Latinsk navn: Eriophorum angustifolium
Engelsk navn: Common cottongrass
Tysk navn:Schmalblättiges Wollgras
Svensk navn:Ängsull
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Tokimbladet
Orden:Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien

Smalbladet kæruld er almindelig i hele landet i områder med våd jordbund i grøfter, moser, tørvegrave, på enge og ved søbredder. Planten danner åbne bevoksninger og breder sig med underjordiske udløbere.

Stængler, blade og blomster
Plantens stængler er tynde og glatte og bladene er smalle og flade med trekantet spids. I enden af stænglerne sidder der en blomsterstand, som består af 3-6 aks med flere små blomster i hver. Frugter Når plantens frugter bliver modne, vokser de små blomsterhår og bliver op til 4 cm lange. Frugten, som er en meget lille trekantet nød, spredes med vinden ved hjælp af uldhårene.

Latinsk navn:Thymus serpyllum
Engelsk navn: Breckland thyme
Tysk navn: Sand-Thymian
Svensk navn:Backtimjan
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Latinsk navn: Micrommata virescens
Engelsk navn: Green huntsman spider
Tysk navn:Grüne Huchspinne
Svensk navn:Grön bladspindel
Norsk sprog: Smaragdedderkop
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Kæmpekrabbeedderkopper

Smaragdedderkoppen findes spredt i hele Danmark, den er dog ret sjælden. Edderkoppen lever i fugtige moser, på marker og enge eller  i skovlysninger. Levestederne skal være lune og i læ. Hunnerne forsvarer aggressivt deres æg og unger mod fjender. Ungerne overvintrer til næste forår/sommer.

Kendetegn
Hunnen er lysegrøn med mørkegrønne aftegninger, mens hannen har en mørkegrøn forkrop og en gul bagkrop med en rød stribe. Smaragdedderkoppen har 8 lange, grønne ben samt 8 sorte og hvide øjne. Ungerne er grønne eller gule.

Føde
Smaragdedderkoppen lever af andre edderkopper, insekter samt andre smådyr. Byttet bedøves med edderkoppens stærke gift.

Latinsk navn: Numenius phaeopus 
Engelsk navn:Eurasian whimbrel
Tysk navn: Regenbrachvogel
Svensk navn: Småspov
Norsk navn:Småspove
Klasse:Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Småspoven kaldes også lille regnspove. Småspoven yngler i det nordlige Europa, i Sibirien, på Island og i Østgrønland. Småspoven ses i Danmark, især i Vestjylland, når den raster og samler kræfter til trækket længere sydpå mod tropiske områder i Vestafrika.

Kendetegn
Småspoven ligner storspove, men den er mindre, har et kortere næb og  en mere mørkebrun isse med lyse øjen- og midterstriber. 

Føde
I yngletiden lever småspoven af insekter, orme og krebsdyr, men under trækket æder de især mange bær.

Grønlandsk navn: Saarfaarsussuaq
Latinsk navn: Numenius phaeopus
Engelsk navn:Whimbrel
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle

Småspove, som også kaldes lille regnspove, yngler kun lokalt på Jameson Land i Ø-Grønland, hvor den foretrækker frodige dværbuskheder, tundra, fjeldheder og lavvandede kyststrækninger. Fuglen forekommer desuden som almindelig trækgæst i S-Grønland i maj-august.

Kendetegn
Småspove er den største vadefugl i Grønland. Den har et langt, nedadbuet næb. Fuglen er brunlig med mørke pletter, lys bug og øjenbrynsstribe samt mørk øjenstribe. Derudover er fuglens isse mørkebrun med en smal, hvidlig stribe.

Føde
Småsporvens føde består af insekter, orme, krabber, bær og andre plantedele.

Grønlandsk navn: Kangoq
Latinsk navn: Anser caerulescens
Engelsk navn: Snow Goose
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Snegåsen yngler fåtalligt fra Disko Bugtområdet til Upernavik og i NØ-Grønland samt ret almindeligt i N-Grønland. Gåsen yngler normalt inde i landet ved småsøer. Gæssene yngler i Grønland i juniseptember, hvor ungfuglene også ses som sommergæster.

