Grønlandsk navn:Niviugak niutooq
Latinsk navn: Dolichopus groenlandicus
Engelsk navn: Long-legged Fly
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie:Styltefluer

Grønlandsk stylteflue er udbredt og meget almindelig i hele V-Grønland. Styltefluer parrer sig, efter at hannen har udført en parringsdans for hunnen. Larver af styltefluer lever i jord, visne plantedele, under bark eller i vand.

Kendetegn
Styltefluer er metalskinnende med lange, børsteklædte ben, store øjne og en tydelig tværribbe i vingernes ribbenet. På bagkropspidsen har hannen veludviklede parringsorganer, som er bøjet op under bugen.

Føde
Styltefluer er rovdyr, der blandt andet lever af andre insekter og hvidorme.

Latinsk navn: Sacharina latissima
Engelsk navn: Sugar kelp
Grønlandsk navn: Uisuk
Gruppe: Alger
Klasse: Brunalger

Sukkertang er en brunalge, der vokser langs de fleste danske kyster på dybder fra 0.5 til 30 meter, og algen kan nogle steder danne tætte skove af tang under havoverfladen. Sukkertang dyrkes flere steder i Danmark på liner, der sættes ud i havet. På en hektar (10.000 kvm) kan der høstes over 20 ton sukkertang om året.

Kendetegn
Sukkertang består af ét stort blad og kan blive omkring 3 meter langt. Jo ældre sukkertang bliver, jo tykkere og mere læderagtig bliver bladene. Sukkertang har hæfterødder, der klæber sig fast til sten eller andre faste overflader. Planten har en ret kort, solid stilk og en lang, bølget bladplade.

Latinsk navn: Morus bassanus
Engelsk navn: Northern gannet
Tysk navn:Basstöpel
Svensk navn: Havsula
Norsk navn: Havsule
Klasse: Fugle Orden:Årefodede Familie: Suler

Sulen er den største havfugl, der ses i de danske farvande og langs kysterne.  Sulen ses ofte langs den jyske vestkyst, især ved pålandsvind. Blåvandshuk I Kattegat ses også en del suler, men længere mod syd er sulen ret sjælden.

Kendetegn
Sulen er langstrakt med lange, smalle vinger. Om sommeren er sulen hvid med sorte vingespidser og et gult hoved. Næbbet er langt og kraftigt.

Føde
Sulens føde består mest af fisk, især sild og makrel, men også krebsdyr og blæksprutter. Sulen dykker efter føden, helt ned til over 20 meters dybde.

Grønlandsk navn: Timmik
Latinsk navn:Sula bassana
Engelsk navn:Northern Gannet
Klasse: Fugle
Orden: Storkefugle
Familie: Suler

Sule er en årlig trækgæst ved Grønland i tiden fra juni til september. Den forekommer hyppigst i farvandet mellem Kap Farvel og Nuuk på det åbne hav. Sulen yngler i kolonier på øer og klippekyster - dog ikke i Grønland.

Kendetegn
De udfarvede suler er overvejende hvide med sorte vingespidser og gult hoved. Desuden har sulen lange vinger, et kraftigt, kegleformet næb og svømmehud mellem de fire tæer.

Føde
Sulen fanger fisk, blæksprutter og krebsdyr ved at styrtdykke ned i vandet fra op til 40 meters højde. Den kan dykke 22 meter ned under havoverfladen efter føde.

Latinsk navn: Lotus pedunculatus
Engelsk navn: Big trefoil
Tysk navn: Sumpf-Hornklee
Svensk navn:Stor käringtand
Norsk navn: Fôrtiriltunge
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Sump-kællingetand er en plante i ærteblomstfamilien. Arten almindelig i Jylland og findes hist og her i resten af landet.

Blade, blomster og frugter
Stænglen er hul og ofte forgrenet opadtil. Bladene er 3-koblede, men småbladene ved stænglen giver indtryk af, at de er 5-koblede. Småbladene er omvendt ægformede. Sump-kællingetand har gule ærteblomster i en 7-15-blomstret skærm.

Latinsk navn: Parus palustris
Engelsk navn: Marsh tit
Tysk navn:Sumpfmeise
Svensk navn: Entita
Norsk navn:Løvmeis
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Mejser

Sumpmejsen er almindelig i Danmark, hvor den især lever i gamle løvskove, og mest i fugtige områder i skovene, hvor vegetationen er meget tæt. Sumpmejsen bygger sin rede i huller i træerne, ofte i gamle spættehuller.

