Latinsk navn: Arion ater rufus
Engelsk navn: Red slug
Tysk navn: Grosse Wegschnecke
Svensk navn: Röd skogssnigel
Norsk navn:Rødskogsnegl
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Skovsnegle

Rød skovsnegl hører ikke oprindelig til i den danske natur. Den blev bragt hertil i begyndelsen af 1900-tallet og findes nu spredt mange steder i Danmark, især i fugtige omgivelser langs skovvandløb og søer.

Kendetegn
Rød skovsnegl er en meget stor og buttet snegl. Farven kan variere fra mørk rød til gul orange. Sneglen kan forveksles med den iberiske skovsnegl, men den mangler en lysorange kant langs sålen, som hos den iberiske skovsnegl.

Føde
Rød skovsnegl lever som mange andre snegle uden hus af grønne planter, visne planter, svampe og ekskrementer samt ådsler - også andre døde snegle.

Latinsk navn:Festuca rubra
Engelsk navn: Red fescues
Tysk navn: Gewönlicher Rot-Schwingel
Svensk navn:Rödsvingel
Klasse:Enkimbladede
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Latinsk navn: Lamium purpureum
Engelsk navn: Red dead-nettle
Tysk navn:Purpurrote Taubnessel
Svensk navn: Rödplister
Norsk navn:Rødtvetann
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Rød tvetand er almindelig i hele Danmark på næringsrig bund, langs vejkanter, ved bebyggelse og på dyrket jord. Rød tvetand er en enårig urt, der har fået sit navn, fordi kronens underlæbe har to smalle tænder.

Blade og stængel
Planten er opret og grenet. Stænglen er firkantet og har modsatte, rundtakkede blade, der er hjerte- eller ægformede. De øvre blade har ofte et rødligt skær og har en kortere stilk end de nedre blade. 

Blomster og frugter
Blomsterne er purpurrøde og sidder i kranse over hinanden. Nogle gange kan blomsterne være hvidlige. Bægeret har 5 tænder, der er udstående, mens kronen er læbeformet med en indvendig krans af hår i kronrøret og med 2 smalle tænder i siderne. Kronen bliver 10-20 mm lang. Støvknapperne er hårede. Frugten på rød tvetand er en 4-delelig spaltefrugt med trekantede delfrugter.

Latinsk navn: Pyrrhosoma nymphula
Engelsk navn: Large red damselfly
Tysk navn: Frühe Adonislibelle
Svensk navn: Röd flickslända
Norsk navn:Rødvannymfe
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Coenagrionidae

Rød vandnymfe er almindelig udbredt i hele Danmark. Vandnymfen lever ved alle typer rene søer og vandhuller med mange vandplanter samt ved mere rolige vandløb og åer. Hannerne vogter over hver sit territorium. Flyvetiden for rød vandnymfe er maj-august.

Kendetegn
Hannen har rød bagkrop med tydelige sorte aftegninger på de forreste og bagerste led. Forkroppen er rød og sort, mens øjnene er røde. Hunnen ligner hannen meget, men har dog en smal sorte stribe på bagkroppen samt en læggebrod bagest på bagkroppen.

Føde
Rød vandnymfe jager både insekter i luften og i krat og buske. Vandnymfe-nymfen er også et rovdyr, der æder andre larver og smådyr.

Latinsk navn: Tringa totanus
Engelsk navn: Common redshank
Tysk navn: Rotschenkel
Svensk navn: Rödbena
Norsk navn:Rødstilk
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

I Danmark findes både nordlige og sydlige rødben. De nordlige overvintrer i Danmark, mens de sydlige ankommer i marts og trækker væk igen til oktober. Rødben lever og yngler på enge langs søer og vandløb, ved moser samt på vadeflader ved kysten. De søger føde i mudder og på lavt vand.

Kendetegn
Rødben har fået navn efter de lange orangerøde ben. Fuglen har en gråbrun ryg med mørke pletter samt en hvid underside. Det lige næb er sort og rødt. I yngletiden er rødbenens fjerdragt mørkere og med striber på undersiden. Når rødben flyver kan man desuden se de hvide vingekanter.

Føde
Rødben tager især orme, muslinger, små krebsdyr og insekter.

Latinsk navn: Alnus glutinosa
Engelsk navn: Common alder
Tysk navn:Schwarz-Erle
Svensk navn:Klibbal
Norsk navn:Svartor
Gruppe:Træer 
Klasse:Tokimbladede
Orden: Bøgeordenen 
Familie: Birkefamilien

Rødel kan tåle at stå meget vådt. De danner tit lange rødder, som skyder ud fra stammen og støtter træet. Rødel findes især langs bække, åer, søer eller i moser. Kronen starter næsten nede ved jorden hos unge træer. Gamle træer danner en krone højt oppe.

