Skip to main content

Snerlepileurt

  • Billeder:
    • Billede: Snerlepileurt © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om snerlepileurt
  • Fakta:
    • Voksesteder: Åbne land, haver
    • Meterlange liggende stængler
    • Etårig
    • Spredes med frø
    • Blomstrer i juli-september
    • Frugt: Trekantede frø
  • Vidste du det?:

    Snerlepileurt overvinterer som frø, der spirer om foråret. Frøene kan ligge i jorden i mange år og spire frem, når forholdene er gunstige.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Fallopia convolvulus
Engelsk navn: Black Bindweed
Tysk navn:Windenknöterich
Svensk navn:Åkerbinda
Norsk navn:
Vindelslirekne
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Snerlepileurt vokser på marker, i haver ogmange steder i det åbne land. Frøene minder om boghvedefrø og er bl.a. fundet på bopladser fra yngre stenalder, hvor planten sandsynligvis blev dyrket.

Blomster og frugter
Bladene er hjerte-pilformede, og blom-sterne er små, grønlige og uregelmæs-sige. Frøene er sorte og trekantede i tværsnit.

Snerresværmer

Latinsk navn: Hyles galii
Engelsk navn: Bedstraw Hawk-moth
Tysk navn: Labkrautschwärmer
Svensk navn: Brunsprötad skymningssvärmare
Norsk navn: Mauresvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe: Natsommerfugle

Snerresværmer er udbredt i det meste af Danmark, men varierer fra sjælden til ret almindelig. Den lever i skovlysninger og klitter. Snerresværmere er aktive om aften, natten og i skumringen.

Kendetegn
Snerresværmer har en bred, kraftig krop og smalle vinger. Forvingerne er brune med et lyst midterbånd, og bagvingerne er rødlige med en hvid plet og sorte bånd. Snerresværmeren står stille i luften på svirrende vinger, når den suger nektar i blomster. 

Føde
Som andre sommerfugle suger snerresværmere nektar i mange forskellige blomster med en lang sugesnabel. Larven lever af blade og blomster fra gederams og gul snerre.

Snespurv

Latinsk navn: Plectrophenax nivalis
Engelsk navn: Snow buntling
Tysk navn: Schneeammer
Svensk navn: Snösparv
Norsk navn:Snøspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Værlinger

Snespurven er almindelig som træk- og vintergæst i hele Danmark. Spurvene kommer til landet i oktober-november og trækker i marts-april langt mod nord for at yngle. Snespurvene lever ofte i flokke på 25 op til flere hundrede fugle. De holder normalt til ved kysterne på strandenge og strandbredder.

Kendetegn
I yngledragt er hannen helt hvid med sort ryg, hvorimod hunnen er grå med mørk og stribet ryg samt hvid bug. Om vinteren er begge køn brungrå og sortstribede på ryggen med gyldenbrunt hoved og ryst. Hannen er mest hvid. Vingerne er altid hvide med sort spids, halen er sort-hvid og næbbet er gult.

Føde
Snespurven lever af forskellige plantedele, frø og insekter som fx myg og fluer.

Snespurv

  • Billeder:
    • Billede: Snesputrv - yngledragt © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Snespurv © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Snespurv print
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Almindelig
    • Vingefang: 32-38 cm
    • Længde: 16-19 cm
    • Vægt: 30-45 g
    • Max. levealder: 9 år
    • Kuldstørrelse: 4-9 æg
    • Antal kuld: 1-2 pr. år
    • Rugetid: 10-13 dage
    • Ungetid: 10-12 dage
  • Vidste du det?:

    I marts-april ankommer snespurvene til ynglepladserne i Grønland. Hannerne kommer dog noget tid før hunnerne, så de kan nå at finde et territorium. Snespurve søger dog ofte føde i småflokke. På trækket og om vinteren ses ofte flokke på over 100 snespurve.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Qupaloraasuk (Qupannaaq)
Latinsk navn: Plectrophenax nivalis
Engelsk navn: Snow Bunting
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Værlinger

Snespurven er den almindeligste og mest vidt udbredte fugl i Grønland. Den kan træffes stort set overalt, og den yngler i klippeområder eller ved beboelser. Snespurvene trækker normalt til N-Amerika eller Rusland i september-oktober, men enkelte overvintrer dog i S-Grønland.

Kendetegn
I yngledragt er hannen helt hvid med sort på oversiden, hvorimod hunnen er grå med mørk, brunstribet ryg og hvid underside. Om vinteren er begge køn brungrå og stribede på ryggen, undersiden er lys, og hovedet og brystet er gyldenbrunt.

