Latinsk navn: Anguis fragilis
Engelsk navn: Slowworm
Tysk navn: Blindschleiche
Svensk navn: Kopparödla
Norsk navn:Stålorm
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Stålorme

FREDET

Stålormen er almindelig i hele Danmark, men den mangler på nogle småøer. Stålorme foretrækker at leve i fugtige omgivelser med både sol og skygge.

Kendetegn
En stålorm er faktisk en øgle uden ben. Den kendes fra slanger ved at have skæl over hele kroppen samt øjenlåg, så den kan lukke øjnene.Hannerne er som regel ensfarvede brunlige, mens hunnerne har en mørk stribe på ryggen. Stålormene er meget langsomme og stive i deres bevægelser.

Føde
Stålorme æder især snegle og regnorme. De kan tage insekter, men ofte er stålormene for langsom til at fange dem.

Latinsk navn: Ranatra linearis
Engelsk navn: Water stick insect
Tysk navn: Stabwanze
Svensk navn: Stavlik vattenskorpion
Norsk navn:Stavtege
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skorpiontæger

Stavtægen er almindelig udbredt i det meste af landet. Den lever i vandhuller eller damme med en kraftig plantevækst, som kan skjule den, når den er på udkig efter føde. Stavtægen er en god svømmer, der gerne bevæger sig ud på dybt vand. Den overvinter i vandet.

Kendetegn
Stavtægen har en meget tynd og langstrakt brungul krop. Den har et tyndt, spidst ånderør på 35 mm, fire vinger og seks ben, hvoraf de to forreste er gribeben. Stavtægen kaldes for "vandets vandrende pind."

Føde
Stavtægen fanger blandt andet bugsvømmere og skøjteløbere, som udsuges med sugesnablen.

Latinsk navn: Sturnus vulgaris
Engelsk navn: European starling, Starling
Tysk navn: Star
Svensk navn: Stare
Norsk navn:Stær
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Stære

Stæren er almindeligt forekommende i hele landet året rundt. Stæren lever både i det åbne land, på marker og enge samt i haver, byer og parker. Stærene yngler i huller i træer og mure samt i opsatte redekasser. Stærene både lever og yngler i flok. Hunnen dog ikke under rugningen.

Kendetegn
I yngledragten har stæren en sort, violet og blågrøn fjerdragt med et metallisk skær. På struben er fjerene længere og mere pjuskede. Næbbet er langt og gult. Om vinteren er stærens fjerdragt mindre skinnende, mere brunlig og med hvide pletter. Om vinteren er næbbet mørkt.

Føde
Stærens føde består af insekter, larver, orme, snegle, frø, korn, frugter og bær. Stæren finder især føden på græsplæner og enge.

Latinsk navn:Oenanthe oenanthe
Engelsk navn: Whetear
Tysk navn: Steinschmätzer
Svensk navn: Stenskvätta
Norsk navn:Steinskvett
Klasse: Fugle Orden:Spurvefugle Familie: Drosselfugle

Stenpikkeren foretrækker at leve i åbne landskaber med sten. I Danmark yngler den fx langs kysterne, i grusgrave eller områder med meget lidt vegetation. Mange stenpikkere nordfra raster i Danmark på vej til vinteropholdsstederne i Afrika syd for Sahara.

Kendetegn
Hannen har okkerfarvet strube og bryst og en bred, sort øjenstribe. Hunnen mangler den sorte øjenstribev og er lysere end hannen.

Føde
Stenpikkere lever især af insekter, som de fanger i luften. På jorden jager de biller, edderkopper, larver og snegle, og de æder især om efteråret også bær og frø, fordi der er færre insekter.

Grønlandsk navn: Kussak
Latinsk navn: Oenanthe oenanthe
Engelsk navn: Northern Wheatear
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie:Drosselfugle

Stenpikker eller digesmutte er en almindelig fugl i Grønland. Den yngler på vestkysten mod nord til Qaanaaq/Inglefield Land og på østkysten mod nord til Dove Bugt. Stenpikkeren ses normalt i indlandet i tiden fra april til august-oktober. Fuglen overvintrer i Afrika.

