Latinsk navn: Oxalis acetosélla
Engelsk navn:Wood-sorrel
Tysk navn: Waldsaurklee
Svensk navn:Harsyra
Norsk navn: Gjøkesyre
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Surkløverordenen
Familie: Surkløverfamilien

Skovsyre vokser i løvskove og nåleskove i hele Danmark. Skovsyre tåler skygge.
Skovsyre findes ofte på steder, hvor jorden er for næringsfattig til anemoner og skovmærker, som ellers ville brede sig i stedet.

Blade
Små hjerteformede blade, der sidder sammen som kløver. Bladene smager syrligt.

Frugter og blomster
Blomsterne er hvide eller lyslilla med rødviolette striber. De sidder på lange, tynde stilke. Blomsterne har 5 kronblade. Frugten er en lysegrøn kapsel, hvorfra frøene slynges ud.

Latinsk navn: Viola reichenbachiana
Engelsk navn: Pale wood violet
Tysk navn:Wald-Veilchen
Svensk navn: Lundviol
Norsk navn: Lundfiol
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Violordenen
Familie: Violfamilien

Skovviol vokser i løvskove og på græsland. Bladene er hjerte- eller nyreformede og sidder i en roset og på stænglerne. Den lugtløse blomst er meget lys blå.

Blade
Hele hjerteformede eller nyreformede blade. Bladranden er rundtakket.

Frugter og blomster
De violette eller blå blomster har 5 kronblade. Frøene spredes med myrer.

Hvad bruges skovvioler til?
De duftende violer bruges i parfume og kosmetik. Violer bruges fx også som pynt på kager

Latinsk navn: Gerris lacustris
Engelsk navn: Pond skater, Water skeeter
Tysk navn: Wasserläufger
Svensk navn: Allmän skräddare
Norsk navn: Vannlöper
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skøjteløbere

Almindelig skøjteløber er den mest udbredte skøjteløber i Danmark. Den er en vandtæge, som lever i overfladen af mindre søer, vandløb, vandhuller og moser. Skøjteløberen "skøjter" på vandoverfladen. Kun når hunnen fastgør æg til vandplanter, bevæger den sig ned under vandoverfladen. Skøjteløberen overvintrer på land fra november til marts.

Kendetegn
Den almindelige skøjteløber har forrest på sin sortbrune krop to korte gribe-ben. Længere tilbage har den fire lange og meget tynde ben, som danner et X. Nymferne er mindre end de voksne, de er lysere og mere flade.

Føde
Almindelig skøjteløber fanger andre insekter som myg og fluer i vandoverfladen. Den spiser også druknede insekter.

Latinsk navn: Platichtys flesus
Engelsk navn: European flounder
Tysk navn: Flunder
Svensk navn:Skrubbskädda
Norsk navn:Skrubbe
Klasse: Fisk
Orden: Fladfisk
Familie: Rødspættefamilien

Skrubbe er meget almindelig i alle danske farvande, hvor den især optræder langs kyster fra lavt vand ned til ca. 120 meters dybde.Den kan dog også forekomme i ferskvand med adgang til havet. Skrubben er en bundfisk, men fisken kan også svømme og jage frit i vandet.

Kendetegn
Skrubber er fladfisk, der enten er højre- eller venstrevendte. Begge øjne sidder altså på den samme side, som vender opad. Øjesiden er normalt brunlig med rødlige pletter, men farven og mønsteret tilpasses til bunden. Blindsiden er hvid med mørke pletter. Fisken har desuden benknuder langs sidelinien.

Føde
Skrubben lever af forskellige små bunddyr som orme, larver, krebsdyr og muslinger. Skrubben finder ofte føde ved at ligge på lur på bunden.

Latinsk navn: Bufo bufo
Engelsk navn: Common toad
Tysk navn: Erdkröte
Svensk navn:Vanlig padda
Norsk navn:Skrubtudse
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Tudser

FREDET

Skrubtudse er almindelig i hele Danmark men mangler på nogle småøer. Skrubtudser yngler ofte i søer og store vandhuller. Det skyldes, at skrubtudsens haletudser er giftige og smager dårligt for rovfiskene, som derfor lader dem i fred.