Føde
Snespurven lever af frø og andre plantedele. I yngletiden æder fuglen også insekter.

Sneugle

  • Billeder:
    • Billede: Sneugle © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Almindelig
    • Vingefang: 125-165 cm
    • Længde: 53-66 cm
    • Vægt: 0,7-2,9 kg
    • Max. levealder: Min. 10 år
    • Kuldstørrelse: 4-11 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 30-40 dage
    • Ungetid: 43-50 dage
  • Vidste du det?:

    Hvis bestanden af lemminger er meget lille, yngler sneuglen som regel slet ikke. Er bestanden af lemminger derimod meget stor, er ynglebestanden af sneugler tilsvarende stor.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Uppik
Latinsk navn:Nyctea scandiaca
Engelsk navn: Snowy Owl
Klasse:Fugle
Orden:Ugler
Familie: Egentlige ugler

Sneugle er en højarktisk art, der yngler i NØ- og N-Grønland på tundra, fjeldheder og fjeldmarker med spredte klipper. Om vinteren optræder sneuglen desuden også som træk- eller strejffugl i hele landet, selv på drivis.

Kendetegn
Hannen er næsten helt hvid. Hunnen og ungfuglene har derimod mørke tværstriber eller pletter. Sneuglen har desuden fjerklædte fødder og et stort hoved med gule, fremadrettede øjne og et krumt næb. Hunnen er større end hannen.

Føde
Sneugler lever i yngletiden især af lemminger. Derudover æder uglen også andre pattedyr som fx harer samt fugle og af og til også fisk.

Snog

  • Billeder:
    • Billede: Snog © Kirsten Hjørne - Naturporten
  • Print ark: Læs om snog
  • Fakta:
    • Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
    • Længde (han): 50-90 cm
    • Længde (hun): 60-130 cm
    • Æg: I gennemsnit 13 æg
    • Maks. levetid: 23 år
  • Vidste du det?:

    Snoge kommer frem fra deres vinterdvale i marts/april. I juli lægger hunnen sine æg i en bunke kvas eller kompost, hvor der er lidt varme. Æggene klækkes i september, og ungerne går normalt straks i dvale. Snogeunger æder regnorme, snegle, insekter, fiskeyngel og haletudser.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Natrix natrix
Engelsk navn: Grass snake
Tysk navn: Ringelnatter
Svensk navn: Snok
Norsk navn: Buorm
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Snoge

FREDET

Der findes snoge i stort set hele Danmark, men snogen er ret sjælden i Nordjylland. Den mangler på en del øer. Snogene lever især i moser og ved søer og vandløb, hvor de jager frøer og tudser. Snogen er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel.

Kendetegn
Snogen er en slange. Den er som regel sort med to gule nakkepletter. Den er ikke giftig og kendes fra hugormen på de to gule nakkepletter. Pletterne kan dog mangle hos nogle snoge. Snogen kendes desuden ved, at hovedet går jævnt over i kroppen og ved, at pupillen er rund.

Føde
Snoge lever især af frøer og tudser. Deres antal er gået tilbage i de seneste år, fordi antallet af frøer og tudser er faldet.

Snylteflue

Grønlandsk navn:Niviugak miluuttoq
Latinsk navn: Peleteria aeneai
Engelsk navn: Tachina Fly
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Snyltefluer

I Grønland kendes otte arter af snyltefluer. Fælles for arterne er, at deres larver lever inde i andre insekters larver.

Kendetegn
Snyltefluer er store, kraftige, mørke og børsteklædte med stive hår. Larverne er maddiker, der er tilspidsede i forenden og leddelte. Munddelene er trukket ind i kroppen.

Føde
Larverne er indvendige snyltere i andre insekter og dyr, især sommerfuglelarver. Snyltefluens larve slår først sin værtslarve ihjel, når denne larve er klar til at forpuppe sig.

Snyltefluer

  • Billeder:
    • Billede: Snylteflue © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Vidste du det?:

    Snyltefluernes larver kan komme ind i værten ved enten selv at bore sig ind, ved at hunnen lægger æggene på værtens foderplante, eller ved at hunnen gennemborer værten og lægger æggene inde i værten. Snyltefluelarver kan ikke skifte vært.

