Latinsk navn: Oxalis acetosélla
Engelsk navn:Wood-sorrel
Tysk navn: Waldsaurklee
Svensk navn:Harsyra
Norsk navn: Gjøkesyre
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Surkløverordenen
Familie: Surkløverfamilien

Skovsyre vokser i løvskove og nåleskove i hele Danmark. Skovsyre tåler skygge.
Skovsyre findes ofte på steder, hvor jorden er for næringsfattig til anemoner og skovmærker, som ellers ville brede sig i stedet.

Blade
Små hjerteformede blade, der sidder sammen som kløver. Bladene smager syrligt.

Frugter og blomster
Blomsterne er hvide eller lyslilla med rødviolette striber. De sidder på lange, tynde stilke. Blomsterne har 5 kronblade. Frugten er en lysegrøn kapsel, hvorfra frøene slynges ud.

Latinsk navn: Viola reichenbachiana
Engelsk navn: Pale wood violet
Tysk navn:Wald-Veilchen
Svensk navn: Lundviol
Norsk navn: Lundfiol
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Violordenen
Familie: Violfamilien

Skovviol vokser i løvskove og på græsland. Bladene er hjerte- eller nyreformede og sidder i en roset og på stænglerne. Den lugtløse blomst er meget lys blå.

Blade
Hele hjerteformede eller nyreformede blade. Bladranden er rundtakket.

Frugter og blomster
De violette eller blå blomster har 5 kronblade. Frøene spredes med myrer.

Hvad bruges skovvioler til?
De duftende violer bruges i parfume og kosmetik. Violer bruges fx også som pynt på kager

Latinsk navn: Gerris lacustris
Engelsk navn: Pond skater, Water skeeter
Tysk navn: Wasserläufger
Svensk navn: Allmän skräddare
Norsk navn: Vannlöper
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skøjteløbere

Almindelig skøjteløber er den mest udbredte skøjteløber i Danmark. Den er en vandtæge, som lever i overfladen af mindre søer, vandløb, vandhuller og moser. Skøjteløberen "skøjter" på vandoverfladen. Kun når hunnen fastgør æg til vandplanter, bevæger den sig ned under vandoverfladen. Skøjteløberen overvintrer på land fra november til marts.

Kendetegn
Den almindelige skøjteløber har forrest på sin sortbrune krop to korte gribe-ben. Længere tilbage har den fire lange og meget tynde ben, som danner et X. Nymferne er mindre end de voksne, de er lysere og mere flade.

Føde
Almindelig skøjteløber fanger andre insekter som myg og fluer i vandoverfladen. Den spiser også druknede insekter.

Latinsk navn: Rumex
Engelsk navn:Rocks, Sorrels; Rumex
Tysk navn: Ampfer, Blacken
Svensk navn: Skräppslægten
Norsk navn: Syreslekta
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladede
Orden:Nellikeordenen
Familie:Syrefamilien

Skræpper er en familie med mere end 200 arter af enårige, toårige og flerårige urter. Det er ofte høje, slanke planter med kraftige pælerødder. Bladene danner roset ved jordoverfladen, mens de få blade på de blomstrende skud er spredte og ofte smallere. Blomsterne er meget små og sidder samlet ved enden af høje skud. Hver blomst danner en trekantet nød.

I Danmark findes forskellige skræppe‑arter, som ligner hinanden. De mest almindelige er:

• Kruset skræppe (Rumex crispus), som er almindelig i hele landet. Den kendes på de lange blade med meget kruset rand.
• Butbladet skræppe (Rumex obtusifolius) har brede og buttede blade.
• Vandskræppe (Rumex hydrolapathum) vokser ved søer og vandløb og kan blive meget stor.
• Strandskræppe (Rumex maritimus) findes ofte nær kyster og strandenge.

Latinsk navn: Platichtys flesus
Engelsk navn: European flounder
Tysk navn: Flunder
Svensk navn:Skrubbskädda
Norsk navn:Skrubbe
Klasse: Fisk
Orden: Fladfisk
Familie: Rødspættefamilien

Skrubbe er meget almindelig i alle danske farvande, hvor den især optræder langs kyster fra lavt vand ned til ca. 120 meters dybde.Den kan dog også forekomme i ferskvand med adgang til havet. Skrubben er en bundfisk, men fisken kan også svømme og jage frit i vandet.

Kendetegn
Skrubber er fladfisk, der enten er højre- eller venstrevendte. Begge øjne sidder altså på den samme side, som vender opad. Øjesiden er normalt brunlig med rødlige pletter, men farven og mønsteret tilpasses til bunden. Blindsiden er hvid med mørke pletter. Fisken har desuden benknuder langs sidelinien.

