Latinsk navn: Ardea cinerea
Engelsk navn: Grey heron
Tysk navn: Fishreiher
Svensk navn: Gråhäger
Norsk navn:Gråhegre
Klasse: Fugle Orden: Storkefugle Familie: Hejrer

Fiskehejren forekommer i hele Danmark, bortset fra i Bornholm. Den ses ofte ved søer, moser og fjorde. Fiskehejrerne yngler i høje træer. Fiskehejren er en trækfugl - enkelte overvintrer dog i Danmark.

Kendetegn
Fiskehejren er en langbenet storkefugl, med en grå overside med mørke markeringer på skuldrene. Hovedet og halsen er hvid, og næbbet er kraftigt og gult. Hiskehejren kan desuden kendes på den lange s-formede hals og de lange sorte nakkefjer.

Føde
Fiskehejrer ses ofte på jagt efter fisk i lavt vand, hvor den stirrer efter et muligt bytte i vandet. Føden består af fisk, frøer, større vandinsekter samt smågnavere som mus og mosegrise.

Latinsk navn:Pandion haliaetus
Engelsk navn: Osprey
Tysk navn: Fishadler
Svensk navn:Fiskgjuse
Norsk navn: Fiskeørn
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie:Glenter, ørne og høge

Fiskeørnen er ret almindelig i Danmark om sommeren, og den ses hyppigt i træktiden aptil-maj og august-september. Det er dog sjældent, den yngler i Danmark, men nogle få par registreres hvert år. De ynglende fiskeørne holder til ved søer med tætte bevoksninger samt ved åer og kyster.

Kendetegn
Fiskeørnen har lange vinger, hvid underside og mørk overside. Benene er lange med store, kraftige gribekløer.

Føde
Fiskeørnen æder især større fisk. Den står stille i luften med baskende vinger ca. 25 meter over vandoverfladen, og udser sig en fisk, hvorefter den styrtdykker og griber sit bytte med kløerne.

Grønlandsk navn:Niviugak qatsissormiu
Latinsk navn: Spilogona arctica
Engelsk navn: Spilogona arctica
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Egentlige fluer

I Grønland findes der 23 arter af fjeldfluer. De er mest talrige i S-, V- og SØ-Grønland. Larverne er rovdyr, som lever i fugtig jord.

Kendetegn
Fjeldfluer er ret små, mørke og børsteklædte.

Føde
De voksne fluer suger blod fra dyr og nektar i blomster. Larverne er rovdyr, der æder forskellige smådyr.

Grønlandsk navn:Eqaluk
Latinsk navn:Salvelinus alpinus
Engelsk navn: Arctic Char
Klasse: Fisk
Orden:Laksefisk
Familie:Laksefamilien

Fjeldørred er udbredt i hele det arktiske område og findes i ferskvand i N-Europa, N-Amerika og det nordlige Asien. I Grønland lever fisken overalt i elve og nær kysten - selv i de nordligste egne. Der findes både vandreformer, som lever i havet og kun gyder i ferskvand, og standformer, der lever hele livet i ferskvand.

Kendetegn
Fjeldørreden kan normalt kendes på de hvide forkanter på bryst-, bug- og gatfinnerne. Ellers varierer ørreden fra sølvblank med grågrøn ryg til mere mørk med gule eller røde pletter og hvidgul bug. I gydetiden er fiskens bug, nedre sider og finner dog røde.

Føde
Føden består af fisk, yngel, snegle, plankton, krebsdyr og insektlarver.

Grønlandsk navn: Aqisseq
Latinsk navn: Lagopus mutus
Engelsk navn: Rock Ptarmigan
Klasse: Fugle
Orden: Hønsefugle
Familie:Skovhøns

Fjeldrype lever og yngler i hele Grønland. Den yngler hyppigst i de mest frodige fjeldområder, men den træffes ikke i højfjeldet. Fjeldrypen er normalt en standfugl. De nordligste bestande trækker dog længere sydpå fra oktober til februar.

