Skeand
Latinsk navn: Anas clypeta
Engelsk navn: Shoveler
Tysk navn: Löffelente
Svensk navn: Skedand
Norsk navn: Skjeand
Klasse: Fugle; Orden: Svaner, ænder og gæs; Familie: Egentlige ænder
Skeanden er kendt for sit brede, skeformede næb. Den ses ofte i mindre flokke og tit sammen med andre andefugle, hvor den ligger roligt og lavt med næbbet i vandoverfladen og filtrerer føde fra vandet. I Danmark yngler skeanden spredt og fåtalligt, men den ses over det meste af landet. Skeanden er en trækfugl, men nogle bliver i milde vintre i beskyttede kystområder og indre farvande.
Kendetegn
Skeanden kendes især på det lange, brede, skeformede næb. Hannen har et mørkt, sortblåt hoved, hvidt bryst og rustrød bug. Hunnen er mere brun- og gråspættet og har også artens brede næb.
Føde
Skeanden har typisk næbbet i vandoverfladen, når den svømmer og samtidig sier krebsdyr, insektlarver og andre smådyr fra vandet. Den kan også æde plantedele og alger.
Fakta
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 70-84 cm
- Længde: 51 cm
- Vægt: 500-700 g
- Kuldstørrelse: 9-11 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 21-23 dage
- Ungetid: 40-45 dage
Vidste du det?
Skeanden yngler ved ferske eller brakvandede søer og moser med lav vandstand og rig kantvegetation. Reden bygges på jorden, godt skjult i tæt vegetation nær vandet, hvor hunnen lægger sine æg. Det er mest hunnen, der står for rugning og pasning. Ællingerne finder selv deres føde kort efter klækning, men holdes samlet af hunnen.
Fakta
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 70-84 cm
- Længde: 51 cm
- Vægt: 500-700 g
- Kuldstørrelse: 9-11 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 21-23 dage
- Ungetid: 40-45 dage
Vidste du det?
Skeanden yngler ved ferske eller brakvandede søer og moser med lav vandstand og rig kantvegetation. Reden bygges på jorden, godt skjult i tæt vegetation nær vandet, hvor hunnen lægger sine æg. Det er mest hunnen, der står for rugning og pasning. Ællingerne finder selv deres føde kort efter klækning, men holdes samlet af hunnen.