Latinsk navn:Empetrum nigrum
Engelsk navn: Black crowberry
Tysk navn: Schwartze Krähenbeere
Svensk navn: Kråkbär
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien

Revling er stedsegrønne dværgbuske i lyngfamilien med tætsiddende blade og violette blomster. I Danmark er revling især udbredt i Vestjylland med findes spredt på heder, klitter og moser i det øvrige land. Revlings sorte og spiselige frugter, kaldes sortebær eller kragebær. Hvert bær indeholder op til ti sten.

Blade, blomster og frugter
Revlings blade er nåleformede og faste, blomsterne er små og lyserøde, mens de sorte bær er faste med hårde sten. Bærrene kan spises og anvendes bl.a. til bagning, suppe og saft.

Latinsk navn:Mnemiopsis leidyi
Engelsk navn:Comb Jelly
Tysk navn:Rippenquallen
Svensk navn: Kammaneter
Norsk navn: Kammaneter
Klasse: Gopler
Orden:Lobata 
Familie: Mnemiidae

Ribbegoplen – også kaldet dræbergople – er kommet til Danmark og resten af Europa i slut­ningen af 1900-tallet, hvor den første gang blev fundet i Sortehavet. I dag fore­kommer den i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Østersøen, Storebælt og i Lillebælt.

Kendetegn
Ribbegopler er gennemsigtige, geleagtige og kugle- eller ægformede. På langs af legemet har den otte ribber eller striber, som består af små fimrehår. Goplen bruger fimrehårene, når den svømmer. Ribbe­gopler kan lyse i mørke.

Føde
Ribbegopler lever især af fiskeyngel, fiskeæg og dyreplankton, men den tager også muslingelarver og vandlopper.

Latinsk navn:Rissa tridactyla
Engelsk navn: Kittiwake
Tysk navn: Dreizehenmöve
Svensk navn: Tretåig mås
Norsk navn:Krykkje
Klasse:Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie: Måger

Riden, som især lever i det nordatlantiske område,  er en almindelig vintergæst i Danmark. Riderne lever på åbent hav, men under kraftige, vestlige vinde drives de mod de danske kyster. Isæt langs den jyske vestkyst kan de ses i store mængder.

Kendetegn
Riden er hvid med gråblå overside, kulsorte vingespidser, gult næb og sorte eller mørkebrune ben. Hovedet er gråt om vinteren. De unge rider har en sort M-tegning på ryggen og et sort bånd i nakken. Riden er tæt bygget med let kløftet hale.

Føde
Rider æder fisk, krebsdyr og fiskeaffald, som de tager fra overfladen eller ved korte styrtdyk.

Grønlandsk navn: Taateraq
Latinsk navn: Rissa tridactyla
Engelsk navn: Black-legged Kittiwake; Kittiwake
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Måger

Ride er en trækfugl, der normalt kan ses i Grønland fra marts til august, hvor den yngler i store kolonier på fuglefjelde ved kyster og inde i fjorde på stejle klippesider. Derudover er riden også en almindelig gæst i havet ud for V-Grønland.

Kendetegn
Riden er hvid med gråblå overside, kulsorte vingespidser, gult næb og sorte ben. Hovedet er gråt om vinteren. De unge rider har en sort M-tegning på ryggen og et sort bånd i nakken.

Føde
Rider æder fisk, krebsdyr og fiskeaffald, som de tager fra overfladen eller ved korte styrtdyk.

Latinsk navn: Turdus torquatus
Engelsk navn: Ring Ouzel
Tysk navn: Ringdrossel
Svensk navn: Ringtrast
Norsk navn:Ringdrossel
Klasse:Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosselfugle

Ringdroslen er en sjælden trækgæst forår og efterår i Danmark på marker, enge og i områder med moser og krat. Arten yngler normalt ikke i Danmark. Andre steder i Europa og Asien yngler den i klippe- og fjeldterræn med krat eller spredt skov.

Kendetegn
Arten er sort eller brunsort med halvmåneformet hvid eller lys ring på brystet, lyse vingefjer og gult næb med mørk spids. Ringdrosler minder til forveksling om solsorten, men kan kendes på de lysere vinger. 

Føde
Ringdrosler lever af insekter, orme og andre smådyr samt bær og frugter.

