- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om engforglemmigej
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land, Sø og vandløb
- Flerårig
- Højde: 15-50 cm
- Rod: Jordstængel
- Blade: Lancetformede
- Blomstrer: Maj-august
- Frugt: Spaltefrugt
- Vidste du det?:
Engforglemmigej har som andre arter af forglem-mig-ej fået navnet på grund af blomsternes blå farve, idet blå tidligere var et symbol for troskab. Urtens symbolske navn går igen på flere sprog, fx engelsk og tysk, hvor planten kaldes "forget-me-not" og "Vergiss-mein-nicht".
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Myosotis scorpioides
Engelsk navn:True-forget-me-not,Water forget-me-not
Tysk navn: Sumpf-Vergissmeinnicht
Svensk navn:Förgätmigej
Norsk navn:Engminneblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Rubladfamilien
Engforglemmigej er almindelig og ret hyppig overalt i Danmark. Urten vokser på fugtig og næringsrig bund ved bredden af vandløb, søer, åer, på våde enge, i moser og på bunden af delvist tørlagte vandløb og vandhuller.
Stængel og blade
Planten er ret grenet med en opstigende og håret bladstængel. Bladene er flade og kan også være hårede.
Blomster og frugter
Urtens små, flade blomster er lyseblå med en gul og hvid midte. Blomsterne sidder på bladløse svikler. Plantens frugter er spaltefrugter med fire frø. Frøene kan flyde i ret lang tid og spredes især med vandet.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om engkabbeleje
- Fakta:
- Voksesteder: Sø og vandløb
- Flerårig
- Højde: 10-40 cm
- Rod: ?
- Blade: Nyreformede
- Blomstrer: April-juni
- Frugt: Bælgkapsler
- Vidste du det?:
Engkabbelejen indeholder et giftigt stof, som gør, at planten ikke ædes af kreaturer og andre græssende dyr. Det er dog kun i frisk tilstand, den er giftig.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Caltha palustris
Engelsk navn: Marsh marigold
Tysk navn:Sumpfdotterblume
Svensk navn: Krabbleka
Norsk navn: Bekkeblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien
Engkabbeleje er meget almindelig og hyppig i det meste af Danmark. Den er en sumpplante, som vokser ved vandløb og søer, i kildevæld, moser og sumpe samt på næringsrige og fugtige enge.
Stængel og blade
Plantens blade er grønne og rundtakkede. Grundbladene er langstilkede, hvorimod stængelbladene er kortstilkede. Stænglerne er oprette og tykke. Engkabbeleje er desuden en ret lav urt, der ofte vokser i små tuer.
Blomster og frugter
Engkabbelejens blomster er store og smørgule. Blomsterne har desuden op til 100 støvblade. Urtens frugter er flerfoldsfrugter med 5-8 bælgkapsler med frø. Frøene kan flyde og spredes med vandet.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om engkarse
- Fakta:
- Voksesteder: Sø og vandløb
- Flerårig
- Højde: 15-50 cm
- Blade: Fjersnitdelte
- Blomstrer: Maj-juni
- Frugt: Skulpe
- Vidste du det?:
Når frugterne er modne, rulles klapperne på frugten op, hvorved frøene slynges op til 2 meter væk og spredes på den måde. Engkarse tilhører springklap-slægten.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Cardamine pratensis
Engelsk navn: Cuckoo flower
Tysk navn: Wiesen-Schaumkraut
Svensk navn:Ängsbräsma
Norsk navn:Engkarse
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kapersordenen
Familie: Korsblomstfamilien
Engkarse er almindelig i det meste af Danmark. Planten vokser på fugtig jordbund ved søbredder, i grøfter, moser og på våde enge.
Blade
Engkarsen er en opret plante med fjersnitdelte, grønne blade med op til 10 småblade uden stilk. Småbladene på de nederste blade er mere afrundede end på de øverste, hvor småbladene er nærmest linieformede.
