Latinsk navn: Limosa limosa
Engelsk navn: Black-tailed godwit
Tysk navn: Uferschnepfge
Svensk navn: Rödspov
Norsk navn:Svarthalespove
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Stor kobbersneppe er en ret fåtallig yngle- og trækfugl i Danmark fra marts til august-oktober. Enkelte fugle overvintrer i landet, men størstedelen trækker til Vestafrika. Kobbersneppen findes især i den nordvestlige del af Jylland på mudderflader og ved Vadehavets kyster. Den yngler især på strandenge og i marskområder.

Kendetegn
Den store kobbersneppe har et meget langt, lige næb og lange, mørke ben. I yngletiden er fuglen kobberrød på brystet, hovedet og halsen. Om vinteren er den gråbrun med hvid bug. Derudover har sneppefuglen hvide vingebånd og sort halebånd.

Føde
Stor kobbersneppe finder føde på lavt vand ved at bore sit næb ned i mudderet. Føden består af orme, insekter, krebsdyr, snegle og muslinger.

Latinsk navn: Hylobius abietis
Engelsk navn: Large pine weevil
Tysk navn: Fichtenrüsselkäfer
Svensk navn: Vanlig snytbagge
Norsk navn:Gransnutebille
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Snudebiller

Stor nåletræssnudebille er meget almindelig i nåleskove, især i store rydninger, hvor der er plantet nye nåletræer. Duften fra de fældede træer lokker billerne til.

Kendetegn
Nåletræssnudebillen er mørkebrun med gule eller gulbrune pletter. Snuden er bred. Larven er hvidlig med et brunt hovede.

Føde
Nåletræssnudebillen lever af frisk bark fra nåletræer. Larven lever under barken, og især omkring rødderne på friske og udgåede nåletræer.

Latinsk navn: Urtica dioica
Engelsk navn: Common Nettle
Tysk navn:Grosse Brennnessel
Svensk navn: Brännässla
Norsk navn:Stornesle
Gruppe: Urter 
Klasse: Tokimbladet 
Orden: Nældeordenen 
Familie:Nældefamilien

Stor nælde kaldes også brændenælde, fordi planten er fuld af små hår, som svider på huden, når man rører ved dem. Brændenælder har både han- og hunplanter. Brændenælder vokser overalt i Danmark, på god jord med rigelig gødning.

Blade, blomster og frugter
Bladene er formet som aflange savtakkede hjerter. De har brændehår overalt. Hvis hårene brækker af, vil der strømme lidt syre ud, som svider på huden. Brændenælde har små grå blomster, som sidder helt inde ved stænglen, hvor bladene starter. Hanblomsterne sidder på hanplanter og hunblomster på hunplanter. Brændenældens frugt ligner et lille æg.

Latinsk navn: Charadrius hiaticula
Engelsk navn: Ringed plover
Tysk navn:Sandregenpfeifer
Svensk navn:Större stranspipare
Norsk navn:Sandlo
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Brokfugle

Stor præstekrave er en almindelig yngle- og trækfugl overalt i Danmark i perioden februar-oktober. Fuglen lever ved kyster på strandenge og på andre uforstyrrede vadeflader. De store præstekraver søger føde alene og ses sjældent i flokke. Få præstekraver overvintrer i Danmark.

Kendetegn
Den store præstekrave har et kort, gult næb med sort spids, gule ben samt ret store øjne. Fuglen har en gråbrun overside og hvid underside med sort brystbånd og hvid halskrave. Fuglens pande er hvid med to sorte bånd.

Føde
Stor præstekrave lever af insekter, orme, krebs- dyr - især tanglopper, muslinger og snegle. Den søger føde ved skiftevis at løbe lidt, standse op, lede efter mad og løbe videre.

Grønlandsk navn: Tuujuk
Latinsk navn:Charadrius hiaticula
Engelsk navn: Great Ringed Plover
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie: Brokfugle

Stor præstekrave forekommer i det meste af Grønland fra maj-oktober. Fuglen yngler ret almindeligt på tundraer i NØ- Grønland og dele af N-Grønland samt noget mere spredt i V- og SØ-Grønland.

Kendetegn
Stor præstekrave har et kort, gult næb med sort spids, gule ben samt ret store øjne. Fuglen har desuden gråbrun overside, hvid underside med sort brystbånd, hvid halskrave og sorte aftegninger i ansigtet.

Føde
Stor præstekrave lever af insekter, orme, tanglopper, muslinger og snegle. Den søger føde ved skiftevis at løbe lidt, standse op, lede efter mad og så løbe videre.