Føde
Skrubben lever af forskellige små bunddyr som orme, larver, krebsdyr og muslinger. Skrubben finder ofte føde ved at ligge på lur på bunden.

Latinsk navn: Bufo bufo
Engelsk navn: Common toad
Tysk navn: Erdkröte
Svensk navn:Vanlig padda
Norsk navn:Skrubtudse
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Tudser

FREDET

Skrubtudse er almindelig i hele Danmark men mangler på nogle småøer. Skrubtudser yngler ofte i søer og store vandhuller. Det skyldes, at skrubtudsens haletudser er giftige og smager dårligt for rovfiskene, som derfor lader dem i fred.

Kendetegn
Skrubtudser kendes især på deres mørkebrune, tørre og vortede hud. Øjets regnbuehinde er rødlig hos skrubtudsen, mens det er grønt eller gult hos andre tudsearter. Skrubtudserne har korte bagben, og de kan derfor ikke springe særlig langt men kravler i stedet.

Føde
Skrubtudser lever især af smådyr som insektlarver, biller, bænkebidere, snegle og regnorme. Skrubtudserne kan skyde deres klæbrige tunge langt frem og fange smådyrene med den.

Latinsk navn: Philaenus spumarius
Engelsk navn: Meadow Spittlebug
Tysk navn: Wiesenschaumzikade
Svensk navn: Allmän skräddare
Norsk navn:Skumsikade
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skumcikader

Skumcikaden er almindelig i Danmark. Den findes i store antal i løvskove og på marker, enge og overdrev. Den lever både nær vand og på tørre steder. Skumcikader opholder sig ofte på planter nær jorden. Skumcikader kan flyve kortvarigt og ret usikkert. 

Kendetegn
Skumcikader er gråbrune med mørke eller lyse aftegninger. Kroppens form er kantet. Det bageste benpar er springben. De er meget kraftige. Vingerne er kraftige og taglagte, når den hviler. Skumcikaden har ret store øjne og korte antenner. Nymfen er grøngul og blød.

Føde
Skumcikader suger plantesaft fra forskellige planters blade og stilke samt fra urter.

Latinsk navn: Aegopodium podagraria
Engelsk navn: Ground elder
Tysk navn:Giersh
Svensk navn: Kirskål
Norsk navn:Skvallerkål
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien

Skvalderkål er meget almindelig i hele Danmark. I skygge, danner planterne ikke blomster men formerer sig udelukkende ved underjordiske udløbere.

Blade, blomster og frugter
Bladene er savtakkede med lang, trekantet stilk. De hvide blomster sidder i skærme. Hver lille blomst har 5 kronblade. Frugten har to ægformede delfrugter.

Hvad bruges skvalderkål til?
Skvalderkål blev tidligere brugt som lægemiddel mod gigt. I vore dage spises friske skud fra skvalderkål ofte som salat. Blade og stængel kan anvendes til plantefarvning. Det giver grågrønne nuancer.

Latinsk navn: Prunus spinosa
Engelsk navn: Blackthorn
Tysk navn:Schlehdorn
Svensk navn:Slån
Klasse:Tokimbladede
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Slåen er en meget almindelig busk i Danmark, hvor den især findes i den østlige del af landet. Busken vokser i levende hegn, krat, skovbryn og på kyst­skrænter. Den kræver en del lys.

Særlige kendetegn
Slåen danner ofte store, tætte og næs­ten uigennemtrængelige krat. Planten har desuden stikkende grentorne og grågrønne blade, der er lysere på undersiden. Om foråret er busken dækket af de mange hvide blomster.

Blomster og frugter
Buskens blomster består af fem frie kronblade med mange gule støvknapper. Blomsterne hænger enkeltvis, men tæt. Stenfrugterne er runde og blåsorte. De modnes om efteråret og spises af mange dyr i løbet af vinteren.

Latinsk navn: Echium vulgare
Engelsk navn: Viper's bugloss
Tysk navn: Gevönlicher Natternkopföpfe
Svensk navn: Blåeld
Norsk navn: Ormehode
Klasse:Tokimbladet
Orden: Natskyggeordenen
Familie: Rubladfamilien

Slangehoved er en tørketålende, stivhåret urt med blå blomster. Den vokser især, hvor jorden er tør, solrig og næringsfattig, fx langs veje, på skrænter og i tidligere grusgrave. Slangehoved er toårig, idet den første år danner en lav roset af blade tæt ved jorden og lagrer energi i sin dybtgående pælerod. Andet år skyder stænglen i vejret, og sætter blomster og frø, inden planten visner ned. Den regnes for en værdifuld blomst i tørre områder, fordi den blomstrer rigt og giver meget nektar til bier og sommerfugle. Slangehoved er insektbestøvet og producerer både nektar og pollen, som især humlebier og andre vilde bier udnytter.