Kendetegn
Sumpmejsen er en lille mejse med en tydelig sort kalot. Den er gråbrun på oversiden og lysere grå på undersiden. Derfor kaldte man den tidligere for gråmejse.

Føde
Sumpmejsen lever om sommeren af insekter og edderkopper, men på andre årstider lever den af frø og frugt. Den gemmer vinterforråd af bog og agern i hulrum i barken på gamle træer.

Latinsk navn: Papilio machaon
Engelsk navn: Swallowtail
Tysk navn: Schwalbenschwanz
Svensk navn:Makaonfjäril
Norsk navn:Svalejstjert
Klasse: Insekter; Orden: Sommerfugle; Familie: Svalehalefamilien; Gruppe: Dagsommerfugle

Svalehalen er meget sjælden i Danmark. Den optræder især på træk eller strejf fra andre lande. I 2024 er der dog konstateret en lokal bestand på Bornholm. Svalehaler kan ses på skrænter, fugtige enge og store moser med skærmplanter.

Kendetegn
Svalehaler er gule med sorte tegninger på oversiden. På hver bagvinge har de en rød øjenplet og metalskinnede blåsorte pletter. Svalehaler har lange haler på bagvingerne. Som voksne er larverne lysegrønne med orangeøde pletter og sorte striber. Både larverne og de voksne svalehaler har advarselsfarver. 

Føde
Larverne lever på skærmplanter som kærsvovlrod, vild gulerod og angelik. De voksne svalehaler suger nektar i blomster.

Latinsk navn: Tringa ochropus
Engelsk navn: Green sandpiper
Tysk navn:Waldwasserlaüfer
Svensk navn: Skogsnäppa
Norsk navn: Skogsnipe
Klasse: Fugle Orden:Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Svalekliren er en mellemstor vadefugl Danmark ligger i yderkanten af udbredelsesområdet, som er det nordøstlige Europa. I Danmark er den vigtigste ynglelokalitet Grib Skov, men den har også ynglet på Bornholm.

Kendetegn
Svalekliren har mørk overside og hvid underside. Benene er grønlige. Svaleklirens helt sorte undervinger ses bedst når den flyver.

Føde
Svaleklirens føde består især af insekter, snegle og edderkopper, der fanges i fugtige områder.

Latinsk navn: Larus marinus
Engelsk navn: Great Black-backed Gull
Tysk navn: Mantelmöve
Svensk navn: Havstrut
Norsk navn: Svartbak
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Måger

Svartbagen er almindeligt udbredt som standfugl i Danmark. Mågen lever ved kyster, havne og søer samt på de omkringliggende marker og enge. Svartbage yngler og lever normalt i kolonier. Om vinteren også sammen med sølvmågen. Om efteråret kommer store træk af svartbage nordfra til Danmark for at overvintre.

Kendetegn
Svartbagen er en kæmpestor måge med en gråsort overside og en hvid underside. Fødderne er lyseøde, mens det stærke næb er gult med en rød plet. Vingerne har en hvid kant.

Føde
Svartbagen tager fisk, fugleunger, æg, ådsler og affald samt andre fugle, som den nedlægger ved brug af næbbet.

Grønlandsk navn: Naajarluk
Latinsk navn:Larus marinus
Engelsk navn: Great Black-backed Gull
Klasse:Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Måger

Svartbag yngler på øer i skærgården eller på klippekyster og er en almindelig ynglefugl i V-Grønland nordover til det sydlige Upernavik. Mågen yngler også spredt i Tasiilaq-området i Ø-Grønland. Svartbagene overvintrer desuden i åbentvandsområdet ved V-Grønland.

Kendetegn
Svartbagen er den største måge i Grønland og i resten af verden. Den har en hvid underside og en gråsort overside - vingerne har dog en hvid kant. Fødderne er lyserøde.

Føde
Føden består af fisk, fugleunger, fugleæg, ådsler og affald samt andre fugle, som svartbagen nedlægger ved brug af næbbet.