Blade, blomster og frugter
Bladene har ingen spids. De er runde og glatte med en fint takket kant. Mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden. Bladene er stadig grønne, når de falder af træet om efteråret. Hanblomsterne sidder mange sammen i aflange rakler. Når hunblomsterne, som også sidder i rakler, er bestøvede, udvikler de sig til små kogler. Næste forår falder frøene ud. Hvert frø er en lille flad rødbrun nød, som kan flyde på vand. De spredes med vand i åer og bække.

Latinsk navn: Picea abies
Engelsk navn: Norway spruce/Whitewood
Tysk navn:Gemeine Fichte
Svensk navn:Rödgran
Norsk navn:Gran
Gruppe:Træer 
Klasse:Nåletræer
Orden:Granordenen
Familie: Granfamilien

Rødgran er en af vore vigtigste træarter, især i Vestjylland. Rødgran vokser meget hurtigt, men når træet bliver 40-45 år går væksten i stå. Rødgranen blomstrer først, når den er omkring 35 år gammel. Rødgran kan normalt blive omkring 100 år gammel i Danmark.

Nåle, blomster og frugter
Nålene er ensfarvede mørkegrønne og ens på alle sider. I tværsnit er de firkantede. Rødgran har både han- og hunblomster på samme træ. Hunblomsterne sidder i toppen af træet i røde blomsterstande, der ligner kogler. Hanblomsterne sidder længere nede i små røde blomsterstande. Hunblomsterne udvikles til kogler, som hænger under grenene. Mellem koglernes skæl sidder frøene, som har små vinger. De spredes med vinden.

Latinsk navn: Erithacus rubecula
Engelsk navn: Robin
Tysk navn: Rotkehlchen
Svensk navn: Rödhake
Norsk navn: Rødstrupe
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler

Rødhalsen er en af Danmarks mest almindelige ynglefugle, og den træffes overalt. Om efteråret kommer store flokke af rødhalse på træk nordfra gennem Danmark. Rødhalsen overvintrer i Sydeuropa og Afrika, men i milde vintre bliver en del rødhalse i Danmark.

Kendetegn
Rødhals kaldes også rødkælk på grund af sit rustrøde bryst. Rødhals har korte vinger, kort hale og lange, tynde ben.

Føde
Rødhalsen spiser især insekter og smådyr, men den ses også af og til ved foderbrædterne om vinteren, hvor den er en meget tillidsfuld fugl.

Lastinsk navn:Netta rufina
Engelsk navn: Red-crested pochard
Tysk navn: Kolbenente
Svensk navn: Rödhuvad dykand
Norsk navn: Rødhodeand
Klasse:Fugle Orden: Andefugle Familie:Svaner,  gæs, ænder

Rødhovedet and er sjælden i Danmark, fordi dens vigtigste udbredelsesområde ligger øst og syd for landet. Tidligere var der er fast lille bestand i Danmark, men de forsvandt i takt med at mange vådområder blev tørlagte. Enkelte ynglende par har dog genetableret sig på Lolland ved Maribosøerne.

Kendetegn
Rødhovedet and kendes især på hannens røde næb og orangerøde hoved. Hunnen har en lys, brun fjerdragt, grå kinder og et mørkt område øverst på hovedet.

Føde
Rødhovedet and æder især vandplanter og alger, som den finder i vandoverfladen.

Latinsk navn: Trifolium pratense
Engelsk navn: Red clover
Tysk navn:Wiesenklee
Svensk navn:Rödklöver
Norsk navn: Rødkløver
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Rødkløver er  meget almindelig i hele Danmark, hvor den vokser vildt på næringsrig jordbund på skrænter, langs veje, i grøfter og langs kysterne. Derudover dyrkes rødkløver som foderplante på kløvergræsmarker og enge.

Stængel og blade
Rødkløveren har en håret, opstigende stængel med langstilkede, 3-koblede blade. Hvert blad består af 3 småblade, som er ovale og har en lys halvmåne eller et lyst V på oversiden.

Blomster og frugter
Plantens blomster er små med en rødlig eller violet ærteformet krone. Blomsterne er samlet i tætte, kugleformede hoveder og bestøves af honningbier og andre insekter, der kan nå nektaren i blomsternes dybe kronrør. Urtens frugt er desuden en lille bælg med et frø.