Kendetegn
Slangehoved bliver typisk 30–80 cm høj og har en stiv, opret stængel helt dækket af stive hår, så den føles ru. De smalle, lancetformede blade sidder spredt på stænglen og er også beklædt med stive børstehår. Efter blomstringen udvikles små, kantede frugter, som kaster frø. Blomstringen sker i juni–juli, hvor stænglen er tæt besat med blå blomster i krummede blomsterstande.

Latinsk navn: Ophiura ophiura
Engelsk navn: Serpent star
Tysk navn:Schlangenstern
Svensk navn: Stor sandbottenormstjärna
Norsk navn: Slangerstjerne
Klasse: Slangestjerner
Orden: Ophiurida
Familie: Ophiuridae

Stor slangestjerne lever på sandbund fra få meter ud til omkring 200 meters dybde. Arten findes fra Nordsøen indtil den vestlige Østersø.

Kendetegn
Slangestjerner har en skiveformet krop og 5 lange, leddelte arme med sugefødder på undersiden. Slangestjerner trækker sig frem med armene. Stor slangestjerne er gråbrun på oversiden. Undersiden er hvid med en stjerneformet mundåbning.

Føde
Stor slangestjerne lever bl.a. af muslinger, orme, plante- og dyrerester. Slangestjerner har intet gat, så skaller og andre rester fra føden udskilles gennem munden.

Latinsk navn: Corophium volutator
Engelsk navn:Corophium volutator
Tysk navn: Schlickkrebs
Svensk navn: Slammärla
Norsk navn:Corophium volutator
Klasse:Storkrebs, Orden: Tanglopper, Familie: Corophiidae

Slikkrebs lever delvist nedgravet i blød mudderbund, som kaldes "slik". I Vadehavet, hvor man har talt op til 40.000 slikkrebs pr. kvadratmeter. Slikkrebs findes dog mange andre steder i Danmark på mudret, lavvandet bund og spiller en stor rolle i fødekæden.

Kendetegn
Slikkrebsen har to sæt følehorn, hvor de bageste er større end de forreste. Hos begge køn bruges følehornene til at rulle sedimenter fra mudderbunden sammen til små kugler.

Føde
Slikkrebs lever især af alger, som de filtrerer fra mudderet. Først samler de en lille kugle, som de tager med ind i deres rør. Her æder de løs i fred og ro. Foran røret ligger ofte mange små sedimentkugler, som slikkrebsen har samlet.

Latinsk navn: Tyto alba
Engelsk navn: Barn Owl
Tysk navn: Schleiereule
Svensk navn: Tornuggla
Norsk navn:Tårnugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie: Slørugler

Sløruglen er en sjælden til fåtallig ynglefugl i Danmark. Den er knyttet til mennesker, og yngler i redekasser på gårde, lofter, i kirketårne og lader. Uglen jager om natten og i skumringen i det åbne landskab over marker, græsenge og moser. Der lever flest ynlgepar i Jylland. Sløruglen er en udpræget standfugl, der kan ses hele året.

Kendetegn
Sløruglen er en slank ugle med lange ben. Den har et lyst, hjerteformet ansigt og store, sorte øjne. Uglen er okkerfarvet-rustgul med små mørke pletter på bugen og brystet. Oversiden er sløret perlegrå.

Føde
Slørugler lever især af smågnavere og spidsmus. De æder også småfugle, padder, insekter og flagermus.

Grønlandsk navn: Paannaaq; Niviarsiaq; Appaluttorsuaq
Latinsk navn: Chamaenerion angustifolium, Epilobium angustifolium
Engelsk navn:Fireweed, Narrow-leafed Willow-herb
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Myrteordenen
Familie:Natlysfamilien

Smalbladet gederams vokser på tør bund i heder, græslier, urtelier, krat, urer, på skråninger og ved ruiner.

Stængel og blade
Planten har kraftige, oprette stængler med spredte blade. De er smalle med bølget rand.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en klase med 15-50 rødviolette blomster, der hver har fire kronblade. Frøene har frøuld og spredes med vinden.

Latinsk navn: Hieracium umbellatum
Engelsk navn: Canadian hankweed
Tysk navn: Doldiges Habichtskraut
Svensk navn: Flockfibbla
Norsk navn: Skermsveve
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Kurvblomst-ordenen
Familie: Kurvblomst-familien

Smalbladet høgeurter en høj, slank vild plante med gule blomster, som vokser på tørre og lysåbne steder  – især ved kyster og på heder. Den hører til kurvblomstfamilien. Blomsterne giver både nektar og pollen til bier, blomsterfluer og sommerfugle i sensommeren, hvor mange andre planter er færdige med at blomstre.