  • Aktivitetsark:

Latinsk familienavn: Tachinidae
Engelsk navn:Tachinidae
Tysk navn: Raupenfliegen
Svensk navn: Parasitflugor
Norsk navn:Snyltefluer
Klasse: Insekter
Orden:Tovinger
Familie: Snyltefluer

Snyltefluer er en stor familie af fluer med mere end 8.000 arter. Larverne finder selv deres vært - hvis der kommer en larve eller en tæge forbi. Som voksne søger disse fluer til blomster, hvor de spiser nektar og pollen.

Kendetegn
Snyltefluer har normalt kraftigt hår eller stive børster. De bruger deres liv på at flyve rundt og lægge æg. Deres maddiker lever i forskellige insektlarver.

Sodfarvet skråpe

Grønlandsk navn: Isunnganga
Latinsk navn: Puffinus griseus
Engelsk navn:Sooty Shearwater
Klasse:Fugle
Orden: Stormfugle
Familie: Egentlige stormfugle

Sodfarvet skråpe er en trækfugl, som yngler på den sydlige halvkugle. Den ses af og til i Grønland om sommeren, mens det er vinter på den sydlige halvkugle. Fuglen er bl.a. registreret flere gange omkring Nuuk.

Kendetegn
Sodfarvet skråpes fjerdragt er mørkebrun med lyse felter på undervingerne samt lysegrå undervingedækfjer. Oversiden er desuden noget mørkere end undersiden. Fuglen flyver desuden på stive vinger i serier, hvor den skiftevis glider og slår hurtigt med vingerne.

Føde
Sodfarvet skråpe æder blæksprutter, krebsdyr, bløddyr og fisk - især tobiser. Føden tages ofte ved dykning.

Soldatertæge

Latinsk navn: Lygaeus equestris
Engelsk navn:Black-and-Red-bug
Tysk navn: Rittterwanze
Svensk navn: Riddarskinnbagge
Norsk navn:Soldattege
Klasse:Insekter
Orden:Næbmunde
Familie: Frøtæger

Soldatertægen indes kun ved klippekyster på Bornholm, hvor artens foderplante svalerod vokser. Tægen kræver varme og tørre levesteder. 

Kendetegn
Soldatertægen er en langstrakt frøtæge med sorte og røde forvinger, sorte bagvinger og en hvid plet på bagvingerne.

Føde
Både den voksne soldatertæge og nymfen suger plantesaft fra svalerod ved at bore sugesnablen ind i plantestænglen og suge saften ud af planten. 

Solsort

Latinsk navn: Turdus merula
Engelsk navn: Blackbird
Tysk navn: Amsel
Svensk navn:Koltrast
Norsk navn: Svarttrost
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler

Solsorten er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Der kommer mange solsorte på træk nordfra og nogle bliver i Danmark hele vinteren. Solsortene træffes året rundt i skove, på marker og i haver, hvor de søger efter insekter og orme i græsset.

Kendetegn
Solsorthannen kendes på sin helt sorte fjerdragt, det gule næb og en tynd gul ring omkring øjet. Hunnen er mørkebrun og har et brunligt næb. På undersiden er den lysere med brune aftegninger i fjerdragten.

Føde
Solsortene lever om sommeren især af insekter, snegle og orme, som de finder på jorden. Om vinteren spiser de mange bær, frugter og frø.

Sort havemyre

Latinsk navn:Lasius niger
Engelsk navn:
Black ant
Tysk navn: Schwarze Wegameise
Svensk navn: Trädgårdsmyra
Norsk navn:Svart jordmaur
Klasse:Insekter; Orden: Årevingede; Familie: Myrer

Sort havemyre findes næsten overalt i Danmark, både i naturen, i byerne og ofte indenfor i boliger. Havemyren er et af de mest almindelige insekter i verden. Myrerne graver gange i jorden, og findes ofte under fliser eller sten, men de kan også lave myretuer på steder med højt og tæt græs. Sort havemyre lever i samfund, Hannerne lever i kort tid, men arbejdermyrerne og dronningerne kan blive mange år gamle.

Kendetegn
Den sorte havemyre er lille - arbejdere og hanner er op til 5 mm lange, mens dronningerne er 8-9 mm. Sidst på sommeren udvikler hannerne og dronningerne vinger og forlader myreboet som "flyvemyrer". Hannerne dør hurtigt, men hunnerne søger efter nye steder at opbygge et samfund. Kun få af disse nye dronninger overlever.

Føde
Sort havemyre lever af honningdug, dvs. sukkerholdig afføring fra bladlus. Myrelarverne lever af insekter, som de voksne myrer fodrer dem med.

