Skip to main content

Rørdrum

  • Billeder:
    • Billede: Rørdrum © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:

    Vingefang: 125-135 cm
    Vægt: 900-1.200 gram
    Længde: 76 cm
    Kuld: 1 kuld på 4-6 æg
    Rugetid. 25-26 dage
    Ungetid: 50-55 dage

  • Vidste du det?:

    Rørdrummen er en meget godt camoufleret og meget sky fugl. Derfor ser man den sjældent, men om foråret kan man især finde den på grund af hannernes dybe sang, der kan høres langt omkring.

Latinsk navn:Botataurus stellaris
Engelsk navn:
Bittern
Tyak navn: Rohrdommel
Svensk navn: Rördrom
Norsk navn:Rørdrum
Klasse: Fugle Orden:Storkefugle Familie:Hejrer

FREDET

Rørdrum findes spredt og yngler i det meste af Danmark, undtagen på Bornholm. Den kan især opleves omkring Limfjorden og på Lolland omkring Maribosøerne. De fleste danske rørdrummer er standfugle, men i strenge vintre trækker de sydpå.

Kendetegn
Rørdrummen er en meget slank hejrefugl med længdestribet, gyldenbrun fjerdragt, som gør det muligt for den at skjule sig godt i tætte rørbevoksninger. Et særligt kendetegn er hannens dybe sang, der lyder lidt som når man puster hen over en tom flaske.

Føde
Rørdrummen lever især af fisk, padder og bløddyr, men den kan også tage mindre pattedyr og insekter.

 

Rørgræs

  • Billeder:
    • Billede: Rørgræs © Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Sø og vandløb
    • Flerårig
    • Højde: 70-200 cm
    • Rod: Jordstængel med udløbere
    • Blade: Linieformede
    • Blomstrer: Juni-juli
    • Frugt: Nødder/korn
  • Vidste du det?:

    Rørgræs er ligesom mange andre græsser førhen blevet brugt til flettearbejde samt til tækning af tage.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Phalaris arundinacea
Engelsk navn: Reed canarygrass
Tysk navn:Rohrglanzgras
Svensk navn:Rörflen
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Rørgræs er en meget almindelig sumpgræs, der findes i hele Danmark. Planten vokser på fugtig jordbund ved bredden af vandløb, åer, moser, grøfter og søer eller i lavt vand. Rørgræs kan danne meget tætte bestande. Blade og stængler Plantens stængler eller strå er oprette, glatte og stive. Bladene er grønne, flade og ru på overfladen. Bladspidsen er desuden tilspidset. Blomster I enden af stænglerne har rørgræs en rødlig eller violet blomstertop. Blomstertoppen eller dusken er rigt blomstret. Den er kun åben eller udbredt under blomstringen. Blomsterdusken består af småaks, som hver har en blomst.

Rørhøg

Latinsk navn: Circus aeruginosus
Engelsk navn: Marsh harrier
Tysk navn: Rohrweihe
Svensk navn: Brun Kärrhök
Norsk navn: Sivhauk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Rørhøgen er en trækfugl, der ankommer til Danmark i april og trækker sydpå igen til november. Rørhøgen forekommer over det meste af landet. Fuglen yngler og lever ved fjorde, kyster, søer eller ved moser med rørskov i nærheden. Hunnen bygger reden i rørskoven.

Kendetegn
Hannen har en grå og brun fjerdragt samt en grå hale. Hannen viser under flugten desuden sine vinger, som er med grå svingfjer og sorte vingespidser. Hunnen har en brun fjerdragt og et lidt lysere brunt hoved.

Føde
Rørhøgens føde består af smågnavere, frøer, fisk, fugleunger og småfugle. Rørhøgen søger føde ved rørskoven eller over åbne marker og enge, hvor den opdager byttet fra luften og styrtdykker efter det.

Rørsanger

Latinsk navn: Acrocephalus scirpaceus
Engelsk navn: Reed-warbler
Tysk navn: Teichrohrsänger
Svensk navn: Rörsångare
Norsk navn: Rørsanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Rørsangeren er almindelig udbredt i Danmark som yngle- og trækfugl. Den kommer til Danmark i maj og trækker sydpå i september. Rørsangeren lever nær vådområder som søer, åer og moser samt kysterområder. Fuglen yngler i rørskove, hvor reden sættes fast på tagrørene.

Kendetegn
Rørsangeren har en brun overside, en gråbrun underside samt en lys strube. Har en svag markeret stribe ved øjet. Næbbet er forholdsvist langt. Rørsangeren kan kendes på den flade isse.

