Skip to main content

Gråsisken

  • Billeder:
    • Billede: Gråsisken - han © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Gråsisken - hun © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Forekomst: Almindelig
    • Vingefang: 20-25 cm.
    • Længde: 11-14 cm.
    • Vægt: 11-18 g.
    • Max. levealder: 12 år
    • Kuldstørrelse: 4-6 æg
    • Antal kuld: 1-2 pr. år
    • Rugetid: 10-12 dage
    • Ungetid: 9-14 dage
  • Vidste du det?:

    Gråsisiken lever og yngler især i fjeldområder med pilekrat og birkeskov. Her anbringer hunnen reden i et krat eller et buskads tæt ved jorden og forer den med plantedele, hår og fjer. Hunnen udruger æggene.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Orpimmiutaq
Latinsk navn: Carduelis flammea
Engelsk navn: Common Redpoll
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Finker

Gråsisken er en almindelig ynglefugl i V-Grønland mod nord til Melville Bugt og i SØ-Grønland mod nord til Scoresbysund. Gråsisken er en trækfugl, der normalt kan ses i Grønland fra april til september. Nogle af fuglene overvintrer dog i SVGrønland.

Kendetegn
Gråsisken har en brun eller grålig fjerdragt med mørke striber, en rød plet forrest på issen og et kort, gult næb. Fuglen kan desuden kendes på den sorte hageplet og de hvide vingebånd. Derudover har de voksne hanner et rødt bryst.

Føde
Gråsisken æder insekter samt frø og andre plantedele fra urter, træer og græsser.

Gråsisken

  • Billeder:
    • Billede: Gråsisken © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Gråsisken © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Lille Gråsisken © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om gråsisken
  • Fakta:
    • Levested: Birkeskove
    • Vingefang: 20-25 cm.
    • Længde: 11-14 cm.
    • Vægt: 9-18 g.
    • Maks. niveau: 12 år
    • Kuldstørrelse: 4-6 æg
    • Antal kuld: 1-2 pr. år
    • Rugetid: 12 dage
    • Brugt: 12 dage
  • Vidste du det?:

    Gråsiskener lever i flokke, som flytter sig i forhold til, hvor der er mange frø. Arten er mest udbredt i Nordskandinavien og Arktis, men man ser ofte at gråsisker flokkes ved danske foderbrædter om vinteren.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Achanthis flammea
Engelsk navn: Common Redpoll
Svensk navn:Gråsiska
Tysk navn:
Birkenzeisig
Norsk navn: Gråsisik
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Finker

Gråsisken ses i Danmark især som træk- og vintergæst, hvor mange fugle stammer fra Sverige og Norge, og arten yngler kun spredt. Gråsisken er knyttet til birk, men den kan ogsaa findes i fyrre- og granskove og andre lysåbne skovtyper med mange frø.

Kendetegn
Gråsisken har en brun eller grålig fjerdragt med mørke striber, en rød plet forrest på issen og et kort, grågult næb. Fuglen kan desuden kendes på den sorte hageplet og de hvide vingebånd. Derudover har de voksne hanner et rødt bryst.

Føde
Gråsiskener æder insekter samt frø og andre plantedele fra urter, træer og græsser.

Gråspurv

Latinsk navn: Passer domesticus
Engelsk navn: House sparrow
Tysk navn: Haussperling
Svensk navn: Gråsparv
Norsk navn: Gråspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Værlinger

Gråspurve er talrige ynglefugle i Danmark. De lever tæt på mennesker og har gjort det lige siden landbruget opstod. Oprindelig knyttede gråspurvene sig tæt til landbrug, men i vore dage træffes gråspurve i flokke inde i byerne, hvor de bl.a. finder føde i det brød og andet affald, som mennesker efterlader. Bestanden af gråspurve er dog halveret siden 1970'erne.

Kendetegn
Hannen har grå isse, et brunt bånd over øjet og en sort plet på hagen, der breder sig ned ad brystet om sommeren. Om vinteren er gråspurvenes næb gult, og om sommeren er det sort. Hunnen har en lys øjenstribe, men er ensartet gråbrun det meste af året.

Føde
Gråspurve lever af forskellige plantedele, frø og insekter som fx myg og fluer.

Gråstrubet lappedykker

Latinsk navn: Podiceps grisegena
Engelsk navn: Red-necked grebe
Klasse: Fugle
Tysk navn: Ohrentaucher
Svensk navn: Gråhakedopping
Norsk navn: Gråstrupedykker Orden: Lappedykkere Familie: Lappedykkere

Gråstrubet lappedykker ses over hele landet, men størstedelen af den danske bestand findes mod øst. Forekommer ved søer, moser, tørvegrave og andre vådområder med en rig vegetation. Almindelig trækfugl. Enkelte overvintrer ved de danske kyster.