Sort jordbi

Latinsk navn: Andrena nigrospina
Engelsk navn: Andrena
Tysk navn: Weidensandbiene
Svensk navn: Sälgsandbi
Norsk navn:Sotsandbie
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Jordbier

Sort jordbi indgår i en stor familie af både små og store jordbier. I Danmark findes mere end 50 forskellige arter. Jordbier kendetegnes især ved at hunnerne bygger deres egen rede i jorden, hvor de lægger æg og samler føde til larverne. Jordbier kan dog leve i kolonier.

Kendetegn
Sort jordbi er en mellemstor jordbi, som kan ligne en lille honningbi, men den er mørkere og har tætte grå eller sorte hår på den øverste del af kroppen.

Føde
Jordbier lever som fx honningbierne af pollen. Rederne fyldes også med pollen, som larverne lever af i løbet af sommeren. Larven overvintrer vinter i en puppe i reden, hvorefter den om foråret kommer frem som en voksen jordbi og begynder at samle pollen fra blomstrende urter, buske og træer.

Sort natskygge

  • Billeder:
    • Billede: Sort natskygge © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om sort natskygge
  • Fakta:
    • Voksesteder: Åbne land, kyst
    • 30-80 cm høj
    • Enårig
    • Spredes med frø
    • Blomstrer i juli-oktober
    • Frugt: Sorte bær med mange frø
  • Vidste du det?:

    Alle arter i natskyggefamilien er giftige. Udover Sort natskygge findes også Bittersød natskygge. Unge planter med grønne frugter indeholder mere giftstof end ældre planter med sorte bær. Husdyr og mennesker forgiftes af og til af natskygge. Ved forgiftning skal man straks søge læge.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Solanum nigrum
Engelsk navn: Black nightshade
Tysk navn:Schwarzer Nachtschatten
Svensk navn: Natskatta
Norsk navn:Svartsøtvier
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Natskyggeordenen
Familie: Natskyggefamilien

Sort natskygge er en mellemstor plante med en 30-60 cm høj, opret stængel. Planten kendes især på sine store sorte bær. Planten vokser bl.a. på frugtbar agerjord i hele landet, og ses også mellem opskyllet tang på strandbredder.

Blade, blomster og frugter
Bladene er ægformede med hel eller rundtandet rand. Begge bladsider er svagt hårede. Blomsterne sidder i nikkende halvskærme. De har fem hvide kronblade, som er sammenvoksede, og i midten er der en søjle af gule støvdrager. Blomsterne minder om kartoffelplantens blomster. Bærrene er kuglerunde og skinnende sorte, når de er modne.

Sort skovsnegl

Latinsk navn: Arion ater
Engelsk navn: Great Black Slug
Tysk navn: Schwarze Wegsscnecke
Svensk navn: Svart skogssnigel
Norsk navn:Svartskogsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Skovsnegle

Sort skovsnegl er almindelig udbredt i hele Danmark. Den findes i skove, i haver og på marker. Man ser flest sorte skovsnegle i fugtigt og lunt vejr - især om morgenen og om aftenen, hvor luftfugtigheden er størst. Når det er varmt og tørt, gemmer skovsneglene sig mellen visne blade eller på steder hvor der er skygge.

Kendetegn
Sort skovsnegl er let at kende på grund af sin farve og den lange krop. Den kan ikke forveksles med andre snegle uden hus.

Føde
Sort skovsnegl spiser både grønne planter, døde plantedele og svampe. Den spiser også døde dyr.

Sortand

Latinsk navn: Melanitta nigra
Engelsk navn: Common Scoter
Tysk navn:Trauerente
Svensk navn: Sjöorre
Norsk navn:Svartand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Sortanden er en meget almindeligt træk- og vintergæst i september-maj. Omkring en halv million sortænder overvintrer i danske farvande - især i Kattegat og i Vadehavet. Ænderne lever langs kysterne eller ude på havet, hvor der højst er 20 meter dybt. Ænderne foretrækker ofte havområder med lavvandede sandbunker, hvor de dykker efter føde.

Kendetegn
Sortanden er som navnet siger sort. Hunnen er dog mørkebrun med lyse kinder og hals samt mørk kalot og brunt næb. Hannens næb er sort med en tydelig trekantet, gul plet foran en pukkel øverst på næbbet. Sortænder optræder normalt i meget store flokke på over 1.000 fugle.

