Fuglekirsebær
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Billede:

- Billede:

- Billede:
- Print ark: Læs om fuglekirsebær
- Fakta:
- Voksesteder: Skoven
- Højde: Max 25 m
- Blade: 6-8 cm lange
- Bark:
Glat gråbrun
Vandrette lyse striber
- Vidste du det?:
Fuglekirsebær er meget værdifuldt til fremstilling af møbler, og derfor dyrkes det nu i større omfang end tidligere. Fuglekirsebær anvendes ofte som grundstamme til podning af andre kirsebær. Bladene og andre dele af træet kan anvendes til plantefarvning.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om fuglekirsebær
- Artikel: Kender du træerne i skoven
- Artikel: Fuglekirsebær mal og gæt
- Artikel: Fuglekirsebær find
- Artikel: Fuglekirsebær bestem
- Artikel: Træer i skoven - print A3
Latinsk navn: Prunus avium
Engelsk navn: Wild Cherry
Tysk navn:Vogelkirsche
Svensk navn:Sötkörsbär
Norsk navn:Morell
Gruppe: Træer
Klasse: Tokimbladede
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien
Man regner med, at fuglekirsebær blev indført i Danmark for ca. 1.000 år siden og derefter har spredt sig. De dyrkede former for kirsebær stammer fra fuglekirsebær.
Blade, blomster og frugter
Fuglekirsebær har 6-8 cm lange, ovale blade med en lang bladstilk. De er savtakkede i kanten. Blomsterne er store og hvide. De enkelte blomster har 5 kronblade, 5 grønne bægerblade og mange støvdragere. Fuglekirsebær blomstrer i maj-juni. Frugterne er mørkerøde eller næsten sorte kirsebær med en lang stilk. De er modne sidst i juli eller først i august. Kirsebærrene er stenfrugter. De er mindre end dyrkede kirsebær, men de er søde og saftige. Planterne spredes med fugle, der spiser bærrene.
Fuglekonge
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
- Print ark: Læs om fuglekonge
- Fakta:
- evesteder: Skoven
- Vingefang: 13,5-15,5 cm
- Længde: 9 cm
- Vægt: 5-7 g
- Max levealder: 5 år
- Kuldstørrelse: 7-8 æg
- Antal kuld: 2
- Rugetid: 16 dage
- Ungetid: 18-20 dage
- Vidste du det?:
Fuglekongen er Danmarks mindste fugl. Den blev almindelig i Danmark i løbet af 1800-tallet samtidig med, at man begyndte at anlægge plantager med nåleskove.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om fuglekonge
- Artikel: Fuglekonge print
- Artikel: Fugle i skoven - print A3
- Artikel: Fuglekonge læs og skriv
- Artikel: Fuglekonge gæt, tegn, mal
- Artikel: Fuglekonge mal og gæt
- Artikel: Fuglekonge tegn
- Artikel: Gæt små fugle fra skoven
- Artikel: Dyrenes bygning spurvefugl
- Artikel: Kender du småfugle i skoven
Latinsk navn: Regulus regulus
Engelsk navn: Goldcrest
Tysk navn: Wintergoldhähnchen
Svensk navn: Kungsfågel
Norsk navn: Fuglekonge
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Fuglekonger
Fuglekongen yngler i Danmark. Der er en stor fast bestand, som især lever i nåleskovene. Om vinteren kommer mange fuglekonger til landet på træk nordfra.
Kendetegn
Fuglekongen er meget lille og spinkel. Den er derfor vanskelig at få øje på. Den kendes især på sin gule isse og det tynde, spidse næb. Fuglekongens ryg er grønlig, og undersiden er lys. Fuglekongens sang er så høj og spinkel, at det kan være vanskeligt at høre den. Folk, som ikke kan høre høje toner, har derfor ofte svært ved at opdage fuglekongerne.
Føde
Fuglekongen lever især af små insekter og bladlus, som den finder i de tætte granbevoksninger.