Kendetegn
Fjeldrypen er en hønsefugl, der skifter fjerdragt alt efter sæsonen. Om vinteren er fuglen helt hvid med sort hale, hvorimod den om sommeren er brun. Hannen er brunsort med gulbrune pletter, mens hunnen har brunsorte fjer med gule tværbånd. Vingerne er altid hvide.

Føde
Fjeldryper æder bær, skud og andre plantedele.

Grønlandsk navn:Palugaq
Latinsk navn: Gynaephora groenlandica
Engelsk navn: Arctic Woolly Bear Moth
Klasse:Insekter
Orden:Sommerfugle
Familie:Børstespindere

Fjeldspinderen er udbredt i hele Grønland, mod syd dog kun i højfjeldet. Fjeldspinderen har en livscyklus på syv år, hvoraf de seks tilbringes som larve. Larven omgiver sig med et spind og overvintrer på tørre, vindudsatte steder. Den kan overleve ved temperaturer ned til -70 °C.

Kendetegn
Larvens pels er mørk, tæt og meget langhåret. De voksne insekter er ret store og behårede. Hunnen er tyk med reducerede vinger. Hannen har fjerformede antenner.

Føde
Larvens vigtigste foderplante er arktisk pil. Den voksne fjeldspinder indtager ikke føde.

Latinsk navn: Buteo lagopus
Engelsk navn: Rough-legged Buzzard/Hawk
Tysk navn: Raufussbussard
Svensk navn: Fisktärna
Norsk navn: Fjellvåk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Fjeldvågen yngler ikke i Danmark, men er en ret almindelig træk- og vintergæst i hele landet. Fjeldvåger lever i store, åbne områder med marker, enge, moser, strandenge og heder. 

Kendetegn
Fjeldvågen er større, kraftigere og lysere end musvågen. Fjeldvåger har en mørk overside, et lyst hoved med mørke striber og et mørkt bug- eller brystskjold med lyse tværstriber. Halen er bred og hvid med sorte tværbånd, sorte vingespidser og mørk bagkant. Fjeldvåger kredser i luften med højt løftede vinger.

Føde
Fjeldvåger lever af markmus, mosegrise og ådsler. I yngleområdet æder rovfuglen især lemminger, fjeldrotter, gråsidemus og andre gnavere samt fugle.

Latinsk navn: Ptilota gunneri
Engelsk navn: Northern Sea Fe
Grønlandsk navn: Immap uiffaarn
Gruppe: Alger
Klasse: Rødalger

Fjertang er en rødalge, som findes almindeligt i den øverste del af den altid vanddækkede zone og ned til omkring 50 meters dybde.  Algen har ikke rødder, men den optager næring gennem løvets overflade. Fjertang sidder ofte fasthæftet på sten, klipper, muslingeskaller eller levende bunddyr.

Kendetegn
Fjertang kendes let på sit fint forgrenede, fjerformede løv.

Latinsk navn:Palaemon adsperus
Engelsk navn: Baltic prawn
Tysk navn: Ostseegarnele
Svensk navn:Vanlig tångräka
Norsk navn: Strendreke
Klasse:Storkrebs
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Ægte rejer

Fjordrejen er meget almindelig ved kyster i de indre danske farvande. Fjordrejer lever på lavt vand (1-3 meter) på bund med tang og ålegræs, ofte i beskyttede fjorde og vige.

Kendetegn
Fjordrejen er gennemsigtig, grålig eller gullig med sorte pletter. Farven kan dog variere meget alt efter levestedet, og man kan også se rødbrune eksemplarer. Fjordrejer kendes på deres savtakkede pandetorn og er ret små sammenlignet med andre rejer. Hunnen er større end hannen.

Føde
Fjordrejer lever af plankton, alger, orme, tanglopper, andre rejer og små krebsdyr samt ådsler. De søger føde om natten.

Latinsk navn: Sterna hirundo
Engelsk navn: Common tern
Tysk navn: Flussseeschwalbe
Svensk navn: Fisktärna
Norsk navn:Makrellterne
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Terner

Fjordternen er meget almindelig som træk- og ynglefugl i Danmark i april-oktober. Fjordternen lever og yngler både ved kyster og fjorde samt inde i landet ved søer og moser. Fuglen foretrækker dog lavvandede områder og småøer langs kysten. Fjordterner overvintrer sydpå.