Blomster og frugter
Blomsterne er lyserøde eller lilla med gule støvknapper. De består af 4 kronblade, som danner et kors. Blomsterne sidder i en klase eller en halvskærm. Plantens frugter er 2-3 cm. aflange kapsler med frø.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om engpiber
- Fakta:
Levesteder: Enge, strandenge
Vingefang: 22-25 cm
Længde: 14 cm
Vægt: 16-25 g
Kuldstørrelse: 4-5 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 13-14 dage
Ungetid: 13-14 dage
- Vidste du det?:
De fleste engpibere, som ses i Danmark, er trækfugle der om vinteren holder til i Vest- og Sydeuropa. Mange østdanske lokaliteter besøges i træktiden desuden af skandinaviske fugle, der overvintrer i det Sydvestlige Jylland.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Anthus pratensis
Engelsk navn:Meadow pipit
Tysk navn: Wiesenpieper
Svensk navn: Ängspiplärka
Norsk navn: Heipiplerke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie:Vipstjerter og pibere
Engpiberen træffes i det meste af Danmark, især på enge og overdrev. De fleste engpibere findes på de store strandenge i Vestjylland.Den danske bestand har haft en svag tilbagegang de seneste årtier, især fra Midt- og Østjylland. Engpiberens rede bygges på jorden ved en lille tue.
Kendetegn
Engpiberen er en lille stribet og plettet brunlig fugl. Benene er rødlige og bugen er lys.
Føde
Engpiberens føde består især af forskellige insekter, suppleret med frø i vinterhalvåret.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Engpiber print
- Fakta:
- Levested: Fjeldet
- Forekomst: Ses af og til i Ø-Grønland
- Vingefang: 22-25 cm
- Længde: 14-16 cm
- Vægt: 14-25 g
- Maks. levealder: 7 år
- Kuldstørrelse: 4-5 æg
- Antal kuld: 1-2 pr. år
- Rugetid: 13-14 dage
- Ungetid: 13-14 dage
- Vidste du det?:
Engpiberen yngler på græsrige og fugtige enge eller heder i fjeldet. Reden er en fordybning i jorden, der er fores med plantedele og hår. Den er ret godt skjult i vegetationen eller gemt under en sten.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Kussannaq
Latinsk navn: Anthus pratensis
Engelsk navn:Meadow Pipit
Klasse:Fugle
Orden:Spurvefugle
Familie:Pibere og Vipstjerter
Engpiber er en fåtallig ynglefugl, der normalt kun findes i Ø-Grønland. Engpiberen er en trækfugl. Den ankommer til ynglepladserne i april-maj og trækker bort igen til september.
Kendetegn
Engpiberens fjerdragt er brun eller gråbrun med sorte længdestriber på oversiden. Den er grågul til gråhvid på undersiden med mørke striber og pletter. Fuglens hale er mørk, men de to yderste fjer er hvide. Desuden har engpiberen en hvid ring om øjet.
Føde
Engpiberen æder insekter, orme, edderkopper og andre smådyr, som den finder på jorden.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
Vingefang: 30-45 mm
Flyvetid: Juni-august
- Vidste du det?:
Hunnen kaster æggene, mens hun flyver hen over en græsmark eller lægger sine æg enkeltvis på græsplanter. Æggene klækkes efter to uger. Larven overvintrer og forpupper sig i det tidlige forår.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Aphantopus hyperantus
Engelsk navn: Ringlet
Tysk navn: Brauner Waldvogel
Svensk navn: Luktgräsfjäril
Norsk navn: Gullringvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien
Engrandøje er en almindelig dagsommerfugl i Danmark, hvor den især findes på fugtige, græsklædte områder.
Kendetegn
Oversiden af vingerne er mørkebrun med spredte, små øjepletter, dvs. en lys ring med et sort "øje" i. Langs vingeranden løber et hvidt bånd. Variationen både i farve og vingetegning er dog meget stor.
Føde
Larvens værtsplanter er forskellige græsser
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn:Poa pratensis
Engelsk navn:Blue grass, Common meadow-grass
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie: Græsfamilien
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn:Alopecurus pratensis
Engelsk navn:Meadow foxtail
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn:Phleum pratense
Engelsk navn:Timothy-grass, meadow cat’s-tail
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Vingefang: 46-53 cm
- Længde: 23-27 cm
- Vægt: 135-200 g
- Maks. levealder: 3 år
- Kuldstørrelse: 8-12 æg
- Antal kuld: 2
- Rugetid: 16-19 dage
- Ungetid: 60 dage
- Vidste du det?:
Engsnarren lever godt skjult i vegetationen, og man ser den meget sjældent. Dog kan man være heldig at høre hannens tørre og hæse parringskald "crex crex" om natten. Hannens kald har givet arten sit latinske navn.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Crex crex
Engelsk navn: Corncrake, Landrail
Tysk navn: Wachtelkönig
Svensk navn: Kornknarr
Norsk navn: Åkerrikse
Klasse: Fugle Orden: Tranefugle Familie: Vandhøns
Engsnarren ankommer til Danmark på træk i april/maj og trækker bort igen til august/september for at overvintre i Afrika. Arten lever i det åbne land på dyrkede marker, græsmarker og græsenge med tæt græsvegetation. Engsnarren er en sjælden ynglefugl her i landet.