Føde
Rørsangerens føde består hovedsagelig af insekter, larver og edderkopper. Den tager også bær hen på sensommeren.

Rørspurv

Latinsk navn: Emberiza schoeniclus
Engelsk navn: Reed bunting
Tysk navn: Rohrammer
Svensk navn: Sävsparv
Norsk navn: Sivspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Værlinger

Størstedelen af rørspurvene i Danmark er trækgæster, der ankommer i marts og trækker bort til oktober. Enkelte overvintrer i Danmark i flokke med andre spurvefugle. Rørspurven forekommer over hele landet i rørsumpe eller rørskove nær søer og åer, hvor den yngler.

Kendetegn
Hannen er sort på hoved og strube med en hvid skægstribe og halskrave. Fjerdragten er mørkebrun og stribet på oversiden. Undersiden er lysere og mere grålig. Hunnen har et brunt hoved med hvid skægstribe. Hunnens underside er gråhvid med striber på brystet.

Føde
Rørspurven tager især frø, andre plantedele og insekter samt korn fra dyrkede marker.

Rundbælg

  • Billeder:
    • Billede: Rundbælg © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om rundbælg
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Toårig til flerårig
    • Højde: 10-30 cm
    • Blade: lancetformede
    • Blomstrer: juni-juli
    • Frugt: bælg
  • Vidste du det?:

    Bælgen bliver let spredt med vinden ved hjælp af det opblæste og hvidfiltede bæger. Rundbælg, som har kvælstofproducerende knoldbakterier omkring roden, bruges i begrænset omfang som grøngødningsplante.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Anthyllis vulneraria
Engelsk navn: Common Kidney Vetch
Tysk navn: Echter Wundklee
Svensk navn:Getväppling
Norsk navn:Rundbelg
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Rundbælg er almindelig i hele Danmark. Det er en to- til flerårig urt, der vokser på åben, tør bund på græsland, i klitter og langs vejkanter. Arten er meget variabel.

Blade og stængel
Rundbælg er nedliggende til opstigende med uligefinnede blade. Småbladene er silkehårede på undersiden og er lancetformede. Bladene der sidder nederst har et stort endesmåblad. 

Blomster og frugter
Blomsterne er gule eller røde og sidder for det meste sammen i par med let fladtrykte hoveder. Blomsten har oppustet, hvidfiltet bæger og ærtekrone. Ved frugtmodningen rummer bægeret en lille bælg. 

Rundorm

  • Billeder:
    • Billede: Rundorm © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen
  • Print ark: Læs om rundorm
  • Fakta:
    • Levesteder: Sø og vandløb
    • Nogle arter er mikroskopiske, andre kan blive op til flere meter lange
    • De fleste arter er særkønnede, nogle er dog tvekønnede
    • Rundorme lægger æg
    • Ungerne ligner de voksne orme
  • Vidste du det?:

    Jordlevende rundorme nedbryder jordbundens døde organiske materiale. De er derfor en vigtig del af økosystemet. Rundorme kan dog forvolde stor skade på afgrøder, samt angribe dyr og mennesker. Rundorme hos mennesker er fx hageorme, spoleorme og børneorme.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Nematoda
Engelsk navn: Roundworm
Tysk navn:Fadenwürmer
Svensk navn:Rundmaskar
Norsk navn:Rundormer
Klasse: Smådyr
Orden: Rundorme

Der findes mere end 10.000 arter af rundorme. Nogle arter er fritlevende i fugtig jord, havet eller søer og vandløb. Andre arter lever som parasitter og snylter på planter og dyr - også på mennesker.

Kendetegn
Rundorme er langstrakte, cylinderiske og ofte med tilspidsede ender. De er ikke leddelte. Den hunlige kønsåbning er placeret midt på kroppen, og den hanlige kønsåbning er placeret bagest på kroppen. Overfladen er dækket af et afstivende og bekyttende lag, der er dannet af de yderste celler, og rundorme gennemgår fire hudskifter, inden de er færdigudviklede og kan formere sig.

Føde
Føden består af encellede småorganismer og råddent organisk materiale samt hos parasitter også plantesafter, blod og celler.

Sabelhveps

Latinsk navn: Rhyssa persuasoria
Engelsk navn: Sabre Wasp
Tysk navn: Holzschlupwespe
Svensk navn:Svart parasitstekel
Norsk navn: Sabelveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Sabelhvepse

Sabelhvepsen er en meget stor snyltehveps. Den er almindelig i nåleskove og blandingsskove.