Kendetegn
De gråstrubede lappedykkere har en brunsort ryg og en lys underside, mens halsen er rødbrun. Det øverste af hovedet og fjerørene er sorte, hvorimod kinderne og struben er lysegrå. Basis af næbbet er gult, mens resten af næbbet er mørkt. De to køn er ens.

Føde
Gråstrubede lappedykkere spiser store vandinsekter, snegle, små padder, alger og andre vandplanter samt småfisk. 

Gråstrubet lappedykker

Grønlandsk navn: Qarsaarnaq
Latinsk navn:Podiceps grisegena
Engelsk navn: Red-necked Grebe
Klasse: Fugle
Orden:Lappedykkere
Familie: Lappedykkere

Gråstrubet lappedykker er en tilfældig vintergæst i Grønland. Den kan ses i oktober-februar i SVGrønland mod nord til Maniitsoq. Den forekommer kun meget sjældent på østkysten.

Kendetegn
Den gråstrubede lappedykker har en brunsort ryg, en lys underside og rødbrun hals. Det øverste af hovedet og fjerørene er sorte, hvorimod kinderne og struben er hvidgrå. Næbbet er mørkt med gul basis. I vinterdragt er fjerørene meget korte, og struben er grå.

Føde
Føden består af vandinsekter, snegle, krebsdyr, orme, alger og andre vandplanter samt småfisk. Fuglen dykker efter føden.

Gravand

Latinsk navn: Tadorna tadorna
Engelsk navn: Shelduck
Tysk navn: Brandente
Svensk navn:Gravand
Norsk navn:Gravand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

I Danmark er de fleste gravænder trækfugle. De kan dog ses hele året nær lavandende kyster eller ved søer og moser inde i landet - særlig  mange gravænder overvintrer ved Vadehavet.

Kendetegn
Gravænder er store gåselignende fugle med broget fjerdragt. De kendes især på det rustbrune brystbånd, det røde næb og det mørkegrønne hoved. Hannen og hunnen ligner hinanden. Hunnen er dog mindre, og hannen har en større rød knop på næbbet.

Føde
Gravænder holder sammen i par, og de forsvarer et bestemt yngleterritorium nær kysten eller søer. Deres føde består af muslinger, krebsdyr, insekter og planter.

Græsbladet fladstjerne

Latinsk navn: Stellaria graminea
Engelsk navn:Grassleaf Starwort, Grass-leaved stitchwort
Tysk navn:Gras-Sternmiere
Svensk navn: Grässtjärnblomma
Norsk navn:Gresstjerneblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Græsbladet fladstjerne er almindelig i hele Danmark. Urten er flerårig og trives på ret tør, mager bund på græsland, enge, klitter og langs vejkanter. Plantens udseende er meget variabel.

Blade og stængel
Græsbladet fladstjerne er spinkel og grenet med 4-kantet stængel. Bladene er modsatte og er linje- til lancetformede med håret rand ved basis.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en endestillet, åben kvast, der består af talrige hvide blomster. Blomsterne har dybt kløvede kronblade, som er ligeså lange som bægerbladene. Blomsterne har 10 støvblade, 3 grifler og er 5-tallige.

Græsrandøje

Latinsk navn: Maniola jurtina
Engelsk navn: Meadow Brown
Tysk navn: Grosser Ochsenauge
Svensk navn:Slåttergräsfjäril
Norsk navn: Rappringvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Græsrandøje er en meget almindelig og talrig sommerfugl i Danmark. Sommerfuglen lever i det åbne land på marker, enge, heder, overdrev og i skovlysninger eller haver med højt græs. 

Kendetegn
Græsrandøje er en brun sommerfugl. Hannen er helt mørkebrun med sort-hvid øjeplet på forvingen. Hunnen er brun med sort-hvid øjeplet omgivet af et orange felt på forvingen. Græsrandøje kan have små øjepletter på bagvinger. Dagsommerfuglen flyver hoppende lavt over græsset.

Føde
Græsrandøje suger nektar i blomster. Larven æder græs.

Græsspinder

Latinsk navn: Euthrix potatoria
Engelsk navn: Drinker
Tysk navn: Grasglucke
Svensk navn: Gräselefant
Norsk navn: Grasspinner
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Lasiocampidae
Gruppe: Natsommerfugle

Græsspinderen er en stor natsommerfugl. Den er almindelig i Danmark, bortset fra i Nordjylland. Den træffes både i det åbne land og i lysninger i skovene.