Fyllas rokke
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 55-60 cm
- Vægt: Op til 5 kg
- Vidste du det?:
Ægkapslerne måler 2,5 cm i bredden og 4 cm i længden. De er glatte og uden horn. Når ungerne kommer ud af kapslerne, er de ca. 7 cm lange.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om fyllas rokke Grønland
- Artikel: Læs om fyllas rokke grønlandsk
- Artikel: Fyllas rokke mal og gæt
- Artikel: Fyllas rokke mal
Grønlandsk navn:Allernaaraq
Latinsk navn: Raja fyllae
Engelsk navn: Round ray
Klasse: Fisk
Orden:Rokker
Familie:Rajidae
Fyllas rokke er udbredt i SV- og SØ-Grønland i hhv. Davisstrædet og den sydlige del af Danmarksstrædet. Rokken lever på 170-2.000 meter dybt vand, hvor temperaturen ligger over 0 grader.
Kendetegn
Fyllas rokke har en kort, but snude, lang hale og bugtet forkant på de afrundede vinger. Den er gråbrun eller grå med spredte torne og 2-3 rækker torne langs ryggen og ned på halen. Undersiden er glat og grå med spredte mørke pletter.
Føde
Fyllas rokke er en bundfisk, der lever af forskellige mindre fisk og bunddyr.
Gammaugle
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
- Print ark: Læs om gammaugle
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 32-43 mm
- Kan ses: Juli-septebmer
- To eller tre generationer om året
- Larvelængde:40-45 mm
- Larvetid: Omkring 1 måned
- Puppetid: 2 uger
- Vidste du det?:
I nogle år er gammauglen meget talrig i Danmark. I såkaldte invasionsår ser man ofte sommerfuglen i løbet af sommeren eller sensommeren.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om gammaugle
- Artikel: Gammaugle print
- Artikel: Sommerfugle print A3
- Artikel: Gammaugle læs og skriv
- Artikel: Gammaugle mal og gæt
- Artikel: Gammaugle tegn
Latinsk navn: Autographa gamma
Engelsk navn: Silver Y
Tysk navn: Gammaeule
Svensk navn: Gammafly
Norsk navn:Gammafly
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Uglefamilien
Gruppe: Natsommerfugle
Gammauglen er udbredt og almindelig som træksommerfugl i hele landet. Den lever i åbne, blomsterrige områder på enge, marker, overdrev, i åbne skove og i haver. Voksne gammaugler er aktive både om dagen og natten. Larven er kun aktiv om natten. Gammaugler kan normalt ikke overvintre i Danmark, men hver sommer kommer der dyr hertil fra Sydeuropa og Nordafrika.
Kendetegn
Gammaugle har en bred, lodden krop og er mønstret i gråbrun eller violetgrå med et skinnende, sølvhvidt Y eller det græske tegn gamma på hver forvinge. Larven er grøn med gullige striber.
Føde
Voksne gammaugler suger nektar i forskellige blomster. Larven lever af lavtvoksende planter som stor nælde, brombær, kløver, kål, bønner og andre bælgplanter.
Gåsebille
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
- Print ark: Læs om gåsebille
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde: 8-12 mm
- Parring: Maj-juli
- Larvelængde: 20-23 mm
- 1-årig livscyklus
- Vidste du det?:
Hunnen lægger æg i jorden mellem græsrødder, og larverne lever nede i jorden. Larven overvintrer nede i jorden og forpupper sig til foråret. Den voksne gåsebille kommer frem i maj.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om gåsebille
- Artikel: Gåsebille print
- Artikel: Gåsebille læs og skriv
- Artikel: Gåsebille mal og gæt
- Artikel: Gåsebille tegn
- Artikel: Kender du biller i det åbne land
- Artikel: Dyrenes bygning bille
Latinsk navn:Phyllopertha horticola
Engelsk navn: Chafer Beetle
Tysk navn:Gartenlaubkäfer
Svensk navn:Trädgårdsborre
Norsk navn: Hageoldenborre
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie:Torbister
Gåsebillen er almindelig og udbredt i hele Danmark. Billen lever på åbne og tørre områder med sol og optræder i skovlysninger, levende hegn, på græsplæner i haver og parker, på overdrev, heder, marker og enge.
