Skip to main content

Grøn busksommerfugl

Latinsk navn: Callophrys rubi
Engelsk navn: Green Hairstreak
Tysk navn: Grüner Zipfelfalter
Svensk navn: Grönsnabbvinge
Norsk navn: Grønnstjertvinge
Klasse:Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie:Blåfuglefamilien
Gruppe:Dagsommerfugle


Grøn busksommerfugl er ret almindelig i Jylland. Mere sjælden på Øerne. Sommerfuglen lever på marker, heder, overdrev, åbne krat og i klitter, moser, skovbryn og skovlysninger. 

Kendetegn
Grøn busksommerfugl er gråbrun på oversiden, og græsgrøn på undersiden af vingerne med et varierende antal hvide pletter på bagvingen. Den sidder som regel med lukkede vinger, så man ser vingernes grønne underside.

Føde
Sommerfuglen lever af nektar fra mange forskellige blomster.

Grøn frø

Latinsk navn: Rana esculenta
Engelsk navn: Edible frog
Tysk navn:Teichfrosch
Svensk navn: Spislig frosk
Norsk navn: Hybridfrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Egentlige frøer

FREDET

Grøn frø findes spredt i det meste af landet. Yngler ved vandhuller, vandløb og søer i nærheden af skov - gerne med god mulighed for sol og varme. Man vil ofte kunne se frøerne på bredden i solskin - de hopper dog ned i vandet ved den mindste forstyrrelse.

Kendetegn
Grøn frø er en grøn eller grønbrun frø med mørke pletter. Bugen er hvid. På ryggen har grøn frø en lys længdestribe. Fra hvert øje løber en brunlig hudfold. Øjnene sidder tæt sammen ovenpå hovedet. Grønne frøer har en cirkel bag hvert øje. Det er frøens trommehinde.

Føde
Den grønne frø æder både snegle, orme, insekter, mus, småfugle samt andre frøer.

Grøn guldbasse

Latinsk navn:Cetonia aurata 
Engelsk navn: Rose Chafer
Tysk navn:Goldglänzende Rosenkäfer
Svensk navn:Gräsgrön guldbagge
Norsk navn:Hårgullbasse
Klasse: Insekter 
Orden: Biller 
Familie:Torbister

Grøn guldbasse er en meget stor og almindelig bille, som findes i det meste af Danmark. Den træffes især i lysninger i skoven og i skovbryn.

Kendetegn
Den grønne guldbasse er let at kende på sin skinnende metalgrønne farve og de hvide aftegninger på dækvingerne. Under­siden er kobberfarvet.

Føde
Grøn gu ldbasse spiser blomster af fx tidsler, roser, hyld og mjødurt. Larven lever i skovbunden af mørt træ og planteaffald. Man kan også finde den inde i møre træstubbe.

Grøn mosaikguldsmed

Latinsk navn: Aeshna viridis
Engelsk navn: Green hawker
Tysk navn:Grüne Mosaikjungfer
Svensk navn:Grön mosaikslända
Norsk navn: Vassaloelibelle
Klasse:Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Mosaikguldsmede

FREDET

Grøn mosaikguldsmed er sjælden i Danmark. Den lever enten i små, solbeskinnede skovsøer og -moser eller i vandløb i åbent landskab. Guldsmedene kan også flyve omkring langt fra vand. Flyvetiden er juni-september.

Kendetegn
Grøn mosaikguldsmed har en lang, slank bagkrop og fire store, brede vinger. Hannens bagkrop er mørk med blå aftegninger, mens hunnens bagkrop er mørk og lysegrøn. Begge køn har en gulgrøn forkrop og svagt gule vinger. Hannen har lyseblå øjne, og hunnens øjne er lysegrønne.

Føde
Grøn mosaikguldsmed jager flyvende insekter i luften. Den fortærer også gerne byttet, mens den flyver. Larverne æder krebsdyr, snegle, vandinsekter og andre små vandlevende dyr.