Føde
Sortænder lever mest af muslinger, krebsdyr, snegle og orme.

 

Sortgrå ryle

  • Billeder:
    • Billede: Sortgrå ryle © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Vingefang: 40-44 cm
    • Længde: 21 cm
    • Vægt: 60-75 g
    • Kuld: 1 kuld på 4 æg
    • Rugetid: 21-22 dage
    • Ungetid: 28 dage

Latinsk navn:Calidris maritima
Engelsk navn:
Purple Sandpiper
Tysk navn:Meerstrandläufer
Svensk navn: Skärsnäppa
Norsk navn:Fjæreplytt
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Den sortgrå ryle ses i Danmark som trækfugl nordfra på både forårs- og efterårstræk. Mange sortgrå ryler bliver i Danmark om vinteren, mens andre trækker videre sydpå

Sortgrå ryle

  • Billeder:
    • Billede: Sortgrå ryle © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og hav
    • Almindelig Vingefang: 37-46 cm
    • Længde: 19-24 cm
    • Vægt: 52-105 g
    • Maks. levealder: 20 år
    • Kuldstørrelse: ca. 4 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 20-24 dage
    • Ungetid: 28 dage
  • Vidste du det?:

    Om vinteren lever sortgrå ryle ved klippekyster. Den træffes da enten i åbentvandsområdet ud for V-Grønland, på Island eller på de Britiske Øer. Den sortgrå ryle den eneste vadefugl, som overvintrer i Grønland.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn:Saarfaarsuk
Latinsk navn: Calidris maritima
Engelsk navn: Purple Sandpiper
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie: Sneppefugle

Sortgrå ryle er en ret almindelig ynglefugl i V-Grønland mod nord til Qaanaaq. Fuglen yngler også i Ø-Grønland mod nord til Germania Land, dog mere fåtalligt. I yngletiden optræder rylen på fugtige fjeldheder og tundraer nær kysten.

Kendetegn
Sortgrå ryle har et svagt nedadbuet næb og ret korte, orangegule ben. I sommerdragten er oversiden sortgrå med orange- eller gulbrune pletter, mens undersiden er brunplettet. Om vinteren er rylen helt mørk sortgrå med lys bug.

Føde
Rylen lever af frø og bær samt forskellige smådyr som insekter, snegle, orme og krebsdyr. Rylen finder ofte sin føde i tidevandszonen.

Sortklire

Latinsk navn: Tringa erythropus
Engelsk navn: Spotted redshank
Tysk navn: Dunkler Wasserläufer
Svensk navn: Svartsnäppa
Norsk navn: Sotsnipe
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Sortkliren er almindelig som trækfugl i Danmark. Den kan ses på træk i april-maj, hvor fuglene også fælder deres fjer, og igen i juni-november. Fuglen lever på lavvandede vadeflader langs kysterne. Rigtig mange fugle raster desuden i Vadehavet. Sortkliren yngler ikke i Danmark, men nordpå i andre skandinaviske lande samt Rusland og Sibirien.

Kendetegn
I yngledragten er sortkliren helt sort med hvidlige pletter på oversiden samt hvid gump og hale. Om vinteren er fuglen mere lysegrå med hvid underside. Sortkliren har rødlige ben og et spinkelt, langt rødt og sort næb.

Føde
Sortkliren er en svømmefugl, der lever af vandinsekter, krebsdyr, bløddyr, orme, frøer, haletudser og småfisk, som den finder på lavt vand eller i mudderbunden.

Sortkøllet ådselgraver

Latinsk navn: Nicrophorus vespilloides
Engelsk navn: Sexton Beetle, Burying Beetle
Tysk navn: Schwarzhörniger Totengräber
Svensk navn: Svartklubbig dödgrävere
Norsk navn: Åtselgraver
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Ådselbiller

Sortkøllet ådselgraver er almindelig og udbredt i det meste af Danmark. Billen lever både i skove og på enge og marker i det åbne land. Ådselbiller findes på steder med døde dyr som småfugle, frøer og mus, og billerne medvirker til at omsætte døde dyr i naturen hurtigt. Sortkøllet ådselgraver kan lugte døde dyr på lang afstand.

Kendetegn
Sortkøllet ådselgraver er en stor og kraftig ådselbille. Billen er sort, og dækvingerne er sorte med takkede, orangerøde bånd. Antennerne er sorte og kølleformede. 

Føde
Ådselbiller lever især af ådsler, men æder også fluer, larver og andre små insekter.