- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vandrikse
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Vingefang: 38-45 cm
- Længde: 28 cm
- Vægt han: 100-190 g
- Vægt hun: 85-135 g
- Kuldstørrelse: 2 æg
- Antal kuld: 2
- Rugetid: 19-22 dage
- Ungetid: 20-30 dage
- Vidste du det?:
Bestanden af vandrikser er i fremgang i Danmark. Det skyldes dels et mildere klima på grund af klimaforandringer og dels at der er blevet flere rørsumpe på grund af udledning af næringsstoffer i søer, moser og vandløb.
Stadig flere vandrikser overvintrer nu i Danmark.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Rallus aquaticus
Engelsk navn: Water rail
Tysk navn:Wasserralle
Svensk navn: Vattenrall
Norsk navn:Vannrikse
Klasse: Fugle Orden: Tranefugle Familie:Vandhøns
Vandriksen er ligesom blishøne og rørhøne vandhøns. Vandriksen er dog noget mindre end de to andre. Vandriksen bygger rede i rørsumpen og hævet den over vandoverfladen og dækker den med et tag af de nærmeste siv. Vandriksen har et netværk af stier i rørskoven hvor den søger føde.
Kendetegn
Vandriksen har et langt rødt næb, en stribet, brun ryg samt blygrå strube og bug.
Føde
Vandriksen æder vandinsekter, haletudser, frøer, snegle, mindre pattedyr og fugle, og om vinteren æder den planter, fx rødder af engkarse og brøndkarse og blade og frø, som den finder i rørsumpen.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: 12-14 mm
- Parring: april-maj
- Nymfetid: 1-3 mdr
- Vidste du det?:
Vandrøveren skal op til overfladen for at få luft, som den bærer på undersiden af kroppen. Vandrøverens krop er dækket af et tyndt lag hår, hvorsmå luftbobler kan sidde fast.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Ilyocoris cimicoides
Engelsk navn: Saucer Bug
Tysk navn: Schwimmwanzen
Svensk navn: Vattenbi
Norsk navn:Vannrøver
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Vandrøvere
Vandrøveren er ikke særlig almindelig i Danmark men findes dog i de sydøstlige egne. Den lever i lune og solrige vandhuller, damme og moser med mange vandplanter. Vandrøveren overvintrer på bunden i de koldeste måneder, men ellers er den fremme hele året.
Kendetegn
Vandrøveren er brun med et grønligt skær. Den har 6 ben, hvoraf de 2 forreste er gribeben. Bagbenene er behårede og bruges til at svømme med. Vandrøveren kan også flyve.
Føde
Vandrøveren lever både af vandinsekter, snegle, orme og larver samt større dyr som haletudser, salamanderlarver og mindre fisk. Vandrøveren opløser og udsuger sit bytte med sugesnablen. Den kan også stikke mennesker!
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vandskræppe
- Fakta:
- Voksesteder: Sø og vandløb
- Flerårig
- Højde: ca. 100-200 cm
- Rod: Jordstængel
- Blade: Lancetformede
- Blomstrer: Juni-august
- Frugt: Nød
- Vidste du det?:
Vandskræppe er en meget kraftig sumpplante, indtil 2 meter høj og med 1 m lange blade.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Rumex hydrolapathum
Engelsk navn: Great water dock
Tysk navn: Fluss-Ampfer
Svensk navn: Vattenskräppa
Norsk navn:Kjempehøymol
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien
Vandskræppe er en temmelig almindelig sumpplante, der vokser i mose og på enge.
Kendetegn
Vandskræppe har kraftige og oprette stængler med store, lancetformede blade. Bladene er bleggrønne på undersiden. Plantens blomsterstand er en grenet top med adskilte blomsterkranse. Der er 6 blomster i hver krans. Blomsterne er grønlige.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om vandspidsmus
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: 6-9 cm
- Vægt: 10-25 g
- Kuldstørrelse: 5-7
- Antal kuld: 2
- Drægtighed: Ca. 20 dage
- Vidste du det?:
Vandspidsmusen laver gange, både over og under jordoverfladen. Gangene over jordoverfladen er dækket af kviste, græs og blade. De underjordiske gange kan udgøre store systemer, og nogle af gangene kan munde ud under vandoverfladen på en sø eller en mose.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Neomys fodiens
Engelsk navn: Water shrew
Tysk navn: Wasserspitzmaus
Svensk navn: Vattennäbbmus
Norsk navn: Vannspissmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Insektædere
Familie: Spidsmus
Vandspidsmusen er ikke en mus, men den tilhører gruppen af insektædere, som også omfatter pindsvin og muldvarpe. Den er udbredt i hele Danmark men mangler på mange øer. Vandspidsmusen lever især i nærheden af ferskvand.