Latinsk navn: Dolomedes fimbriatus
Engelsk navn: Raft Spider
Tysk navn: Gerandete Jagdspinne
Svensk navn: Kärrspindel
Norsk navn:Myredderkopp
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Rovedderkopper

Stor rovedderkop kaldes også for moseedderkop. Den lever mellem sumpplanter ved bredden af moser, små søer, damme og små vandhuller. Stor rovedderkop er en udbredt men ret sjælden edderkop i Danmark.

Kendetegn
Stor rovedderkop er mørk chokoladebrun med to hvidgule striber langs siderne og kraftige, lådne ben. Hunnen bærer æggene i en rund kokon under kroppen.

Føde
Stor rovedderkop jager dyr, der lever i planter ved bredden eller er faldet i vandet, og dyr, der lever på vandoverfladen elle nede i vandet. Edderkoppen æder bl.a. skøjteløbere, stankelben, små fisk, fiskelarver og haletudser.

Grønlandsk navn:Suluppaagaq
Latinsk navn:Sebastes marinus
Engelsk navn: Atlantic Redfish
Klasse: Fisk
Orden: Ulkefisk
Familie: Rødfiskefamilien

Stor rødfisk er en nordlig art, der findes i SV- og SØ-Grønland nord til hhv. Disko og Tasiilaq. Fisken lever på 100-1.000 meters dybde både pelagisk og nær bunden, idet den foretager lodrette døgnvandringer efter føde. Rødfisken er en god spisefisk.

Kendetegn
Stor rødfisk har en stor mund, underbid, store øjne samt 5 pigge på forgællelåget, hvoraf de to vender nedad eller skråt fremad. Den har en mørk plet på gællelåget, og gatfinnen består af tre pigstråler og otte blødstråler. Fisken får først sin røde farve, når den måler 15-20 cm.

Føde
Rødfisken lever af mindre fisk, fiskeyngel og krebsdyr.

Latinsk navn:Mergus merganser
Engelsk navn: Common merganser
Tysk navn: Gänsesäger
Svensk navn: Storskrake
Norsk navn: Laksand
Klasse:Fugle Orden: Andefugle: Familie:Svaner, ænder, gæs

Stor skallesluger kan især opleves om vinteren, hvor store flokke nordfra samles i overvintringsområder, fx i Limfjorden, i Silkeborgsøerne og i Arresø. Den danske bestand af ynglende fugle findes især i Sydøstjylland, i Sydøstsjælland, og på Falster, Møn og Bornholm.

Kendetegn
Stor skallesluger-hannen kendes især på sit metalgrønne hoved og lange, rødlige næb med en "krog" yderst. Fjerdragten er lys. Hunnen har mørkebrunt hoved og grålig overside.

Føde
Stor skallesluger æder især fisk, selv om navnet hentyder til, at den spiser skaldyr.

Latinsk navn: Rhinanthus serotinus
Engelsk navn: Greater yellow-rattle
Tysk navn: Grosser Klappertopf
Svensk navn: Höskallra
Norsk navn:Storengkall
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Maskeblomstordenen
Familie: Gyvelkvælerfamilien

Stor skjaller er en enårig plante med lysegule blomster, som blomstrer fra maj til august. I Danmark vokser stor skjaller især i fuld sol på let kalkholdig og næringsfattig jord. Planten er almindelig på enge og strandenge, i klitter og heder og som ukrudt i kornmarker.

Blade, blomster og frugter
Bladene er lancetformede med grove tænder. Oversiden er mørkegrøn, og undersiden er lysegrøn. Blomsterne er samlet i toppen af stænglerne. De enkelte blomster er 5-tallige med oppustet bæger. Kronbladene er gule og sammenvoksede til et langt kronrør med violette tænder. Frugterne er kapsler med mange vingede frø.

Latinsk navn: Perlodes microcephala
Engelsk navn: Large Stonefly
Tysk navn:Grosse Steinfliege
Svensk navn: Jättebäcksländor
Norsk navn: Stor steinflue
Klasse: Insekter; Orden: Slørvinger; Familie: Perlodes

Stor slørvinge er sjælden i Danmark. Den findes kun i få jyske vandløb. Slørvinger lever kun i rent og iltrigt vand uden organisk forurening. Nymfen lever på bunden. Den voksne slørvinge lever kun 2-3 uger og kan ses i april-maj.

Kendetegn
Stor slørvinge er et aflangt og mørkebrunt insekt. De fire vinger er smalle og holdes i hvile fladt over ryggen. Følehornene er lange og tynde, ligesom de to haletråde. Nymfen har ingen vinger, men ligner ellers den voksne slørvinge. Nymfen har ligeledes 2 halenokker.

Føde
Stor slørvinge tager som voksen ikke føde til sig. Nymfen æder til gengæld andre vandinsekter og deres larver.

