Latinsk navn: Acrocephalus scirpaceus
Engelsk navn: Reed-warbler
Tysk navn: Teichrohrsänger
Svensk navn: Rörsångare
Norsk navn: Rørsanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Rørsangeren er almindelig udbredt i Danmark som yngle- og trækfugl. Den kommer til Danmark i maj og trækker sydpå i september. Rørsangeren lever nær vådområder som søer, åer og moser samt kysterområder. Fuglen yngler i rørskove, hvor reden sættes fast på tagrørene.

Kendetegn
Rørsangeren har en brun overside, en gråbrun underside samt en lys strube. Har en svag markeret stribe ved øjet. Næbbet er forholdsvist langt. Rørsangeren kan kendes på den flade isse.

Føde
Rørsangerens føde består hovedsagelig af insekter, larver og edderkopper. Den tager også bær hen på sensommeren.

Latinsk navn: Emberiza schoeniclus
Engelsk navn: Reed bunting
Tysk navn: Rohrammer
Svensk navn: Sävsparv
Norsk navn: Sivspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Værlinger

Størstedelen af rørspurvene i Danmark er trækgæster, der ankommer i marts og trækker bort til oktober. Enkelte overvintrer i Danmark i flokke med andre spurvefugle. Rørspurven forekommer over hele landet i rørsumpe eller rørskove nær søer og åer, hvor den yngler.

Kendetegn
Hannen er sort på hoved og strube med en hvid skægstribe og halskrave. Fjerdragten er mørkebrun og stribet på oversiden. Undersiden er lysere og mere grålig. Hunnen har et brunt hoved med hvid skægstribe. Hunnens underside er gråhvid med striber på brystet.

Føde
Rørspurven tager især frø, andre plantedele og insekter samt korn fra dyrkede marker.

Latinsk navn: Anthyllis vulneraria
Engelsk navn: Common Kidney Vetch
Tysk navn: Echter Wundklee
Svensk navn:Getväppling
Norsk navn:Rundbelg
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Rundbælg er almindelig i hele Danmark. Det er en to- til flerårig urt, der vokser på åben, tør bund på græsland, i klitter og langs vejkanter. Arten er meget variabel.

Blade og stængel
Rundbælg er nedliggende til opstigende med uligefinnede blade. Småbladene er silkehårede på undersiden og er lancetformede. Bladene der sidder nederst har et stort endesmåblad. 

Blomster og frugter
Blomsterne er gule eller røde og sidder for det meste sammen i par med let fladtrykte hoveder. Blomsten har oppustet, hvidfiltet bæger og ærtekrone. Ved frugtmodningen rummer bægeret en lille bælg. 

Latinsk navn: Nematoda
Engelsk navn: Roundworm
Tysk navn:Fadenwürmer
Svensk navn:Rundmaskar
Norsk navn:Rundormer
Klasse: Smådyr
Orden: Rundorme

Der findes mere end 10.000 arter af rundorme. Nogle arter er fritlevende i fugtig jord, havet eller søer og vandløb. Andre arter lever som parasitter og snylter på planter og dyr - også på mennesker.

Kendetegn
Rundorme er langstrakte, cylinderiske og ofte med tilspidsede ender. De er ikke leddelte. Den hunlige kønsåbning er placeret midt på kroppen, og den hanlige kønsåbning er placeret bagest på kroppen. Overfladen er dækket af et afstivende og bekyttende lag, der er dannet af de yderste celler, og rundorme gennemgår fire hudskifter, inden de er færdigudviklede og kan formere sig.

Føde
Føden består af encellede småorganismer og råddent organisk materiale samt hos parasitter også plantesafter, blod og celler.

Latinsk navn: Rhyssa persuasoria
Engelsk navn: Sabre Wasp
Tysk navn: Holzschlupwespe
Svensk navn:Svart parasitstekel
Norsk navn: Sabelveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Sabelhvepse

Sabelhvepsen er en meget stor snyltehveps. Den er almindelig i nåleskove og blandingsskove.

Kendetegn
Sabelhvepsen er er meget stor og karakteristisk hveps, der kendes på sin lange, sorte krop med gule aftegninger og hunnens enorme læggebrod, som kan være 40-50 mm. Hannen er lidt mindre end hunnen.

