Skip to main content

Fuglekonge

Latinsk navn: Regulus regulus
Engelsk navn: Goldcrest
Tysk navn: Wintergoldhähnchen
Svensk navn: Kungsfågel
Norsk navn: Fuglekonge
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Fuglekonger

Fuglekongen yngler i Danmark. Der er en stor fast bestand, som især lever i nåleskovene. Om vinteren kommer mange fuglekonger til landet på træk nordfra.

Kendetegn
Fuglekongen er meget lille og spinkel. Den er derfor vanskelig at få øje på. Den kendes især på sin gule isse og det tynde, spidse næb. Fuglekongens ryg er grønlig, og undersiden er lys. Fuglekongens sang er så høj og spinkel, at det kan være vanskeligt at høre den. Folk, som ikke kan høre høje toner, har derfor ofte svært ved at opdage fuglekongerne.

Føde
Fuglekongen lever især af små insekter og bladlus, som den finder i de tætte granbevoksninger.

Fyllas rokke

Grønlandsk navn:Allernaaraq
Latinsk navn: Raja fyllae
Engelsk navn: Round ray
Klasse: Fisk
Orden:Rokker
Familie:Rajidae

Fyllas rokke er udbredt i SV- og SØ-Grønland i hhv. Davisstrædet og den sydlige del af Danmarksstrædet. Rokken lever på 170-2.000 meter dybt vand, hvor temperaturen ligger over 0 grader.

Kendetegn
Fyllas rokke har en kort, but snude, lang hale og bugtet forkant på de afrundede vinger. Den er gråbrun eller grå med spredte torne og 2-3 rækker torne langs ryggen og ned på halen. Undersiden er glat og grå med spredte mørke pletter.

Føde
Fyllas rokke er en bundfisk, der lever af forskellige mindre fisk og bunddyr.

Fyrremejse

  • Billeder:
    • Billede: Fyrremejse © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om fyrremejse
  • Fakta:
    • Levesteder: Nåleskov
    • Vingefang: 17-20 cm
    • Længde: 11,5 cm
    • Vægt: 9-12 g
    • Maks. levealder: 10 år, men normalt op til 3-4 år
    • Kuldestørrelse: 6-9 æg
    • Antal guld: 1
    • Rugetid: 13 dage
    • Ubrugt: 18 dage
  • Vidste du det?:

    Fyrremejse og sumpmejse ser meget ens ud, og de sikreste kendetegn er ofte stemme og små forskelle i hovedformen og børnes farve.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Poecile montanus
Engelsk navn:
Pilmejse
Tysk navn: Weidenmeise
Svensk navn: Talltita
Norsk navn: Granmeis

Fyrremejsen er en lille mejseart i spurvefamilien, som især er knyttet til nåleskove. Fyrremejsen er overvejende standfugl, men strejfer mere uden for yngletiden end sumpmejsen, som den ofte forveksles med. Den lever i skovens mellemste lag, hvor den gennemgår grenene efter føden. I Danmark er den en anden ny ynglefugl, som indvandrede i 1980'erne, og den har siden spredt sig nordpå fra Sønderjylland. ,

Kendetegn
Fyrremejsen bliver omkring 11,5 cm lang og virker tæt med et stort hoved og tyk hals. Oversiden af ​​fjerdragten er grå til brunlig, undersiden gråhvid med en sort “hagesmæk”, og på hovedet har fuglen en mat, sort hætte og hvidlige børn.

Føde
I yngletiden består mest af insekter og edderkopper. ​Resten af ​​året skifter den til frø og planteføde. Den gemmer ofte frø i barkrevner og mos til senere på året. ,

Gammaugle

Latinsk navn: Autographa gamma
Engelsk navn: Silver Y
Tysk navn: Gammaeule
Svensk navn: Gammafly
Norsk navn:Gammafly
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Uglefamilien
Gruppe: Natsommerfugle

Gammauglen er udbredt og almindelig som træksommerfugl i hele landet. Den lever i åbne, blomsterrige områder på enge, marker, overdrev, i åbne skove og i haver. Voksne gammaugler er aktive både om dagen og natten. Larven er kun aktiv om natten. Gammaugler kan normalt ikke overvintre i Danmark, men hver sommer kommer der dyr hertil fra Sydeuropa og Nordafrika. 

