Latinsk navn: Hydrotaea irritans
Engelsk navn: Hydrotaea irritans
Tysk navn: Hydrotaea irritans
Svensk navn: Hydrotaea irritans
Norsk navn: Skogflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Egentlige fluer

Plantagefluen er en lille, men meget talrig flue i familie med husfluen. Den lever både i skove og åbne områder. Plantagefluen er udbredt i hele Nordvesteuropa, hvor tætte bestande kan plage husdyr, især om sommeren.

Kendetegn
De voksne plantagefluer er 4–7 mm lange med sort til mørkegrøn forkrop og olivengrøn til gullig bagkrop samt gullige til orange gennemsigtige vinger. 

Føde
Plantagefluen lever som voksen mest af vævsvæske fra levende dyr. De søger især mod hovedregionen af pattedyr, hvor de sætter sig omkring øjne og næsebor. Larverne lever i rådnende plantemateriale eller husdyrgødning.

Grønlandsk navn: Qeeraq (Kigutilik)
Latinsk navn: Anarhichas minor
Engelsk navn: Spotted wolffish
Klasse:Fisk
Orden:Pigfinnefisk
Familie:Havkattefamilien

Plettet havkat er udbredt fra det sydlige Grønland mod nord til Upernavik på vestkysten og til Tasiilaq på østkysten. Fisken lever ud til 500-600 meters dybde på blød mudder- eller sandbund og findes ofte i fjordene.

Kendetegn
Plettet havkat er gulbrun med mørke pletter på kroppen, hovedet og rygfinnen. Bugen er lys. Derudover er havkatten langstrakt med et stort hoved og lang ryg- og gatfinne. Fiskens tre rækker af knusetænder er lige lange.

Føde
Havkattens føde består af muslinger, søpindsvin, krebsdyr og snegle. Skallerne knuses med de kraftige tænder.

Latinsk navn: Porzana porzana
Engelsk navn: Spotted crake
Tysk navn: Tüpfelsumpfhuhn
Svensk navn:Småfläckig sumphöna
Norsk navn:Myrrikse
Klasse: Fugle
Orden: Tranefugle
Familie: Vandhøns

Plettet rørvagtel lever lokalt i sumpede engområder og er sjældent synlig, fordi den gemmer sig i vegetationen. Arten er knyttet til lavvandede ferske sumpområder, især overgangszonen mellem åbent vand og tør eng med højt græs. ​ I Danmark er arten fåtallig.

Kendetegn
Plettet rørvagtel er på størrelse med en stær, omkring 21‑23 cm lang, med kort hale og kort næb. Fjerdragten er overvejende brunlig til olivenbrun med hvide pletter og bånd på siderne. Ansigt, hals og bryst har blågrå antydning med en lysere strube.

Føde
Smådyr og frø i det fugtige mudder.

Latinsk navn: Cornu aspersum, (Tidligere: Helix aspersa)
Engelsk navn: Brown Garden Snail
Tysk navn: Gefleckte Weinbergschnecke
Svensk navn:Fläckig vinbergssnäcka
Norsk navn:Flekkbåndsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Helicidae

Plettet voldsnegl er oprindelig indført som spisesnegl til Danmark, og den er nu så talrig mange steder, at den betragtes som en invasiv art. Sneglen lever på overdrev, enge, i parker og haver. Plettet voldsnegl er aktiv og søger føde om natten.

Kendetegn
Plettet voldsnegl er en stor landsnegl. Sneglehuset er kugleformet og brunt eller gulligt med mørke spiralbånd og en stor, rund munding. Kroppen er mørk gulgrå, og sneglen har 2 par kølleformede tentakler.

Føde
Sneglen æder forskellige plantedele, frugter, grønsager, urter og blomster. I flere lande opfatter man derfor plettet voldsnegl som et udbredt skadedyr i haver, på dyrkede marker og i frugtplantager.

Grønlandsk navn: Issittup igutsassua
Latinsk navn: Bombus polaris
Engelsk navn:Arctic Bumblebee
Klasse: Insekter
Orden: Årevingede
Familie: Bier

Polar-humlebi findes i hele Grønland, mod syd dog kun i højfjeldet. Humlebier er sociale insekter, der opbygger et-årige ”samfund” i mostuer. Kun dronningerne overvintrer og opbygger nye samfund næste forår.

Kendetegn
Humlebier er kraftigt behårede med farvetegninger i sort og orange-gult. De sterile hunner er noget mindre end dronningerne.