Latinsk navn: Columba palumbus
Engelsk navn: Wood pigeon
Tysk navn: Ringeltaube
Svensk navn: Ringduva
Norsk navn:Ringdue
Klasse: Fugle Orden: Duefugle Familie: Duer

Ringduen kaldes også skovdue. Den er en almindelig ynglefugl i Danmark og træffes både i skove, haver og på marker. Omkring halvdelen af ringduerne i Danmark er trækfugle. Om efteråret kan de ses i flokke på flere tusinde fugle. Man regner med, at der nedlægges omkring 300.000 ringduer om året af jægerne.

Kendetegn
Ringduen kendes især på et bredt, hvidt bånd tværs over vingen, som ses bedst, når duen flyver. De voksne fugle har en plet på halsen, som er hvid nederst og grønlig øverst.

Føde
Ringduen lever især af frø og korn samt kerner fra frugt. I skovbunden finder den bog og agern.

Latinsk navn: Phoca hispida
Grønlandsk navn: Natseq; (Unge: Natsiaq; Voksen: Puisaannaq)
Engelsk navn: Ringed Seal
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Sæler

Ringsælen, som også kaldes netside, er almindelig langs Grønlands kyster. Den lever normalt i fjorde og andre områder med isfjelde, drivis, bræis eller fast vinteris. Om sommeren kravler sælerne op på isen for at hvile og varme sig. De kan desuden vandre hen over isen for at finde sprækker og åndehuller.

Kendetegn
Ringsælen er Grønlands mindste sæl. Pelsen er gråbrun eller grålig, og ryggen er mørkegrå med små mørke pletter, der er omgivet af en lys ring. Ungen er hvid og uldhåret indtil den får sin vandskyende pels efter 1-2 uger.

Føde
Ringsælens føde består især af polartorsk og en særlig tangloppe.

Grønlandsk navn: Naajannguaq
Latinsk navn: Rhodostethia rosea
Engelsk navn: Ross’ Gull
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Måger

Rosenmåge er en sjælden sommer- og trækgæst i de grønlandske farvande, især i NØ-Grønland i områder med drivis. Rosenmågen yngler desuden fåtalligt i NØ-Grønland og meget sjældent i Disko Bugt og ved Upernavik. Rosenmågen overvintrer normalt i højarktiske områder.

Kendetegn
Rosenmågen er en lille måge med kileformet hale. Den er hvid med svagt rosa underside, gråblå overside, og i yngledragten har den en sort halsring. Ungfugle har sort vingetegning.

Føde
Mens rosenmågen flyver, dypper den ofte næbbet i havoverfladen efter fisk, krebsdyr og insekter.

Latinsk navn:Andromeda polifolia
Engelsk navn: Bog-rosemary
Tysk navn: Rosmarinheide
Svensk navn: Rosling
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien

Rosmarinlyng er en dværgbusk, som især vokser i højmoser og hedemoser, ofte i bevoksninger af tørvemos. Planten er stedsegrøn og op til 30 cm høj med med en krybende jordstængel.

Blade og blomster
Bladene er spredte, lancetformede og læderagtige. Oversiden er mørkegrøn mens undersiden er dækket af et hvidgråt vokslag. De lyserøde blomster sidder i spidsen af grenene på små røde stilke.

Grønlandsk navn: Sikannertooq sullinerniaq
Latinsk navn: Quedius fellmanni
Engelsk navn: Rove Beetle
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Rovbiller

Der kendes mange arter af rovbiller i Grønland, som varierer i størrelse fra 1,5 mm til 10 mm. Rovbillerne lever ofte på frodige, sydvendte skråninger, heder, græsland, i pilekrat, tørvemoser og langs søbredder.

Kendetegn
Rovbiller har korte dækvinger og flere synlige bagkropsled. Vingerne er ofte foldet meget sammen under dækvingerne. De fleste arter af rovbiller kan flyve, selv om det kan se ud som om, de ikke har vinger.

Føde
Rovbiller er rovdyr. Mange af arterne er dog altædende.

Latinsk navn: Pisaura mirabilis
Engelsk navn: Nursery Web Spider
Tysk navn:Listspinne
Svensk navn:Presentspindel
Norsk navn:Lyngrovedderkopp
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Rovedderkopper

Rovedderkopper er meget almindelige og udbredte i hele Danmark. Der findes tre arter i Danmark, som især lever på enge og i åbne skove, men kun på steder med høj vegetation. Rovedderkopper spinder ikke net men jager i stedet insekter og smådyr på planterne. Rovedderkopper kan bevæge sig meget hurtigt.

Kendetegn
Rovedderkoppen er meget langstrakt med lange ben. Den er lys brun eller rødbrun. Midt på oversiden af forkroppen har den en lys stribe.