Kendetegn
Skrubtudser kendes især på deres mørkebrune, tørre og vortede hud. Øjets regnbuehinde er rødlig hos skrubtudsen, mens det er grønt eller gult hos andre tudsearter. Skrubtudserne har korte bagben, og de kan derfor ikke springe særlig langt men kravler i stedet.

Føde
Skrubtudser lever især af smådyr som insektlarver, biller, bænkebidere, snegle og regnorme. Skrubtudserne kan skyde deres klæbrige tunge langt frem og fange smådyrene med den.

Latinsk navn: Philaenus spumarius
Engelsk navn: Meadow Spittlebug
Tysk navn: Wiesenschaumzikade
Svensk navn: Allmän skräddare
Norsk navn:Skumsikade
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Skumcikader

Skumcikaden er almindelig i Danmark. Den findes i store antal i løvskove og på marker, enge og overdrev. Den lever både nær vand og på tørre steder. Skumcikader opholder sig ofte på planter nær jorden. Skumcikader kan flyve kortvarigt og ret usikkert. 

Kendetegn
Skumcikader er gråbrune med mørke eller lyse aftegninger. Kroppens form er kantet. Det bageste benpar er springben. De er meget kraftige. Vingerne er kraftige og taglagte, når den hviler. Skumcikaden har ret store øjne og korte antenner. Nymfen er grøngul og blød.

Føde
Skumcikader suger plantesaft fra forskellige planters blade og stilke samt fra urter.

Latinsk navn: Aegopodium podagraria
Engelsk navn: Ground elder
Tysk navn:Giersh
Svensk navn: Kirskål
Norsk navn:Skvallerkål
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien

Skvalderkål er meget almindelig i hele Danmark. I skygge, danner planterne ikke blomster men formerer sig udelukkende ved underjordiske udløbere.

Blade, blomster og frugter
Bladene er savtakkede med lang, trekantet stilk. De hvide blomster sidder i skærme. Hver lille blomst har 5 kronblade. Frugten har to ægformede delfrugter.

Hvad bruges skvalderkål til?
Skvalderkål blev tidligere brugt som lægemiddel mod gigt. I vore dage spises friske skud fra skvalderkål ofte som salat. Blade og stængel kan anvendes til plantefarvning. Det giver grågrønne nuancer.

Latinsk navn: Prunus spinosa
Engelsk navn: Blackthorn
Tysk navn:Schlehdorn
Svensk navn:Slån
Klasse:Tokimbladede
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Slåen er en meget almindelig busk i Danmark, hvor den især findes i den østlige del af landet. Busken vokser i levende hegn, krat, skovbryn og på kyst­skrænter. Den kræver en del lys.

Særlige kendetegn
Slåen danner ofte store, tætte og næs­ten uigennemtrængelige krat. Planten har desuden stikkende grentorne og grågrønne blade, der er lysere på undersiden. Om foråret er busken dækket af de mange hvide blomster.

Blomster og frugter
Buskens blomster består af fem frie kronblade med mange gule støvknapper. Blomsterne hænger enkeltvis, men tæt. Stenfrugterne er runde og blåsorte. De modnes om efteråret og spises af mange dyr i løbet af vinteren.

Latinsk navn: Echium vulgare
Engelsk navn: Viper's bugloss
Tysk navn: Gevönlicher Natternkopföpfe
Svensk navn: Blåeld
Norsk navn: Ormehode
Klasse:Tokimbladet
Orden: Natskyggeordenen
Familie: Rubladfamilien

Latinsk navn: Ophiura ophiura
Engelsk navn: Serpent star
Tysk navn:Schlangenstern
Svensk navn: Stor sandbottenormstjärna
Norsk navn: Slangerstjerne
Klasse: Slangestjerner
Orden: Ophiurida
Familie: Ophiuridae

Stor slangestjerne lever på sandbund fra få meter ud til omkring 200 meters dybde. Arten findes fra Nordsøen indtil den vestlige Østersø.