Kendetegn
Vandspidsmusen er tilpasset et liv nær vand, og den er en dygtig svømmer. På siden af tæerne har vandspidsmusen nogle stive hår, der virker som svømmehud. Vandspidsmusens krop er meget slank og dækket af en glat, vandafvisende pels. Ørerne er skjult under pelsen, så den bedre kan svømme.
Føde
Vandspidsmusen lever især af vandinsekter, krebsdyr, orme og snegle. Den har et meget højt stofskifte og må derfor spise meget ofte.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vandstær
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Vingefang: 25,5-30 cm
- Længde: 18 cm
- Vægt: 50-75 g
- Kuldstørrelse: 4-6 æg
- Antal kuld: 2
- Rugetid: 16 dage
- Ungetid: 19-25 dage
- Vidste du det?:
Vandstæren er særligt godt tilpasset til at lede efter føde på bunden af vandløb. Fjerdragten er tyk, hvilket holder det kolde vand væk. Vandstæren kan bevæge sig på bunden af vandløbet ved at svømme mod strømmen. Presset fra det strømmende vand holder fuglen nede.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Cinclus cinclus
Engelsk navn: Dipper
Tysk navn: Wasseramsel
Svensk navn: Strömstare
Norsk navn:Fossekall
Klasse:Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Vandstære
Vandstæren forekommer næsten udelukkende i Danmark om vinteren, hvor fugle nordfra trækker til landet. Vandstæren lever ved rene, stenede og hurtigstrømmende åer og vandløb. I Danmark er der kun registreret få vandstære som stand- og ynglefugle, hvilket skyldes ringe yngleforhold.
Kendetegn
Vandstæren har en mørkegrå fjerdragt, der er mere brunlig på hovedet og bugen. Struben og brystet er skinnende hvidt. Halen er kort, mens benene er kraftige og lange.
Føde
Vandstærens føde består af insektlarver, snegle, orme, tanglopper samt småfisk. Vandstæren finder føden ved at svømme mod strømmen eller gå på bunden af vandløbet.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vårbrandbæger
- Fakta:
- Voksesteder: Åbne land
- Op til 50 cm cm høj
- Enårig
- Spredes med frø
- Blomstrer i maj-juni
- Frugt: Håret nød med fnok
- Vidste du det?:
Vårbrandbæger og den beslægtede engbrandbæger er giftige for især heste, men også for andre dyr. Dyrene kan i nogle tilfælde spise planterne på marken samt hvis de findes i halm og hø. Landbruget har derfor stor opmærksomhed på at bekæmpe planterne.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Senecio vernalis
Engelsk navn: Eastern groundsel
Tysk navn:Frühlings-Greiskraut
Svensk navn:Vårkorsört
Norsk navn: Vårsvineblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien
Vårbrandbæger er en enårig, urteagtig plante med en opsti-gende, forgrenet og busket vækst.
Stængler og blade er dækket af et hvidfiltet hårlag, som tabes i løbet af sommeren. Planten spredes nemt og findes derfor ofte som ukrudt på dyrkede arealer, i vejkanter og på lysåbne enge. Den trives bedst i veldrænet og næringsrig jord.
Blade, blomster og frugter
Bladene er elliptiske og lappede eller fligede med kruset, hel rand sat en tydelig spids på hver af fligene. Blomsterne er smørgule. Frugten er en håret nød med fnok.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Fakta:
- Levested: Fjeldet Ferskvand
- Længde: 8 mm
- Vingefang: 18 mm
- Larvetid: 3-4 år
- Vidste du det?:
I Grønland bygger alle arter af vårfluelarver larvehuse af forskellige materialer som småsten, skaller, sandkorn og plantedele, der er fastgjort til et silkerør. Kun larvens hoved og ben stikker ud af huset. Der strømmer vand ind gennem larvehuset forbi gællerne på den bløde bagkrop.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Upernaap niviugaa
Latinsk navn: Apatania zonella
Engelsk navn: Caddisfly
Klasse:Insekter
Orden:Vårfluer
Familie: Apatania
Arktisk vårflue er almindelig over hele Grønland ved søer og større vandløb. Larverne lever i ferskvand, hvor nogle arter bygger "huse" af plantemateriale eller småsten. I Grønland findes der kun hun-vårfluer. De producerer æg uden befrugtning.