Grønlandsk navn:Tuttup kumaa
Latinsk navn: Cephenemyia trompe
Engelsk navn:Reindeer Nose Bot Fly
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie: Bremser

Der findes både svælg- og hudbremser i Grønland, hvor larverne er snyltere i pattedyr. Rensdyrets svælgbremse findes i SV-Grønland. Larverne af svælgbremsen er indvendige snyltere i rensdyr. Svælgbremsens æg klækkes inde i hunnen, som sprøjter larverne op i rensdyrets næsehule. Her lever de i slimhinden og svælget. De voksne larver nyses ud, forpupper sig i jorden og udvikler sig til voksne fluer.

Kendetegn
Bremser er store, kraftige og blødt behårede fluer. De kan ligne humlebier. Svælgbremsen er sort og gul med store øjne og reducerede munddele.

Føde
De voksne bremser tager ikke føde til sig.

Latinsk navn:Atriplex patula
Engelsk navn: Spear saltbush
Tysk navn: Spreizende Melde
Svensk navn: Vägmålla
Norsk navn:Svinemelde
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie:Salturtfamilien

Svinemælde er en énårig, urteagtig plante med en opret og busket vækst.

Blade, blomster og frugter
De nedre blade er spydformede til lancetformede med hel eller tandet rand. De øvre blade er linieformede. Begge bladsider er grågrønne. Blomsterne er små, grønlige og enkønnede og sidder i små blomsterstande fra bladhjørner og skudspidser. Både han- og hunblomster findes på samme plante. Hanblomsten har 5-talligt bloster, mens hunblomsten er nøgen og omgivet af to siddende dækblade, som er sammenvoksede ved grunden.

Grønlandsk navn:Niviugak issulittartoq
Latinsk navn: Parasyrphus tarsatus
Engelsk navn:Hoverfly
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie: Svirrefluer

Der kendes 13 grønlandske arter af svirrefluer. Flere af arterne er tilpassede særlige levesteder, fx i indlandet, langs kysten eller ved små ferskvandspytter. Nogle arter er kun udbredt i de sydligste eller i de nordligste områder. Den mest almindelige art er udbredt langs hele vestkysten og i N- og NØ-Grønland.

Kendetegn
Svirrefluer kan kendes på den sort-gulstribede bagkrop og vingernes ribbenet, der danner en ”falsk” kant. I flugten kan fluerne stå stille i luften og flytte sig i hurtige ryk.

Føde
Voksne svirrefluer lever af pollen og nektar fra blomster. Larverne er som regel rovdyr og lever af bladlus, bladlopper og andre små insekter.

Latinsk navn: Potamogeton natans
Engelsk navn: Floating pondweed
Tysk navn: Schwimmendes Laichkraut
Svensk navn:Gäddnate
Norsk navn: Vanlig tjønnaks
Gruppe: Urter
Orden: Najade
Familie: Vandaks

Svømmende vandaks vokser i næringsrigt og rent vand i søer, damme, åer og vandløb. Planten er almindelig i det meste af Danmark.

Stængel og blade
Svømmende vandaks er en vandplante med udløbere fra den rodfæstede jordstængel. Planten har både undervandsblade og flydeblade. Undervandsbladene er smalle med lange skedehinder og uden egentlige bladplader. Flydebladene er derimod ovale og 6-10 cm. lange.

Blomster og frugter
Plantens blomsterstand er tætte blomstrede aks, der er hævet over vandet eller flyder i vandoverfladen under blomstringen. Blomsterne sidder i kranse og er grønlige med gule støvblade og brunt støvfang. Efter blomstringen udvikles frugterne, og frøene modnes under vand.

Latinsk navn: Eptesicus serotinus
Engelsk navn: Serotine Bat
Tysk navn:Breitflügelfledermaus
Svensk navn: Sydfladdermus
Norsk navn: Sørflaggermus
Klasse: Pattedyr
Orden: Flagermus
Familie: Barnæser

FREDET

Sydflagermusen er en almindelig flagermus i Danmark, og arten er vidt udbredt bortset fra i Nordøstsjælland og Nordvestjylland. Sydflagermus flyver over åbne enge og heder, ved lysninger i skove og i byer. Flagermusen jager om natten ved at udsende lydbølger, der bliver kastet tilbage til flagermusen som et ekko. På den måde ved flagermusen, hvor byttet er. Flagermusen går i dvale om vinteren.