Føde
De voksne sabelhvepse lever af af nektar og honningdug, der er ekskrementer fra bladlus. Larven lever som snyltedyr på træhvepselarver, som de æder.

Grønlandsk navn: Taateraarnaq
Latinsk navn:Xema sabini
Engelsk navn: Sabine’s Gull
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie: Måger

Sabinemågen yngler spredt i N- og NØ-Grønland i juni-september og ses desuden som trækgæst i havet ud for V-Grønland i august-oktober. Mågen yngler ofte i kolonier med havterner på små øer, ved lave kyster og i fjorde.

Kendetegn
Sabinemågen er hvid med et trekant-mønster på vingeoversiden, hvor den yderste del er sort, den midterste hvid og den inderste grå ligesom ryggen. Den har et sort næb med gul spids, og i yngledragten har sabinemågen desuden en grå hætte, som er afgrænset af en sort halsring.

Føde
Sabinemågens føde består af småfisk, krebsdyr og insekter, som den normalt fanger fra havoverfladen.

Latinsk navn:Platycleis albopunctata
Engelsk navn: Grey bush cricket
Tysk navn: Westliche Beissschrecke
Svensk navn: Grå vårtbitare
Norsk navn: Sandgresshoppe
Klasse: Insekter; Orden: Græshopper; Familie: Løvgræshopper

Sandgræshoppe kendes fra nogle få lokaliteter i Danmark, som er på grænsen til artens udbredelsesområde, der ellers er sydligere i Europa, Rusland og Nordafrika. Sandgræshopper kræver sol og varme og trives derfor godt på heder, strandenge og i klitområder.

Kendetegn
Sandgræshoppen er 16-24 mm lang. Farven er normalt gråbrun, og undersiden er gullig. Den kendes især på sin tydelige sorte, opadbøjede læggebrod.

Føde
Sandgræshoppen lever af både planteføde og dyr.

Latinsk navn: Ammophila sabulosa
Engelsk navn: Red-banded sand wasp
Tysk navn: Sandwespe
Svensk navn:Sandstekel
Norsk navn:Sølvflekket graveveps
Klasse: Insekter; Orden: Årevinger; Familie: Sandhvepse

Almindelig sandhveps er udbredt i hele Danmark og findes ofte langs kysterne, hvor man kan se den i aktivitet fra april til september.

Kendetegn
Almindelig sandhveps har en kropslængde på op til 25 mm. Den er især kendetegnet ved en lang, smal hvepsetalje og en orange bagkrop, der er sort bagest. Benene er lange og kraftige, fordi de bruges til at grave med.

Føde
Hvepselarverne lever af sommerfuglelarver, som de voksne hunner graver ned i et underjordisk redekammer.

Latinsk navn: Calidris alba
Engelsk navn: Sanderling
Tysk navn: Sanderling
Svensk navn: Sandlöpare
Norsk navn:Sandløper
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Sandløberen er ret almindelig som trækgæst i juli-september og marts-juni ved de fleste danske kyster og sandstrande, dog især ved den jyske vestkyst og i Vadehavet. Sandløbere optræder også i Danmark både vinter og sommer, men de yngler dog ikke i landet. På trækket optræder fuglene ofte i store flokke.

Kendetegn
I yngletiden er sandløberen rødbrun og plettet med hvid underside og gullig ring omkring næbbet. Om vinteren er fuglene helt hvide med plettet, lysegrå overside samt sorte vingefjer. Sandløberen ligner den almindelige ryle, men har et kortere og mere lige, mørkt næb. Desu- den har fuglen hvide vingebånd og sorte ben.

Føde
Sandløberen lever af forskellige smådyr som insekter, larver, orme, krebsdyr og bløddyr.

Grønlandsk navn: Siorarsiooq
Latinsk navn:Calidris alba
Engelsk navn:Sanderling
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie:Sneppefugle

Sandløber er en højarktisk art, der yngler i N- og NØ-Grønland på tørre fjeldheder eller ved kær. Sandløberen kan dog også ses i resten af Grønland ved kysterne på træk fra eller til vinterkvarteret i V-Afrika i maj-juni og juli-august.