Kendetegn
Sabelhvepsen er er meget stor og karakteristisk hveps, der kendes på sin lange, sorte krop med gule aftegninger og hunnens enorme læggebrod, som kan være 40-50 mm. Hannen er lidt mindre end hunnen.

Føde
De voksne sabelhvepse lever af af nektar og honningdug, der er ekskrementer fra bladlus. Larven lever som snyltedyr på træhvepselarver, som de æder.

Sabinemåge

  • Billeder:
    • Billede: Sabinemåge © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og hav
    • Almindelig
    • Vingefang: 80-100 cm
    • Længde: 27-36 cm
    • Vægt: 135-225 g
    • Kuldstørrelse: 2 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 23-25 dage
  • Vidste du det?:

    Sabinemågen har fået sit navn efter Edward Sabine, der var den første til at beskrive mågen på en polarekspedition ved Grønlands vestkyst i 1818.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Taateraarnaq
Latinsk navn:Xema sabini
Engelsk navn: Sabine’s Gull
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie: Måger

Sabinemågen yngler spredt i N- og NØ-Grønland i juni-september og ses desuden som trækgæst i havet ud for V-Grønland i august-oktober. Mågen yngler ofte i kolonier med havterner på små øer, ved lave kyster og i fjorde.

Kendetegn
Sabinemågen er hvid med et trekant-mønster på vingeoversiden, hvor den yderste del er sort, den midterste hvid og den inderste grå ligesom ryggen. Den har et sort næb med gul spids, og i yngledragten har sabinemågen desuden en grå hætte, som er afgrænset af en sort halsring.

Føde
Sabinemågens føde består af småfisk, krebsdyr og insekter, som den normalt fanger fra havoverfladen.

Sandgræshoppe

  • Billeder:
    • Billede: Sandgræshoppe © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Længde:16-24 mm
    • Læggebrod: 10-12 mm
  • Vidste du det?:

    Lever både af planter og dyr, og kan også tage andre voksne græshopper.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Platycleis albopunctata
Engelsk navn:
Grey bush cricket
Tysk navn: Westliche Beissschrecke
Svensk navn: Grå vårtbitare
Norsk navn: Sandgresshoppe
Klasse: Insekter; Orden: Græshopper; Familie: Løvgræshopper

Sandgræshoppe kendes fra nogle få lokaliteter i Danmark, som er på grænsen til artens udbredelsesområde, der ellers er sydligere i Europa, Rusland og Nordafrika. Sandgræshopper kræver sol og varme og trives derfor godt på heder, strandenge og i klitområder.

Kendetegn
Sandgræshoppen er 16-24 mm lang. Farven er normalt gråbrun, og undersiden er gullig. Den kendes især på sin tydelige sorte, opadbøjede læggebrod.

Føde
Sandgræshoppen lever af både planteføde og dyr.

Sandhveps

  • Billeder:
    • Billede: Sandhveps © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Længde: 15-25 mm
  • Vidste du det?:

    Hunnen graver først 5-20 cm dybe redekamre i løs sandjord. Hun jager derefter store sommerfuglelarver, som hun lammer med en nervegift, slæber til redekammeret og lægger derefter æg på larven. Når ægget klækker, spiser hvepselarven langsomt den stadig levende sommerfuglelarve.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Ammophila sabulosa
Engelsk navn:
Red-banded sand wasp
Tysk navn: Sandwespe
Svensk navn:Sandstekel
Norsk navn:Sølvflekket graveveps
Klasse: Insekter; Orden: Årevinger; Familie: Sandhvepse

Almindelig sandhveps er udbredt i hele Danmark og findes ofte langs kysterne, hvor man kan se den i aktivitet fra april til september.

Kendetegn
Almindelig sandhveps har en kropslængde på op til 25 mm. Den er især kendetegnet ved en lang, smal hvepsetalje og en orange bagkrop, der er sort bagest. Benene er lange og kraftige, fordi de bruges til at grave med.

Føde
Hvepselarverne lever af sommerfuglelarver, som de voksne hunner graver ned i et underjordisk redekammer.

Sandløber

Latinsk navn: Calidris alba
Engelsk navn: Sanderling
Tysk navn: Sanderling
Svensk navn: Sandlöpare
Norsk navn:Sandløper
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Sandløberen er ret almindelig som trækgæst i juli-september og marts-juni ved de fleste danske kyster og sandstrande, dog især ved den jyske vestkyst og i Vadehavet. Sandløbere optræder også i Danmark både vinter og sommer, men de yngler dog ikke i landet. På trækket optræder fuglene ofte i store flokke.