Kendetegn
Vårfluer har to par behårede vinger og tynde, lange, trådformede antenner. Arktisk vårflue er meget lille med matte, lyst gråbrune forvinger og mørkt ribbenet med få tværribber.
Føde
Voksne vårfluer tager sjældent føde til sig, nogle suger dog blomsternektar. Larverne er ofte rovdyr, som æder forskellige smådyr. Nogle larver lever dog af vandplanter og alger.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vårgæslingeblomst
- Fakta:
- Voksesteder: Åbne land, klitter
- 1-15 cm høj
- Enårig
- Spredes med frø
- Blomstrer i marts-april
- Frugt: Skulpe med frø
- Vidste du det?:
Vårgæslingeblomst er tidligt fremme om foråret, inden sommerens tørke sætter ind. Den spredes let og kan dække store arealer, fx på marker og klitter, så de næsten ser snedækkede ud. Planten visner helt væk om sommeren.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Erophila verna
Engelsk navn: Common whitlowgrass
Tysk navn: Frühlings-Hungerblümchen
Svensk navn:Nagelört
Norsk navn: Vårublom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kapersordenen
Familie:Korsblomstfamilien
Vårgæslingeblomst er en meget spinkel og tidligtblomstrende lille plante uden stængel, men med en bladroset.
Blade, blomster og frugter
Vårgæslingeblomst har 0,5-1,5 cm lange, helrandede rosetblade ved jordoverfladen og ingen stængelblade. Blomsterne vokser op på 3-10 cm høje skafter. Skulpen med frø sidder på en lang stilk.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om vaskebjørn
- Fakta:
- Biotoper: Det åbne land
- Længde: 48-70 cm
- Vægt: 5-8 kg
- Kuldstørrelse: 2-6 unger
- Antal kuld: 1-2
- Drægtighed: ca. 2 måneder
- Vidste du det?:
Vaskebjørne lever i små familiegrupper, der består af hunnerne og deres unger. Hanner og hunner lever kun sammen i parringstiden.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Procyon lotor
Engelsk navn: Raccoon
Tysk navn:Waschbär
Svensk navn:Tvättbjörn
Norsk navn: Vaskebjørn
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Halvbjørne
Vaskebjørnen er ret sjælden i Danmark. Den lever i områder med løvskov og vand, i dyrkede områder og i byer. Vaskebjørnen kommer frem om natten, så man ser den sjældent. Vaskebjørne går ikke i hi ligesom egentlige bjørne.
Kendetegn
Vaskebjørne er halvbjørne med en tæt pels, en tyk, busket tværstribet hale på 20-26 cm og en sort ansigtsmaske omgivet af en hvid pels. Pelsen er grå eller brunlig på ryggen og gråhvid på undersiden. Vaskebjørne kan både klatre og svømme.
Føde
Vaskebjørne er altædende og tager bl.a. fisk, padder, krybdyr, krebsdyr, insekter, fugle, små pattedyr, rødder, bær, ådsler og affald.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vejhveps
- Fakta:
Levesteder: Åbent land, Skov
Størrelse: 8-14 mm
Flyvetid: Marts-juli
Formering: Æg
Larven lever nedgravet med en edderkop som føde.
- Vidste du det?:
Tidlig vejhveps overvintrer i dvale i et dybt hul i jorden. Derfor kan den begynde sæsonen allerede i marts, dvs. tidligere end andre vejhvepse.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Anoplius viaticus
Engelsk navn: Spider Wasp
Tysk navn: Frühlings-Wegwespe
Svensk navn:Vanlig Vägstekel
Norsk navn: Veiveps
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie:Vejhvepse
Vejhveps-hunnen indsamler edderkopper til sin larve. Hun stikker edderkoppen med gift og bider dens ben afejhvepsen kan finde på at klippe edderkoppens ben af, hvorefter hun graver et hul, som den levende edderkop lægges i med et vejhvepseæg på sin krop. Edderkoppen dør først senere, når larven har spist mest muligt.
Hunnen laver mange tilsvarende edderkoppe-reder ved siden af hinanden og beskytter sine larver.