Kendetegn
Snegåsen er hvid med sorte vingespidser og rødlige ben og næb. Der findes dog også en ”blå” form, der kun er hvid på hovedet og den øverste del af halsen. Resten af gåsen er mørkegrå.

Føde
Snegæs æder udelukkende planteføde, som fx græs, blade, bær, skud, knopper og rødder.

Latinsk navn: Lepus arcticus
Grønlandsk navn:Ukaleq
Engelsk navn: Arctic Hare
Klasse: Pattedyr
Orden: Harer
Familie: Harer

Sneharen lever i V-, N- og NØ-Grønland i fjeldet, i højlandet og i tundraområder. Sneharen er mest talrig i NØ-Grønland, hvor den også er fredet. I V-Grønland jages haren derimod meget intensivt. Sneharer lever ofte i store flokke på helt op til 100 dyr.

Kendetegn
Normalt er sneharens pels hvid med sorte ørespidser hele året. De sydlige bestande kan dog have grålig overside, hoved og ører. Ungernes pels er gråbrun.

Føde
Sneharer lever af græsser, urter, blade, knopper, skudspidser, bark og rødder. Om vinteren bruger haren sin gode lugtesans til at finde planteføde under sneen.

Latinsk navn: Boreus hyemalis
Engelsk navn: Snow Flea
Tysk navn: Winterhaft
Svensk navn: Snöslända
Norsk navn: Snønebbflue
Klasse: Insekter
Orden: Skorpionfluer
Familie: Snelopper

Sneloppen lever i åbne, sandede områder med mos og lav. Den optræder både på skråninger, vejskrænter, marker, heder, overdrev, enge og i skove og skovbryn. Snelopper kan ses om vinteren fra oktober til marts. Det lille, mørke insekt er lettest at få øje på, når det kravler rundt oven på sneen.

Kendetegn
Snelopper er små og sorte eller brune med krympede vinger, kraftige ben og en lang snabel. Hos hunner med æg er undersiden gul eller lys. Hunnen har kraftig læggebrod, og hannen har nogle vedhæng, der bruges til at holde hunnen fast under parringen.

Føde
Snelopper æder små edderkopper, mider, springhaler og ådsler. Larverne lever af mos, alger og andre små planter.

Latinsk navn: Fallopia convolvulus
Engelsk navn: Black Bindweed
Tysk navn:Windenknöterich
Svensk navn:Åkerbinda
Norsk navn: Vindelslirekne
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Snerlepileurt vokser på marker, i haver ogmange steder i det åbne land. Frøene minder om boghvedefrø og er bl.a. fundet på bopladser fra yngre stenalder, hvor planten sandsynligvis blev dyrket.

Blomster og frugter
Bladene er hjerte-pilformede, og blom-sterne er små, grønlige og uregelmæs-sige. Frøene er sorte og trekantede i tværsnit.

Latinsk navn: Hyles galii
Engelsk navn: Bedstraw Hawk-moth
Tysk navn: Labkrautschwärmer
Svensk navn: Brunsprötad skymningssvärmare
Norsk navn: Mauresvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe: Natsommerfugle

Snerresværmer er udbredt i det meste af Danmark, men varierer fra sjælden til ret almindelig. Den lever i skovlysninger og klitter. Snerresværmere er aktive om aften, natten og i skumringen.

Kendetegn
Snerresværmer har en bred, kraftig krop og smalle vinger. Forvingerne er brune med et lyst midterbånd, og bagvingerne er rødlige med en hvid plet og sorte bånd. Snerresværmeren står stille i luften på svirrende vinger, når den suger nektar i blomster. 

Føde
Som andre sommerfugle suger snerresværmere nektar i mange forskellige blomster med en lang sugesnabel. Larven lever af blade og blomster fra gederams og gul snerre.

Latinsk navn: Plectrophenax nivalis
Engelsk navn: Snow buntling
Tysk navn: Schneeammer
Svensk navn: Snösparv
Norsk navn:Snøspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Værlinger

Snespurven er almindelig som træk- og vintergæst i hele Danmark. Spurvene kommer til landet i oktober-november og trækker i marts-april langt mod nord for at yngle. Snespurvene lever ofte i flokke på 25 op til flere hundrede fugle. De holder normalt til ved kysterne på strandenge og strandbredder.