Kendetegn
På forvingerne har græsspinderen en bølget mørk stribe. Farven kan variere fra gulbrun til mørkebrun. Hunnen er lidt større end hannen, men de to køn kendes især fra hinanden på grund af antennerne, der på hannen er fjerformede, mens hunnen har korte, tynde antenner. Larven har kraftige farver og hårtotter. Den er op til 7,5 cm lang.

Føde
Græsspinderens larve lever af græs. Sidst på efteråret går larven i dvale. Den kommer frem næste forår og æder igen løs.

Grævling

Latinsk navn:  Meles meles
Engelsk navn:  Badger
Tysk navn: Dachs
Svensk navn: Grävling
Norsk navn: Grevling
Klasse:  Pattedyr
Orden:  Rovdyr
Familie:  Mårfamilien

Grævlinger i det meste af Danmark, bortset fra nogle mindre øer. Grævlinger lever sammen i grupper eller klaner, som kan tælle over 30 dyr, men normalt er der 5-10 dyr i en klan. De forsvarer deres område mod andre grævlinger og markerer det med duftmærker og ekskrementer.

Kendetegn
Grævlinger kendes især på deres kileformede hvide hovede med en sort stribe på langs, de små øjne og korte ører. Grævlingen har fem tæer på hver fod med meget kraftige gravekløer, som den bruger, når den graver huler.

Føde
Grævlinger lever både af planteføde og smådyr. De spiser bl.a. små pattedyr og fugle, men de tager også insekter, frøer, bær og frugter.

Grenet pindsvineknop

  • Billeder:
    • Billede: Grenet pindsvineknop
  • Print ark: Læs om grenet pindsvineknop
  • Fakta:
    • Voksesteder: Sø og vandløb
    • Flerårig
    • Højde: 30-150 cm
    • Rod: Jordstængel med udløbere
    • Blade: Linieformede
    • Blomstrer: Juli-august
    • Frugt: Stenfrugt
  • Vidste du det?:

    Grenet pindsvineknop har fået sit navn på grund af plantens genkendelige piggede kugler. De kugleformede blomsterstande består af hunblomsternes frugter. Når frugterne bliver modne og falder af, spredes de med strømmen i vandet.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Sparganium erectum
Engelsk navn: Branched bur-reed
Tysk navn: Ästiger Igelkolben
Svensk navn: Stor igelknopp
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Dunhammer-ordenen
Familie: Pindsvineknop-familien

Grenet pindsvineknop er ret almindelig og findes spredt i det meste af Danmark. Planten vokser på bredden eller på lavt vand i småsøer, vandløb, moser, damme, grøfter og åer samt på sumpede enge.

Blade og stængler
Plantens stængler er kraftige, oprette, grønne og glatte. Bladende er ligeledes grønne, ret lange, smalle og oprette. De kan også flyde.

Blomster
Pindesvineknoppens blomsterstand sidder i enden af stænglerne. Blomsterstanden består af nogle grene med store, hunlige og grønne blomsterhoveder samt mindre, hanlige og mørke blomsterhoveder.

Grindehval

  • Billeder:
    • Billede: Grindehval © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Hav
    • Længde: Op til 7 m
    • Vægt hun: Op til 1.300 kg
    • Vægt han: Op til 2.300 kg
    • Dykkedybde: Ned 600 meter
    • Neddykningstid: Op til 10 minutter
    • Kuldstørrelse: 1
    • Antal kuld: 1 hver femte-sjette år
    • Drægtighed: 15 måneder
    • Max levealder ca. 60 år
  • Vidste du det?:

    Grindehvaler bliver normalt mellem 30 og 50 år gamle. Den ældste kendte grindehval blev 57 år gammel. Der fanges omkring 150 grindehvaler om året i Grønland. Grindehvalen anses ikke for en truet art, og der er ingen regulering af fangsten.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Globicephala melas
Grønlandsk navn: Niisarnaq
Engelsk navn: Long-finned Pilot Whale; Long-fin Pilot Whale; Pothead; Blackfish
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie: Delfiner

Der lever omkring en millioner grindehvaler i Nordatlanten. De træffes langs Grønland, især vest for Store Hellefiskebanke. Grindehvalerne ankommer til de grønlandske farvande sidst på foråret for at jage blæksprutter. De lever i mindre flokke på 10 til 100 dyr.

Kendetegn
Grindehvalen er en 6-7 meter lang, sort hval med en grå stribe, som går fra brystet og ned langs bugen. Den kendes især på sine lange luffer og den store, brede rygfinne. Blåsten er ca. 1 m høj og langstrakt.

