Latinsk navn: Anser anser
Engelsk navn: Greylag goose
Tysk navn: Graugans
Svensk navn:Grågås
Norsk navn: Grågås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Grågåsen er en meget almindelig ynglefugl ved søer, moser, mindre vandhuller og parker, hvor der også findes græs. Når yngletiden er ovre, samles grågæssene i store flokke. Grågæssene er trækfugle. Mange grågæs vælger at overvintre i Danmark, og derfor kan de ses hele året.

Kendetegn
Grågåsen er gråbrun med lyserøde ben og et orangerødt næb. Grågåsens vinger er tofarvede, hvilket tydeligst ses, når den flyver. Forvingerne er lyse, hvorimod bagvingerne er noget mørkere.  

Føde
Føden består af plantedele som græs, vandplanter og dyrkede afgrøder.

Latinsk navn: Agaricus arvensis
Engelsk navn: Horse mushroom
Tysk navn: Weisser Anis-Champignon
Svensk navn: Snöbollschampignon
Norsk navn: Åker sjampinjong
Gruppe: Svampe
Orden:Champignonordenen
Familie: Champignonfamilien

Latinsk navn: Larus hyperboreus
Engelsk navn: Glaucous gull
Tysk navn: Eismöwe
Svensk navn: Vittrut
Norsk navn:Polarmåke
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Måger

Gråmågen er en forholdsvis sjælden trækgæst i Danmark, hvor den oftest ses januar-maj langs den jyske vestkyst. Gråmågen yngler langs kysten i arktiske områder. De holder normalt sammen og yngler i små kolonier eller som enkeltpar på klipper eller mellem sten.

Kendetegn
Gråmågen har et kantet hoved og et kraftigt næb. Fuglen har lange ben og brede, korte vinger. Mågen er lys eller hvidgrå med hvide vingespidser. Gråmågen kan have en sort spids på sit store og lange, lyserøde næb.

Føde
Gråmåger er altædende, og fuglene tager som regel fisk, krebsdyr, fugleæg og -unger samt ådsler og muslinger.

Grønlandsk navn:Naajarujussuaq
Latinsk navn: Larus hyperboreus
Engelsk navn: Glaucous Gull
Klasse: Fugle
Orden: Mågevadefugle
Familie:Måger

Gråmåge er en almindelig ynglefugl langs de fleste grønlandske kyster. Den er dog mest talrig mod syd, og den yngler meget fåtalligt eller slet ikke i de allernordligste egne. Gråmågerne overvintrer i stort tal i åbentvandsområdet ud for V-Grønland.

Kendetegn
Gråmåge er meget lys med blågrå overside, hvide vingespidser og hvid underside. Gråmågen har desuden et kraftigt, gult næb med en rød plet samt brede og ret korte vinger.

Føde
Gråmåger er altædende og tager bl.a. fisk, bær, krebsdyr, æg, fugleunger, ådsler og muslinger.

Latinsk navn: Phylloscopus collybita
Engelsk navn: Chiffchaff
Tysk navn: Zilzalp
Svensk navn: Gransångare
Norsk navn: Gransanger
Klasse: Fugle  Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Gransangeren er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den overvintrer som regel i Sydeuropa eller Nordafrika, men i enkelte lune vintre kan den blive i Danmark.

Kendetegn
Gransangeren er grønlig på oversiden og lys på undersiden. Den har mørke ben. Den kan være vanskelig at kende fra løvsangeren, som dog har lyse ben. Gransangeren synger ikke, som dens navn kan antyde. Den har kun to forskellige toner, der gentages.

Føde
Gransangeren er en meget livlig fugl, som konstant er på jagt efter edderkopper og insekter i træer og buske.

Latinsk navn: Salix cinerea
Engelsk navn: Grey sallow, Grey willow
Tysk navn: Asch-Weide
Svensk navn: Gråvide
Gruppe: Træer
Klasse:Tokimbladet
Orden:Løvfældende
Familie: Pilefamilien

Gråpil er den mest almindelige pileart i Danmark. Den findes over hele landet bortset fra i Vestjylland. Planten vokser på fugtig bund ved vandløb og søer samt i skovbryn og moser.