Kendetegn
Fjordterner er hvide med grå overside og vinger, samt røde ben og orangerødt næb med sort spids. Nakken og panden - eller hætten - er også sort. Vingerne er lange, slanke og spidse, mens halen er smal og kløftet. Om vinteren får fjordternen mere hvid pande og gråsort næb.

Føde
Fjordternen lever af småfisk og krebsdyr, som den jager på lavt vand. Når fjordternen få øje på et bytte, styrtdykker den efter det.

Grønlandsk navn:Uugaq
Latinsk navn:Gadus ogac
Engelsk navn: Greenland Cod; Uvak
Klasse:Fisk
Orden:Torskefisk
Familie:Torsk

Fjordtorsken eller uvakken er almindelig ved V-Grønland mod nord til Upernavik, hvor den lever i fjorde, ved kyster og på banker ud til ca. 400 meters dybde. Fjordtorsken er også udbredt i det arktiske Canada, Baffin Bugten og Davis Strædet.

Kendetegn
Fjordtorsken ligner almindelig torsk, men den har større øjne, bredere hoved, smallere halestilk, mørk sidelinje samt kraftigere og længere skægtråd. Derudover er fisken brun- eller sort-marmoreret med lys bug.

Føde
Fjordtorsk lever af andre fisk og fiskeyngel samt orme, krebsdyr, bløddyr og blæksprutter.

Latinsk navn: Primula elatior
Engelsk navn: Oxlip
Tysk navn: Hohe Schlüsselblume
Svensk navn: Lundviva
Norsk navn: Hagenøkleblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kodriverordenen
Familie: Kodriverfamilien

Fladkravet kodriver er en flerårig urt, der vokser på fugtig, næringsrig muldbund i fx løvskove. Fladkravet kodriver findes især i Østdanmark.

Blade, blomster og frugter
Fladkravet kodriver består af en dunet bladroset med en opret og forholdsvis høj blomsterbærende stængel. Blomsterne hælder alle til samme side. Bladene er ægformede og dunhårede på undersiden med en rundtakket til tandet rand. Oversiden er rynket, græsgrøn og næsten uden hår.

Latinsk navn: Astacus astacus
Engelsk navn: European crayfish
Tysk navn: Edelkrebs
Svensk navn:Flodkräfta
Norsk navn:Edelkreps
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Flodkrebs

Flodkrebsen er almindelig udbredt i Danmark, hvor den lever i rent og iltrigt vand. Den trives bedst i lunt og lavt vand som småsøer, vandhuller og damme. Om dagen skjuler krebsen sig mellem trærødder eller under sten ved vandet. Om natten jager den. Flodkrebsen er nu trængt af den invasive signalkrebs.

Kendetegn
Flodkrebs er mørke eller sorte med et grønt, blåt eller rødligt skær. Dyret ligner med sin leddelte krop og de store klosakse en hummer. Flodkrebsen er det største krebsdyr i dansk ferskvand. Følehornene er lange og halen er bred og vifteformet. Signalkrebsen kendes på en hvid plet på oversiden af klosaksen.

Føde
Flodkrebsen er et rovdyr, der æder små frøer, snegle, insektlarver, orme og småfisk. Ungerne lever af alger og halvrådne planter.

Latinsk navn: Melanitta fusca
Engelsk navn: Velvet scoter
Tysk navn: Samtente
Svensk navn: Svärta
Norsk navn: Sjøorre
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Fløjlsanden er meget almindelig i de indre danske farvande samt ved kyster og fjorde. Fløjlsanden yngler ikke i Danmark. Fuglene kommer til Danmark for at overvintre og trækker igen nordpå om foråret for at yngle. Fløjlsænderne lever ofte i meget store flokke.

Kendetegn
Hannen er helt sort med hvidt vingespejl og en hvid plet under øjet. Hannens næb er desuden gult og orange med en sort knop øverst. Benene er røde. Hunnen er helt brun med hvidt vingespejl og to lyse pletter på hovedet.