Kendetegn
Gammaugle har en bred, lodden krop og er mønstret i gråbrun eller violetgrå med et skinnende, sølvhvidt Y eller det græske tegn gamma på hver forvinge. Larven er grøn med gullige striber. 

Føde
Voksne gammaugler suger nektar i forskellige blomster. Larven lever af lavtvoksende planter som stor nælde, brombær, kløver, kål, bønner og andre bælgplanter. 

Gåsebille

Latinsk navn:Phyllopertha horticola
Engelsk navn: Chafer Beetle
Tysk navn:Gartenlaubkäfer
Svensk navn:Trädgårdsborre
Norsk navn: Hageoldenborre
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie:Torbister

Gåsebillen er almindelig og udbredt i hele Danmark. Billen lever på åbne og tørre områder med sol og optræder i skovlysninger, levende hegn, på græsplæner i haver og parker, på overdrev, heder, marker og enge. 

Kendetegn
Gåsebiller er brede og kraftigt behårede med vifteformede antenner. Hoved, krop og ben er sorte med metalgrønt skær og skinnende gulbrune eller rødbrune dækvinger. Larven er C-formet og hvid med brunt hoved.

Føde
Voksne gåsebiller lever af blade fra buske og løvtræer. Larverne æder græsrødder og kan gøre meget stor skade på marker og græsplæner.

Gåsepotentil

  • Billeder:
    • Billede: Gåsepotentil © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om gåsepotentil
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land, Kyst og hav
    • Flerårig
    • Højde: 20-80 cm
    • Rod: Jordstængel
    • Blade: Finnet/fjersnitdelte
    • Småblade: Ovale/aflange
    • Blomstrer: Maj-juli
    • Frugt: Nød
  • Vidste du det?:

    Gåsepotentil kan spises og bruges også til kryddersnaps. Derudover har planten været anvendt som lægeplante, og plantens jordstængel har været brugt til plantefarvning.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Argentina anserina
Engelsk navn: Silverweed
Tysk navn: Gänsefingerkraut
Svensk navn: Gåsört
Norsk navn: Gåsemure
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Gåsepotentil er almindelig i Danmark, hvor urten vokser på fugtig, næringsrig jordbund ved kysten på sandstrande, strandenge og strandvolde samt i vejkanter og på enge. Planten kan desuden danne ret tætte bevoksninger.

Stængel og blade
Gåsepotentilen er en lav og krybende urt med overjordiske, rodslående udløbere, der er tynde og rødlige. Bladene er desuden fjersnitdelte med savtakkede og ovale småblade, som er grønne på oversiden og dækket af silkehår på undersiden. Bladene er samlet i rosetter.

Blomster og frugter
Urtens blomster er gule og sidder enkeltvis på oprette, bladløse stilke, der udgår fra udløberne eller bladrosetterne. Blomsterne har hver 5 kronblade. Urtens frugt er en flerfoldsfrugt med små nødder.

Gærdesmutte

Latinsk navn: Troglodytes troglodytes
Engelsk navn: Wren
Tysk navn: Zaukönig
Svensk navn: Gärdsmyg
Norsk navn:Gjerdesmett
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Gærdesmutter

Gærdesmutten er Danmarks næstmindste fugl. Den lever mellem tætte kviste og krat nær jordoverfladen. De danske ynglefugle er både standfugle og trækfugle.

Kendetegn
Gærdesmutten har en meget tæt kropsbygning, hvor hovedet går i ét med kroppen. Ud over størrelsen kendes den især på sin oprejste hale samt det lange, spidse og svagt buede næb.

Føde
Gærdesmutten lever af smådyr og insekter, som den finder i bevoksningen nær jordoverfladen.

Gærdevalmue

  • Billeder:
    • Billede: Gærdevalmue © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om gærdevalmue
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Enårig
    • Højde: 20-70 cm
    • Blade: fjerformede
    • Blomstrer: juni-august
    • Frugt: kapsel
  • Vidste du det?:

    Frøene slynges af blæsten ud af små huller øverst i kapslen. De kommer ud i små portioner og bæres væk med vinden. Dette kaldes vindslyngspredning.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Papaver dubium
Engelsk navn: Long-headed Poppy
Tysk navn:Saat-Mohn
Svensk navn: Rågvallmo
Norsk navn: Brakkvalmue, Veivalmue
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Valmuefamilien

Gærdevalmue er almindelig overalt i Danmark. Urten er enårig og mælkesaftholdig. Planten vokser på åben, næringsrig bund på dyrket jord, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder.