Føde
Rovedderkopper angriber byttet, der færdes på planterne, hvor den lever. Den er i stand til at nedlægge store byttedyr som biller, hvepse og sommerfugle.

Latinsk navn: Anagallis arvensis
Engelsk navn: Scarlet pimpernel
Tysk navn: Acker-Gauchheil
Svensk navn: Rödmire
Norsk navn:Nonsblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie: Kodriverfamilien

Rød arve er en enårig urt, der er meget almindelig i hele landet. Planten trives på næringsrig, leret muldbund og vokser derfor på dyrket jord, ved bebyggelse og ved tidligere bebyggelsesområder. Rød arve er opringelig indslæbt fra Middelhavsegnene. 

Blade og stængel
Planten er nedliggende til opret og er ret spinkel. Den er grenet og har ægformede, modsatte blade. Undersiden af bladene er prikket af brune kirtler.

Blomster og frugter
Blomsterne er murstensrøde, nogle få gange mørkeblå, og er 5-tallige med hjulformet krone. De er kun åbne midt på dagen og har derfor fået tilnavnet "grine til middag". Frugten er en kugleformet buddike. 

Latinsk navn: Amanita muscaria
Engelsk navn: Fly agaric, Fly amanita
Tysk navn: Fliegenpilz
Svensk navn: Röd flugsvamp
Norsk navn: Rød fluesopp
Gruppe: Svampe; Orden:Champignonordenen; Familie: Fluesvampfamilien

GIFTIG

Rød fluesvamp er en af Danmarks giftige svampe. Rød fluesvamp kan forårsage svimmelhed, hallucinationer, kvalme, opkast, diarré og kramper. Den er let genkendelig med sin røde hat med hvide prikker. Rød fluesvamp trives under både nåle- og løvtræer, især birk og gran fra juli til november​

Kendetegn
Hatten måler typisk 5-20 cm i diameter. Den er først kugleformet og senere fladtrykt, rød og dækket af hvide hudflager eller skæl, der kan vaskes af i regnvejr. Lamellerne er hvide, frie og tætte, mens stammen er hvid med en hængende ring og en knoldformet bund. Kødet er hvidt til gulorange under huden, med svag lugt og smag.

Latinsk navn: Milvus milvus
Engelsk navn: Red Kite
Tysk navn: Roter milan
Svensk navn: Röd glada
Norsk navn:Rødglente
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Rød glente en en fåtallig til ret almindelig ynglefugl i Danmark. Den yngler i ældre løvskov ud til moser, enge, overdrev og i dyrkede områder ved småskove, skovbryn og levende hegn. Trækfugl, der ankommer i marts-april og trækker retur i august-september. I milde vintre bliver flere fugle dog og overvintrer i Danmark.

Kendetegn
Den røde glente er en elegant rovfugl med lang kløftet hale og lange, smalle vinger. Glenten er rødbrun og sortspraglet med gråhvidt, smalt sortstribet hoved og rødbrun hale med sorte spidser. Vingerne er rødbrune og gråsorte med lyse felter og sorte håndsvingfjer.

Føde
Rovfuglen lever af ådsler og æder mange trafikdræbte dyr. Den tager også frøer, krybdyr, smågnavere, fugleunger og småfugle.

Latinsk navn: Trombidium holosericeum
Engelsk navn: Red Velvet Mite
Tysk navn:Rote Samtmilbe
Svensk navn: Sammetskvalster
Klasse: Spindlere
Orden: Mider
Familie: Fløjlsmider

Rød jordmide er en stor mide, som er meget almindelig i Danmark, især i løvskove. Den lever i skovbunden og på stammer med mos. Rød jordmide kaldes også fløjlsmide.

Kendetegn
Rød jordmide kendes især på sin størrelse og sin fløjlsrøde eller postkasserøde farve. Forkroppen og bagkroppen udgør én krop.

Føde
Rød jordmide er en rovmide, som især lever af andre mindre mider, bladlus og springhaler. Byttet parteres med midens kraftige klosakse. Larven af rød jordmide er en snylter, som bider sig fast i insekter og edderkopper. Derved får den føde og bliver samtidig transporteret til nye omgivelser.

Latinsk navn: Porphyra purpurea
Engelsk navn: Purple Laver Seaweed (Red Nori)
Grønlandsk navn: Ameraasaq aappaluartoq
Gruppe: Alger
Klasse: Rødalger

Rød purpurhinde er en rødalge med ni arter i danske farvande. Bladene er meget tynde og består af enten ét eller to lag celler. I havet er algen rødbrun, men farven skifter til pink eller violet, når den tørrer. Rød purpurhinde vokser i det nederste af tidevandszonen og det øverste af den altid vanddækkede zone. Algen hæfter sig fast på sten, andre alger og rurer.