Kendetegn
I yngletiden er sandløberen rødbrun og plettet med hvid underside og gullig ring omkring næbbet. Om vinteren er fuglene helt hvide med plettet, lysegrå overside samt sorte vingefjer. Sandløberen ligner den almindelige ryle, men har et kortere og mere lige, mørkt næb. Desu- den har fuglen hvide vingebånd og sorte ben.

Føde
Sandløberen lever af forskellige smådyr som insekter, larver, orme, krebsdyr og bløddyr.

Sandløber

  • Billeder:
    • Billede: Sandløber © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Sandløber print
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og hav
    • Almindelig
    • Vingefang: 35-45 cm
    • Længde: 18-22 cm
    • Vægt: 33-110 g
    • Max. levealder: 18 år
    • Kuldstørrelse: 4 æg
    • Antal kuld: 1-2 pr. år
    • Rugetid: 24-32 dage
    • Ungetid: 23-24 dage
  • Vidste du det?:

    Sandløber finder ofte føde ved at løbe frem og tilbage mellem bølgeslagene i strandkanten. Her æder den, hvad bølgerne lader blive tilbage, og den opsamler det ved at stikke sit let åbne næb ned i sandet.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Siorarsiooq
Latinsk navn:Calidris alba
Engelsk navn:Sanderling
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle

Sandløber er en højarktisk art, der yngler i N- og NØ-Grønland på tørre fjeldheder eller ved kær. Sandløberen kan dog også ses i resten af Grønland ved kysterne på træk fra eller til vinterkvarteret i V-Afrika i maj-juni og juli-august.

Kendetegn
I yngledragt har sandløber gullig ring omkring næbbet samt en rødbrun overside med mørke pletter. Om vinteren er fuglen hvid med plettet, lysegrå overside og sorte vingefjer. Sandløberen har desuden hvide vingebånd, sorte ben samt et kort og helt lige, sort næb.

Føde
Sandløber lever af forskellige smådyr som insekter, larver, orme, krebsdyr og bløddyr.

Sandmusling

  • Billeder:
    • Billede: Sandmusling © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Hav
    • Længde: Op til 14 cm
    • Sandmuslinger er hermafroditter (tvekønnede)
    • Æg: Op til ca. 3 millioner
    • Larverne driver frit rundt i vandet
    • Maks. levealder: 10-12 år
  • Vidste du det?:

    Sandmuslinger har et kraftigt, dobbelt ånderør med lysfølsomme tentakler. Det kan være op til 50 cm langt. Muslingerne kan skyde ånderøret op gennem sandet og hurtigt trække det tilbage, hvis tentaklerne observerer en skygge.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Imaneq
Latinsk navn: Mya arenaria
Engelsk navn: Soft-shell Clam, Sand gaper
Klasse:Bløddyr
Orden:Sandmuslinger
Familie: Sandmuslinger

Sandmuslinger lever nedgravet i sandeller mudderbund, fra tidevandszonen og udefter. De unge sandmuslinger graver sig 15-30 cm ned i sandbunden. Sandmuslinger bliver i det samme hul hele livet, da de som voksne ikke kan flytte sig.

Kendetegn
Skallerne er asymmetriske, ovale, hvide og ru med koncentriske riller. De lukker ikke helt tæt, og der er en åbning i bagenden til ånderøret. Voksne muslinger har en lille, svag fod.

Føde
Sandmuslinger filtrerer planteplankton fra vandet, der suges ind og ud gennem ånderøret.

Sandorm

  • Billeder:
    • Billede: Sandorm © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen
  • Print ark: Læs om sandorm
  • Fakta:
    • Levesteder: Kyst og hav
    • Længde: Op til 20 cm
    • Sandorme er hermafroditter (tvekønnede)
    • Gyder sommer-efterår
    • Æg og sæd gydes frit i vandet
    • Larverne lever på bunden
  • Vidste du det?:

    Sandorme opgraves kommercielt og bruges til agn og madding ved krogfiskeri.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Arenicola marina
Engelsk navn: Lugworm
Tysk navn: Wattwurm
Svensk navn:Sandmask
Norsk navn:Fjæremask
Klasse: Havbørsteorme
Orden: Capitellida
Familie: Arenicolidae

Sandormen lever på sandbund på lavt vand i alle de danske farvande, især i Vadehavet. Sandorme graver sig 10-20 cm ned i bunden i U- eller L-formede rør.