Blade og stængel
På både stængel og blade sidder der udstående hår. Bladene er fjersnitdelte og bladeafsnittene ender i en kort og tydelig brodspids.

Blomster og frugter
Blomsten, der er stor og rød, består af 2 bægerblade, der tidligt falder af, samt 4 brede kronblade. Frugten er en glat og kølleformet kapsel, som åbner sig under et stjerneformet støvfang.

Gederams

Latinsk navn: Chamaenerion angustifolium, Epilobium angustifolium
Engelsk navn: Rosebay Willow-herb, Narrow-leafed Willow-herb
Tysk navn:Schmalblättriges Weidenröschen
Svensk navn:Mjölke
Norsk navn: Geitrams
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Myrteordenen
Familie: Natlysfamilien

Almindelig gederams vokser i hele Danmark og er meget udbredt i rydninger i nåleskove, heder og klitter samt langs veje. Planterne vokser tæt og danner tæpper.

Stængel og blade
Gederams har kraftige, oprette stængler med spredte blade. De er smalle og lancetformede med bølget rand. Bladene kan være rødlige.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en lang, opret klase med 15-50 rødviolette blomster. Hver blomst har 4 kronblade. Kapslen er 5-8 cm lang, linieformet og åbner sig med 4 klapper. Frøene har frøuld og spredes med vinden.

Glassnegl

Grønlandsk navn: Siuteroq qalipaatsoq
Latinsk navn: Vitrina pellucida
Engelsk navn: Glass snail
Klasse:Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Glassnegle

Glassnegl er en landsnegl. Den er udbredt i S- og V-Grønland mod nord til Sigguup Nunaa, og den er også fundet i SØ-Grønland ved Tasiilaq. De fleste landsnegle graver deres æg ned.

Kendetegn
Skallen hos glassnegle er tynd, gennemsigtig og lysegrøn med 2-3 vindinger.

Føde
Sneglen lever af planter, orme og gødning.

Glat dueurt

  • Billeder:
    • Billede: Glat dueurt © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Flerårig
    • Højde: 20-60 cm
    • Blade: æg- til lancetformede
    • Blomstrer: juni-august
    • Frugt: kapsel
  • Vidste du det?:

    Glat dueurt overvintrer med små vinterknopper ved stænglens basis. Frøene bliver let spredt med vinden ved hjælp af frøulden.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Epilobium montanum
Engelsk navn: Broad-leaved Willowherb
Tysk navn:Berg-Weidenröschen
Svensk navn: Bergdunört
Norsk navn:Krattmjølke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Myrteordenen
Familie: Natlysfamilien

Glat dueurt er almindelig i det meste af Danmark, dog ses den sjældent i Vest- og Nordjylland. Urten er flerårig og vokser på muldbund i løvskove, på dyrket jord og ved tidligere bebyggelsesområder. Planten har kraftige, underjordiske udløbere. 

Blade og stængel
Stænglerne på glat dueurt er trinde og mere eller mindre hårede. Hårene er korte og krumme. Planten er fågrenet med æg- til lancetformede blade, der sidder modsat.

Blomster og frugter
Blomsterne er 4-tallige med 8 støvblade og korsformet, 4-delt støvfang. Blomsterne er rosa og sidder i en endestillet klase, der foroven har nikkende knopper. Frugten er en linjeformet kapsel indeholdende mange, små frø med frøuld.

Glat vejbred

  • Billeder:
    • Billede: Glat vejbred © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Enårig til flerårig
    • Højde: 10-30 cm
    • Blade: ægformede, ovale
    • Blomstrer: juni-august
    • Frugt: kapsel
  • Vidste du det?:

    Planten kan med sine tykke og slidstærke blade gro på stærkt befærdede områder. Når frøene bliver våde, forslimer frøskallen, og frøene kan nemt klæbe fast til dyr, mennesker og transportmidler så de spredes.

Latinsk navn:Plantago major
Engelsk navn:
Broadleaf plantain
Tysk navn: Breitwegerich
Svensk navn: Groblad
Norsk navn: Groblad
Klasse:Tokimbladede
Orden: Maskeblomstordenen
Familie: Vejbredfamilien

Glat vejbred er meget almindelig i hele Danmark. Urten trives på åben bund ved tidligere bebyggede områder, langs vejkanter, på dyrket jord og på strandenge.

