Grønlandsk navn:Kissavaasaq
Latinsk navn: Chlamys islandica
Engelsk navn: Iceland Scallop
Klasse:Bløddyr
Orden: Myoida
Familie: Hiatellidae

Kammusling kaldes i Grønland også grønlandsøsters. Den er udbredt i havområderne, som strækker sig fra Grønland til NØ-Amerika. De fleste kammuslinger lever på havbunden fra ca. 15 m og ned til 200-300 m.

Kendetegn
Skallerne er gullige, rødlige, violette eller brunlige. De er flade og næsten cirkelrunde med radiære ribber og skalører ved bukkelen. Skallerne holdes sammen af en stærk lukkemuskel. Kammuslinger har lysfølsomme øjne og tentakler i kapperanden.

Føde
Kammuslinger suger vand ind gennem de let åbne skaller. Vandet filtreres for alger og plankton.

Latinsk navn: Pyrochroa coccinea
Engelsk navn: Black-headed Cardinal Beetle
Tysk navn: Scharlachroter Feuerkäfer
Svensk navn: Stor kardinalbagge
Norsk navn: Kardinalbille
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Kardinalbiller

Kardinalbillen er en stor, flot bille, som er meget almindelig i løvskove. Den træffes især i lysninger i skoven og i skovbryn, hvor der er blomster med nektar.

Kendetegn
Kardinalbillen kendes især på sine flot farvede dækvinger, der er blevet sammenlignet med de katolske kardinalerns røde kappe. Billens ben, hovede og dens savtakkede antenner er sorte.

Føde
Kardinalbillen lever af nektar fra især hvidtjørn og skærmplanter. Larven lever under barken på døde træer, hvor den æder både rester af træet og af andre smådyr, der lever under barken.

Latinsk navn: Boletus edulis
Engelsk navn: Penny bun, porcino
Tysk navn: Gemeiner Steinpilz
Svensk navn: Karljohanssvamp 
Norsk navn: Steinsopp
Gruppe: Svampe; Orden:Rørhatordenen; Familie: Rørhatfamilien

Spiselig rørhat eller Karl Johaner en spiselig rørhat, som er elsket af svampeplukkere i hele Europa. I Danmark ses Karl Johan fra juli til oktober, afhængigt af vejr og fugtighed.

Kendetegn
Karl Johan kan blive en meget stor svamp – hatten kan nå 25 cm i diameter, fast og brun med en lidt lysere kant. På undersiden af hatten er rør, som hos unge eksemplarer er hvide og senere får et gulgrønt skær. Stokken er kraftig og kødet hvidt, fast og uden farveændring ved snit, som ellers hos mange andre svampe. Svampen vokser ved træer som eg, bøg, birk og gran.

Latinsk navn: Carpodacus erythrinus
Engelsk navn:Common rosefinch
Tysk navn: Karmingimpel
Svensk navn: Rosenfink
Norsk navn: xRosenfink
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie:Finker

Karmindompappen træffes af og til i Danmark. men den har især en østlig udbredelse. De fleste karmindompapper i Danmark er et-årige hanner, som endnu ikke har fået deres karakteristiske karminrøde farve.

Kendetegn
Hannerne får, når de er to år gamle, en stærk karminrød farve på hoved, bryst og overgump. Hunner, ungfugle og et-årige hanner er brune med lys, stribet underside og kan minde om en gråspurvehun. Karmindompappens næb er kraftigt og kompakt men en del kortere og mere afrundet end gråspurvens. 

Føde
Karmindompappen lever mest af plantedele som frø og blad- og blomsterknopper, men den tager også insekter.

Latinsk navn:Physeter macrocephalus
Grønlandsk navn: Kigutilissuaq
Engelsk navn: Sperm Whale
Klasse:Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie:Kasktelothvaler

Kaskelotten er en dybvandshval, der normalt lever langt til havs, udenskærs eller på fiskebanker. Hvalen findes i V-Grønland mod nord til Uummannaq og ved iskanten på østkysten til Scoresbysund. Det er kun kaskelot-hanner, der findes i de grønlandske farvande.

Kendetegn
Kaskelotten er den største tandhval. Den kan især kendes på sit meget firkantede hoved, der udgør 1/3 af længden. Åndehullet sidder fortil til venstre på hovedet, og blåsten er rettet skråt fremad. Hvalens overside er brun, grå eller sort, og undersiden en lysere. Underkæben er spinkel og besat af 19-23 tænder.

Føde
Føden består især af blæksprutter.