Grøn sandspringer

Latinsk navn: Cicindela campestris 
Engelsk navn:Green Tiger Beetle
Tysk navn: Feld-Sandlaufkäfer
Svensk navn:Grön sandjäger
Norsk navn:Grønn sandjeger
Klasse: Insekter 
Orden: Biller 
Familie: Løbebiller

Grøn sandspringer er almindelig i Danmark på lune lokaliteter, dvs. steder, hvor der er sol og læ. I skoven træffes den ofte i lysninger og langs veje, hvor Solen bager.

Kendetegn
Grøn sandspringer er en slank og skinnende grøn bille med gullige pletter på dækvingerne. Benene er lange og kobberfarvede.

Føde
Den voksne sandspringer lever af insekter og smådyr, som den fanger, enten på jorden eller i luften. Larven lever i en lodret hule i jorden, hvor den sidder på lur efter bytte, som den trækker ned i hulen og fortærer.

Grøn smaragdlibel

Latinsk navn: Cordulia aenea
Engelsk navn:Green hawker
Tysk navn: Gemeine Smaragdlibelle
Svensk navn:Guldtroldslända
Norsk navn: Smaragdlibelle
Klasse: Insekter 
Orden: Guldsmede
Familie: Corduliidae

Grøn smaragdlibel er almindeligt udbredt i hele landet. Den lever og yngler ved søer, tørvemoser, damme og vandhuller enten i skoven eller i åbent landskab. Nymfen lever på bunden.

Kendetegn
Grøn smaragdlibel er enten grøn eller kobber-farvet med et metallisk skær. Øjnene er ligeledes grønne eller kobberfarvede. Hunnen har en bred bagkrop, mens hannen er slank med en taljeformet bagkrop. Guldsmeden har fire store, brede vinger.

Føde
Både den voksne guldsmed og nymfen er rovdyr, som æder andre mindre insekter. Nymfen lever også af krebsdyr og larver.

Grønåret kålsommerfugl

  • Billeder:
    • Billede: Grønåret kålsommerfugl  © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:

    Vingefang 37-48 mm
    Flyvetid: Maj-oktober
    Æggene lægges på planter af korsblomstfamilien
    Klækketid: En uge
    Larvetid: To uger
    Puppetid: En uge

  • Vidste du det?:

    Grønåret kålsommerfugl har ofte to generationer om året. I første generation er vingeoversiderne helt hvide. Hunnerne har et par ekstra pletter på forvingerne og én på bagvingerne.

    I 2. generation har hannerne en sort plet på forvingerne.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Pieris napi
Engelsk navn:
Green-veined white
Tysk navn: Rapsweissling
Svensk navn: Rapsfjäril
Norsk navn: Rapssommerfugl
Klasse: Insekter
Orden:Sommerfugle
Familie: Hvidvinger

Grønåret kålsommerfugl er en af Danmarks mest almindelige dagsommerfugle. Den trives godt i mange forskellige miljøer, fx i det åbne land, i haver, skove og parker og i dyrkede marker med raps.

Kendetegn
Grønåret kålsommerfugl ligner andre kålsommerfugle, bortset fra artens tydelige grønne årer på vingeundersiderne. Individerne er meget forskellige og kan have et varierende antal mørke pletter.

Føde
De voksne individer stiller ikke særlige krav til bestemte foderplanter, som de suger nektar fra. Man skulle tro, at larverne levede af kålplanter, men de foretrækker i stedet ofte vilde karse- og sennepsplanter samt raps.

Grønbenet rørhøne

Latinsk navn: Gallinula chloropus
Engelsk navn: Eurasian moorhen
Tysk navn: Teichhuhn
Svensk navn: Rörhöna
Norsk navn: Sivhøne
Klasse: Fugle Orden: Traner Familie: Vandhøns

Grønbenede rørhøns er almindelige ynglefugle i hele Danmark. De holder især til ved søer, moser og damme, men træffes også i parker samt ved rørskove. De grønbenede rørhøns bygger reder af vandplanter. Størstedelen af de danske rørhøns er trækfugle.

Kendetegn
Den grønbenede rørhøne er sort med brune vinger og lyse sidestriber. Den har grønne tæer og hvide underhalefjer. Særligt karakteristisk er desuden den røde blis i panden.