Kendetegn
Gråpil er en buskformet plante, der ofte danner tætte krat. Bladene er grågrønne med dunhåret overside og lys, filtet underside. Raklerne eller gæslingerne er grågrønne ved hunplanter og gule ved hanplanter. Raklerne sidder på korte, lådne stilke.

Frugter og blomster
Når kapslerne bliver modne, åbner de sig og frøet spredes med vinden. Blomsterne har nektar, og især hannens blomster tiltrækker mange bier.

Grønlandsk navn: Orpimmiutaq
Latinsk navn: Carduelis flammea
Engelsk navn: Common Redpoll
Klasse: Fugle
Orden: Spurvefugle
Familie: Finker

Gråsisken er en almindelig ynglefugl i V-Grønland mod nord til Melville Bugt og i SØ-Grønland mod nord til Scoresbysund. Gråsisken er en trækfugl, der normalt kan ses i Grønland fra april til september. Nogle af fuglene overvintrer dog i SVGrønland.

Kendetegn
Gråsisken har en brun eller grålig fjerdragt med mørke striber, en rød plet forrest på issen og et kort, gult næb. Fuglen kan desuden kendes på den sorte hageplet og de hvide vingebånd. Derudover har de voksne hanner et rødt bryst.

Føde
Gråsisken æder insekter samt frø og andre plantedele fra urter, træer og græsser.

Latinsk navn: Passer domesticus
Engelsk navn: House sparrow
Tysk navn: Haussperling
Svensk navn: Gråsparv
Norsk navn: Gråspurv
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Værlinger

Gråspurve er talrige ynglefugle i Danmark. De lever tæt på mennesker og har gjort det lige siden landbruget opstod. Oprindelig knyttede gråspurvene sig tæt til landbrug, men i vore dage træffes gråspurve i flokke inde i byerne, hvor de bl.a. finder føde i det brød og andet affald, som mennesker efterlader. Bestanden af gråspurve er dog halveret siden 1970'erne.

Kendetegn
Hannen har grå isse, et brunt bånd over øjet og en sort plet på hagen, der breder sig ned ad brystet om sommeren. Om vinteren er gråspurvenes næb gult, og om sommeren er det sort. Hunnen har en lys øjenstribe, men er ensartet gråbrun det meste af året.

Føde
Gråspurve lever af forskellige plantedele, frø og insekter som fx myg og fluer.

Latinsk navn: Podiceps grisegena
Engelsk navn: Red-necked grebe
Klasse: Fugle
Tysk navn: Ohrentaucher
Svensk navn: Gråhakedopping
Norsk navn: Gråstrupedykker Orden: Lappedykkere Familie: Lappedykkere

Gråstrubet lappedykker ses over hele landet, men størstedelen af den danske bestand findes mod øst. Forekommer ved søer, moser, tørvegrave og andre vådområder med en rig vegetation. Almindelig trækfugl. Enkelte overvintrer ved de danske kyster.

Kendetegn
De gråstrubede lappedykkere har en brunsort ryg og en lys underside, mens halsen er rødbrun. Det øverste af hovedet og fjerørene er sorte, hvorimod kinderne og struben er lysegrå. Basis af næbbet er gult, mens resten af næbbet er mørkt. De to køn er ens.

Føde
Gråstrubede lappedykkere spiser store vandinsekter, snegle, små padder, alger og andre vandplanter samt småfisk. 

Grønlandsk navn: Qarsaarnaq
Latinsk navn:Podiceps grisegena
Engelsk navn: Red-necked Grebe
Klasse: Fugle
Orden:Lappedykkere
Familie: Lappedykkere

Gråstrubet lappedykker er en tilfældig vintergæst i Grønland. Den kan ses i oktober-februar i SVGrønland mod nord til Maniitsoq. Den forekommer kun meget sjældent på østkysten.

Kendetegn
Den gråstrubede lappedykker har en brunsort ryg, en lys underside og rødbrun hals. Det øverste af hovedet og fjerørene er sorte, hvorimod kinderne og struben er hvidgrå. Næbbet er mørkt med gul basis. I vinterdragt er fjerørene meget korte, og struben er grå.

Føde
Føden består af vandinsekter, snegle, krebsdyr, orme, alger og andre vandplanter samt småfisk. Fuglen dykker efter føden.