Kendetegn
Sydflagermusen er en stor flagermus med brede vinger. Pelsen er mørkebrun til gråbrun på oversiden og gulbrun på undersiden. Snuden og ørerne er sorte, og flyvehuden er brunsort.

Føde
Flagermusen jager myg, natsværmere, biller og andre insekter.

Latinsk navn:Cocconella septempunctata
Engelsk navn: Seven-spot Ladybird
Tysk navn: Siebenpunkt-Marienkäfer
Svensk navn: Sjuprickig nyckelpiga
Norsk navn: Sjuprikket marihøne
Klasse:Insekter; Orden: Biller; Familie:Mariehøns

Syvplettet mariehøne er meget almindelig i hele Danmark. Den er fremme allerede sidst på vinteren og ses langt hen i efteråret. Mariehøns kan af og til optræde i store flokke.

Kendetegn
Syvplettet mariehøne kendes meget nemt på sin kropsform, den røde farve og de syv sorte pletter på dækvingerne.

Føde
Selv om syvplettet mariehøne betragtes som et godmodigt dyr, så er den faktisk et glubende rovdyr, som æder bladlus og andre små insekter. Larven er ligeledes et rovdyr, som især lever af bladlus.

Latinsk navn: Aythya ferina
Engelsk navn: Common pochard
Tysk navn: Tafelente
Svensk navn:Brunand
Norsk navn:Taffeland
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Taffelanden forekommer hele året, enten som almindelig vintergæst nordfra eller som trækgæst i april-september. Taffelanden lever i fjorde og lavvandede kyster. Taffelænderne yngler ofte ved større søer eller moser. Lever af og til i kolonier med hættemåger.

Kendetegn
Hannen har i yngledragt et rødbrunt hoved samt sort bryst og bagparti. Kroppen er grålig. Næbbet er sort med et gråt tværbånd. Hunnen er gråbrun, men har ellers det samme mønster som hannen. 

Føde
Taffelandens føde består af vandplanter, muslinger, snegle, småfisk og krebsdyr. Ungerne fodres især med insektlarver. Dykker eller snadrer i vandoverfladen efter føden.

Latinsk navn: Phragmites australis
Engelsk navn: Common reed
Tysk navn:Schilfrohr
Svensk navn:Bladvass
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien 

Tagrør er  meget almindelig langs kyster, søer, vandløb og vådområder i hele Danmark. Planten trives på våd, næringsrig bund i 50-150 cm dybt vand ved søbredder, vandløb, i moser, grøfter, på strandenge og i brakvand. Tagrør danner ofte tætte bevoksninger eller rørskove.

Blade, blomster og frugter
Bladene er flade, kraftige, ru og grågrønne. Blomsterstanden er en stor top, der består af småaks. Hvert småaks har ca. 5 blomster, hvidglinsende hår og er violette. Frugterne er også hårede. De spredes af vinden.

Overvintring
Om efteråret visner eller dør bladene på tagrørsplanterne. Men til foråret dannes der nye skud fra jordstænglerne, hvor planten har gemt næringsstoffer.

Latinsk navn:Taxus
Engelsk navn:Common yew
Tysk navn:Europäische Eibe
Svensk navn: Idegran
Norsk navn: Barlind
Klasse: Nåletræer
Orden:Granordenen
Familie:Taksfamilien

Latinsk navn: Psammechinus miliaris
Engelsk navn: Great sea urchin
Tysk navn:Strandseeigel
Svensk navn: Tängsjöborre
Norsk navn:Grønnsjøpiggsvin
Klasse: Søpindsvin
Orden: Echinoida
Familie: Parechinidae

Tangborre er et almindeligt søpindsvin i de danske farvande. Søpindsvinet findes fra Nordsøen til vestlige Østersø og lever især på lavt vand i områder med alger og bændeltang.

Kendetegn
Tangborren er et regulært søpindsvin. Regulære søpindsvin er symmetriske med kraftige pigge, en mundåbning og et veludviklet tandapparat på undersiden samt gat og kønsåbninger i toppen. Tangborre er grøn-brunlig med korte, grønne pigge og violette pigspidser. Dyret kan dække sig med algestumper, som holdes fat med sugefødderne.

Føde
Tangborrerne er næsten altædende og lever bl.a. af bændeltang, alger, muslinger, rurer, mosdyr, sækdyr og snegle