Kendetegn
I yngledragt har sandløber gullig ring omkring næbbet samt en rødbrun overside med mørke pletter. Om vinteren er fuglen hvid med plettet, lysegrå overside og sorte vingefjer. Sandløberen har desuden hvide vingebånd, sorte ben samt et kort og helt lige, sort næb.

Føde
Sandløber lever af forskellige smådyr som insekter, larver, orme, krebsdyr og bløddyr.

Grønlandsk navn: Imaneq
Latinsk navn: Mya arenaria
Engelsk navn: Soft-shell Clam, Sand gaper
Klasse:Bløddyr
Orden:Sandmuslinger
Familie: Sandmuslinger

Sandmuslinger lever nedgravet i sandeller mudderbund, fra tidevandszonen og udefter. De unge sandmuslinger graver sig 15-30 cm ned i sandbunden. Sandmuslinger bliver i det samme hul hele livet, da de som voksne ikke kan flytte sig.

Kendetegn
Skallerne er asymmetriske, ovale, hvide og ru med koncentriske riller. De lukker ikke helt tæt, og der er en åbning i bagenden til ånderøret. Voksne muslinger har en lille, svag fod.

Føde
Sandmuslinger filtrerer planteplankton fra vandet, der suges ind og ud gennem ånderøret.

Latinsk navn: Arenicola marina
Engelsk navn: Lugworm
Tysk navn: Wattwurm
Svensk navn:Sandmask
Norsk navn:Fjæremask
Klasse: Havbørsteorme
Orden: Capitellida
Familie: Arenicolidae

Sandormen lever på sandbund på lavt vand i alle de danske farvande, især i Vadehavet. Sandorme graver sig 10-20 cm ned i bunden i U- eller L-formede rør.

Kendetegn
Sandorme er cylinderiske havbørsteorme med 3-delt krop. Midterdelen har buskformede gælller, forenden er tyk, og bagenden er slank. En stor del af kroppen har også børster. Farven varierer fra lys pink til rød, grøn, brun eller sort.

Føde
Sandorme lever af det organiske materiale fra sandet, som sluges. Når ormen har optaget næringen fra sandet, udskilles det fra bagenden i små "sandpølser".

Latinsk navn:Carex arenaria
Engelsk navn:Sand sedge
Tysk navn:Sand Segge
Svensk navn:Sandstarr
Norsk navn: Sandstarr
Klasse:Enmkimbladede
Orden:Halvgræsordenen
Familie: Halvgræsfamilien

Sandstar er en almindelig græsart i Danmark, hvor den bl.a. vokser på sandede kyster og klitter, og spiller en stor rolle i at forhindre erosion. Denne vokser i tætte tuer og kan nå højder op til 30-50 cm. Sandstar er tilpasset saltindhold, tørke og vind, og den findes ofte i forbindelse med klitdannelse, hvor den binder sandet.

Blade, blomster og frugter
Sandstar danner kompakte tuer med oprette skud og fine, tynde blade, der ofte får en blålig tone i tørre perioder. De små blomster sidder samlet i tætte aks. På samme plante findes både han- og hunblomster.

Latinsk navn: Turdus philomelos
Engelsk navn: Song thrush
Tysk navn:Singdrossel
Svensk navn: Taltrast
Norsk navn: Måltrost
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler

Sangdroslen er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den holder til i skove og parker, men den yngler helst i høje nåletræer. Derfor er der flest sangdrosler i områder med nåleskov. Om efteråret og om foråret kan man om natten ofte høre flokke af sangdrosler, der flyver mod deres sommer- eller vinteropholdssted.

Kendetegn
Sangdroslen kendes på sit gulbrune bryst med mange mørkebrune pletter i flere rækker. Pletterne ligner små pilespidser.

Føde
Sangdroslen lever af snegle, orme og insekter, som den finder på jorden.

Latinsk navn: Alauda arvensis
Engelsk navn: Skylark
Tysk navn: Feldlerche
Svensk navn: Sånglärka
Norsk navn: Sanglærke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Lærker

Sanglærken er en meget almindelig og talrig ynglefugl i hele landet. Den lever i det åbne landskab på agerland, overdrev, enge, heder, strandenge og i klitter.