Blade
Bladene er 5-15 cm lange, elastiske og mange af arterne vokser i bølgeslags- eller tidevandszonen langs kysterne. Bladet er fasthæftet til underlaget med en lille hæfteskive. Der kan udgå mere end et blad fra samme hæfteskive. Tolaget purpurhinde vokser på dybere vand. Denne art har to lag celler i bladene, hvor de øvrige danske arter har ét lag.

Latinsk navn: Formica rufa
Engelsk navn: Wood Ant
Tysk navn: Rote Waldmeise
Svensk navn: Röd skogsmyra
Norsk navn: Rød skogsmaur
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Myrer

Rød skovmyre er meget almindelig, især i nåleskove, hvor den anlægger store tuer, som kan blive flere meter i omkreds og næsten to meter høje. Om vinteren graver myrerne sig ned under tuen for at holde på varmen.

Kendetegn
Rød skovmyre er en stor og kraftig myre, som har en tydelig tofarvet krop. Hovedet og bagkroppen er sort eller mørkebrun, mens forkroppen er rødbrun.

Føde
Den røde skovmyre lever især af honningdug, som er ekskrementer fra bladlus samt af insekter, larver og orme, som de slæber hjem til boet.

Latinsk navn: Arion ater rufus
Engelsk navn: Red slug
Tysk navn: Grosse Wegschnecke
Svensk navn: Röd skogssnigel
Norsk navn:Rødskogsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Skovsnegle

Rød skovsnegl hører ikke oprindelig til i den danske natur. Den blev bragt hertil i begyndelsen af 1900-tallet og findes nu spredt mange steder i Danmark, især i fugtige omgivelser langs skovvandløb og søer.

Kendetegn
Rød skovsnegl er en meget stor og buttet snegl. Farven kan variere fra mørk rød til gul orange. Sneglen kan forveksles med den iberiske skovsnegl, men den mangler en lysorange kant langs sålen, som hos den iberiske skovsnegl.

Føde
Rød skovsnegl lever som mange andre snegle uden hus af grønne planter, visne planter, svampe og ekskrementer samt ådsler - også andre døde snegle.

Latinsk navn:Festuca rubra
Engelsk navn: Red fescues
Tysk navn: Gewönlicher Rot-Schwingel
Svensk navn:Rödsvingel
Norsk navn: Rødsvingel
Klasse:Enkimbladede
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Rød svingel er en almindelig græsart i Danmark og spiller en vigtig rolle i både naturlige økosystemer og i græsblandinger til udsåning.

Blade, blomster og frugter
Rød svingel danner løst tuede vækster med smalle, foldede blade, der ofte får en rødlig tone, især ved basen, hvilket giver arten sit navn. Bladfarven er grågrøn. Den har lange underjordiske udløbere, der muliggør hurtig spredning og dannelse af tætte måtter.​ Arten blomstrer typisk fra juni til august med løse aks, der bærer små, rødlige skæl.

Rød svingel medvirker til at forhindre nedslidning af jord i fx klitter og enge, fordi den modstår slidtage fra både dyr og mennesker. Græsarten bidrager desuden til biologisk mangfoldighed ved at danne levested for mange insekter og smådyr.

Latinsk navn: Lamium purpureum
Engelsk navn: Red dead-nettle
Tysk navn:Purpurrote Taubnessel
Svensk navn: Rödplister
Norsk navn:Rødtvetann
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Rød tvetand er almindelig i hele Danmark på næringsrig bund, langs vejkanter, ved bebyggelse og på dyrket jord. Rød tvetand er en enårig urt, der har fået sit navn, fordi kronens underlæbe har to smalle tænder.

Blade og stængel
Planten er opret og grenet. Stænglen er firkantet og har modsatte, rundtakkede blade, der er hjerte- eller ægformede. De øvre blade har ofte et rødligt skær og har en kortere stilk end de nedre blade. 

Blomster og frugter
Blomsterne er purpurrøde og sidder i kranse over hinanden. Nogle gange kan blomsterne være hvidlige. Bægeret har 5 tænder, der er udstående, mens kronen er læbeformet med en indvendig krans af hår i kronrøret og med 2 smalle tænder i siderne. Kronen bliver 10-20 mm lang. Støvknapperne er hårede. Frugten på rød tvetand er en 4-delelig spaltefrugt med trekantede delfrugter.