Kendetegn
Gåsebiller er brede og kraftigt behårede med vifteformede antenner. Hoved, krop og ben er sorte med metalgrønt skær og skinnende gulbrune eller rødbrune dækvinger. Larven er C-formet og hvid med brunt hoved.
Føde
Voksne gåsebiller lever af blade fra buske og løvtræer. Larverne æder græsrødder og kan gøre meget stor skade på marker og græsplæner.
Gåsepotentil
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
- Print ark: Læs om gåsepotentil
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land, Kyst og hav
- Flerårig
- Højde: 20-80 cm
- Rod: Jordstængel
- Blade: Finnet/fjersnitdelte
- Småblade: Ovale/aflange
- Blomstrer: Maj-juli
- Frugt: Nød
- Vidste du det?:
Gåsepotentil kan spises og bruges også til kryddersnaps. Derudover har planten været anvendt som lægeplante, og plantens jordstængel har været brugt til plantefarvning.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om gåsepotentil
- Artikel: Gåsepotentil find
- Artikel: Kender du planterne på strandengen
Latinsk navn: Argentina anserina
Engelsk navn: Silverweed
Tysk navn: Gänsefingerkraut
Svensk navn: Gåsört
Norsk navn: Gåsemure
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien
Gåsepotentil er almindelig i Danmark, hvor urten vokser på fugtig, næringsrig jordbund ved kysten på sandstrande, strandenge og strandvolde samt i vejkanter og på enge. Planten kan desuden danne ret tætte bevoksninger.
Stængel og blade
Gåsepotentilen er en lav og krybende urt med overjordiske, rodslående udløbere, der er tynde og rødlige. Bladene er desuden fjersnitdelte med savtakkede og ovale småblade, som er grønne på oversiden og dækket af silkehår på undersiden. Bladene er samlet i rosetter.
Blomster og frugter
Urtens blomster er gule og sidder enkeltvis på oprette, bladløse stilke, der udgår fra udløberne eller bladrosetterne. Blomsterne har hver 5 kronblade. Urtens frugt er en flerfoldsfrugt med små nødder.
Gærdesmutte
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
- Print ark: Læs om gærdesmutte
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
- Vingefang: 13-17 cm
- Længde: 12 cm
- Vægt: 8-13 g
- Max levealder: 6 år
- Kuldstørrelse: 6-8 æg
- Antal kuld: 1-2
- Rugetid: 14-16 dage
- Ungetid: 15-18 dage
- Vidste du det?:
Gærdesmutter, som bliver i Danmark om vinteren, klumper sig ofte sammen om natten i reder eller redekasser. Så kan de små fugle bedre holde på varmen.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om gærdesmutte
- Artikel: Gærdesmutte print
- Artikel: Fugle ved sø og vandløb 2 print A3
- Artikel: Fugle i skoven - print A3
- Artikel: Gærdesmutte læs og skriv
- Artikel: Gærdesmutte gæt, tegn, mal
- Artikel: Gærdesmutte mal og gæt
- Artikel: Gærdesmutte tegn
- Artikel: Gæt små fugle fra skoven
- Artikel: Dyrenes bygning spurvefugl
- Artikel: Kender du småfugle ved sø og vandløb
- Artikel: Kender du småfugle i skoven
Latinsk navn: Troglodytes troglodytes
Engelsk navn: Wren
Tysk navn: Zaukönig
Svensk navn: Gärdsmyg
Norsk navn:Gjerdesmett
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Gærdesmutter
Gærdesmutten er Danmarks næstmindste fugl. Den lever mellem tætte kviste og krat nær jordoverfladen. De danske ynglefugle er både standfugle og trækfugle.
Kendetegn
Gærdesmutten har en meget tæt kropsbygning, hvor hovedet går i ét med kroppen. Ud over størrelsen kendes den især på sin oprejste hale samt det lange, spidse og svagt buede næb.
Føde
Gærdesmutten lever af smådyr og insekter, som den finder i bevoksningen nær jordoverfladen.