Kendetegn
Slangestjerner har en skiveformet krop og 5 lange, leddelte arme med sugefødder på undersiden. Slangestjerner trækker sig frem med armene. Stor slangestjerne er gråbrun på oversiden. Undersiden er hvid med en stjerneformet mundåbning.

Føde
Stor slangestjerne lever bl.a. af muslinger, orme, plante- og dyrerester. Slangestjerner har intet gat, så skaller og andre rester fra føden udskilles gennem munden.

Latinsk navn: Corophium volutator
Engelsk navn:Corophium volutator
Tysk navn: Schlickkrebs
Svensk navn: Slammärla
Norsk navn:Corophium volutator
Klasse:Storkrebs
Orden: Tanglopper
Familie: Corophiidae

Latinsk navn: Tyto alba
Engelsk navn: Barn Owl
Tysk navn: Schleiereule
Svensk navn: Tornuggla
Norsk navn:Tårnugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie: Slørugler

Sløruglen er en sjælden til fåtallig ynglefugl i Danmark. Den er knyttet til mennesker, og yngler i redekasser på gårde, lofter, i kirketårne og lader. Uglen jager om natten og i skumringen i det åbne landskab over marker, græsenge og moser. Der lever flest ynlgepar i Jylland. Sløruglen er en udpræget standfugl, der kan ses hele året.

Kendetegn
Sløruglen er en slank ugle med lange ben. Den har et lyst, hjerteformet ansigt og store, sorte øjne. Uglen er okkerfarvet-rustgul med små mørke pletter på bugen og brystet. Oversiden er sløret perlegrå.

Føde
Slørugler lever især af smågnavere og spidsmus. De æder også småfugle, padder, insekter og flagermus.

Latinsk navn: Eriophorum angustifolium
Engelsk navn: Common cottongrass
Tysk navn:Schmalblättiges Wollgras
Svensk navn:Ängsull
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Tokimbladet
Orden:Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien

Smalbladet kæruld er almindelig i hele landet i områder med våd jordbund i grøfter, moser, tørvegrave, på enge og ved søbredder. Planten danner åbne bevoksninger og breder sig med underjordiske udløbere.

Stængler, blade og blomster
Plantens stængler er tynde og glatte og bladene er smalle og flade med trekantet spids. I enden af stænglerne sidder der en blomsterstand, som består af 3-6 aks med flere små blomster i hver. Frugter Når plantens frugter bliver modne, vokser de små blomsterhår og bliver op til 4 cm lange. Frugten, som er en meget lille trekantet nød, spredes med vinden ved hjælp af uldhårene.

Latinsk navn:Thymus serpyllum
Engelsk navn: Breckland thyme
Tysk navn: Sand-Thymian
Svensk navn:Backtimjan
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Latinsk navn: Micrommata virescens
Engelsk navn: Green huntsman spider
Tysk navn:Grüne Huchspinne
Svensk navn:Grön bladspindel
Norsk sprog: Smaragdedderkop
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Kæmpekrabbeedderkopper

Smaragdedderkoppen findes spredt i hele Danmark, den er dog ret sjælden. Edderkoppen lever i fugtige moser, på marker og enge eller  i skovlysninger. Levestederne skal være lune og i læ. Hunnerne forsvarer aggressivt deres æg og unger mod fjender. Ungerne overvintrer til næste forår/sommer.

Kendetegn
Hunnen er lysegrøn med mørkegrønne aftegninger, mens hannen har en mørkegrøn forkrop og en gul bagkrop med en rød stribe. Smaragdedderkoppen har 8 lange, grønne ben samt 8 sorte og hvide øjne. Ungerne er grønne eller gule.

Føde
Smaragdedderkoppen lever af andre edderkopper, insekter samt andre smådyr. Byttet bedøves med edderkoppens stærke gift.