Kendetegn
Der er flere arter af vejhvepse, især ses almindelig vejhveps, som også kaldes tidlig vejhveps. Farven er overvejende sort men orangerød forrest på bagkroppen. Hunnen kendes på de orangerøde bagkropsled, der er sort mellem de orangefarrvede led.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn: Anthoxanthum odoratum
Engelsk navn: Sweet vernal grass
Tysk navn:Gewönliches Ruchgras
Svensk navn:Vårbrodd
Klasse: Enkimbladede
Orden: Græsordenen
Familie:Græsgfamilien
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om vibe
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land, Sø og vandløb, Kyst og hav
- Vingefang: 67-76 cm
- Længde: 28-31 cm
- Vægt: 150-310 g
- Kuldstørrelse: 4 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 26-28 dage
- Ungetid: 35-40 dage
- Vidste du det?:
Viben kan let genkendes på mere end sit specielle ydre. Fuglen er nemlig også meget kendt for sin sangflugt, der indebærer akrobatiske drej og styrtdyk mod jorden. Denne adfærd ses i sær ved ynglepladser og over græsmarker om foråret.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Vanellus vanellus
Engelsk navn: Lapwing / Peewit
Tysk navn: Kiebitz
Svensk navn: Tofsvipa
Norsk navn:Vipe
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Brokfugle
Viben ses i Danmark som træk- og ynglefugl i februar-november. Kun få overvintrer i Danmark. Større træk af viber passerer Danmark både forår og efterår. Viben lever på græsmarker, enge samt ved moser, søer, fjorde og kyster. Fuglen yngler i fugtige områder, men der ses nu færre ynglende viber i Danmark, og den karakteriseres ofte som sjælden. Udenfor yngletiden lever viberne i flokke.
Kendetegn
Viben er med sin lange fjertop let genkendelig. Fuglen er sort på brystet, hvid på bugen og på begge sider af ansigtet. Ryggen og vingerne er mørkegrønne med metalskær. Vingerne er desuden brede og vingespidserne afrundede. Viben er brunlig under den korte hale.
Føde
Viben tager insekter og orme, som den finder på jorden både om dagen og om natten.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn:Pinguicula vulgaris
Engelsk navn: Common butterwort
Tysk navn:Gemeines Fettkraut
Svensk navn:Tätört
Norsk navn: Tettegras
Klasse: Tokimbladede
Orden: Maskeblomstordenen
Familie: Blærerodfamilien
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om viftevinge
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde (hun): 5-6 mm
- Længde (han): 3-4 mm
- Vingefang (han): 5-6 mm
- Vidste du det?:
Hunnen udsender duftstoffer, som tiltrækker hanner. Parringen foregår ved, at hannen borer sin bagkrop ind i værtens bagkrop og ind i hunnen. Æggene befrugtes og klækkes inde i hunnen. Larverne kravler ud af værten og forsøger at finde en ny vært, som de kan snylte på.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Strepsiptera
Engelsk navn: Twisted Wing
Tysk navn: Fächerflügler
Svensk navn: Vridvingar
Norsk navn:Viftevinger
Klasse: Insekter
Orden: Viftevinger
Viftevinger er små insekter, hvor larven og hunnen snylter på andre insekter som cikader, bier eller hvepse. Der findes kun få arter af viftevinger i Danmark. Hunnen lever inde i værten med bagkroppen stikkende ud. Hannen flyver rundt og søger efter hunner. Han dør efter parringen og lever kun nogle få timer eller få dage.
Føde
Larver og hunner snylter og lever af et værtsdyrs blodvæske, som optages gennem huden. Hannen tager ikke føde til sig.
Kendetegn
Hunnen har hverken ben, vinger, øjne eller antenner og ligner en brun larve med orangebrunt hoved. Hannen er sort eller mørkebrun og har kraftige antenner, facetøjne og store, klare bagvinger. Hannens forvinger er omdannet til svingkøller.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vild gulerod
- Fakta:
- Voksesteder: Åbne land, skovkanter, grøfter
- 50-75 cm høj
- To-årig
- Spredes med frø
- Blomstrer i juni-august
- Frugt: Nøddeagtige frø
- Vidste du det?:
Hvis man gnider bladene eller roden, dufter saften af gulerod. Planten kan spises, men den er mere bitter end den dyrkede gulerod. NB: Vild gulerod kan forveksles med andre skærmplanter, der er dødeligt giftige.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Daucus carota
Engelsk navn: Wild carrot
Tysk navn: Möhre
Svensk navn:Vildmorot
Norsk navn: Gulrot
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Vedbendordenen
Familie:Skærmplantefamilien
Vild gulerod er en toårig, urteagtig plante med en stiv, opret vækst. Første år danner planten en roset af blade ved jordoverfladen, og næste forår vokser stænglen op. Den er massiv og furet med stive hår.