Latinsk navn: Lanius excubitor
Engelsk navn: Great Grey Shrike
Tyskl navn:Raubwürger
Svensk navn:Varfågel
Norsk navn: Varsler
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Tornskader

Stor tornskade yngler få steder i Vestjylland i åbne mose- og hedeområder med spredte træer og buske, læhegn og i skovkanter ud mod det åbne landskab. De danske fugle er standfugle, der bliver i yngleområdet hele året. Stor tornskade optræder også som fåtallig træk- og vintergæst nordfra. I træktiden og om vinteren kan fuglene ses på dyrkede marker, enge, moser og i skovlysninger.

Kendetegn
Stor tornskade har sølvgrå ryg og isse, sorte vinger, hvid kind og underside, bred, sort øjenstribe og lang, sort hale med hvide yderfjer. Næbbet er kraftigt og sort. 

Føde
Tornskaden æder mus, småfugle, insekter, padder og firben.

Latinsk navn: Dytiscus marginalis
Engelsk navn: Great diving beetle
Tysk navn: Gelbrandkäfer
Svensk navn: Gulbrämad dykare
Norsk navn: Stor vannkalv
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Vandkalve

Stor vandkalv er almindeligt udbredt i Danmark. Den lever i stille eller rolige småsøer, damme og vandhuller. Billen lever i vandet, men den er nødt til at komme op til overfladen for at få luft. Luften opbevares i en luftlomme, der sidder under dækvingerne. Hunnen lægger æg om foråret.

Kendetegn
Stor vandkalv er en blank, oval bille. Den er mørk med et grønligt skær og gule striber langs hver side og på hovedet. Hunnen kan have rillede dækvinger og den er lidt mindre end hannen. Benene er gulbrune.

Føde
Både stor vandkalv og larven lever af orme, snegle, insektlarver, haletudser, småfisk og små frøer.

Grønlandsk navn: Minngoq (Larve: Eqisaavaq)
Latinsk navn: Colymbetes dolabratus
Engelsk navn: Great Diving Beetle
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Vandkalve

Stor grønlandsk vandkalv er udbredt i V- og Ø-Grønland mod nord til hhv. Upernavik og Daneborg. Billen lever i mindre søer, vandhuller og damme. Overvintringen som voksen finder dog sted ved større søer, der ikke bundfryser.

Kendetegn
Vandkalve er glatte, ovale, afrundede og strømlinede med brede og kraftigt behårede svømmeben bagest. Stor grønlandsk vandkalv er Grønlands største bille.

Føde
Både larverne og de voksne biller er rovdyr, der angriber ret store byttedyr. Larven sprøjter en væske ind i byttet. Væsken opløser byttets indre dele, som larven opsuger.

Latinsk navn: Triturus cristatus
Engelsk navn: Crested Newt
Tysk navn: Kammolch
Svensk navn:Större vattensalamander
Norsk navn:Storsalamander
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Halepadder
Familie: Salamandre

Stor vandsalamander er udbredt i hele Danmark. Den yngler i små damme og søer, hvor den som regel er mest aktiv om aftenen og om natten. Stor vandsalamander kaldes også kongesalamander.

Kendetegn
Stor vandsalamander kendes især på sin mørke ryg og den gule underside med sorte pletter. Langs siden af kroppen og på ryggen har den mange små, hvide vorter. I yngletiden har hannen en høj, takket rygkam.

Føde
Stor vandsalamander æder især vandinsekter, orme og andre salamandere. Den har stor appetit og æder alle dyr, som den kan gabe over. Den spiser også skrubtudsens haletudser, som er giftige for de fleste andre dyr.

Latinsk navn: Primula vulgaris
Engelsk navn: Common primrose
Tysk navn:Stängellose Schlüsselblume
Svensk navn:Jordviva
Norsk navn: Kusymre
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie: Kodriverfamilien

Storblomstret kodriver er en flerårig, urteagtig plante med blade, som danner en roset ved jordoverfladen. Mange dele af planten er dækket af korte hår. Den findes især på Møn og Sydsjælland samt i Øst- og Sydøstjylland.

Blade, blomster og frugter
Bladene sidder i roset og er omvendt ægformede til lancetformede med uregelmæssige, afrundede takker langs randen. Oversiden er rynket og lyst græsgrøn, mens undersiden er mere lys. Blomsterne er fladkravede og bleggule. De sidder enkeltvis for enden af stilke, der udgår fra bladrosetten. Kronen er 25-35 mm bred, lugtløs og med orange pletter i svælget. Blomsterstilkene er langhårede. Frugterne er kapsler med mange, sorte frø.

Latinsk navn: Stercorarius skua
Engelsk navn: Great skua
Tysk navn:Grosse raubmöve
Svensk navn: Storlabb
Norsk navn:Storjo
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Måger

Storkjoven er den største kjove, der ses i Danmark. Den er kraftigt bygget med stort hoved og kort hale. Fuglen er meget aggressiv, både når den jager andre fugle for at røve deres bytte, og når den forsvarer sin rede.
Storkjoven yngler ikke i Danmark, men mange fugle opholder sig i danske havområder uden for ynglesæsonen.