Kendetegn
På oversiden er engsnarren rødbrun med sorte dråbeformede aftegninger. Halssider, bryst og strube er gråbeige, og bug, flanker og gump er rustrøde med hvide tværstriber. Næbbet er kort, kraftigt og svagt rødligt.
Føde
Engsnarrens føde består af insekter, snegle, regnorme, andre smådyr og græsfrø, som den finder i den tætte vegetation.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om ensidig klokke
- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Flerårig
- Højde: 30-100 cm
- Blade: Ægformede, lancetformede
- Blomstrer: juli-september
- Frugt: kapsel
- Vidste du det?:
Ensidig klokke er indført som prydplante og køkkenurt.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Campanula rapunculoides
Engelsk navn: Creeping Bellflower, Rampion Bellflower
Tysk navn:Acker-Glockenblume
Svensk navn:Knölklocka
Norsk navn: Ugrasklokke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Klokkeordenen
Familie: Klokkefamilien
Ensidig klokke ses sjældent i Nord- og Vestjylland, men er ellers almindelig i den øvrige del af Danmark. Planten er flerårig og vokser på næringsrig bund i haver, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder.
Blade og stængel
Stænglen er opret og mælkesaftholdig. Planten har takkede blade, der er spredste og stivhårede. De nederste blade er æg- til hjerteformede, mens de øverste blade er æg- til lancetformede.
Blomster og frugter
Blomsterne er klokkeformede, violette og sidder i en lang, ensidig klase. De er 5-tallige og med tilbagebøjede bægerflige. Frugten er en kapsel, der er håret og hængende.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om eremitkrebs
- Fakta:
Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 10 cm (heraf udgør skallen ca. 2,5 cm)
- Kan ses hele året
- Vidste du det?:
Skallen, som eremitkrebsen lever i, er ofte dækket af små dyr, som får del i krebsens føde. Til gengæld beskytter de eremitkrebsen, når den skifter til en større skal. Eremitkrebsen kan trække sig helt ind i snegleskallen og bruge sine klosakse som låg, hvis den er i fare.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Eupagurus bernhardus
Engelsk navn: Hermit crab
Tysk navn: Gemeiner Einsiedlerkrebs
Svensk navn: Vanlig eremitkräfte
Norsk navn: Bernhardkreps
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tibenede krebsdyr
Familie: Paguridae
Eremitkrebsen er almindeligt udbredt i Danmark langs den jyske vestkyst samt i Kattegat, Øresund og i Store- og Lillebælt. Den lever normalt i havområder med en dybde på 10-30 meter, men den kan dog også træffes på lavere vand nær kysten.
Kendetegn
Eremitkrebsen har en hård, forkalket forkrop og en blød, sækformet bagkrop, som den anbringer i en tom snegleskal. Eremitkrebsen er rødgul, og den har kraftige og uens klosakse forrest på kroppen. Derudover har den to par gangben og to par små lemmer, der holder skallen fast.
Føde
Eremitkrebsen skovler bundmateriale ind til munden med sine klosakse. Mundlemmerne filtrerer ådsler, halvråddent plantemateriale og forskellige bundlevende smådyr fra.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Levested: Hav
- Længde: Op til 1 m, dog normalt ca. 60-80 cm
- Føder levende unger
- Parring kan foregå året rundt
- Vidste du det?:
Når sorthajens æg er befrugtet, overføres de til hajens livmoder. Her udvikler ungerne sig fra de befrugtede æg med næring fra æggeblommen. Når næringen er opbrugt, måler ungerne typisk 15-19 cm, hvorefter de er klar til at blive født.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Kukilik taartoq
Latinsk navn: Centroscyllium fabricii
Engelsk navn:Black Dogfish
Klasse:Fisk
Orden:Pighajer
Familie: Etmopteridae
Fabricius’ sorthaj lever ved Canadas østkyst, Baffin Island, det sydlige Grønland og ved Island mod syd til Irland og ved det sydlige Norge. Ved Grønland lever hajen på 500-1.300 meters dybde, både nær bunden og i de frie vandmasser.
Kendetegn
Fabricius’ sorthaj er mørkebrun eller sort og har en pig forrest i hver rygfinne. Den har store, ovale øjne og små, tumpe brystfinner. Tænderne har desuden 3-5 spidser.