Kendetegn
Hannen har grå ryg og isse, sorte vinger og en bred, sort øjenstreg. Undersiden og struben er okkerfarvet. Hunnen er lysere, mere gråbrun og uden de markante, sorte aftegninger i ansigtet.

Føde
Stenpikkeren lever af insekter, larver og snegle samt bær og andre plantedele. Den fanger gerne insekter i luften.

Latinsk navn: Arenaria interpres
Engelsk navn: Turnstone
Tysk navn: Steinwälzer
Svensk navn:Roskarl
Norsk navn:Steinvender
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Stenvenderen er en sjælden ynglefugl i Danmark, men den er ret almindelig som trækgæst i april-maj og juli-september. Stenvendere ses normalt alene eller i småflokke ved kyster med sten og sand. Nogle få fugle overvintrer i Danmark ved isfri kyster.

Kendetegn
I yngletiden er stenvenderen rødbrun og broget med sort bryst, hvid bug og sort-hvidt hoved med en hvid plet på hver side af næbbet. Om vinteren er stenvenderen gråbrun med hvid underside og sort bryst. Fuglen har desuden et kort, sort næb og korte, orange ben.

Føde
Stenvenderens føde består af tanglopper, insekter, bløddyr samt fiskerester og ådsler. Stenvenderen har fået sit navn, fordi den finder føden ved at skubbe sten væk med næbbet.

Grønlandsk navn:Taliffak
Latinsk navn: Arenaria interpres
Engelsk navn:Ruddy Turnstone
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Stenvender er en almindelig ynglefugl i det højarktiske NØ- og N-Grønland. Derudover yngler fuglen også meget lokalt i V-Grønland på Disko. Fuglene ankommer til de grønlandske ynglesteder i maj og forlader dem til august. De overvintrer normalt i NV-Europa.

Kendetegn
I yngledragt er stenvenderen rødbrun og broget med sort bryst, hvid bug og sorthvidt hoved. Fuglen har desuden et kort, sort næb og korte, orange ben.

Føde
Stenvenderen æder tanglopper, insekter, bløddyr, fiskerester og ådsler. Den finder føden ved at skubbe sten væk med næbbet.

Engelsk navn: Mosquito
Tysk navn: Stechmücken
Svensk navn:Stickmüggor
Norsk navn: Stikkmyg
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie: Myg

Se skovmyg

Grønlandsk navn: Ippernaq
Latinsk navn: Aedes nigripes
Engelsk navn: Mosquito
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Stikmyg

Sortfodet stikmyg er den almindeligste stikmyg i Grønland. Arten findes i hele Grønland og er især talrig om forsommeren i stille, lunt vejr.

Kendetegn
Stikmyg er slanke myg med meget lange ben, skælklædte vingerande og vingeribber samt lang stikke- og sugesnabel. Hannen har buskede følehorn. Både larver og pupper er udstyret med ånderør og hænger ned fra vandoverfladen i stillestående ferskvand.

Føde
Voksne hunner suger både nektar og blod, mens hannerne kun suger nektar. Larverne filtrerer små partikler fra vandet ved hjælp af børster.

Grønlandsk navn:Ulloriaasaq napasoq
Latinsk navn:Stellaria longipes
Engelsk navn: Long-stalked Starwort
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Nellikeordenen
Familie:Nellikefamilien

Stilk-fladstjerne er en meget variabel art. Den vokser på tør bund og danner løse tuer. Planten er udbredt i hele Grønland.

Stængel og blade
Stænglerne er oprette med grønne til blågrønne blade. De er normalt lancet- eller ægformede.

Blomster
Blomsterne er hvide med fem dybt tvedelte kronblade. Fladstjernens frugt er en kapsel, der åbner sig med seks tænder.

Latinsk navn: Crassostrea gigas
Engelsk navn: Pacific oyster
Tysk navn:Pazifische Auster
Svensk navn: Japanskt jätteostron
Norsk navn: Stillehavsøsters
Klasse: Bløddyr
Orden: Pteroida
Familie: Østers

Stillehavsøsters er almindelige i Vadehavet, Limfjorden, Isefjorden og i Horsens Fjord. Normalt lever østersen på lavt vand ned til 20 meters dybde, hvor den danner rev, ved at flere østers sætter sig fast ovenpå hinanden. Stillehavsøsters kan også sætte sig fast på andre muslinger eller direkte på bunden.