Gærdevalmue
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
- Print ark: Læs om gærdevalmue
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Enårig
- Højde: 20-70 cm
- Blade: fjerformede
- Blomstrer: juni-august
- Frugt: kapsel
- Vidste du det?:
Frøene slynges af blæsten ud af små huller øverst i kapslen. De kommer ud i små portioner og bæres væk med vinden. Dette kaldes vindslyngspredning.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om gærdevalmue
- Artikel: Gærdevalmue find
Latinsk navn: Papaver dubium
Engelsk navn: Long-headed Poppy
Tysk navn:Saat-Mohn
Svensk navn: Rågvallmo
Norsk navn: Brakkvalmue, Veivalmue
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Valmuefamilien
Gærdevalmue er almindelig overalt i Danmark. Urten er enårig og mælkesaftholdig. Planten vokser på åben, næringsrig bund på dyrket jord, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder.
Blade og stængel
På både stængel og blade sidder der udstående hår. Bladene er fjersnitdelte og bladeafsnittene ender i en kort og tydelig brodspids.
Blomster og frugter
Blomsten, der er stor og rød, består af 2 bægerblade, der tidligt falder af, samt 4 brede kronblade. Frugten er en glat og kølleformet kapsel, som åbner sig under et stjerneformet støvfang.
Gederams
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Billede:

- Billede:
- Print ark: Læs om gederams
- Fakta:
- Voksesteder: Skoven
- Flerårig
- Højde: 40-150 cm
- Rod: Krybende jordstængel
- Blade: Lancetformede
- Blomstrer: Juli-august
- Frugt: Kapsel med mange frø
- Vidste du det?:
Tørrede blade og blomster fra almindelig gederams kan anvendes til urtete. Bladene kan koges og spises som spinat, og rødderne kan koges som asparges.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om gederams
- Artikel: Gederams find
- Artikel: Gederams mal og gæt
- Artikel: Gederams bestem
- Artikel: Kender du planter i skoven
- Artikel: Planter i skoven - print A3
Latinsk navn: Chamaenerion angustifolium, Epilobium angustifolium
Engelsk navn: Rosebay Willow-herb, Narrow-leafed Willow-herb
Tysk navn:Schmalblättriges Weidenröschen
Svensk navn:Mjölke
Norsk navn: Geitrams
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Myrteordenen
Familie: Natlysfamilien
Almindelig gederams vokser i hele Danmark og er meget udbredt i rydninger i nåleskove, heder og klitter samt langs veje. Planterne vokser tæt og danner tæpper.
Stængel og blade
Gederams har kraftige, oprette stængler med spredte blade. De er smalle og lancetformede med bølget rand. Bladene kan være rødlige.
Blomster og frugter
Blomsterstanden er en lang, opret klase med 15-50 rødviolette blomster. Hver blomst har 4 kronblade. Kapslen er 5-8 cm lang, linieformet og åbner sig med 4 klapper. Frøene har frøuld og spredes med vinden.
Glassnegl
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
Latisnsk navn:Vitrina pellucida
Engelsk navn: Western glass-snail
Tysk navn: Kugelige Glasschnecke
Svensk navn: Glassnäcka
Norsk navn:Glassnegl
Klasse: Snegle
Orden: Lungesnegle
Familie:Glassnegle
Glassnegl
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Længde: 6-7 mm
- Glassneglen er hermafrodit (tvekønnnet)
- Vidste du det?:
Glassnegle foretrækker kulde fremfor tørke og varme. Derfor lever sneglen på fugtige, skyggefulde steder og er ofte meget aktiv i vinterhalvåret.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om glassnegl Grønland
- Artikel: Læs om glassnegl grønlandsk
- Artikel: Glassnegl mal og gæt
- Artikel: Glassnegl mal
Grønlandsk navn: Siuteroq qalipaatsoq
Latinsk navn: Vitrina pellucida
Engelsk navn: Glass snail
Klasse:Bløddyr
Orden: Lungesnegle
Familie: Glassnegle
Glassnegl er en landsnegl. Den er udbredt i S- og V-Grønland mod nord til Sigguup Nunaa, og den er også fundet i SØ-Grønland ved Tasiilaq. De fleste landsnegle graver deres æg ned.
Kendetegn
Skallen hos glassnegle er tynd, gennemsigtig og lysegrøn med 2-3 vindinger.