Føde
Fløjlsænderne lever af krebsdyr, småfisk og muslinger, som de dykker efter på forholdsvis dybt vand, et godt stykke fra kysten. Fløjlsænderne kan dykke 30 m ned efter føde.

Latinsk navn: Holcus lanatus
Engelsk navn:Tufted grass, Meadow soft grass
Tysk navn: Wolliges Honiggras
Svensk navn:Luddtåtel
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Latinsk navn: Medicago sativa
Engelsk navn:Lucerne
Tysk navn: Luzerne
Svensk navn:Foderlusern
Norsk navn: Blålucern
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Foderlucerne er en flerårig, plante af ærteblomstfamilien. Den findes vildtvoksende, især i områder med kalkrig bund, men dyrkes også som foderafgrøde. Den kan minde lidt om kløver, dog med violette blomster.

Blade, blomster og frugter
Foderlucerne er en opret urt med trekoblede blade og violette eller blålige blomster, som sidder i klaser. Småbladene er lancetformede med tænder i spidsen. Frugten er en snoet bælg med 2-3 vindinger

Latinsk navn: Tussilago farfara
Engelsk navn: Coltsfoot
Tysk navn: Huflattich
Svensk navn: Hästhov
Norsk navn: Hestehov
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Følfod er almindelig i Danmark. Planten vokser især på fugtig, leret og næringsrig jordbund på vejskrænter, græsmarker, grusstrande, i klitter, grøftekanter, ved søbredder og ved bebyggelse.

Stængel, blomster og blade
Følfod har lange, grenede jordstængler og små, oprette stængler, der er beklædt med rødlige, skælformede blade. Urtens blomster er gule og samlet i enlige kurve med både han- og hunblomster. Hunblomsterne er randblomster med tungeformet krone, hvorimod hanblomsterne sidder i midten af kurven og bærer rørformede kroner. Følfod blomstrer tidligt, og først efter afblomstringen udvikles grønne løvblade. De er store, nyreformede og langstilkede med tandet kant og hvidfiltet underside. Bladene sidder desuden i en roset ved jorden.

Latinsk navn: Hydrocharis morsus-ranae
Engelsk navn: Common Frogbit
Tysk navn: Froschbiss
Svensk navn:Dyblad
Norsk navn:Froskebitt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Frøbidordenen
Familie: Frøbidfamilien

Frøbid er en ret sjælden vandplante i Danmark. Den findes i tørvegrave, søer, grøfter, åer, damme og vandhuller, hvor den vokser på lavt vand.

Blade
Bladene er nyreformede og sidder sammen i såkaldte rosetter med udløbere. Undersiden er rødlig med stilke. Bladene flyder i vandoverfladen, men planten er rodfæstet til bunden med lange rødder.

Blomster og frugter
Urten har hvide blomster med tre kronblade, der sidder på tynde stilke og er hævet over vandet. Blomsterne er enten hanlige eller hunlige og bestøves af insekter. Frugterne bær, men de udvikles meget sjældent her i landet. Planten formerer sig derimod vegetativt.

Latinsk navn: Thysanoptera
Engelsk navn: Thrips
Tysk navn: Fransenflügler
Svensk navn:Tripsar
Norsk navn:Trips
Klasse: Insekter
Orden: Frynsevinger

Der findes ca. 100 arter af frynsevinger i Danmark. Frynsevinger kaldes også for trips, gnavpander eller tordenfluer. Kan ses april-september. Frynsevinger er meget almindelige overalt i det åbne land på enge, marker og i haver. Nogle arter kan optræde i meget store sværme på varme, lumre sommerdage til stor gene, da de kravler på huden og hovedbunden og kravler ind i ører, øjne og næsebor.

Kendetegn
Frynsevinger er små, aflange insekter. Kroppen er mørk med to par frynsede, fjeragtige vinger. 

Føde
Frynsevinger suger saft af planter med deres korte, kraftige sugesnabel. Frynsevinger kan gøre stor skade på landbrugsafgrøder.