Latinsk navn: Physeter macrocephalus
Grønlandsk navn: Kigutilissuaq
Engelsk navn: Sperm Whale
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie: Kasktelothvaler

Kaskelotten er en dybvandshval, der normalt lever langt til havs. Strandede han-kaskelothvaler ses af og til langs Jyllands vestkyst, og de formodes at være svømmet ind i Nordsøen ved en fejl på deres vej fra Arktis til tropiske og subtropiske områder, hvor hunnerne opholder sig.

Kendetegn
Kaskelotten er verdens største tandhval. Den kan især kendes på sit meget firkantede hoved, der udgør 1/3 af længden. Åndehullet sidder fortil til venstre på hovedet, og blåsten er rettet skråt fremad. Hvalens overside er brun, grå eller sort, og undersiden lysere. Underkæben er spinkel og besat af 19-23 tænder.

Føde
Føden består især af blæksprutter.

Latinsk navn: Cameraria ohridella
Engelsk navn: Horse Chestnut Leaf-miner
Tysk navn: Rosskastanienminermotte
Svensk navn: Kastanjemal
Norsk navn: Hestekastanjeminermøll
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Styltemøl
Gruppe: Natsommerfugle

Kastanje-minermøl er et skadedyr, som er nyt i Danmark. Man mener, at de første møl kom hertil omkring år 2002 og at de nu har bredt sig til hele landet. Larverne lever på kastanjetræer, hvor de ødelægger bladene, så træerne ser syge ud. Hvis et kastanjetræ udsættes for møllene flere år i træk, kan træet gå ud.

Kendetegn
Kastanje-minermøl har rødbrune vinger med hvide og sorte bånd på tværs. Vingerne er samlede på højkant hen over kroppen. Antennerne er næsten lige så lange som kroppen.

Føde
Larverne af kastanje-mineremøl gnaver sig vej ind i bladene, hvor de laver gange i bladkødet, så bladene til sidst visner. De voksne møl tager ikke føde til sig.

Latinsk navn: Lythrum salicaria
Engelsk navn: Purple loosestrife
Tysk navn: Gewöhnlicher Blutweiderich
Svensk navn: Fackelblomster
Norsk navn: Kattehale
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Myrteordenen
Familie: Kattehalefamilien

Kattehale er en almindelig og ret hyppig plante, der findes i det meste af Danmark. Urten vokser på våd eller fugtig jordbund ved søbredder, åer, i sumpe, kær, moser, grøfter og på enge. Planten har været anvendt i medicin.

Blade og blomster
Kattehale er en opret plante med en håret og kantet stængel. Bladene er ca. 6-9 cm lange og sidder parvis modsat eller i kranse omkring stænglen. Blomsterne sidder i adskilte kranse i et langt aks øverst på planten Blomsterne er viloette og har 6 kronblade. Kattehale danner ofte tætte bestande.

Frugter og frø
Plantens frugter er aflange kapsler, der ligger inde i blomsterbægeret. Frøenes skaller bliver klæbrige i vandet og klistrer til vandfugle. På den måde spredes frøene.

Latinsk navn: Nardus stricta
Engelsk navn:Matgrass
Tysk navn: Borstgras
Svensk navn: Stagg
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Katteskæg er en flerårig, stedsegrøn og urteagtig græsart med en stiv, tueformet vækst, der ofte danner lave, tætte tuer med trævlede og dybtgående rødder. Græsarten er almindelig udbredt i Jylland og på Bornholm.

Blade
Bladene, som er stive og børsteformede, vokser ud fra lyse og glinsende bladskeder som et meget stift knippe. Stænglerne er grågrønne.

Frugter og blomster
Blomsterstanden vokser som en forlængelse af stænglen. Den består af et smalt, ensidigt aks med blomstrede småaks.. Den visne blomsterstand med udstående dækblade er meget karakteristisk for katteskæg.

Latinsk navn: Festuca Gigantea
Engelsk navn:Giant Fescue
Tysk navn: Knick-Fuchsschwanzgras
Svensk navn: Kärrkavle
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Kæmpe-svingel er en flerårig tue-græs, som især er almindelig i Østjylland og på øerne. Den vokser især på næringsrig jordbund i løvskove og krat.

Blade
Bladene er grove og op til 1 cm brede, dvs. markant bredere end hos andre svingelarter. Stråene er kraftige og stive.

Aks og frø
Blomsterstanden består af er en åben, løs top, som ofte hænger ned til siderne. Mange af toppens tynde aks sidder parvis. Aksene har hver 4-8 blomster.