Kendetegn
Sanglærkens spraglet gråbrun med mørke og lyse striber på oversiden. Undersiden er hvid med gulbrunt, stribet bryst. Sanglærker har stribet isse, hvid strube, lys halskrave, mørk kindplet, hvid øjenstribe og en lille fjertop, der kan rejses. Sangflugt, hvor lærkerne står stille i luften på svirrende vinger med udbredt hale. Sangen er smuk og trillende.

Føde
Sanglærker finder deres føde på jorden. De æder urter, frø, korn, blade, friske skud, knopper, insekter, edderkopper og smådyr.

Latinsk navn: Cygnus cygnus
Engelsk navn: Whooper swan
Tysk navn:Singschwan
Svensk navn: Sångsvan
Norsk navn: Sangsvane
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Sangsvanen er en trækfugl, der overvintrer i Danmark. Sangsvanerne kommer til Danmark nordfra i oktober og trækker bort igen i april. Ganske få par yngler i Danmark. Dette sker om sommeren ved uforstyrrede søer og moser. Om vinteren lever sangsvanerne i større flokke på marker, ved lavvandede kyster, fjorde, søer eller åer.

Kendetegn
Sangsvanen har en hvid fjerdragt samt et sort og gult næb, der er karakteristisk for netop sangsvanen. Fuglen holder sin hals strakt fremfor i s-form. Svanen har desuden et kraftigt og klangfuldt kald.

Føde
Sangsvanens føde består af græs, frø og vinterafgrøder fra marker samt vandplanter.

Latinsk navn: Lampyris noctiluca
Engelsk navn: Glow Worm
Tysk navn:Grosser Leuchtkäfer
Svensk navn:Stor lysmask
Norsk navn: Sankthansorm
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Ildfluer

Sankthansorm findes spredt hist og her i Danmark. Billen lever på fugtige marker, enge, ved søer og moser samt i skovlysninger. Sankthansorme er aktive om aftenen og om natten.

Kendetegn
Sankthansorme er ikke orme men lysende biller. Hunnen er mørk og vingeløs med en lang bagkrop, og hannen er mørkebrun med lange, smalle vinger. Larverne er mørke med lysegule og rødgule pletter. Både voksne sankthansorme, æg, pupper og larver lyser. Hunnen udsender det kraftigste lys.

Føde
De voksne biller tager næsten ingen føde til sig. Larverne æder snegle.

Latinsk navn: Anser fabalis
Engelsk navn: Bean goose
Tysk navn: Saatgans
Svensk navn:Sädgås
Norsk navn:Taigasædgås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Sædgåsen er en almindelig trækfugl og vintergæst i Danmark fra september-maj, især i Nordjylland og i Sydøstdanmark. Sædgæs færdes om dagen inde i landet på marker og enge, hvor de søger føde. Om aften samles de ved lavvandede kyster, fjorde og søer for at overnatte. Sædgæs yngler normalt ret skjult ved skovmoser, søer eller på småøer.

Kendetegn
Sædgåsen har orange ben og næb, der er sort inderst ved hovedet. Sædgæs er grå med lyse strejf og lys eller helt hvid underside. Vingerne er dog mørke på undersiden. Hovede og nakke er mørkebrune. Sædgæs optræder ofte i store flokke, og de er meget sky.

Føde
Sædgæs er planteædere. De lever af rødder, græs samt afgrøder og korn.

Grønlandsk navn:Saarulliusaaq
Latinsk navn: Pollachius virens
Engelsk navn:Pollock
Klasse: Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Torsk

Sej er udbredt i det nordlige Atlanterhav ved Canada, det sydlige Grønland og NV-Europa fra Svalbard, Island og Norge sydpå til det nordlige Spanien. Fisken lever normalt i stimer ned til ca. 250 meters dybde.

Kendetegn
En sej kan kendes på den næsten helt lige, hvide sidelinie. Derudover er sejen blank og lysgrå eller hvidlig på bugen og mørk blågrøn eller gråblå på ryggen. Fisken har underbid og mangler skægtråd som voksen.

Føde
Sejen jager ofte fiskestimer, men den tager også fiskeyngel, blæksprutter og planktonkrebsdyr, der filtreres fra vandet med fiskens gællegitter.