Blade, blomster og frugter
Glat vejbred har en roset af langstilkede blade. Bladene er bredt ægformede til ovale. Fra rosetten udgår lange skafter med slankt cylinderformede, endestillede, grønne aks. Akset består af mange små, 4-tallige blomster, der har hindeagtig krone. Støvbladene rager ud og har brunviolet støvknap og hvidlig støvtråd.
Frugten er en kapsel, der åbnes ved, at toppen falder af som et låg.

Glinsende vandaks

  • Billeder:
    • Billede: Glinsende vandaks © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Sø og vandløb
    • Flerårig
    • Kraftig bladstilk, som kan være flere meter lang.
  • Vidste du det?:

    Planten var tidligere udbredt i det meste af landet, men vokser nu kun få steder i Sydvestjylland.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Potamogeton lucens
Engelsk navn: Shining pondweed
Tysk navn: Spiegelndes Laichkraut
Svensk navn: Grovnate
Norsk navn: Blanktjønnaks
Klasse: Enkimbladede
Orden: Ålegræsordenen
Familie: Vandaksfamilien

 

Glinsende vadaks er en undervandsplante, som vokser i mange søer og vandløb, dog mest udbredt i Sydvestjylland.

Blade og blomster
Bladene er op til 30 cm lange og glinsende, hvilket har givet planten sit navn. Blomsterstandende er kraftige aks, som stikker op over vandoverfladen.

Gøg

  • Billeder:
    • Billede: Gøg © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om gøg
  • Fakta:
    • Levesteder: Det åbne land, Sø og vandløb
    • Vingefang: 55-65 cm
    • Længde: 32-34 cm
    • Vægt: 105-130 g
    • Max levealder: 12 år
    • Kuldstørrelse: op til 25 æg
    • Antal kuld: 1
    • Rugetid: 12 dage
    • Ungetid: 20-23 dage
  • Vidste du det?:

    I stedet for selv at udruge sine æg, lægger gøgen æg i andre småfugles reder, og lader dem opfostre ungerne, der i løbet af et par uger har vokset sig betydeligt større end plejeforældrene, som fortsat må made den store unge. Gøgen kendes derfor som en redesnylter.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Cuculus canorus
Engelsk navn: Common cuckoo
Tysk navn:Kuckuck
Svensk navn:Gök
Norsk navn:Gjøk
Klasse: Fugle Orden: Gøgefugle Familie: Gøge

Gøgen er en trækfugl, der kun forekommer i Danmark i sommerperioden, hvor fuglens kukken kan høres både dag og nat i varme perioder. Gøgen er almindelig ynglefugl i hele landet i sær ved søer og moser. Hvor gøgen hyppigst forekommer er dog afhængig af, hvor den kan finde værtsfugle.

Kendetegn
Gøgen er en falkelignende fugl, med en blågrå overside. Undersiden er lysere med mørke striber. Den spidse hale er sort med hvide pletter og hvid bagkant. Hunnen findes i en mere rødbrun udgave.

Føde
Føden består af forskellige insekter. Gøgen spiser dog især behårede sommerfuglelarver, som andre fugle ellers undgår.

Grå fluesnapper

Latinsk navn: Muscicapa stiata
Engelsk navn: Spotted Flycatcher
Tysk navn: Grauschnäpper
Svensk navn: Grå flugsnappare
Norsk navn: Gråfluesnapper
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Fluesnappere

Grå fluesnapper er en trækfugl, som overvintrer i det sydlige Afrika. Den er en almindelig ynglefugl i Danmark og træffes både i skove og i haver.

Kendetegn
Grå fluesnapper kendes på sine store øjne og den lyse underside med mørke lange pletter i fjerdragten.

Føde
Grå fluesnapper lever af flyvende insekter. Den opholder sig mest på lune steder, hvor der er mange insekter i luften. Ved at trække til det sydlige Afrika om vinteren har den adgang til insekter året rundt.