Kendetegn
Stillehavsøstersen kan kendes fra den europæiske østers på, at skallerne er mere aflange. Stillehavsøsters har desuden kraftige, brune skaller, der varierer fra jævne til mere knoldede afhængigt af underlaget. På indersiden af skallerne har muslingen desuden et mørkt lukkemuskel-mærke. Overskallen er mindre end underskallen.

Føde
Østersen bruger sine gæller som en si og filtrerer planteplankton og andre mikroskopiske organismer fra vandet.

Latinsk navn: Carduelis carduelis
Engelsk navn: Goldfinch
Tysk navn: Stieglitz
Svensk navn: Steglits
Norsk navn:Stillits
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Stillitsen er meget almindelig i Danmark, både som ynglefugl og som vintergæst, der kommer nordfra. En del af de danske ynglende stillitser overvintrer i Sydeuropa. Stillitsen holder især til i småskove i nærheden af åbent land, hvor den kan finde føde på udyrkede arealer med tidsler og urter.

Kendetegn
Stillitsen er let at kende på sin meget spraglede fjerdragt, bl.a. det sorte, røde og hvide ansigt og de brede, gule vingebånd på de mørke vinger.

Føde
Stillitsen lever især af frø fra urter, tidsler og burreplanter. Den bruger sit korte, spidse næb ligesom et pincet til at trække frøene ud af frøkapslerne.

Latinsk navn: Geranium robertianum
Engelsk navn: Herb-Robert
Tysk navn:Ruprechtskraut
Svensk navn:Stinknäva
Norsk navn:Stankstorkenebb
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Storkenæbordenen
Familie: Storkenæbfamilien

Stinkende storkenæb findes især på fugtig og næringsrig jord i skove og krat. Stinkende storkenæb kendes på sin kvalme lugt, der har givet planten navn. Stinkende storkenæb er almindelig i løvskove og på strandbredder, især i den østlige del af Danmark.

Blade, blomster og frugter
Bladene er lysegrønne, delte i 3-5 flige. Stænglerne er mørkerøde og  hårede.Stinkende storkenæb blomstrer med rosenrøde blomster fra maj til september.

Hvad bruges stinkende storkenæb til?
I gamle dage blev stinkende storkenæb brugt til at holde utøj, fx lus borte. Planten er også blevet brugt til medicin.

Latinsk navn:Carex elata
Engelsk navn: Tufted sedge
Tysk navn:Steife Segge
Svensk navn: Bunkestarr
Norsk navn: Bunkestarr
Klasse: Enkimbladede
Orden:Halvgræsordenen
Familie:Halvgræsfamilien

Stiv star vokser i store, kraftige tuer, som har en tørveagtig sokkel af rødder og ophobet plantemateriale.

Blade, blomster og frugter
Stiv star har skarpt trekantede, ru stængler på 10-120 cm. Bladene er blågrønne på både for- og bagsiden og op til 6 mm brede. I løbet af vækstperioden vokser bladene ofte længere end stænglerne. Blomsterne sidder i smalle aks i maj-juni, hvor hunaksene bliver grønne og senere brunlige med frugthylstre. 

Grønlandsk navn:Kakillalik ulloriaasaq
Latinsk navn: Micranthes stellaris
Engelsk navn: Starry Saxifrage
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie:Stenbrækfamilien

Stjerne-stenbrækvokser i kildevæld, snelejer og langs bække.

Stængel og blade
Ved grunden har planten en bladroset af tandede og omvendt ægformede blade. Stænglerne er røde og hårede uden blade.

Blomster
Blomsterne er stjerneformede med nedadbøjede bægerblade og fem hvide kronblade, der hver har to gule pletter ved basis. Blomsterstanden er en grenet, fåblomstret kvast.

Latinsk navn: Spirodela polyrhiza
Engelsk navn: Greater duckweed
Tysk navn: Vielwurzelige Teichlinse
Svensk navn: Stor andemat
Norsk navn:Storandemat
Gruppe: Urter
Orden: Arumordenen
Familie: Arumfamilien

Stor andemad er en temmelig almindelig vand- og flydeplante, dog mere sjælden i Nordvestjylland. Planten vokser i næringsrige og stillestående søer og grøfter samt rolige vandløb.