Føde
Rørhønernes føde består af smådyr som insekter, orme, snegle og larver samt frø og frugter. De finder føden i vandoverfladen eller i rørskoven.

Grønbroget tudse

Latinsk navn: Bufo viridis
Engelsk navn: Green toad
Tysk navn: Wechselkröte
Svensk navn:Grönfläckig padda
Norsk navn:Grønnflekket padde
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Tudser

FREDET

Grønbroget tudse er i stærk tilbagegang i Danmark. Den ses ret sjældent. Tudsen yngler i solfyldte vandhuller med få planter og ofte nær kysten eller ved stranden. Efter yngletiden forlader de vandhullerne til fordel for tørre steder, hvor de bedre kan skjule sig. 

Kendetegn
Den grønbrogede tudse er grå eller gråbrun med mørkegrønne aftegninger. Mønsteret er unikt for hver enkel tudse. Bugen er hvid. På oversiden har tudsen orangerøde vorter. På bugen er der færre vorter. Hannen har en kvække-pose, og hannens kvækken lyder som fløjten.

Føde
Tudsen æder myrer, biller og insekter. Den jager om natten.

Grønirisk

Latinsk navn: Carduelis chloris
Engelsk navn: Greenfinch
Tysk navn: Grünling
Svensk navn: Grönfink
Norsk navn: Grønnfink
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Grønirisken yngler i Danmark, og de fleste grønirisker bliver her hele året. Om vinteren kommer mange grønirisker nordfra på træk til Danmark.

Kendetegn
Grønirisken er kraftigt bygget med et kort og kraftigt næb. Hannen kendes på den olivengrønne farve på oversiden og den gulgrønne underside. Både han og hun har gule felter på vinger og hale.

Føde
Grønirisken lever især af frø og bær. Den spiser gerne bog, som den kan åbne med sit kraftige næb. Den træffes ofte i hybenbevoksninger, hvor den spiser kernerne fra hybenfrugterne. Grønirisken er en hyppig vintergæst ved foderpladserne i haverne.

Grønlandshaj

  • Billeder:
    • Billede: Grønlandshaj © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Hav
    • Længde: 2-8 m
    • Vægt: Op til 1.100 kg
    • Unger: 8-10
    • Føder: Om vinteren
    • Længde ved fødslen: 40-70 cm
    • Max. levealder: Over 100 år
      (Måske op til 200 år)
  • Vidste du det?:

    Grønlandshajens kød er giftigt og skal udvandes eller tørres, før det bruges til fx hundefoder. Tidligere fiskede man efter hajen på grund af den 300 kg tunge lever, der kan bruges til at fremstille A-vitaminrig olie

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn:Eqalussuaq
Latinsk navn: Somniosus microcephalus
Engelsk navn:Greenland Shark
Klasse:Fisk
Orden: Pighajer
Familie:Havkalfamilien

Grønlandshaj, som også kaldes havkal, er udbredt fra det nordøstlige N-Amerika og Baffin Bugten til Grønland, Island, Svalbard og Hvidehavet samt mod syd til De britiske Øer og af og til i Nordsøen og det vestlige Skagerrak. Den lever normalt ved blød mudderbund ud til 1.200 meters dybde.

Kendetegn
Grønlandshaj har små rygfinner uden pigge, korte gællespalter og store brystfinner. Den er mørkebrun, rødbrun eller grå med mørke felter. Huden er ru, fordi den er besat med horntænder.

Føde
Føden består af ådsler, affald, havfugle, fisk og andre hajer, krebsdyr, pighude og havpattedyr.