Føde
Sorthajen lever af fisk, blæksprutter og krebsdyr.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om fasan
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land, Sø og vandløb
- Vingefang: 70-90 cm
- Længde(han): 89 cm
- Vægt: 1,05 - 1,4 kg
- Max levealder: 4-5 år
- Kuldstørrelse: 5-15- æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 23-28 dage
- Ungetid: 70-80 dage
- Vidste du det?:
Fasanen er ikke en oprindelig dansk fugl. Den blev indført fra Asien som jagtfugl og ynglede første gang i Danmark i midten af 1800-tallet. Nu er fasanen den mest betydningsfulde jagtfugl i Danmark.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Phasianus colchicus
Engelsk navn: Pheasant
Tysk navn:Fasan
Svensk navn: Fasan
Norsk navn: Fasan
Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle
Fasaner lever året rundt inden for et lille område, hvor de finder føde og formerer sig. Uden for yngletiden træffes fasanerne ofte i mindre flokke - hunner og hanner hver for sig. I yngletiden danner hannerne territorier, som de forsvarer over for andre hanner.
Kendetegn
Fasanhannen er særlig kendt for sin flotte fjerdragt i brune og grønne nuancer og det røde parti omkring øjnene samt den lange spidse hale. Hunnen er mindre end hannen og ikke så farvestrålende.
Føde
Fasanernes kost er meget alsidig. De lever af, hvad de kan finde på jorden og lige under jordoverfladen. De spiser bær, frø, løg og rødder samt insekter og snegle.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om ferskenbladlus
- Fakta:
- Levesteder: Det åbne land
- Længde: 2-3 mm
- Nymfer
- Vidste du det?:
De fleste ferskenbladlus i Danmark er hunner. Arten formerer sig derfor ved ukønnet formering eller jomfrufødsel, hvor ikke-befrugtede hunner føder levende unger eller nymfer, der alle er hunner. Efter ca. 10 dage føder ungerne selv unger.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Myzus persicae
Engelsk navn: Green Peach Aphid
Tysk navn:Grüne Pfirsichblattlaus
Svensk navn: Persikbladlus
Norsk navn: Ferskenbladlus
Klasse: Insekter
Orden: Næbmunde
Familie: Bladlus
Ferskenbladlus er meget almindelige og udbredte i hele landet. De kan ikke overleve udendørs om vinteren herhjemme, så de søger ind eller trækker til Syd- og Mellemeuropa i sværme. Bladlus lever på planter i skove, parker, haver og på marker. Der findes flere hundrede arter af bladlus i Danmark.
Kendetegn
Ferskenbladlus er en lille, lysegrøn bladlus med lange antenner og to lange rør på ryggen. Arten optræder både med og uden vinger.
Føde
Ferskenbladlus suger plantesaft fra roer, kartofler, kål og andre planter. Bladlus kan overføre alvorlige sygdomme til planter og er derfor frygtede skadedyr
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land
- Enårig
- Højde: 20-60 cm
- Blade: lancetformede
- Blomstrer: juli-september
- Frugt: Nød
- Vidste du det?:
Ferskenpileurt kan sprede sig effektivt på grund af sine mange frø. Planten er indført, men betragtes ofte som ukrudt.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Persicaria maculosa
Engelsk navn:Lady's thumb,Redshank
Tysk navn:Floh-Knöterich
Svensk navn: Åkerpilört
Norsk navn:Hønsegras
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien
Ferskenpileurt er almindelig i hele Danmark. Planten er enårig og vokser langs vejkanter, på dyrket jord og ved tidligere bebyggede områder.
Blade og stængel
Stænglen er nedliggende til opret med spredte blade. Bladene er lancetformede og har for det meste en mørk plet på oversiden. Akselbladene ved bladstilken danner et silkehåret kræmmerhus med randhår, der er ca. 1-2 mm lange.
Blomster og frugter
Blomsterne er små, rosa og har et enkelt bloster. De sidder i cylindriske, tætte aks. Frugten er en glinsende, sort, 3-kantet nød.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om ferskvandstangloppe
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: Op til 20 mm
- Æg: 15-25
- Kuld: 6-8
- Levealder: Ca. 1 år
- Kan ses hele året
- Vidste du det?:
Parringen kan kun finde sted lige efter at hunnen har skiftet hud. Derfor rider hannen rundt oven på hunnen i lang tid inden selve parringen finder sted. Hannen befrugter æggene, der ligger i rugehulen, mens hunnens hud er ganske blød.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Gammarus pulex
Engelsk navn: Gammarus pulex
Tysk navn: Bachflohkrebs
Svensk navn: Sötvattensmärkräfta
Norsk navn: Ferskvannstangloppe
Klasse: Krebsdyr
Orden: Tanglopper
Familie: Gammaridae
Ferskvandstangloppen er almindelig og meget talrig i det meste af Danmark, hvor den lever i søer, åer, vandløb og bække med rent og iltrigt vand. Tangloppen skjuler sig om dagen mellem vandplanter eller under sten. Om natten jager tanglopperne. Tanglopper yngler fortrinsvis om efteråret.