Løvplader
Stor andemad har flydende løvplader, der er runde og ca. 4-6 mm brede. Løvpladerne hænger sammen i mindre skudsystemer og kan næsten dække en stor overflade fuldstændigt. På undersiden er løvpladerne rødbrune og har op til ca. 15 rodtråde.

Formering
Stor andemad breder sig ret effektivt ved skuddeling.

Latinsk navn:Ochlodes sylvanus
Engelsk navn: Large skipper
Tysk navn: Rostfarbiger Dickkopffalter
Svensk navn: Ängssmygare
Norsk navn: Engsmyger
Klasse: Insekter; Orden: Sommerfugle; Familie: Bredpander

Stor bredpande er almindelig udbredt i det meste af Danmark, hvor den ses flyvende fra juni til september. Det er Danmarks største bredpande. Den ses ofte på græsenge og i skovlysninger.

Kendetegn
Hunnen er lidt større end hannen. Vingefanget er 26-35 mm. Kroppen er tæt besat med gulbrune hår. Vingerne er okkerfarvede på oversiden og mere gullige på undersiden. Hannen har en lang mørk plet midt på forvingen. Følehornene er sorte med lyse tværstriber og en udadbøjet spids.

Føde
Stor bredpande søger nektar fra blomster som tidsler, knopurt og kællingetand, hvor den kan komme ned i blomsten med sin lange sugesnabel.

Latinsk navn: Corixa punctata
Engelsk navn: Water boatman
Tysk navn:Ruderwanzen
Svensk navn:Stor buksimmare
Norsk navn: Stor buksvømmer
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skorpiontæger

Stor bugsvømmer er en af vore almindeligste bugsømmere. Den lever på bunden i åer, vandløb, søer, damme, moser og vandhuller - gerne med mange vandplanter. Insektet kan flyve rigtig langt efter nye levesteder. Stor bugsvømmer overvintrer i mudderet på bunden og kommer frem igen når vandtemperaturen stiger.

Kendetegn
Stor bugsvømmer har et lyst og bredt hoved med store rødbrune øjne. Forkroppen er mørk med lyse længdestriber. Dækvingerne er mørke med små gullige pletter. Dens krop er oval og flad. Bugsvømmeren har desuden en kort og bred sugesnabel.

Føde
Stor bugsvømmer udsuger især alger og halvrådnede planter samt ådsler.

Latinsk navn: Empis tessellata
Engelsk navn: Dagger flies
Tysk navn: Gewürfelte Tanzfliege
Svensk navn:Dansfluga
Norsk navn: Danseflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie:Dansefluer

Dansefluer er en artsrig familie med omkring 200 forskellige arter i Danmark. Fluerne er ret almindelige i Danmark og i resten af Europa.

Kendetegn
Dansefluernes grundfarve er grålig, og vingerne med brune aftegninger. På forkroppen ses tre tydelige stribede aftegninger. Benede har en række kraftige torne og børster.

Føde
De voksne dansefluer jager små insekter, som udsuges med én kraftig sugesnabel, men de de suger også nektar fra blomsterplanter.

Latinsk navn: Ephemera danica
Engelsk navn: Mayfly
Tysk navn: Grosse Eintagsfliege
Svensk navn: Åsandslända
Norsk navn: Elveduskgjelledøgnflue
Klasse: Insekter
Orden: Døgnfluer
Familie: Ephemera

Stor døgnflue er almindelig i Danmark. Den kendes også under navnet majflue. Nymferne lever bl.a. i åer, små vandløb og søer. Stor døgnflue er fremme forår-sommer. Den ses især på varme dage i maj og juni. Den enkelte døgnflue lever kun ganske kort tid.

Kendetegn
Stor døgnflue er en af de største danske døgnfluer. Kroppen er langstrakt og hvid med mørke pletter. Forvingerne er store og trekantede med et gult skær. Bagvingerne og antennerne er meget små. På bagkroppen har døgnfluen tre meget lange og tynde haletråde. Hunnen er større end hannen.

Føde
Stor døgnflue tager som voksen ikke føde til sig. Nymfen lever af alger samt halvrådne plantedele.