Grønlandshval

  • Billeder:
    • Billede: Grønlandshval © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Hav
    • Længde: Op til 18,5 m
    • Vægt: Op til 100 tons
    • Dykkedybde: Ned til 416 m
    • Neddykningstid: Max. 63 min
    • Hastighed: Op til 19 km/t
    • Kuldstørrelse: 1 kalv
    • Antal kuld: 1 hvert 3.-4. år
    • Drægtighed: 12-14 måneder
    • Kønsmoden efter 20-25 år
    • Max. levealder: Op til 211 år
  • Vidste du det?:

    De seneste års varmere klima har betydet, at Grønlandshvalerne nu kan vandre mellem Atlanterhavet og Stillehavet gennem Nordvestpassagen. Forskerne har konstateret, at bestanden i de grønlandske farvande er vokset hurtigt i de seneste år. Der er fastsat en kvote, som giver ret til i Grønland at nedlægge to grønlandshvaler årligt.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Balaena mysticetus
Grønlandsk navn: Arfivik
Engelsk navn: Bowhead Whale; Greenland Whale; Greenland Right Whale
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie: Rethvaler

Grønlandshvalen tilbringer hele livet i arktiske farvande. De grønlandshvaler, som kan ses i V-Grønland tilhører en canadisk/grønlandsk bestand. Man regner med, at der findes ca. 6.000 grønlandshvaler i verden.

Kendetegn
Grønlandshvalen er er næsten helt sort med hvid underkæbe. Med alderen bliver hvalens halerod og hale mere og mere hvid. Desuden er grønlandshvalen tung og kraftigt bygget med et stort hoved samt en kort og tyk krop. Den har ingen rygfinne.

Føde
Grønlandshvalen er en bardehval, der svømmer langsomt rundt med åben mund og filtrerer vandet for dyreplankton, især vandlopper, ved hjælp af barderne.

Grønlandsk frøtæge

Grønlandsk navn: Sikannertuusaq
Latinsk navn: Nysius groenlandicus
Engelsk navn: Arctic-alpine Seed Bug
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Frøtæger

Grønlandsk frøtæge lever overalt i Grønland, især i indlandet på tørre steder. Arten er sjælden i N-Grønland.

Kendetegn
Tæger har flad krop og vinger, der ligger fladt ind over kroppen, når insektet er i hvile. Forvingerne er delt i en sej, læderagtig del og en klar, hindeagtig spids. Bagvingerne er hindeagtige.

Føde
Grønlandsk frøtæge lever af frø. Den kan gennembore selv meget hårde frøskaller med sin snabel. Enzymer, der ledes ud gennem én kanal i snabelen, opløser frøet, hvis indre dele opsuges gennem en anden kanal.

Grønlandsk halvulk

Grønlandsk navn: Imaviup kanajua
Latinsk navn: Artediellus uncinatus
Engelsk navn: Arctic Hookear Sculpin
Klasse: Fisk
Orden: Ulkefisk
Familie: Ulke

Grønlandsk halvulk er kun udbredt langs Labradorkysten, langs Norges nordvestlige kyst, ved Sibirien og ved Grønland, hvor den findes i SV-Grønlands fjorde, på Store og Lille Hellefiskebanke samt i Tasiilaq-området på østkysten. Ulken lever normalt på 15-200 meters dybde i vand over 0 grader.

Kendetegn
Grønlandsk halvulk har to rygfinner, hvor den første består af pigstråler, og er mørk brunlig med hvidgul bug. På rygfinnerne har hannen også hvide pletter med mørke kanter. Derudover har sidelinjen 24-30 porer, og forgællelågets øverste pig er krogformet.

Grønlandsk mariehøne

Grønlandsk navn: Aamanganiaq
Latinsk navn: Coccinella transversoguttata
Engelsk navn: Transverse Ladybeetle
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Mariehøns

Grønlandsk mariehøne lever i krat og tørre heder, især af dværg-birk. Billen findes mod nord til Upernavik på vestkysten og til Kejser Franz Joseph Fjord på østkysten.

Kendetegn
Mariehøns er næsten halvkugleformede biller med korte ben og følehorn. Hovedet er sort med to hvidlige pletter, og dækvingerne er røde eller gule med sorte pletter. Farvetegningen kan variere meget. Larven er gråsort med sorte og rødgule pletter.

Føde
Både larver og de voksne mariehøns er rovdyr, der lever af bladlus og andre små insekter.