Føde
Grindehvalerne jager blæksprutter på dybt vand, men de jager også stimefisk og krebsdyr. De spiser omkring 50 kg i døgnet.

Grøn birkemåler

Latinsk navn: Geometra papilinaria
Engelsk navn: Large Emerald
Tysk navn: Grünes Blatt
Svensk navn:Dagfjärilsmätare
Norsk navn:Kjempebladmåler
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Målere
Gruppe: Natsommerfugle

Grøn birkemåler træffes i hele Danmark, først og fremmest i løvskove, langs skovbryn og i parker og haver.

Kendetegn
Grøn birkemåler er den støste grønne måler, der lever i Danmark. Vingerne er grønne med svagt synlige hvide linjer. Han og hun er ens. Larven har hård hud, og kroppen er gulgrøn med røde vorter på ryggen.

Føde
De voksne grønne birkemålere lever af pollen og nektar fra mange forskellige planter. Larverne æder især blade fra birk, bøg, el, pil og hassel.

Grøn bladspringer

Latinsk navn: Cicadella viridis
Engelsk navn: Green cicada
Tysk navn: Grüne Zwergzikade
Svensk navn:Blågrön kärrstrit
Norsk navn: Grøn dværgcikade
Klasse:Insekter
Orden:Næbmunde
Familie:
 Ciklader

Grøn bladspringer kaldes ofte blot cikade eller grøn sumpcikade, fordi den især opholder sig i fugtige omgivelser nær søer, vandløb og fugtige enge. Den træffes ofte i skovbryn og i lysninger omkring skovsøer og skovmoser.

Kendetegn
Grøn bladspringer kendes på sine vinger, der dr grønne hos hunnen og blågrønne hos hannen. Hovedet, kroppen og benene er gule.

Føde
Grøn bladspringer lever af saft, som den suger ud af friske planter, især græsplanter eller siv.

Grøn bredtæge

Latinsk navn: Palomena prasina
Engelsk navn: Green Shieldbug
Tysk navn: Grüne Stinkwanze
Svensk navn: Grönt stinkfly
Norsk navn:Grønnbreitege
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Bredtæger

Grøn bredtæge er en stor tæge, der er almindelig i hele Danmark. Den findes i løvskove, i haver og parker.

Kendetegn
Grøn bredtæge skifter farve efter årstiden. Når der er grønne blade på træerne, er dens farve grønlig med små mørke prikker, men om efteråret og om vinteren bliver den brun. Næste forår bliver den grøn igen.

Føde
Grøn bredtæge er planteæder. Den lever af plantesaft, som den suger ud fra blade og frugter fra forskellige træer og buske i skoven.

Grøn busksommerfugl

Latinsk navn: Callophrys rubi
Engelsk navn: Green Hairstreak
Tysk navn: Grüner Zipfelfalter
Svensk navn: Grönsnabbvinge
Norsk navn: Grønnstjertvinge
Klasse:Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie:Blåfuglefamilien
Gruppe:Dagsommerfugle


Grøn busksommerfugl er ret almindelig i Jylland. Mere sjælden på Øerne. Sommerfuglen lever på marker, heder, overdrev, åbne krat og i klitter, moser, skovbryn og skovlysninger. 

Kendetegn
Grøn busksommerfugl er gråbrun på oversiden, og græsgrøn på undersiden af vingerne med et varierende antal hvide pletter på bagvingen. Den sidder som regel med lukkede vinger, så man ser vingernes grønne underside.

Føde
Sommerfuglen lever af nektar fra mange forskellige blomster.

Grøn fluesvamp

  • Billeder:
    • Billede: Grøn fluesvamp
  • Print ark: Læs om grøn fluesvamp
  • Fakta:
    • Hat: 4-12 cm i diameter
    • Stok: Op til 15 cm høj
    • Farve: Olivengrøn hat
  • Vidste du det?:

    Grøn fluesvamps giftigehed understreges af, at kun 1 mg per 10 kg kropsvægt – svarende til en halv svamp – kan være dødelig, og giftene modstår kogning eller tørring.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Amanita phalloides
Engelsk navn: Death cap
Tysk navn: Grüner Knollenblätterpilz
Svensk navn: Lömsk flugsvamp
Norsk navn: Grønn fluesopp
Gruppe: Svampe; Orden:Champignonordenen; Familie: Fluesvampfamilien

GIFTIG

Grøn fluesvamp er en af Danmarks mest dødelige svampe, som også er en af verdens giftigste svampe. Den ligner spiselige arter og trives i løvskove, især under bøg. ​

Kendetegn
Svampen har en olivengøn hat på 4-12 cm, der starter halvkugleformet og bliver bredere med alderen, ofte med fine tråde langs kanten. Stokken er hvid, slank og op til 15 cm høj med en tydelig ring og en knold i bunden omsluttet af en skede. Grøn fluesvamp forveksles nemt med græsgrøn skørhat eller snehvid fluesvamp, der er lige så giftig.