Føde
Bier lever af pollen og blomsternektar fra bl.a. troldurt, skjaller, timian, limurt, lyngarter, pil, kvan, fjeldsimmer og gederams. Larverne fodres med nektar og pollen.

Grønlandsk navn:Appa
Latinsk navn: Uria lomvia
Engelsk navn:Thick-billed Murre
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Alkefugle

I Grønland kaldes polarlomvie ofte fejlagtigt for alk. Polarlomvien er én af de fem alkefugle, som lever i Grønland. De øvrige er søkonge, tejst, alk og lunde. Alkefuglene er knyttet til livet på havet. De bruger vingerne, når de svømmer under vandet. Polarlomvien er almindelig i det meste af V-Grønland.

Kendetegn
Polarlomvien kendes som de øvrige alkefugle på sine sorte og hvide farver og det lange, kraftige, mørke næb. Når polarlomvien er på land, hviler den på hele benet.

Føde
Polarlomvierne kan dykke ned til 150 m under havoverfladen efter ammassætter og andre småfisk. Den kan blive under vandet i næsten ét minut. Om vinteren æder polarlomvierne mange krebsdyr.

Latinsk navn:Alopex lagopus
Grønlandsk navn:Terianniaq
Engelsk navn:Arctic Fox (White Fox)
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Hunde

Polarræven er udbredt i hele Grønland. Der findes to racer af polarræve: Blåræven og hvidræven. Blåræven lever ved isfri kyster i tidevandszonen, mens hvidræven lever på tundraen og fjeldet inde i landet.

Kendetegn
Blåræven er mørk gråbrun om sommeren og gråsort med et blåt skær om vinteren. Hvidræven er helt hvid om vinteren. Om sommeren er hvidræven grålig med hvid bug.

Føde
Hvidræven lever mod nord især af lemminger, mens den længere mod syd, hvor der er få eller ingen lemminger, især lever af fugle og ådsler. Den blå polarrævs føde består af fisk, krebsdyr, snegle, orme, muslinger, fugle og fugleæg, insekter og sneharer.

Grønlandsk navn: Eqalugaq
Latinsk navn:Boreogadus saida
Engelsk navn:Polar Cod
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Torsk

Polartorsk lever overalt ved de grønlandske kyster eller i drivisen. Fisken lever pelagisk og kan optræde i store stimer. Polartorsken er udbredt i stort set hele det arktiske område fra Canada over Sibirien til Alaska.

Kendetegn
Polartorsken har en meget slank krop, en tynd halestilk, underbid og en lille skægtråd. Fisken er brunlig med lyse sider og mørk sidelinie. Polartorsken kan kendes fra de andre torsk på den store afstand mellem de to gatfinner samt sine tre rygfinner.

Føde
Føden består af småfisk, snegle og små krebsdyr som krill, vand- og tanglopper.

Latinsk navn: Canis lupu
Grønlandsk navn: Amaroq
Engelsk navn: Arctic Wolf
Klasse: Pattedyr
Orden:Rovdyr
Familie:Hunde

Polarulven lever i det højarktiske Grønland fra Qaanaaq i N-Grønland nordover til Scoresbysund i Ø-Grønland. Man ved ikke med sikkerhed, om polarulven yngler i Grønland.

Kendetegn
Om vinteren er polarulven hvid med grålig ryg, mens den om sommeren er noget mere grå. Ungerne er mørkegrå. Ulvene kan bl.a. kendes fra hunde ved, at de altid holder halen skråt nedad. Ulvene har små ører og en kort snude.

Føde
Polarulvens føde består af rensdyr, harer, lemminger, moskusokser, ræve, sælunger og ådsler. Ulvene samarbejder i flokke om at nedlægge store byttedyr som rener og moskusokser.

Latinsk navn: Chrysomela populi
Engelsk navn: Poplar Leaf-beetle
Tysk navn: Pappelblattkäfer
Svensk navn: Aspglansbagge
Norsk navn: Storospebladbille
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Bladbiller

Poppelbladbillen er meget almindelig i Jylland, men på Øerne er den ret sjælden. Billen findes på varme, solrige steder med poppel eller bævreasp. Dens levesteder er skovbryn, levende hegn, heder, lyngbakker og egekrat. 

Kendetegn
Poppelbladbillen er en stor bladbille med lange antenner. Billen er sort med skinnende røde vinger. Larven er gullig eller hvidgrå med sorte prikker.