Grønlandsk mosesnegl

Grønlandsk navn: Siuteroq masarsummiu
Latinsk navn: Lymnaea vahii
Engelsk navn:Freshwater Snail
Klasse: Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Mosesnegle

Grønlandsk mosesnegl findes i S- og V-Grønland mod nord til Ikerasak. Sneglen lever i stillestående ferskvand, især i frodige og næringsrige damme.

Kendetegn
Skallen har 4-5 vindinger og et højt spir, der kan være spidst, afrundet eller slidt af. Mundingen udgør normalt under halvdelen af skallens længde. Arten varierer meget i udseende

Føde
Mosesnegle lever af planter, som de rasper i mindre stykker med tungen.

Grønlandsk ringbug

Grønlandsk navn: Siutaasalik
Latinsk navn: Liparis tunicatus
Engelsk navn: Kelp Snailfish
Klasse: Fisk
Orden:Ulkefisk
Familie: Stenbiderfamilien

Grønlandsk ringbug lever langs Grønlands vestkyst mod nord til Qaanaaq og på østkysten i Tasiilaq-området, ved Scoresbysund og ved Danmarkshavn. Fisken lever normalt ud til 400 meter dybt vand.

Kendetegn
Grønlandsk ringbug kan kendes på det store, brede hoved og på, at ryg- og gatfinnen er vokset sammen med halefinnen. Bugfinnerne er desuden omdannet til en sugeskive. Fiskens krop er geleagtig, nøgen og grå- eller brunmarmoreret. Bughinden er lys.

Føde
Grønlandsk ringbug æder dyreplankton og forskellige bunddyr, især krebsdyr.

Grønlandsk vintermåler

Grønlandsk navn: Ukiup pakkalugaa
Latinsk navn: Operophthera bruceata
Engelsk navn: Winter Moth
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Målere

Målere er små eller mellemstore sommerfugle med en slank krop og ret store vinger. Grønlandsk vintermåler lever i SV-Grønland mod nord til Disko Bugt-området.

Kendetegn
Hunnen af grønlandsk vintermåler har en kraftigere kropsbygning end hannen. Hunnen har dog ingen eller meget små og reducerede vinger, og den kan ikke flyve. Hannen har lyst brunlige vinger med et vingefang på ca. 25 mm. Larven er langstrakt og grøn eller sort.

Føde
Larven lever især på blågrå pil og dunbirk. Hvis der er mange vintermålere i et område, kan de helt afgræsse birke- eller pilekrattet.

Grønlandssæl

  • Billeder:
    • Billede: Grønlandssæl © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og Hav
    • Danske navne: Ungen kaldes blåside, den voksne sortside
    • Længde: 1,6-1,9 m
    • Vægt: 120-140 kg
    • Kuldstørrelse: 1 unge
    • Antal kuld pr. år: 1
    • Drægtighed: 11-12 måneder
    • Dieperiode: 10-12 dage
    • Kønsmoden efter 4-6 år
    • Max. levealder: 30 år
  • Vidste du det?:

    Grønlandssælens nyfødte unge har en helt hvid pels, der er meget eftertragtet. Derfor dræbte man tidligere de små unger på deres ynglepladser. Fangsten er dog stoppet, og antallet af sæler er steget betragteligt siden.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Pagophilus groenlandicus
Grønlandsk navn: Aattaq; (Unge: Aataannguaq; Voksen: Aataarsuaq)
Engelsk navn: Harp Seal
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie:Sæler

Grønlandssælen kan ses året rundt i V- og Ø-Grønland. Den er dog især talrig om sommeren, hvor den kommer til Grønland fra Newfoundland og Jan Mayen, hvor sælerne yngler. Sælerne ses ofte i de grønlandske fjorde og skærgårde i småflokke på 10-20 dyr. Efter parringstiden samles sælerne i store flokke for at fælde, dvs. skifte hårene.

Kendetegn
De voksne sæler (sortsider) har mørkt hoved og en karakteristisk hesteskoformet tegning på ryggen. De unge grønlandssæler (blåsider) har derimod grå, plettet ryg og lysegrå underside.

Føde
Grønlandssælens føde består af lodde, polartorsk, tobis, uvak, sild og krebsdyr. En voksen sæl æder omkring 3 kg fisk om dagen.