Latinsk navn: Rumex acetosella
Engelsk navn:Red sorrel
Tysk navn: Kleiner Sauerampfer
Svensk navn: Bergsyra
Norsk navn: Småsyre
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Rødknæ er vidt udbredt og meget almindelig urt i Danmark, hvor den vokser på heder, marker, tørre enge, langs veje, på sandkyster og i klitter. Planten breder sig ved rodskud og med frø.

Stængel og blade
Urtens stængel er opret med tynde forgreninger fra midten og opefter. Bladene er lancetform- ede med to opadbøjede flige eller "modhager". Bladene kaldes derfor også spydformede.

Blomster og frugter
Hos rødknæ bærer hver enkelt plante enten han- eller hunblomster. Hanblomsterne har 6 støvblade, hvorimod hunblomsterne har 3 støvfang. Blomsterne sidder desuden i små, adskilte kranse på lange, grenede stilke. Urtens frugt er en 1-1,5 mm stor, brun og skinnende nød med 1 frø.

Latinsk navn: Clethrionomys glareolus
Engelsk navn: Bank vole
Tysk navn:Rötelmaus
Svensk navn:Skogssork
Norsk navn: Klatremus
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Studsmus

Rødmusen er almindelig i det meste af Danmark, men forekommer dog ikke på en del mindre øer. Rødmusen holder til i skov, krat, levende hegn og andre steder, hvor der er fugtigt og masser af planter.

Kendetegn
Rødmusen kendes især på sin rødbrune overside og gråhvide underside. Den har som andre studsmus korte ben, små ører og en kort hale. Halen er 3,5-7,5 cm. lang. Kønnene er ens.

Føde
Rødmusen lever især af knopper, blade, skud frø og nødder, men den spiser også bær, frugter, svampe, mos og rødder. Når det bliver efterår samler rødmusen sig et vinterforråd.

Latinsk navn: Erythromma najas
Engelsk navn: Red-eyed damselfly
Tysk navn: Grosses Granatauge
Svensk navn: Rödögonflickslända
Norsk navn: Rødøyevannymfe
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Coenagrionidae

Rødøjet vandnymfe er almindelig i store dele af landet. Den lever ved rene søer og vandhuller med mange flydeplanter samt i roligere åer og vandløb. De kønsumodne vandnymfer strejfer ofte rundt langt fra ynglestederne. Rødøjet vandnymfe kan ses i luften fra maj-august.

Kendetegn
Hannen har røde øjne, blå og sort forkrop samt sort bagkrop med blå tegninger forrest og bagest på bagkroppen. Hunnens forkrop og bagkrop er sorte på oversiden og gulgrønne på undersiden. Hunnens øjne har et rødt skær.

Føde
Rødøjet vandnymfe jager både insekter i luften og mellem buske og træer. Vandnymfe-nymfen lever af forskellige vandlevende insekter og larver samt krebsdyr.

Latinsk navn: Andrena fulva
Engelsk navn: Tawny mining bee
Tysk navn:Rotpelzige Sandbiene
Svensk navn:Glödsandbi
Norsk navn: Flammesandbie
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Gravebier

Rødpelset jordbi er almindelig i hele Danmark. Arten har bredt sig sydfra til Danmark i løbet af 1900-tallet. Modsat mange andre bier lever rødpelset jordbi ikke i kolonier, men hvert par graver op til 50 cm dybe gange i sandet jord, hvor hunnen lægger æg. Hannerne dør efter parringen, og hunnerne når de har lagt æg. Larverne lever af pollen, som hunnen har samlet og anbragr i vokscellen, hvor larven udvikles og forpubbes.

Kendetegn
Det er kun hunnen, der er let genkendelig på den kraftige orangerøde pels på brystet og på bagkroppen. Hannen er mindre, brun og har færre hår.

Latinsk navn: Aricia agestis
Engelsk navn: Brown Argus
Tysk navn: Kleiner Sonneröschen-blauling
Svensk navn:Rödfleckig blåvinge
Norsk navn: Sankthansblåvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Blåfuglefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Rødplettet blåfugl er almindelig og lokalt meget talrig. Arten er dog ret sjælden i Vest- og Sønderjylland. Rødplettet blåfugl lever i tørre og blomsterrige marker, enge, overdrev og heder.

Kendetegn
Rødplettet blåfugl er en brunlig, lille sommerfugl. På oversiden er vingerne chokoladebrune med orangerøde pletter ved sømmen, og på undersiden er vingerne lyse med sorte og orange pletter. Larven er grøn med rød ryglinie og røde sidelinier. 

Føde
De voksne sommerfugle suger nektar i forskellige blomster. Larven lever af planter fra storkenæbfamilien.