Gråand

Latinsk navn: Anas platyrhynchos
Engelsk navn: Mallard
Tysk navn: Stockente
Svensk navn: Gräsand
Norsk navn: Stokkand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Gråanden er den mest almindelige and i Danmark. Den yngler overalt i landet i nærheden af vand - altså både ved søer, moser, vandhuller, kysten og i parker. Større flokke af gråænder nordfra overvintrer i Danmark.

Kendetegn
I yngleperioden har andrikken et metalgrønt hoved og hals samt et rustbrunt bryst med en hvid halsring. Næbbet er gult. Anden har derimod en brunlig fjerdragt og et gulbrunt næb. Begge køn har blåt vingespejl.

Føde
Gråænder er svømmeænder og finder derfor føde ved enten at snadre i vandoverfladen eller ved at dyppe hoved og hals ned i vandet. Føden består af frø, plantedele, skaldyr, insekter og brødrester.

Gråand

Grønlandsk navn: Qeerlutooq
Latinsk navn: Anas platyrhynchos
Engelsk navn: Mallard
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Gråanden er en almindelig ynglefugl ved søer og kær i V-Grønland mod nord til Upernavik. Den yngler mere spredt i SØ- Grønland. Gråanden overvintrer i åbentvandsområdet ud for V-Grønland ved kyster, lavvandede fjorde eller i bugter.

Kendetegn
I yngleperioden er hannens hoved og hals grønt, og brystet er rustbrunt med en hvid halsring. Hannen har desuden et gult næb, grå krop og sort gump. Hunnen er brunlig. Begge køn har blåt vingespejl og hvide vingeundersider.

Føde
Gråænder æder frø og andre plantedele samt bløddyr, krebsdyr og insekter.

Gråbynke

Latinsk navn: Artemisia vulgaris
Engelsk navn: Mugwort
Tysk navn:  Beifuss
Svensk navn:Gråbo
Norsk navn: Burot
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Gråbynke er en meget almindelig og vidt udbredt urt overalt i landet. Planten vokser langs veje, på strandvolde, i markskel, levende hegn, grøftekanter og ved beboelser.

Stængel og blade
Gråbynke er en kraftig urt, med flere oprette stængler. Stænglerne er grenede, rødbrune og kantede. Plantens bade er fjersnitdelte med spidse og lancetformede flige. Bladene er desuden mørkegrønne og glatte på oversiden og hvidfiltede på undersiden.

Blomster og frugter
Urten bærer talrige klaser af små blomsterkurve. De består af små, rørformede, rødbrune blomster med lysegrå kurvblade. Gråbynkens frugter er små nødder, der spredes med vinden om vinteren. Hver plante kan faktisk producere helt op til 700.000 frugter.

Grågås

Latinsk navn: Anser anser
Engelsk navn: Greylag goose
Tysk navn: Graugans
Svensk navn:Grågås
Norsk navn: Grågås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Grågåsen er en meget almindelig ynglefugl ved søer, moser, mindre vandhuller og parker, hvor der også findes græs. Når yngletiden er ovre, samles grågæssene i store flokke. Grågæssene er trækfugle. Mange grågæs vælger at overvintre i Danmark, og derfor kan de ses hele året.

Kendetegn
Grågåsen er gråbrun med lyserøde ben og et orangerødt næb. Grågåsens vinger er tofarvede, hvilket tydeligst ses, når den flyver. Forvingerne er lyse, hvorimod bagvingerne er noget mørkere.  

Føde
Føden består af plantedele som græs, vandplanter og dyrkede afgrøder.

Gråmåge

Latinsk navn: Larus hyperboreus
Engelsk navn: Glaucous gull
Tysk navn: Eismöwe
Svensk navn: Vittrut
Norsk navn:Polarmåke
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Måger

Gråmågen er en forholdsvis sjælden trækgæst i Danmark, hvor den oftest ses januar-maj langs den jyske vestkyst. Gråmågen yngler langs kysten i arktiske områder. De holder normalt sammen og yngler i små kolonier eller som enkeltpar på klipper eller mellem sten.

Kendetegn
Gråmågen har et kantet hoved og et kraftigt næb. Fuglen har lange ben og brede, korte vinger. Mågen er lys eller hvidgrå med hvide vingespidser. Gråmågen kan have en sort spids på sit store og lange, lyserøde næb.

Føde
Gråmåger er altædende, og fuglene tager som regel fisk, krebsdyr, fugleæg og -unger samt ådsler og muslinger.