Latinsk navn: Heracleum mantegazzianum
Engelsk navn: Giant hogweed
Tysk navn:Bärenklau
Svensk navn: Lokasläktet
Norsk navn: Kjempebjørnekjeks
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien

Kæmpe-bjørneklo er en såkaldt invasiv art, som blev indført til Danmark fra Kaukasus i 1800-tallet og har bredt sig til naturen, hvor den udkonkurrerer andre planter. Kæmpe-bjørneklo er derfor uønsket i Danmark. Planten er dog ret hyppig og vokser ved vejkanter, vandløb, på enge, i krat, moser, på strandenge og ved bebyggelser.

Kendetegn
Kæmpe-bjørneklo er meget stor urt med op til 10 cm tykke, oprette og rødplettede stængler. Bladene er dybt fligede, savtakkede og kan blive op til 1,5 m lange. Urtens blomster er samlet i dobbeltskærme med en diameter på op til 50 cm. Blomsterne er hvide og enten tvekønnede, hanlige eller hunlige. Urtens frugt er en spaltefrugt, der deles i to delfrugter. Frøene kan både spredes med vinden og flyde. Desuden kan de bevare spireevnen i flere år.

Latinsk navn: Abies grandis
Engelsk navn: Grand fir
Tysk navn: Küsten-Tanne
Svensk navn:Kustgran
Norsk navn: Kjempeedelgran
Gruppe:Træer
Klasse: Nåletræer
Orden: Granordenen
Familie: Granfamilien

Kæmpegran er et op til 90 m højt nåletræ, som er ret almindeligt i Danmark, hvor det især findes i parker, haver og plantager. Kæmpegran er hurtigtvoksende og kan i Danmark blive op til 50 meter højt. Væksthastigheden  betyder, at kvaliteten af veddet er ringere end hos mange andre nåletræsarter. Rodnettet er svagt, og kæmpegraner vælter derfor nemt i stormvejr.

Kendetegn
Unge træer har en kegleformet vækst, der med tiden bliver mere uregelmæssig og med vandrette grener i kranse rundt om stammen. Barken er først olivendrøn og håret, men den bliver gråbrun med harpiksblærer, som dufter af appelsin, når de knuses. Nålene er flade, 50-60 mm lange, blankt grønne ovenpå med to hvide striber under, og koglerne er små, cylindriske og opretstående. Stammen er brunlig, glat og fyldt med harpiksblærer. Nålene, som er op til 5 cm lange, er flade og bløde og sidder i to rækker. De har to lyse striber på bagsiden. Koglerne sidder tæt sammen og vender spidserne opad. De er små i forhold til koglerne på mange andre nåletræer.

Latinsk navn: Tipula maxima
Engelsk navn: Crane fly
Tysk navn: Schnaken
Svensk navn:Jätteharkrank
Norsk navn: Kjempestankelbein
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Stankelben

Kæmpestankelben er meget almindelige i hele Danmark og findes i de fleste skove og haver, især i nærheden af vådområder. Kæmpestankelbenet er egentlig en stor, fredelig myg, som hverken stikker eller suger blod.

Kendetegn
Kæmpestankelben kendes især på sin størrelse og på de brune, trekantede felter på vingerne. Forkroppen er grålig, mens bagkroppen som regel er rødbrun.

Føde
De voksne kæmpestankelben tager sjældent føde til sig. Larverne lever i fugtig jord eller dynd af planterødder eller rådne planter.

Latinsk navn: Acrocephalus palustris
Engelsk navn: Marsh-warbler
Tysk navn: Sumpfrohrsänger
Svensk navn: Kärrsångare 
Norsk navn:Myrsanger
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Kærsangeren er en ret almindelig ynglefugl over hele landet, dog mere fåtallig i Vest- og Nordvestjylland. Fuglen yngler i fugtige sumpe, moser og enge med lave buske og høje, tætte urter. Den lever skjult i vegetationen. Kærsangeren er en trækfugl, der kommer til Danmark i maj og trækker mod syd i juli-september for at overvintre i Afrika.

Kendetegn
Kærsangeren er en lille sanger. Den er gråbrun til brunbeige med grønlig tone på ryggen. Undersiden er hvidgrå eller gulbeige. Kærsangeren sidder lavt over jorden skjult i buske og urter og synger om natten.

Føde
Kærsangere lever af edderkopper og insekter som myg, fluer, biller og bladlus.