Latinsk navn: Tadorna tadorna
Engelsk navn: Shelduck
Tysk navn: Brandente
Svensk navn:Gravand
Norsk navn:Gravand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

I Danmark er de fleste gravænder trækfugle. De kan dog ses hele året nær lavandende kyster eller ved søer og moser inde i landet - særlig  mange gravænder overvintrer ved Vadehavet.

Kendetegn
Gravænder er store gåselignende fugle med broget fjerdragt. De kendes især på det rustbrune brystbånd, det røde næb og det mørkegrønne hoved. Hannen og hunnen ligner hinanden. Hunnen er dog mindre, og hannen har en større rød knop på næbbet.

Føde
Gravænder holder sammen i par, og de forsvarer et bestemt yngleterritorium nær kysten eller søer. Deres føde består af muslinger, krebsdyr, insekter og planter.

Latinsk navn: Stellaria graminea
Engelsk navn:Grassleaf Starwort, Grass-leaved stitchwort
Tysk navn:Gras-Sternmiere
Svensk navn: Grässtjärnblomma
Norsk navn:Gresstjerneblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Græsbladet fladstjerne er almindelig i hele Danmark. Urten er flerårig og trives på ret tør, mager bund på græsland, enge, klitter og langs vejkanter. Plantens udseende er meget variabel.

Blade og stængel
Græsbladet fladstjerne er spinkel og grenet med 4-kantet stængel. Bladene er modsatte og er linje- til lancetformede med håret rand ved basis.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en endestillet, åben kvast, der består af talrige hvide blomster. Blomsterne har dybt kløvede kronblade, som er ligeså lange som bægerbladene. Blomsterne har 10 støvblade, 3 grifler og er 5-tallige.

Latinsk navn: Maniola jurtina
Engelsk navn: Meadow Brown
Tysk navn: Grosser Ochsenauge
Svensk navn:Slåttergräsfjäril
Norsk navn: Rappringvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Græsrandøje er en meget almindelig og talrig sommerfugl i Danmark. Sommerfuglen lever i det åbne land på marker, enge, heder, overdrev og i skovlysninger eller haver med højt græs. 

Kendetegn
Græsrandøje er en brun sommerfugl. Hannen er helt mørkebrun med sort-hvid øjeplet på forvingen. Hunnen er brun med sort-hvid øjeplet omgivet af et orange felt på forvingen. Græsrandøje kan have små øjepletter på bagvinger. Dagsommerfuglen flyver hoppende lavt over græsset.

Føde
Græsrandøje suger nektar i blomster. Larven æder græs.

Latinsk navn: Euthrix potatoria
Engelsk navn: Drinker
Tysk navn: Grasglucke
Svensk navn: Gräselefant
Norsk navn: Grasspinner
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Lasiocampidae
Gruppe: Natsommerfugle

Græsspinderen er en stor natsommerfugl. Den er almindelig i Danmark, bortset fra i Nordjylland. Den træffes både i det åbne land og i lysninger i skovene.

Kendetegn
På forvingerne har græsspinderen en bølget mørk stribe. Farven kan variere fra gulbrun til mørkebrun. Hunnen er lidt større end hannen, men de to køn kendes især fra hinanden på grund af antennerne, der på hannen er fjerformede, mens hunnen har korte, tynde antenner. Larven har kraftige farver og hårtotter. Den er op til 7,5 cm lang.

Føde
Græsspinderens larve lever af græs. Sidst på efteråret går larven i dvale. Den kommer frem næste forår og æder igen løs.

Latinsk navn:  Meles meles
Engelsk navn:  Badger
Tysk navn: Dachs
Svensk navn: Grävling
Norsk navn: Grevling
Klasse:  Pattedyr
Orden:  Rovdyr
Familie:  Mårfamilien

Grævlinger i det meste af Danmark, bortset fra nogle mindre øer. Grævlinger lever sammen i grupper eller klaner, som kan tælle over 30 dyr, men normalt er der 5-10 dyr i en klan. De forsvarer deres område mod andre grævlinger og markerer det med duftmærker og ekskrementer.

Kendetegn
Grævlinger kendes især på deres kileformede hvide hovede med en sort stribe på langs, de små øjne og korte ører. Grævlingen har fem tæer på hver fod med meget kraftige gravekløer, som den bruger, når den graver huler.

Føde
Grævlinger lever både af planteføde og smådyr. De spiser bl.a. små pattedyr og fugle, men de tager også insekter, frøer, bær og frugter.