Føde
Sneglen lever af planter, orme og gødning.
Glat dueurt
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 20-60 cm
- Blade: æg- til lancetformede
- Blomstrer: juni-august
- Frugt: kapsel
- Vidste du det?:
Glat dueurt overvintrer med små vinterknopper ved stænglens basis. Frøene bliver let spredt med vinden ved hjælp af frøulden.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om glat dueurt
- Artikel: Glat dueurt find
Latinsk navn: Epilobium montanum
Engelsk navn: Broad-leaved Willowherb
Tysk navn:Berg-Weidenröschen
Svensk navn: Bergdunört
Norsk navn:Krattmjølke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Myrteordenen
Familie: Natlysfamilien
Glat dueurt er almindelig i det meste af Danmark, dog ses den sjældent i Vest- og Nordjylland. Urten er flerårig og vokser på muldbund i løvskove, på dyrket jord og ved tidligere bebyggelsesområder. Planten har kraftige, underjordiske udløbere.
Blade og stængel
Stænglerne på glat dueurt er trinde og mere eller mindre hårede. Hårene er korte og krumme. Planten er fågrenet med æg- til lancetformede blade, der sidder modsat.
Blomster og frugter
Blomsterne er 4-tallige med 8 støvblade og korsformet, 4-delt støvfang. Blomsterne er rosa og sidder i en endestillet klase, der foroven har nikkende knopper. Frugten er en linjeformet kapsel indeholdende mange, små frø med frøuld.
Glat vejbred
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Enårig til flerårig
- Højde: 10-30 cm
- Blade: ægformede, ovale
- Blomstrer: juni-august
- Frugt: kapsel
- Vidste du det?:
Planten kan med sine tykke og slidstærke blade gro på stærkt befærdede områder. Når frøene bliver våde, forslimer frøskallen, og frøene kan nemt klæbe fast til dyr, mennesker og transportmidler så de spredes.
Latinsk navn:Plantago major
Engelsk navn:Broadleaf plantain
Tysk navn: Breitwegerich
Svensk navn: Groblad
Norsk navn: Groblad
Klasse:Tokimbladede
Orden: Maskeblomstordenen
Familie: Vejbredfamilien
Glat vejbred er meget almindelig i hele Danmark. Urten trives på åben bund ved tidligere bebyggede områder, langs vejkanter, på dyrket jord og på strandenge.
Blade, blomster og frugter
Glat vejbred har en roset af langstilkede blade. Bladene er bredt ægformede til ovale. Fra rosetten udgår lange skafter med slankt cylinderformede, endestillede, grønne aks. Akset består af mange små, 4-tallige blomster, der har hindeagtig krone. Støvbladene rager ud og har brunviolet støvknap og hvidlig støvtråd.
Frugten er en kapsel, der åbnes ved, at toppen falder af som et låg.
Glinsende vandaks
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
- Aktivitetsark:
- Artikel: Kender du planter i sø og vandløb
- Artikel: Planter ved sø og vandløb
Latinsk navn: Potamogeton lucens
Engelsk navn: Shining pondweed
Tysk navn: Spiegelndes Laichkraut
Svensk navn: Grovnate
Norsk navn: Blanktjønnaks
Klasse: Enkimbladede
Orden: Ålegræsordenen
Familie: Vandaksfamilien
Gøg
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
- Print ark: Læs om gøg
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land, Sø og vandløb
- Vingefang: 55-65 cm
- Længde: 32-34 cm
- Vægt: 105-130 g
- Max levealder: 12 år
- Kuldstørrelse: op til 25 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 12 dage
- Ungetid: 20-23 dage
- Vidste du det?:
I stedet for selv at udruge sine æg, lægger gøgen æg i andre småfugles reder, og lader dem opfostre ungerne, der i løbet af et par uger har vokset sig betydeligt større end plejeforældrene, som fortsat må made den store unge. Gøgen kendes derfor som en redesnylter.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om gøg
- Artikel: Gøg print
- Artikel: Fugle ved sø og vandløb 1 print A3
- Artikel: Fugle ved sø og vandløb 2 print A3
- Artikel: Gøg læs og skriv
- Artikel: Gøg gæt, tegn, mal
- Artikel: Gøg mal og gæt
- Artikel: Gøg tegn
Latinsk navn: Cuculus canorus
Engelsk navn: Common cuckoo
Tysk navn:Kuckuck
Svensk navn:Gök
Norsk navn:Gjøk
Klasse: Fugle Orden: Gøgefugle Familie: Gøge
Gøgen er en trækfugl, der kun forekommer i Danmark i sommerperioden, hvor fuglens kukken kan høres både dag og nat i varme perioder. Gøgen er almindelig ynglefugl i hele landet i sær ved søer og moser. Hvor gøgen hyppigst forekommer er dog afhængig af, hvor den kan finde værtsfugle.