Føde
Både voksne poppelbladbiller og deres larver lever af blade fra poppel og bævreasp. 

Latinsk navn: Planorbarius corneus
Engelsk navn: Great ramshorn
Tysk navn:Posthornschnecke
Svensk navn: Posthornssnäcka
Norsk navn:Storskivesnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Skivesnegle

Posthornsneglen er almindeligt udbredt i størstedelen af Danmark, dog mangler den i det nordvestlige Jylland. Sneglen trives bedst i lune og lavvandede små søer, damme, vandhuller og grøfter med mange vandplanter. Posthornsneglen kan dog også forekomme i større søer og i rolige vandløb.

Kendetegn
Posthornsneglen er den største af de danske skivesnegle, der alle har flade huse, hvor vindingerne ligger inden i hinanden fremfor at gå op i en spids. Posthornsneglens hus har ca. 5 vindinger og er posthorn-formet med en rund munding. Huset er brunligt.

Føde
Posthornsnegle lever af alger, som de rasper eller skraber af sten og vandplanter.

Latinsk navn: Eumenes pedunculatus
Engelsk navn:Potter wasp
Tysk navn:Solitäre Faltenwespen
Svensk navn:Nordlig krukmakargeting
Norsk navn:Blank krukkeveps
Klasse:Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Gedehamse
Gruppe: Enlige hvepse

Pottemagerhvepsen har fået sit navn, fordi den bygger reder, som ligner små krukker. Hvepsen lever især på heder eller strandenge, hvor den bygger reder af små lerkugler, som den kitter sammen til en lille krukke med spyt. I hver krukke lægges et æg, og krukken placeres nederst på lave buske som fx lyng.

Kendetegn
Pottemagerhvepsen er en meget slank hveps med gule og sorte farver. Hannen og hunnen ligner hinanden meget, men hunnen er normalt lidt større end hannen

Føde
Pottemagerhvepsen lever af nektar, som den finder i forskellige blomster. Man ser den især på blomstrende lyng. Dens larve æder larver af natsommerfugle.

Latinsk navn: Hypericum perforatum
Engelsk navn: Common St John's Wort
Tysk navn:Echtes Johanniskraut
Svensk navn:Äkta johannesört
Norsk navn: Prikkperikum
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Perikonordenen
Familie: Perikonfamilien

Prikbladet perikon er meget almindelig i hele Danmark. Det er en flerårig urt, der vokser på tør, ofte sandet bund langs vejkanter og på græsland.

Blade og stængel
Prikbladet perikon har oprette stængler, der har 2 længdelister, som er tydeligst ved basis. Bladene er modsatte, ellipseformede og er tæt besat med gennemskinneige kirtler. 

Blomster og frugter
Blomsten har lancetformede, 5-tallige bægerblade, 3 grifler samt talrige støvblade. Bæger- og kronblade er prikkede i mere eller mindre grad af mørke kirtler. Frugten er en kapsel med 3 rum og mange frø. 

Grønlandsk navn:Niviugaq qatigalik
Latinsk navn: Megaselia groenlandica
Engelsk navn: Hump-backed Fly
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Pukkelfluer

Grønlandsk pukkelflue er almindelig i V-Grønland mod nord til Disko Bugt, især ved lave kyster. Der findes mindst tre andre arter af pukkelfluer i Grønland.

Kendetegn
Pukkelfluer er små, sorte-brune og pukkelryggede fluer. Vingerne har et karakteristik ribbenet og børster på det inderste af vingernes forkant. Larverne er maddiker med munddelene trukket ind i kroppen. De er spidse mod forenden. Føde Larverne lever i rådnende planter, svampe, ådsler eller ekskrementer.

Latinsk navn: Megaselia ruficornis
Engelsk navn:Hump-backed flies
Tysk navn: Buckelfliegen
Svensk navn: Puckelflugor
Norsk navn: Pukkelfluer
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Pukkelfluer (Phoridae)

Pukkelfluer er en gruppe meget små fluer, som er mellem 0,5 og 3 mm lange. Pukkelfluernes pukkelformerde ryg har givet arten sit navn. Man mener, der findes over 3.700 arter af pukkelfluer i verden.

Kendetegn
Pukkelfluer kan have meget forskellig kropsbygning, men fælles for dem er, at de har et meget lille hoved med lange, kraftige børster. Øverst på vingerne har de to meget tydelige årer, som adskiller sig fra de øvrige årer på vingerne. Benene er kraftige med mange børster. Farven er normalt sort eller brun.

