Latinsk navn: Canis aureus Engelsk navn: Golden Jackal Klasse: Pattedyr Familie: Hunde
Guldsjakalen er vidt udbredt i det nordlige Afrika, Asien, Den Arabiske Halvø og Sydøsteuropa. I de seneste år har den bredt sig nordpå og findes nu også i Danmark.
Kendetegn Guldsjakalen ligger størrelsesmæssigt mellem en ræv og en ulv. Kropsbygningen minder om en spinkel ulv. Den gyldne pelsfarve gør guldsjakalen let genkendelig, og modsat ræven har den ikke en hvid halespids.
Føde Guldsjakalen er altædende og tilpasser sig området, hvor den lever. Føden består bl.a. af små pattedyr, fugle, ådsler, æg, frugt og affald.