Blade, blomster og frugter
Bladene er hårede og fjersnitdelte. Blomsterne sidder samlet i skærme, som består af småskærme. Blomsterne er hvide og regelmæssige. Midt i storskærmen finder man ofte én eller nogle få, røde blomster. Frugterne er todelte spaltefrugter med nøddeagtige delfrugter. Rodnettet er en kraftig, lodret jordstængel, som fortsætter over i en dybtgående pælerod. Der er forholdsvis få, men grove siderødder.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vild hør
- Fakta:
- Voksesteder: Mose, eng, hede
- 5-10 cm høj
- Enårig
- Spredes med frø
- Blomstrer i juni-august
- Frugt: Kuglerund kapsel
- Vidste du det?:
Hør har været en vigtig tekstilplante siden oldtiden, hvor man fandt ud af at spinde de kraftige taver til tråde, som blev vævet til tekstiler. I dag fremstilles tekstiler og linolie af frøene fra forædlede arter af hør. Frøene bruges desuden som afføringsmiddel.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Linum catharticum
Engelsk navn: Purging flax
Tysk navn:Purgier-Lein
Svensk navn:Vildlin
Norsk navn: Vill-lin
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Storkenæbordenen
Familie: Hørfamilien
Vild hør er en ret spinkel, énårig plante med en opret vækst. Vild hør er almindeligt forekommende i Danmark, hvor den især vokser på halvtørre græsarealer og tørveholdige enge, heder og strandenge. Vild hør er særlig udbredt på arealer, hvor der er tørt om sommeren og fugtigt i vinterhalvåret.
Blade, blomster og frugter
Vild hør har modsat stillede, lancetformede blade med hel rand. Bladenes overside er lyst grågrøn, og undersiden er en smule mere bleg. Før udspring hænger blomsterknopperne nedad, og kronbladene er snoede. Kronbladene er gule ved grunden men ellers hvide. Frugten er en kuglerund kapsel.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om vild kørvel
- Fakta:
- Voksesteder: Åbne land, løvskov, vejkant, grøft
- Op til 150 cm høj
- Toårig
- Spredes med frø
- Blomstrer i april-juli
- Frugt: Sortbrun delfrugt med lille næb
- Vidste du det?:
Vild kørvel er i familie med havekørvel, som er en etårig krydderurt med lakrids- eller anissmag. Havekørvel vokser nogle steder også vildt. Planten anvendes som regel rå, da den mister smag ved varmebehandling. Vær opmærksom på at kørvel kan forveksles med flere giftige skærmplanter.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Anthriscus sylvestris
Engelsk navn: Cow parsley
Tysk navn: Wiesen-Kerbel
Svensk navn: Hundkäx
Norsk navn: Hundekjeks
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Vedbendordenen
Familie:Skærmplantefamilien
Vild kørvel er en høj urt med furet, hul stængel. Planten findes overalt i Danmark på lysåbne eller svagt skyggede voksesteder, hvor jordbunden er veldrænet og næringsrig, fx langs vejkanter, grøfter, skovbryn og strandvolde samt i det åbne, dyrkede land og i haver.
Blade, blomster og frugter
Bladene er store, mørke-grønne og 2-3 gange fjersnitdelte med trekantet omrids. Blomsterne er små og hvide og sidder i dobbeltskærme. Frugten er en spaltefrugt med to lancetformede, sortbrune delfrug-ter.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn: Pastinaca sativa
Engelsk navn: Parsnip
Tysk navn: Pastinak
Svensk navn:Pasternacka
Norsk navn:Pastinakk
Klasse: Tokimbladede
Orden: Vedbendordenen
Familie:Skærmplantefamilien
GIFTIG
Latinsk navn: Oryctolagus cuniculus
Engelsk navn: Rabbit
Tysk navn:Kaninchen
Svensk navn: Vildkanin
Norsk navn:Kanin
Klasse: Pattedyr
Orden: Harer og kaniner
Familie: Harer
Vildkaninen er blevet indført til Europa og siden indvandret til Danmark. Arten er udbredt i Sønderjylland og på nogle mindre øer. Vildkaninen lever i åbne områder med tør og sandet jord som marker, enge, overdrev, skovkanter, levende hegn og krat. Kaninerne graver gangsystemer i jorden.
Kendetegn
Vildkaniner kan forveksles med harer, men vildkaniner har en mindre og mere rund krop, og ørerne og benene er kortere end harens. Kaninens ører er oprette, og bagbenene er kraftige. Pelsen er gråbrun på oversiden og grålig eller hvid på undersiden. Halens underside er også hvid.
Føde
Vildkaninens føde består af græsser, urter, rødder, korn, knopper, blade, skud og bark.