Føde
Pukkelfluer lever især af rådnenede organisk materiale og findes ofte på ådsler i naturen.

Latinsk navn: Megaptera novaeangliae
Grønlandsk navn: Qipoqqaq
Engelsk navn: Humpback Whale
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie: Finhvaler

Pukkelhvalerne kan ses i de grønlandske farvande fra april-november, hvor de søger føde i V-Grønland mod nord til Disko Bugt-området og i Grønlandshavet. De vandrer gennem oceanerne mellem Arktis og Antarktis - ofte i flokke på op til 80 dyr.

Kendetegn
Pukkelhvalen kendes især på sin ”puklede” kropsbygning og på de store forluffer med hvid underside og kant. De er ofte plaget af rurer, som sætter sig fast på kroppen. Blåsten er bred og op til 3 m høj.

Føde
Pukkelhvalens føde består af krill og stimefisk som polartorsk, lodde og tobis. Hvalen fylder mundhulen med vand og sier føden fra vandet med barderne. Hver mundfuld vejer 15 tons.

Latinsk navn: Neoboletus luridiformis
Engelsk navn: Red foot bolethe, Scarletina bolethe
Tysk navn: Flockenstieliger Hexen-Röhrling
Svensk navn: Blodsopp
Norsk navn: Blodrørsopp
Gruppe: Svampe; Orden:Rørhatordenen; Familie: Rørhatfamilien

Punktstokket indigorørhater en af Danmarks mest iøjnefaldende og velsmagende rørhatte. Svampen trives i både løv- og nåleskove og findes ofte fra juli til oktober. ​

Kendetegn
Hatten er mellem 7-20 cm i diameter, mørkebrun eller rødbrun, ofte tør og nupret. Undersiden har gule rør med røde mundinger, mens stammen er gul med tætsiddende røde prikker eller aftegninger. Kødet er fast og gulligt, men bliver indigo-blåt ved tryk eller snit.

Grønlandsk navn: Kakillallit
Latinsk navn: Saxifraga oppositifolia
Engelsk navn: Purple Saxifrage
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie:Stenbrækfamilien

Purpur-stenbræk vokser i fjeldmarker, urer, snelejer, klippesprækker og på grusskråninger.

Stængel og blade
Purpur-stenbræk er en lav urt med krybende stængler, der vokser i tætte tuer. Planten har rosetter af blade, der sidder tæt sammen i fire rækker. Bladene er stive og sukkulente med randhår og en kalkspore i spidsen.

Blomster
Blomsterne er tragtformede og purpurrøde med fem kronblade.

Latinsk navn: Capreolus capreolus
Engelsk navn: Roe deer
Tysk navn: Reh
Svensk navn:Rådjur
Norsk navn:Rådyr
Klasse: Pattedyr
Orden: Hovdyr
Familie: Hjorte

Rådyr er den mindste hjort i Danmark og var tidligere også den mest almindelige. Nu er der blevet færre rådyr, og dådyrene er ved at overtage deres plads.

Kendetegn
Rådyr kendes især på deres størrelse. Skulderhøjden bliver sjældent over 75 cm. Om sommeren er rådyrene rødbrune, hannen dog lidt mørkere end hunnen. Rådyrlammet har lyse pletter på siden og på ryggen.

Føde
Rådyrene i skoven lever især af urter, bog og agern, som de finder i skovbunden samt af knopper og bark fra træer. I det åbne land lever rådyrene ofte af markafgrøder.

Latinsk navn: Corvus frugilegus
Engelsk navn: Rook
Tysk navn: Saatkrähe
Svensk navn: Råka
Norsk navn: Kornkråke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Kragefugle

Råger er meget almindelige i Danmark, og de ses hele året. De optræder ofte på marker og enge i store flokke sammen med krager og alliker. Rågen er en jaget fugl, bl.a. fordi den larmer og fordi mange mener, den gør skade på kornmarker. Mange af rågerne nordfra gør ophold i Danmark, mens de trækker længere mod syd om efteråret.

Kendetegn
Rågen er en stor kragefugl med en blåsort, skinnende fjerdragt. Næbbet er forholdsvis langt og spidst. En voksen råge har et nøgent næsten lyst parti omkring næbbet.

Føde
Råger lever mest af plantefrø, insekter, regnorme og andre smådyr. Rågerne kan gøre stor skade på nysåede marker, når de slår sig ned i flokke og spiser af det nysåede korn.