Kendetegn
Gøgen er en falkelignende fugl, med en blågrå overside. Undersiden er lysere med mørke striber. Den spidse hale er sort med hvide pletter og hvid bagkant. Hunnen findes i en mere rødbrun udgave.
Føde
Føden består af forskellige insekter. Gøgen spiser dog især behårede sommerfuglelarver, som andre fugle ellers undgår.
Grå fluesnapper
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
- Print ark: Læs om grå fluesnapper
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Vingefang: 23-25,5 cm
- Længde: 14 cm
- Vægt: 13-19 g
- Max levealder: 11 år
- Kuldstørrelse: 4-5 æg
- Antal kuld: 2
- Rugetid: 12-14 dage
- Ungetid: 12-15 dage
- Vidste du det?:
Grå fluesnapper sidder ofte ubevægelig på en gren. Hvis den får øje på flyvende insekter, kaster den sig ud i luften og fanger insektet.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om grå fluesnapper
- Artikel: Grå fluesnapper print
- Artikel: Fugle i skoven - print A3
- Artikel: Grå fluesnapper læs og skriv
- Artikel: Grå fluesnapper gæt, tegn, mal
- Artikel: Grå fluesnapper mal og gæt
- Artikel: Grå fluesnapper tegn
- Artikel: Kender du småfugle i skoven
Latinsk navn: Muscicapa stiata
Engelsk navn: Spotted Flycatcher
Tysk navn: Grauschnäpper
Svensk navn: Grå flugsnappare
Norsk navn: Gråfluesnapper
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Fluesnappere
Grå fluesnapper er en trækfugl, som overvintrer i det sydlige Afrika. Den er en almindelig ynglefugl i Danmark og træffes både i skove og i haver.
Kendetegn
Grå fluesnapper kendes på sine store øjne og den lyse underside med mørke lange pletter i fjerdragten.
Føde
Grå fluesnapper lever af flyvende insekter. Den opholder sig mest på lune steder, hvor der er mange insekter i luften. Ved at trække til det sydlige Afrika om vinteren har den adgang til insekter året rundt.
Gråand
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Billede:

- Billede:

- Billede:

- Billede:
- Print ark: Læs om gråand
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
- Vingefang: 81-98 cm
- Længde: 58 cm
- Vægt: 850-1400 g
- Max levealder: 23 år
- Kuldstørrelse: 9-13 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 27-28 dage
- Ungetid: 50-60 dage
- Vidste du det?:
Når ællingerne udklækkes vil de i løbet af få timer være klar til at følge efter den første genstand, der bevæger sig bort fra den. I naturen er dette deres mor, men i forsøg har det vist sig, at det også kan være andre ting - fx et menneske.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om gråand
- Artikel: Gråand print
- Artikel: Fugle ved sø og vandløb 1 print A3
- Artikel: Fugle ved sø og vandløb 2 print A3
- Artikel: Gråand læs og skriv
- Artikel: Gråand gæt, tegn, mal
- Artikel: Gråand mal og gæt
- Artikel: Gråand tegn
- Artikel: Dyrenes bygning andefugl
- Artikel: Kender du ænder og gæs
- Artikel: Fugle ved kyst og hav 1 print A3
- Artikel: Fugle ved kyst og hav 2 print A3
- Artikel: Livet i fjorden A3-print
Latinsk navn: Anas platyrhynchos
Engelsk navn: Mallard
Tysk navn: Stockente
Svensk navn: Gräsand
Norsk navn: Stokkand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
Gråanden er den mest almindelige and i Danmark. Den yngler overalt i landet i nærheden af vand - altså både ved søer, moser, vandhuller, kysten og i parker. Større flokke af gråænder nordfra overvintrer i Danmark.