Latinsk navn: Lanius collurio
Engelsk navn: Red-backed Shrike
Tysk navn:Neuntöter
Svensk navn: Törnskata
Norsk navn: Tornskate
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Tornskader

Rødrygget tornskade er en almindelig ynglefugl og trækgæst i det meste af landet. Den lever i skovlysninger, ved skovbryn og i det åbne, tørre land med markhegn, overdrev, spredte tornede buske og tornekrat. Trækfugl, der ankommer i maj-juni og trækker retur i august-september. Tornskaden er meget aggressiv og jager andre fugle væk fra sit territorium.

Kendetegn
Rødrygget tornskade er slank med en meget lang hale og et kraftigt næb. Hannen har rødbrun ryg, grå nakke og isse, hvid strube og kind, bred, sort øjenstribe og lys underside med rosa bryst. Hunnen er gråbrun med lys underside og striber.

Føde
Tornskadens føde består af insekter, firben, frøer, små mus og småfugle.

Latinsk navn: Phoenicurus phoenicurus
Engelsk navn: Redstart
Tysk navn:Gartenrotschwanz
Svensk navn: Rödstjärt
Norsk navn:Rødstjert
Klasse:Fugle Orden:Spurvefugle Familie:Fluesnappere

Rødstjerten er udbredt i hele Danmark, hvor den især lever i gamle løvskove, parker og haver, hvor der er gamle træer med huller. Rødstjerten er mest almindelig i Østjylland og på øerne. Rødstjerten er en trækfugl, som overvintrer i Afrika syd for Sahara eller omkring Nilen i Østafrika.

Kendetegn
Rødstjerten kendes især på sin tydelige rustrøde underside, den sorte øjenmaske og den hvide pande. Hannen er koksgrå på oversiden, og hunnen er svagere farvet men med en tydelig rød hale.

Føde
Rødstjerten æder insekter og edderkopper. Hannen fanger mange insekter i luften, mens hunnen ofte finder føde på jorden.

Latinsk navn: Gavia stellata
Engelsk navn: Red-throated loon
Tysk navn: Sterntaucher
Svensk navn:Smålom
Norsk navn:Smålom
Klasse: Fugle Orden: Lommer Familie: Lommer

Rødstrubet lom er ret almindelig i Danmark, hvor den kan ses hele året, især som træk- og vintergæst. Trækket af fugle kommer til landet i september-oktober og forlader os igen til foråret. Ca. 100.000 lommer overvintrer hvert år i danske farvande, især vestpå. Lommen ses om sommeren, men den yngler ikke i landet.

Kendetegn
Den rødstrubede lom har en langstrakt krop med et tyndt næb, der er en smule opadbøjet. I yngledragten kan lommen især kendes på den karakteristiske rødbrune strube samt det grå hoved og hals med sort-hvide striber. Oversiden er brunlig med lyse pletter, og bugen er lys. Om vinteren har fuglen en grå overside med lyse pletter og en hvid bug. Kønnene er ens.

Føde
Rødstrubet lom lever af især fisk, men de tager også krebsdyr, muslinger, snegle og orme.

Grønlandsk navn: Qarsaaq
Latinsk navn: Gavia stellata
Engelsk navn: Red-throated Diver; Red-throated Loon
Klasse: Fugle
Orden: Lommer
Familie:Lommer

Rødstrubet lom yngler over hele Grønland, og mange steder er den ret almindelig. Fuglen yngler ved små søer og damme, men den må flyve ud til kysten eller større søer for at finde føde. Lommerne overvintrer normalt langs NV-Europas kyster og forekommer kun i Grønland i maj-november.

Kendetegn
I yngledragt har den rødstrubende lom en rødbrun strube, gråt hoved samt grå hals med sort-hvide striber. Oversiden er mørk, og bugen er lys. Om vinteren er lommens overside grå, mens bugen og struben er hvide.

Føde
Rødstrubet lom æder især fisk, men den tager også krebsdyr, muslinger, snegle og orme. Lommen dykker ned under vandet efter føden.

Latinsk navn: Catocala nupta
Engelsk navn: Red underwing
Tysk navn:Rotes Ordensband
Svensk navn:Vinkelbandat ordensfly
Norsk navn:Pilordensbånd
Klasse:Insekter
Orden:Sommerfugle
Familie:Pragtugler

Rødt ordensbånd er en stor natsværmer, som er almindeligt udbredt i Danmark og ses flyvende fra juli til oktober. 

Kendetegn
Rødt ordensbånd har et vingefang på op til 8 cm. Forvingerne er gråbrune, mens bagvingerne er tydeligt røde med sorte brede bånd på tværs. Larven, som er op til 9 cm lang, lever på bløde træsorter som pil, asp og poppel og ligner en kvist.