Kendetegn
Smalbladet høgeurt kan blive op til omkring en meter høj, så den stikker tit op over de andre planter. Stænglen er tynd og ret, og der sidder smalle grønne blade hele vejen op ad den – bladene er meget smallere end på mange andre høgeurter. Øverst på planten sidder en “buket” af mange små gule blomsterkurve. Hver kurv ligner en lille mælkebøtteblomst. Efter blomstringen dannes der små frø med fnok, som spredes med vinden.

Latinsk navn: Eriophorum angustifolium
Engelsk navn: Common cottongrass
Tysk navn:Schmalblättiges Wollgras
Svensk navn:Ängsull
Norsk navn: Duskull
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Tokimbladet
Orden:Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien

Smalbladet kæruld er almindelig i hele landet i områder med våd jordbund i grøfter, moser, tørvegrave, på enge og ved søbredder. Planten danner åbne bevoksninger og breder sig med underjordiske udløbere.

Stængler, blade og blomster
Plantens stængler er tynde og glatte og bladene er smalle og flade med trekantet spids. I enden af stænglerne sidder der en blomsterstand, som består af 3-6 aks med flere små blomster i hver. Frugter Når plantens frugter bliver modne, vokser de små blomsterhår og bliver op til 4 cm lange. Frugten, som er en meget lille trekantet nød, spredes med vinden ved hjælp af uldhårene.

Latinsk navn:Thymus serpyllum
Engelsk navn: Breckland thyme
Tysk navn: Sand-Thymian
Svensk navn:Backtimjan
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Smalbladet timian er en lav, stedsegrøn busk med krydret duft af timian. Plantens nederste dele er træagtige og vokser større år efter år og sætter nye rodskud, som får bevoksningen til at brede sig til siderne. Fra dise grene vokser 10 cm lange sideskud med blade og blomster.

Blade og blomster
Bladene er små og har små hår langs den inderste del af bladet. Smalbladet timian danner tætte, tæppelignende bevoksninger med rødviolette læbeblomster i kugleformede blomsterstande.

Latinsk navn: Micrommata virescens
Engelsk navn: Green huntsman spider
Tysk navn:Grüne Huchspinne
Svensk navn:Grön bladspindel
Norsk sprog: Smaragdedderkop
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Kæmpekrabbeedderkopper

Smaragdedderkoppen findes spredt i hele Danmark, den er dog ret sjælden. Edderkoppen lever i fugtige moser, på marker og enge eller  i skovlysninger. Levestederne skal være lune og i læ. Hunnerne forsvarer aggressivt deres æg og unger mod fjender. Ungerne overvintrer til næste forår/sommer.

Kendetegn
Hunnen er lysegrøn med mørkegrønne aftegninger, mens hannen har en mørkegrøn forkrop og en gul bagkrop med en rød stribe. Smaragdedderkoppen har 8 lange, grønne ben samt 8 sorte og hvide øjne. Ungerne er grønne eller gule.

Føde
Smaragdedderkoppen lever af andre edderkopper, insekter samt andre smådyr. Byttet bedøves med edderkoppens stærke gift.

Latinsk navn: Numenius phaeopus 
Engelsk navn:Eurasian whimbrel
Tysk navn: Regenbrachvogel
Svensk navn: Småspov
Norsk navn:Småspove
Klasse:Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Småspoven kaldes også lille regnspove. Småspoven yngler i det nordlige Europa, i Sibirien, på Island og i Østgrønland. Småspoven ses i Danmark, især i Vestjylland, når den raster og samler kræfter til trækket længere sydpå mod tropiske områder i Vestafrika.

Kendetegn
Småspoven ligner storspove, men den er mindre, har et kortere næb og  en mere mørkebrun isse med lyse øjen- og midterstriber. 

Føde
I yngletiden lever småspoven af insekter, orme og krebsdyr, men under trækket æder de især mange bær.

Grønlandsk navn: Saarfaarsussuaq
Latinsk navn: Numenius phaeopus
Engelsk navn:Whimbrel
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle

Småspove, som også kaldes lille regnspove, yngler kun lokalt på Jameson Land i Ø-Grønland, hvor den foretrækker frodige dværbuskheder, tundra, fjeldheder og lavvandede kyststrækninger. Fuglen forekommer desuden som almindelig trækgæst i S-Grønland i maj-august.

Kendetegn
Småspove er den største vadefugl i Grønland. Den har et langt, nedadbuet næb. Fuglen er brunlig med mørke pletter, lys bug og øjenbrynsstribe samt mørk øjenstribe. Derudover er fuglens isse mørkebrun med en smal, hvidlig stribe.

Føde
Småsporvens føde består af insekter, orme, krabber, bær og andre plantedele.