Latinsk navn: Peucedanum palustre
Engelsk navn: Milk-parsley
Tysk navn:Sumpf-Haarstrang
Svensk navn: Kärrsilja
Norsk navn: Mjølkerot
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien

Kærsvovlrod er en høj, opret urt med furet stængel, fjersnitdelte blade og hvide blomster i skærme. Kærsvovlrod vokser langs søer, vandløb, moser og grøfter samt i fugtige enge.

Blade, blomster og frugter
Stænglen er ofte violet eller rødlig nederst. Bladene har linie- eller lancetformede flige med brune spidser. Blomsterstanden er en dobbeltskærm. Den har mangebladet stor- og småsvøb. Frugten er flad og vinget. Roden indeholder en skarp mælkesaft. Frugten er 4-5 mm og omvendt ægformet med lyse vinger, som sikrer god vindspredning.

Latinsk navn:Argynnis paphia
Engelsk navn:Silver-washed Fritillary
Tysk navn:Kaisermantel
Svensk navn: Silverstreckad pärlemorfjäril
Norsk navn: Keiserkåpe
Klasse:Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie:Takvingefamilien

Kejserkåbe er med et vingefang på 48-65 mm den største danske perlemorsommerfugl. Hannen er orange med sorte pletter på oversiden, mens hunnen er mere brunlig. Undersiden af bagvingerne er grønlig med 3-4 perlemorsstriber. Larven er mørkebrun med lysebrune striber og lange gule torne. Den voksne sommerfugl ses ofte i lysninger i løvskove og på skovenge, dog især i den østlige del af landet. Larven ses ofte på violer. Kejserkåbe flyver fra juli til august.

Latinsk navn: Coccothraustes coccothraustes
Engelsk navn: Hawfinch
Tysk navn: Kernbisser
Svensk navn: Stenknäck
Norsk navn:Kjernebiter
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Kernebideren er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den kommer ofte på træk hertil nordfra. Kernebiderne holder mest til i høje træer, og derfor ser man dem ikke så ofte om sommeren. Men om vinteren ses de ved foderbrædtet, hvor de især spiser solsikkefrø.

Kendetegn
Kernebideren kendes på sin kraftige kropsbygning og det store hovede med det meget tykke og kraftige næb. Hovedet er lyst brunligt og nakken grå. Bag næbbet og på halsen har den en sort markering.

Føde
Kernebideren lever det meste af året af frø og kerner fra frugter. Ungerne fodres dog med insekter og larver.

Latinsk navn: Raphanus raphanistrum
Engelsk navn: Wild radish
Tysk navn: Acker-Rettich
Svensk navn:Åkerrättika
Norsk navn: Åkerreddik
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kaspersordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Kiddike er en enårig urt, som er i familie med radise. Under blomstringen er bægerbladene trykket ind mod blomsten. Kronblade­ne er lysegule. Under nedvisningen bliver de hvidlige, ofte med lilla årer. Skulpen er perlesnorformet. Kiddike vokser på tør, sandet og kalktrængende jord. Man ser ofte, at agersennep, ager­kål og kiddike vokser samme sted og kan være vanskelige at skelne fra hinanden.

Blade, blomster og frugter
Blade og stængler er stivhårede. Bladene har mange dybe indskæringer og sidder på stilke. Plantens overflade er tæt behåret. Blomsterne minder om kål- og sennepsblomster, men de er lidt større og mere bleggule. Kronbladene har tynde lilla årer og bliver hvide, når de visner. De nøgne frø er runde til ægformede. De sidder i en hård leddelt skulpe lidt ligesom perler på en snor.

Latinsk navn: Athene noctua
Engelsk navn: Little Owl
Tysk navn: Steinkauz
Svensk navn: Minervas uggla
Norsk navn: Kirkeugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie: Ugler

Kirkeuglen er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Den yngler kun i Jylland, især i Himmerland. Kirkeugler lever i det åbne land ved gårde og landsbyer. Uglen er en standfugl, der bliver i Danmark hele året. Den danske bestand af kirkeugler er gået kraftigt tilbage de seneste år, og fuglen er i fare for at uddø i Danmark.

Kendetegn
Kirkeuglen er en lille, rund ugle med kort hale, lange ben og fladt hoved. Uglen har gråbrun overside med hvide pletter, gråhvid underside med brune længdestriber,gule øjne og kraftige, buskede hvide øjenbryn. Kirkeuglen er Danmarks mindste ynglende ugle.  

Føde
Kirkeugler søger føde på fugtige marker, enge og græsplæner. De lever af småfugle, insekter, gnavere, snegle og orme. Uglen hiver regnorme op af jorden ligesom solsorte.