Latinsk navn: Numenius phaeopus 
Engelsk navn:Eurasian whimbrel
Tysk navn: Regenbrachvogel
Svensk navn: Småspov
Norsk navn:Småspove
Klasse:Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Småspoven kaldes også lille regnspove. Småspoven yngler i det nordlige Europa, i Sibirien, på Island og i Østgrønland. Småspoven ses i Danmark, især i Vestjylland, når den raster og samler kræfter til trækket længere sydpå mod tropiske områder i Vestafrika.

Kendetegn
Småspoven ligner storspove, men den er mindre, har et kortere næb og  en mere mørkebrun isse med lyse øjen- og midterstriber. 

Føde
I yngletiden lever småspoven af insekter, orme og krebsdyr, men under trækket æder de især mange bær.

Grønlandsk navn: Saarfaarsussuaq
Latinsk navn: Numenius phaeopus
Engelsk navn:Whimbrel
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle

Småspove, som også kaldes lille regnspove, yngler kun lokalt på Jameson Land i Ø-Grønland, hvor den foretrækker frodige dværbuskheder, tundra, fjeldheder og lavvandede kyststrækninger. Fuglen forekommer desuden som almindelig trækgæst i S-Grønland i maj-august.

Kendetegn
Småspove er den største vadefugl i Grønland. Den har et langt, nedadbuet næb. Fuglen er brunlig med mørke pletter, lys bug og øjenbrynsstribe samt mørk øjenstribe. Derudover er fuglens isse mørkebrun med en smal, hvidlig stribe.

Føde
Småsporvens føde består af insekter, orme, krabber, bær og andre plantedele.

Grønlandsk navn: Kangoq
Latinsk navn: Anser caerulescens
Engelsk navn: Snow Goose
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Snegåsen yngler fåtalligt fra Disko Bugtområdet til Upernavik og i NØ-Grønland samt ret almindeligt i N-Grønland. Gåsen yngler normalt inde i landet ved småsøer. Gæssene yngler i Grønland i juniseptember, hvor ungfuglene også ses som sommergæster.

Kendetegn
Snegåsen er hvid med sorte vingespidser og rødlige ben og næb. Der findes dog også en ”blå” form, der kun er hvid på hovedet og den øverste del af halsen. Resten af gåsen er mørkegrå.

Føde
Snegæs æder udelukkende planteføde, som fx græs, blade, bær, skud, knopper og rødder.

Latinsk navn: Lepus arcticus
Grønlandsk navn:Ukaleq
Engelsk navn: Arctic Hare
Klasse: Pattedyr
Orden: Harer
Familie: Harer

Sneharen lever i V-, N- og NØ-Grønland i fjeldet, i højlandet og i tundraområder. Sneharen er mest talrig i NØ-Grønland, hvor den også er fredet. I V-Grønland jages haren derimod meget intensivt. Sneharer lever ofte i store flokke på helt op til 100 dyr.

Kendetegn
Normalt er sneharens pels hvid med sorte ørespidser hele året. De sydlige bestande kan dog have grålig overside, hoved og ører. Ungernes pels er gråbrun.

Føde
Sneharer lever af græsser, urter, blade, knopper, skudspidser, bark og rødder. Om vinteren bruger haren sin gode lugtesans til at finde planteføde under sneen.

Latinsk navn: Boreus hyemalis
Engelsk navn: Snow Flea
Tysk navn: Winterhaft
Svensk navn: Snöslända
Norsk navn: Snønebbflue
Klasse: Insekter
Orden: Skorpionfluer
Familie: Snelopper

Sneloppen lever i åbne, sandede områder med mos og lav. Den optræder både på skråninger, vejskrænter, marker, heder, overdrev, enge og i skove og skovbryn. Snelopper kan ses om vinteren fra oktober til marts. Det lille, mørke insekt er lettest at få øje på, når det kravler rundt oven på sneen.

Kendetegn
Snelopper er små og sorte eller brune med krympede vinger, kraftige ben og en lang snabel. Hos hunner med æg er undersiden gul eller lys. Hunnen har kraftig læggebrod, og hannen har nogle vedhæng, der bruges til at holde hunnen fast under parringen.

Føde
Snelopper æder små edderkopper, mider, springhaler og ådsler. Larverne lever af mos, alger og andre små planter.