Kendetegn
I yngleperioden har andrikken et metalgrønt hoved og hals samt et rustbrunt bryst med en hvid halsring. Næbbet er gult. Anden har derimod en brunlig fjerdragt og et gulbrunt næb. Begge køn har blåt vingespejl.
Føde
Gråænder er svømmeænder og finder derfor føde ved enten at snadre i vandoverfladen eller ved at dyppe hoved og hals ned i vandet. Føden består af frø, plantedele, skaldyr, insekter og brødrester.
Gråand
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
- Print ark: Gråand print
- Fakta:
- Levested: Fjeldet, Kyst og hav, Ferskvand
- Forekomst: Almindelig
- Vingefang: 75-100 cm
- Længde: 50-65 cm
- Vægt: 750-1575 g
- Maks. levealder: 23 år
- Kuldstørrelse: 9-13 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 27-28 dage
- Ungetid: 50-60 dage
- Vidste du det?:
Gråænder er svømmeænder, og de finder derfor føden ved enten at snadre i vandoverfladen eller ved at dyppe hoved og hals ned i vandet. Gråanden vender altså ”bunden i vejret”, når den spiser.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om gråand Grønland
- Artikel: Læs om gråand grønlandsk
- Artikel: Gråand mal og gæt
- Artikel: Gråand mal
- Artikel: Gråand print
Grønlandsk navn: Qeerlutooq
Latinsk navn: Anas platyrhynchos
Engelsk navn: Mallard
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder
Gråanden er en almindelig ynglefugl ved søer og kær i V-Grønland mod nord til Upernavik. Den yngler mere spredt i SØ- Grønland. Gråanden overvintrer i åbentvandsområdet ud for V-Grønland ved kyster, lavvandede fjorde eller i bugter.
Kendetegn
I yngleperioden er hannens hoved og hals grønt, og brystet er rustbrunt med en hvid halsring. Hannen har desuden et gult næb, grå krop og sort gump. Hunnen er brunlig. Begge køn har blåt vingespejl og hvide vingeundersider.
Føde
Gråænder æder frø og andre plantedele samt bløddyr, krebsdyr og insekter.
Gråbynke
- Billeder:
- Billede:

- Billede:
- Print ark: Læs om gråbynke
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land, Kyst og hav
- Flerårig
- Højde: 50-150 cm
- Rod: Forgrenet jordstængel
- Blade: Dobbelt fjersnitdelte
- Blomstrer: Juli-september
- Frugt: Nød
- Vidste du det?:
Gråbynke har en ret kraftig, aromatisk duft. Desuden smager planten bittert og bliver blandt andet anvendt til urtesnaps.
- Aktivitetsark:
- Artikel: Læs om gråbynke
- Artikel: Gråbynke find
- Artikel: Kender du planterne på strandbredden
Latinsk navn: Artemisia vulgaris
Engelsk navn: Mugwort
Tysk navn: Beifuss
Svensk navn:Gråbo
Norsk navn: Burot
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien
Gråbynke er en meget almindelig og vidt udbredt urt overalt i landet. Planten vokser langs veje, på strandvolde, i markskel, levende hegn, grøftekanter og ved beboelser.
Stængel og blade
Gråbynke er en kraftig urt, med flere oprette stængler. Stænglerne er grenede, rødbrune og kantede. Plantens bade er fjersnitdelte med spidse og lancetformede flige. Bladene er desuden mørkegrønne og glatte på oversiden og hvidfiltede på undersiden.
Blomster og frugter
Urten bærer talrige klaser af små blomsterkurve. De består af små, rørformede, rødbrune blomster med lysegrå kurvblade. Gråbynkens frugter er små nødder, der spredes med vinden om vinteren. Hver plante kan faktisk producere helt op til 700.000 frugter.