Kendetegn
Ferskvandstanglopper er grå eller grønlige med lange følehorn og ben. Kroppen er krum og leddelt - lidt ligesom en rejes. Hannen er større end hunnen, der desuden også bærer en rugepose på maven.
Føde
Ferskvandstangloppens føde består både af halvrådne plantedele og af ådsler samt sårede eller halvrådne fisk.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksesteder: Det åbne land, Kyst og hav
- Enårig (sommer eller vinter)
- Højde: 10-20 cm
- Blade: 3-delt
- Småblade: Omvendt ægformede
- Blomstrer: Maj-september
- Frugt: Nød
- Vidste du det?:
Som andre arter i ærteblomstfamilien kan finkløver selv opsamle kvælstof ved hjælp af bakterier, der sætter sig på små rodknolde. Den kan derfor vokse på sandet, humusfattig jord, fx ved stranden, i grusgrave eller i anden næringsfattig jord.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Trifolium dubium
Engelsk navn: Lesser trefoil
Tysk navn: Faden-Klee
Svensk navn: Trådklöver
Norsk navn:Musekløver
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien
Fin kløver er hyppig i Danmark. Planten vokser i vejkanter, klitter, på græsplæner, marker og strandbredder.
Blade og stængel
Urten er opret eller nedliggende med tynde, grenede stængler. Bladene er 3-koblede, dvs. de er sammensatte af tre småblade. Småbladene er omvendt ægformede, afrundede med tandet bladrand. Det midterste blad har desuden en tydelig stilk.
Blomster
Urtens blomster er samlet i gule blomsterhoveder med 8-15 blomster, der har ærteformede kroner. Blomsterne bestøves af insekter.
- Billeder:
- Billede:

Latinsk navn:Leptura qadrifasciata
Engelsk navn: Four-banded longhorn beetle
Tysk navn: Vierbindiger Schmalbock
Svensk navn:Fyrbandad blombock
Norsk navn:Fireflekket blomsterbuk
Klasse:Insekter
Orden: Biller
Familie: Træbukke
Firebåndet blomsterbuk findes i hele Danmark og lever i gamle stubbe og stammer fra løvtræer. Blomsterbukke søger pollen fra blomster i skoven og skovbryn.
Kendetegn
Firebåndet blomsterbuk er 13-18 mm lang. Dens følehorn, hoved, og ben er sorte. Dækvingerne er sorte med 4 gule pletter, hvor de to midterste danner bånd over ryggen. Hannen er lidt smallere end hunnen og har længere følehorn.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om fireplettet libel
- Fakta:
- Levesteder: Sø og vandløb
- Længde: Op til 50 mm
- Vingefang: Op til 80 mm
- Parring: Maj-august
- Vidste du det?:
Fireplettet libel er især kendt for at foretage vandringer over store afstande i store sværme. Vandringerne kan udløses af vejret eller af ændrede levevilkår. Flyvetiden for fireplettet libel er maj-august.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Libellula quadrimaculata
Engelsk navn: Four Spottet Chaser
Tysk navn:Vierfleck
Svensk navn:Fyrfläckad trollslända
Norsk navn:Firflekbredlibelle
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Libeller
Fireplettet libel er en af Danmarks mest almindelige guldsmede. Den lever ved stillestående søer og vandhuller. Hunnen lægger æggene mellem vandplanter. Hannen vogter over sit territorium, og beskytter hunnen, mens hun lægger æg.
Kendetegn
Både hannen og hunnen er brun med en mørkere bagkrop med gule sidepletter. Ved roden af de to bagvinger har guldsmeden en sort plet med gult mønster. På forkanten af hver af de fire vinger, er der en mørk midtplet.
Føde
Fireplettet libel er et rovdyr, der æder flyvende insekter, som angribes i luften. Derefter tager guldsmeden byttet med tilbage til sin gren, hvor det ædes. Larven lever af krebsdyr, snegle, vandinsekter og andre larver.