Kendetegn
Sandorme er cylinderiske havbørsteorme med 3-delt krop. Midterdelen har buskformede gælller, forenden er tyk, og bagenden er slank. En stor del af kroppen har også børster. Farven varierer fra lys pink til rød, grøn, brun eller sort.

Føde
Sandorme lever af det organiske materiale fra sandet, som sluges. Når ormen har optaget næringen fra sandet, udskilles det fra bagenden i små "sandpølser".

Sandstar

  • Billeder:
    • Billede: Sandstar © Kirsten Hjørne

Latinsk navn:Carex arenaria
Engelsk navn:
Sand sedge
Tysk navn:Sand Segge
Svensk navn:Sandstarr
Klasse:Enmkimbladede
Orden:Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien

Sangdrossel

Latinsk navn: Turdus philomelos
Engelsk navn: Song thrush
Tysk navn:Singdrossel
Svensk navn: Taltrast
Norsk navn: Måltrost
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler

Sangdroslen er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den holder til i skove og parker, men den yngler helst i høje nåletræer. Derfor er der flest sangdrosler i områder med nåleskov. Om efteråret og om foråret kan man om natten ofte høre flokke af sangdrosler, der flyver mod deres sommer- eller vinteropholdssted.

Kendetegn
Sangdroslen kendes på sit gulbrune bryst med mange mørkebrune pletter i flere rækker. Pletterne ligner små pilespidser.

Føde
Sangdroslen lever af snegle, orme og insekter, som den finder på jorden.

Sanglærke

Latinsk navn: Alauda arvensis
Engelsk navn: Skylark
Tysk navn: Feldlerche
Svensk navn: Sånglärka
Norsk navn: Sanglærke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Lærker

Sanglærken er en meget almindelig og talrig ynglefugl i hele landet. Den lever i det åbne landskab på agerland, overdrev, enge, heder, strandenge og i klitter.

Kendetegn
Sanglærkens spraglet gråbrun med mørke og lyse striber på oversiden. Undersiden er hvid med gulbrunt, stribet bryst. Sanglærker har stribet isse, hvid strube, lys halskrave, mørk kindplet, hvid øjenstribe og en lille fjertop, der kan rejses. Sangflugt, hvor lærkerne står stille i luften på svirrende vinger med udbredt hale. Sangen er smuk og trillende.

Føde
Sanglærker finder deres føde på jorden. De æder urter, frø, korn, blade, friske skud, knopper, insekter, edderkopper og smådyr.

Sangsvane

Latinsk navn: Cygnus cygnus
Engelsk navn: Whooper swan
Tysk navn:Singschwan
Svensk navn: Sångsvan
Norsk navn: Sangsvane
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Sangsvanen er en trækfugl, der overvintrer i Danmark. Sangsvanerne kommer til Danmark nordfra i oktober og trækker bort igen i april. Ganske få par yngler i Danmark. Dette sker om sommeren ved uforstyrrede søer og moser. Om vinteren lever sangsvanerne i større flokke på marker, ved lavvandede kyster, fjorde, søer eller åer.

Kendetegn
Sangsvanen har en hvid fjerdragt samt et sort og gult næb, der er karakteristisk for netop sangsvanen. Fuglen holder sin hals strakt fremfor i s-form. Svanen har desuden et kraftigt og klangfuldt kald.

Føde
Sangsvanens føde består af græs, frø og vinterafgrøder fra marker samt vandplanter.

Sankthansorm

Latinsk navn: Lampyris noctiluca
Engelsk navn: Glow Worm
Tysk navn:Grosser Leuchtkäfer
Svensk navn:Stor lysmask
Norsk navn: Sankthansorm
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Ildfluer

Sankthansorm findes spredt hist og her i Danmark. Billen lever på fugtige marker, enge, ved søer og moser samt i skovlysninger. Sankthansorme er aktive om aftenen og om natten.

Kendetegn
Sankthansorme er ikke orme men lysende biller. Hunnen er mørk og vingeløs med en lang bagkrop, og hannen er mørkebrun med lange, smalle vinger. Larverne er mørke med lysegule og rødgule pletter. Både voksne sankthansorme, æg, pupper og larver lyser. Hunnen udsender det kraftigste lys.

Føde
De voksne biller tager næsten ingen føde til sig. Larverne æder snegle.