Føde
Storkjoven er en af de mest aggressive fugle i danske havområder. Den lever især af fisk, som den røver fra andre havfugle. Den angriber ved at bide sig fast i andre fugles vinger eller hale og tvinge dem ned på havoverfladen, til de slipper byttet. Den kan også tage mindre havfugle, som den drukner eller hakker ihjel.

Grønlandsk navn: Isunngarujussuaq
Latinsk navn: Stercorarius skua
Engelsk navn: Great Skua
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Kjover

Storkjove er en almindelig trækgæst i V- og Ø-Grønland fra maj til oktober. Fuglen er dog mest almindelig ud for SV-Grønland mod nord til Disko Bugt. Storkjoven ses som regel på åbent hav, langs kysten eller i større fjorde.

Kendetegn
Storkjoven er brun med små lyse pletter på oversiden. Derudover kendes fuglen på de hvide felter yderst på vingen.

Føde
Ligesom andre kjover, stjæler storkjoven ofte fisk fra andre havfugle. Storkjoven bider sig fast i havfuglen og presser dens hoved ned under havoverfladen. Til sidst slipper havfuglen sit bytte. Storkjoven kan dog også selv fiske, og den æder desuden også mindre fugle og fiskeaffald.

Latinsk navn: Larus canus
Engelsk navn: Common gull
Tysk navn: Sturmmöve
Svensk navn: Fiskmås
Norsk navn:Fiskemåke
Klasse: Fugle Orden:Mågevadefugle Familie: Måger

Stormmågen er en af Danmarks mest almindelige måger. Den  træffes langs kyster og fjorde, hvor den yngler på små øer og holme. Stormmågen yngler også enkelte steder i indlandet, mest i åbne hedemoser. De fleste danske stormmåger overvintrer i Sydvesteuropa, mens de fugle man ser i Danmark om vinteren især stammer fra Østersøområdet. Antallet af stormmåger er faldet de seneste årtier, og det skyldes sandsynligvis ændringer i landbruget samt bedre udnyttelse af tilgængeligt affald i naturen og på lossepladser. 

Kendetegn
Stormmågen er en lille måge med en afrundet hovedform og det kort, spinkelt næb. Øjnene er forholdsvis store og sorte. Benene er gulgrønne om sommere og mere matte om vinteren.

Føde
Stormmågen lever især af insekter og orme, som den finder på pløjemarker, samt af fisk og ådsler. Det er ofte store flokke af stormmåger man ser på markerne, når der pløjes og harves. Stormmågen finder også gerne føde på lossepladser, hvor de kan ses i stort tal.

Latinsk navn: Issoria lathonia
Engelsk navn: Queen of Spain Fritillary
Tysk navn:Kleiner Perlmutterfalter
Svensk navn: Storfläckig pärlemorfjäril
Norsk navn:Sølvkåpe
Klasse: Insekter; Orden: Sommerfugle; Familie: Takvingefamilien; Gruppe: Dagsommerfugle

Storplettet perlemorsommerfugl er almindelig i det meste af landet. I nogle år kan arten dog være ret sjælden. Sommerfuglen kræver varme og lever i klitter, på tørre, sandede overdrev og brakmarker. Perlemorsommerfuglen optræder også i haver på sommerfuglebusken.

Kendetegn
Sommerfuglen er gylden med store, sorte pletter på oversiden og orange med sorte pletter og meget tydelige, sølvskinnede perlemorspletter på undersiden. Bagvingen er firkantet. Storplettet perlemorsommerfugl er en livlig og lidt urolig sommerfugl. Den sidder dog ofte og solbader med udbredte vinger.

Føde
Sommerfuglen suger nektar i mange forskellige blomster.

Grønlandsk navn: Qaqullunnaq
Latinsk navn: Puffinus gravis
Engelsk navn: Great Shearwater
Klasse:Fugle
Orden:Stormfugle
Familie: Egentlige stormfugle

Storskråpe er en almindelig gæst i Grønland i tiden juliseptember. Den optræder i V-Grønland mod nord til Disko Bugt og i Ø-Grønland nordover til Tasiilaq på åbne havområder eller fiskebanker ved kysten.

Kendetegn
Storskråpe er overvejende mørkebrun på oversiden og hvid på undersiden med brune partier. Fuglen har desuden en sort kalot, et hvidt halebånd og et ret langt, tyndt næb. Storskråpen flyver ofte på stive vinger.

Føde
Storskråpen æder fisk, blæksprutter, krebsdyr og fiskeriaffald, som den tager fra havoverfladen eller ved korte dyk.