Kendetegn
I yngledragt er hannen helt hvid med sort ryg, hvorimod hunnen er grå med mørk og stribet ryg samt hvid bug. Om vinteren er begge køn brungrå og sortstribede på ryggen med gyldenbrunt hoved og ryst. Hannen er mest hvid. Vingerne er altid hvide med sort spids, halen er sort-hvid og næbbet er gult.

Føde
Snespurven lever af forskellige plantedele, frø og insekter som fx myg og fluer.

Grønlandsk navn: Qupaloraasuk (Qupannaaq)
Latinsk navn: Plectrophenax nivalis
Engelsk navn: Snow Bunting
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Værlinger

Snespurven er den almindeligste og mest vidt udbredte fugl i Grønland. Den kan træffes stort set overalt, og den yngler i klippeområder eller ved beboelser. Snespurvene trækker normalt til N-Amerika eller Rusland i september-oktober, men enkelte overvintrer dog i S-Grønland.

Kendetegn
I yngledragt er hannen helt hvid med sort på oversiden, hvorimod hunnen er grå med mørk, brunstribet ryg og hvid underside. Om vinteren er begge køn brungrå og stribede på ryggen, undersiden er lys, og hovedet og brystet er gyldenbrunt.

Føde
Snespurven lever af frø og andre plantedele. I yngletiden æder fuglen også insekter.

Grønlandsk navn: Uppik
Latinsk navn:Nyctea scandiaca
Engelsk navn: Snowy Owl
Klasse:Fugle
Orden:Ugler
Familie: Egentlige ugler

Sneugle er en højarktisk art, der yngler i NØ- og N-Grønland på tundra, fjeldheder og fjeldmarker med spredte klipper. Om vinteren optræder sneuglen desuden også som træk- eller strejffugl i hele landet, selv på drivis.

Kendetegn
Hannen er næsten helt hvid. Hunnen og ungfuglene har derimod mørke tværstriber eller pletter. Sneuglen har desuden fjerklædte fødder og et stort hoved med gule, fremadrettede øjne og et krumt næb. Hunnen er større end hannen.

Føde
Sneugler lever i yngletiden især af lemminger. Derudover æder uglen også andre pattedyr som fx harer samt fugle og af og til også fisk.

Latinsk navn: Natrix natrix
Engelsk navn: Grass snake
Tysk navn: Ringelnatter
Svensk navn: Snok
Norsk navn: Buorm
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Snoge

FREDET

Der findes snoge i stort set hele Danmark, men snogen er ret sjælden i Nordjylland. Den mangler på en del øer. Snogene lever især i moser og ved søer og vandløb, hvor de jager frøer og tudser. Snogen er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel.

Kendetegn
Snogen er en slange. Den er som regel sort med to gule nakkepletter. Den er ikke giftig og kendes fra hugormen på de to gule nakkepletter. Pletterne kan dog mangle hos nogle snoge. Snogen kendes desuden ved, at hovedet går jævnt over i kroppen og ved, at pupillen er rund.

Føde
Snoge lever især af frøer og tudser. Deres antal er gået tilbage i de seneste år, fordi antallet af frøer og tudser er faldet.

Grønlandsk navn:Niviugak miluuttoq
Latinsk navn: Peleteria aeneai
Engelsk navn: Tachina Fly
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Snyltefluer

I Grønland kendes otte arter af snyltefluer. Fælles for arterne er, at deres larver lever inde i andre insekters larver.

Kendetegn
Snyltefluer er store, kraftige, mørke og børsteklædte med stive hår. Larverne er maddiker, der er tilspidsede i forenden og leddelte. Munddelene er trukket ind i kroppen.

Føde
Larverne er indvendige snyltere i andre insekter og dyr, især sommerfuglelarver. Snyltefluens larve slår først sin værtslarve ihjel, når denne larve er klar til at forpuppe sig.

Latinsk familienavn: Tachinidae
Engelsk navn:Tachinidae
Tysk navn: Raupenfliegen
Svensk navn: Parasitflugor
Norsk navn:Snyltefluer
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie: Snyltefluer

Snyltefluer er en stor familie af fluer med mere end 8.000 arter. Larverne finder selv deres vært - hvis der kommer en larve eller en tæge forbi. Som voksne søger disse fluer til blomster, hvor de spiser nektar og pollen.