Latinsk navn: Sparganium erectum
Engelsk navn: Branched bur-reed
Tysk navn: Ästiger Igelkolben
Svensk navn: Stor igelknopp
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Dunhammer-ordenen
Familie: Pindsvineknop-familien

Grenet pindsvineknop er ret almindelig og findes spredt i det meste af Danmark. Planten vokser på bredden eller på lavt vand i småsøer, vandløb, moser, damme, grøfter og åer samt på sumpede enge.

Blade og stængler
Plantens stængler er kraftige, oprette, grønne og glatte. Bladende er ligeledes grønne, ret lange, smalle og oprette. De kan også flyde.

Blomster
Pindesvineknoppens blomsterstand sidder i enden af stænglerne. Blomsterstanden består af nogle grene med store, hunlige og grønne blomsterhoveder samt mindre, hanlige og mørke blomsterhoveder.

Latinsk navn:Globicephala melas
Grønlandsk navn: Niisarnaq
Engelsk navn: Long-finned Pilot Whale; Long-fin Pilot Whale; Pothead; Blackfish
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie: Delfiner

Der lever omkring en millioner grindehvaler i Nordatlanten. De træffes langs Grønland, især vest for Store Hellefiskebanke. Grindehvalerne ankommer til de grønlandske farvande sidst på foråret for at jage blæksprutter. De lever i mindre flokke på 10 til 100 dyr.

Kendetegn
Grindehvalen er en 6-7 meter lang, sort hval med en grå stribe, som går fra brystet og ned langs bugen. Den kendes især på sine lange luffer og den store, brede rygfinne. Blåsten er ca. 1 m høj og langstrakt.

Føde
Grindehvalerne jager blæksprutter på dybt vand, men de jager også stimefisk og krebsdyr. De spiser omkring 50 kg i døgnet.

Latinsk navn: Geometra papilinaria
Engelsk navn: Large Emerald
Tysk navn: Grünes Blatt
Svensk navn:Dagfjärilsmätare
Norsk navn:Kjempebladmåler
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Målere
Gruppe: Natsommerfugle

Grøn birkemåler træffes i hele Danmark, først og fremmest i løvskove, langs skovbryn og i parker og haver.

Kendetegn
Grøn birkemåler er den støste grønne måler, der lever i Danmark. Vingerne er grønne med svagt synlige hvide linjer. Han og hun er ens. Larven har hård hud, og kroppen er gulgrøn med røde vorter på ryggen.

Føde
De voksne grønne birkemålere lever af pollen og nektar fra mange forskellige planter. Larverne æder især blade fra birk, bøg, el, pil og hassel.

Latinsk navn: Cicadella viridis
Engelsk navn: Green cicada
Tysk navn: Grüne Zwergzikade
Svensk navn:Blågrön kärrstrit
Norsk navn: Grøn dværgcikade
Klasse:Insekter
Orden:Næbmunde
Familie: Ciklader

Grøn bladspringer kaldes ofte blot cikade eller grøn sumpcikade, fordi den især opholder sig i fugtige omgivelser nær søer, vandløb og fugtige enge. Den træffes ofte i skovbryn og i lysninger omkring skovsøer og skovmoser.

Kendetegn
Grøn bladspringer kendes på sine vinger, der dr grønne hos hunnen og blågrønne hos hannen. Hovedet, kroppen og benene er gule.

Føde
Grøn bladspringer lever af saft, som den suger ud af friske planter, især græsplanter eller siv.

Latinsk navn: Palomena prasina
Engelsk navn: Green Shieldbug
Tysk navn: Grüne Stinkwanze
Svensk navn: Grönt stinkfly
Norsk navn:Grønnbreitege
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Bredtæger

Grøn bredtæge er en stor tæge, der er almindelig i hele Danmark. Den findes i løvskove, i haver og parker.

Kendetegn
Grøn bredtæge skifter farve efter årstiden. Når der er grønne blade på træerne, er dens farve grønlig med små mørke prikker, men om efteråret og om vinteren bliver den brun. Næste forår bliver den grøn igen.

Føde
Grøn bredtæge er planteæder. Den lever af plantesaft, som den suger ud fra blade og frugter fra forskellige træer og buske i skoven.