Grøn frø

  • Billeder:
    • Billede: Grøn frø © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Grøn frø haletudse © Kirsten Hjørne - Naturporten
    • Billede: Grøn frø æg © Kirsten Hjørne - Naturporten
  • Print ark: Læs om grøn frø
  • Fakta:
    • Levesteder: Sø og vandløb
    • Længde (hun): 6-11 cm
    • Længde (han): 5,5-9,5 cm
    • Antal æg: 3.000-8.000
    • Klækningstid: 7-21 dage
    • Længde (haletudser): 5,5-11 cm
    • Dvale: oktober-april
  • Vidste du det?:

    Både hannen og hunnen kan kvække. Det er dog kun hannerne, der har store, ydre kvækkeposer ved hver mundvig. Disse pustes op som balloner, når frøen kvækker. Om foråret kvækker de både dag og nat.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Rana esculenta
Engelsk navn: Edible frog
Tysk navn:Teichfrosch
Svensk navn: Spislig frosk
Norsk navn: Hybridfrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Egentlige frøer

FREDET

Grøn frø findes spredt i det meste af landet. Yngler ved vandhuller, vandløb og søer i nærheden af skov - gerne med god mulighed for sol og varme. Man vil ofte kunne se frøerne på bredden i solskin - de hopper dog ned i vandet ved den mindste forstyrrelse.

Kendetegn
Grøn frø er en grøn eller grønbrun frø med mørke pletter. Bugen er hvid. På ryggen har grøn frø en lys længdestribe. Fra hvert øje løber en brunlig hudfold. Øjnene sidder tæt sammen ovenpå hovedet. Grønne frøer har en cirkel bag hvert øje. Det er frøens trommehinde.

Føde
Den grønne frø æder både snegle, orme, insekter, mus, småfugle samt andre frøer.

Grøn guldbasse

Latinsk navn:Cetonia aurata 
Engelsk navn: Rose Chafer
Tysk navn:Goldglänzende Rosenkäfer
Svensk navn:Gräsgrön guldbagge
Norsk navn:Hårgullbasse
Klasse: Insekter 
Orden: Biller 
Familie:Torbister

Grøn guldbasse er en meget stor og almindelig bille, som findes i det meste af Danmark. Den træffes især i lysninger i skoven og i skovbryn.

Kendetegn
Den grønne guldbasse er let at kende på sin skinnende metalgrønne farve og de hvide aftegninger på dækvingerne. Under­siden er kobberfarvet.

Føde
Grøn gu ldbasse spiser blomster af fx tidsler, roser, hyld og mjødurt. Larven lever i skovbunden af mørt træ og planteaffald. Man kan også finde den inde i møre træstubbe.

Grøn kølleguldsmed

  • Billeder:
    • Billede: Grøn kølleguldsmed © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Længde: 53-60 mm
    • Vingefang: 67-75 mm
    • Flyvetid: Juni-august
  • Vidste du det?:

    Larverne lever i rent vand mellem grus og sten i 3-5 år. ​Både den voksne grønne kølleguldsmed og larven er fredet og må ikke fanges eller dræbes. Men man må gerne indsamle tomme larvehuder.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Ophiogomphus cecilia
Engelsk navn: Green snaketail, Green club-tailed dragonfly
Tysk navn:Grüne Flussjungfer
Svensk navn: Grön flodtrollslända
Norsk navn: Grønnelvelibelle
Klasse:Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Flodguldsmede

FREDET

Grøn kølleguldsmed er kendt for sin slanke, grønne forkrop og sorte bagkrop med gule striber. Arten lever primært i rene, hurtigtstrømmende åer i Jylland. Grøn kølleguldsmed er følsom over for forurening. Derfor bruges arten softe som indikator, når man skal undersøge om et vandløb er forurenet.

Kendetegn
Grøn kølleguldsmed er en stor, elegant guldsmed. Forkroppen og hovedet er lysegrønne, mens bagkroppen hos hannen er sort med gule ryglinier og udvidet bagtil. Hunnerne har en mere ensartet sort bagkrop.


Føde
Larverne lever af små insekter, mens de voksne guldsmede jager flyvende bytte som myg og fluer.