Kendetegn
Snyltefluer har normalt kraftigt hår eller stive børster. De bruger deres liv på at flyve rundt og lægge æg. Deres maddiker lever i forskellige insektlarver.

Grønlandsk navn: Isunnganga
Latinsk navn: Puffinus griseus
Engelsk navn:Sooty Shearwater
Klasse:Fugle
Orden: Stormfugle
Familie: Egentlige stormfugle

Sodfarvet skråpe er en trækfugl, som yngler på den sydlige halvkugle. Den ses af og til i Grønland om sommeren, mens det er vinter på den sydlige halvkugle. Fuglen er bl.a. registreret flere gange omkring Nuuk.

Kendetegn
Sodfarvet skråpes fjerdragt er mørkebrun med lyse felter på undervingerne samt lysegrå undervingedækfjer. Oversiden er desuden noget mørkere end undersiden. Fuglen flyver desuden på stive vinger i serier, hvor den skiftevis glider og slår hurtigt med vingerne.

Føde
Sodfarvet skråpe æder blæksprutter, krebsdyr, bløddyr og fisk - især tobiser. Føden tages ofte ved dykning.

Latinsk navn: Lygaeus equestris
Engelsk navn:Black-and-Red-bug
Tysk navn: Rittterwanze
Svensk navn: Riddarskinnbagge
Norsk navn:Soldattege
Klasse:Insekter
Orden:Næbmunde
Familie: Frøtæger

Soldatertægen indes kun ved klippekyster på Bornholm, hvor artens foderplante svalerod vokser. Tægen kræver varme og tørre levesteder. 

Kendetegn
Soldatertægen er en langstrakt frøtæge med sorte og røde forvinger, sorte bagvinger og en hvid plet på bagvingerne.

Føde
Både den voksne soldatertæge og nymfen suger plantesaft fra svalerod ved at bore sugesnablen ind i plantestænglen og suge saften ud af planten. 

Latinsk navn: Turdus merula
Engelsk navn: Blackbird
Tysk navn: Amsel
Svensk navn:Koltrast
Norsk navn: Svarttrost
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler

Solsorten er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Der kommer mange solsorte på træk nordfra og nogle bliver i Danmark hele vinteren. Solsortene træffes året rundt i skove, på marker og i haver, hvor de søger efter insekter og orme i græsset.

Kendetegn
Solsorthannen kendes på sin helt sorte fjerdragt, det gule næb og en tynd gul ring omkring øjet. Hunnen er mørkebrun og har et brunligt næb. På undersiden er den lysere med brune aftegninger i fjerdragten.

Føde
Solsortene lever om sommeren især af insekter, snegle og orme, som de finder på jorden. Om vinteren spiser de mange bær, frugter og frø.

Latinsk navn:Lasius niger
Engelsk navn:Black ant
Tysk navn: Schwarze Wegameise
Svensk navn: Trädgårdsmyra
Norsk navn:Svart jordmaur
Klasse:Insekter; Orden: Årevingede; Familie: Myrer

Sort havemyre findes næsten overalt i Danmark, både i naturen, i byerne og ofte indenfor i boliger. Havemyren er et af de mest almindelige insekter i verden. Myrerne graver gange i jorden, og findes ofte under fliser eller sten, men de kan også lave myretuer på steder med højt og tæt græs. Sort havemyre lever i samfund, Hannerne lever i kort tid, men arbejdermyrerne og dronningerne kan blive mange år gamle.

Kendetegn
Den sorte havemyre er lille - arbejdere og hanner er op til 5 mm lange, mens dronningerne er 8-9 mm. Sidst på sommeren udvikler hannerne og dronningerne vinger og forlader myreboet som "flyvemyrer". Hannerne dør hurtigt, men hunnerne søger efter nye steder at opbygge et samfund. Kun få af disse nye dronninger overlever.

Føde
Sort havemyre lever af honningdug, dvs. sukkerholdig afføring fra bladlus. Myrelarverne lever af insekter, som de voksne myrer fodrer dem med.