naturen af fugle.