Latinsk navn:Cupido minimus
Engelsk navn:Small blue
Tysk navn:Zwerg-Bläuling
Svensk navn: Mindre blåvinge
Norsk navn:Dvergblåvinge
Klasse: Insekter Orden: Sommerfugle Familie: Blåfuglefamilien

Dværgblåfuglen er en af de almindeligste danske blåfugle. Den findes i hele landet med størst udbredelse mod nordøst i både Jylland og på Sjælland. Blåfuglene lever ofte i kolonier på varme, tørre lokaliteter.

Kendetegn
Dværgblåfuglen er let genkendelig på grund af sin størrelse. Oversiden af vingerne er brunlig, mens undersiden, der har givet arten sit navn, er lys blågrå med mørke pletter. Dværgblåfuglen er Danmarks mindste dagsommerfugl.

Føde
Larven lever på rundbælg, som er en ærteblomst.

Latinsk navn: Falco columbarius
Engelsk navn: Merlin
Tysk navn: Merlin
Svensk navn: Stenfalk
Norsk navn: Dvergfalk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Falke

Dværgfalken er en almindelig trækgæst i Danmark forår og efterår. Enkelte fugle overvintrer også hos os. Dværgfalkene kan ses på træk i åbne områder langs kysten. Dværgfalken yngler ikke i Danmark.

Kendetegn
Hunnen er større end hannen. Hun har en mørkebrun ryg, stribet hale og plettet, lys underside. Hannen er har en blågrå overside, sorte halespidser, rødlig nakke samt plettet, rustbrun underside. Ungfuglene er brune. Dværgfalken er Europas mindste falk. Den har korte, spidse vinger samt en lang hale.

Føde
Dværgfalken lever især af af småfugle, som den jager og fanger i luften. Den tager også mus og guldsmede.

Latinsk navn: Pipistrellus pygmaeus 
Engelsk navn: Sopran pipistrelle
Tysk navn: Mûckenfledermaus
Svensk navn: Dvärgpipistrell
Norsk navn: Dvergflaggermus
Klasse: Pattedyr
Orden: Flagermus
Familie: Barnæser

FREDET

Dværgflagermusen er en af ​​​​​​​​​Danmarks mindste flagermusarter. Den lever talrigt over det meste af Danmark.

Kendetegn
Pelsen er overvejende rødbrun eller mørkebrun på oversiden, mens den er lidt lysere eller grålig på undersiden. Ørerne og ørelågene er korte og afrundede.

Føde
Dværgflagermusen jager især myg, fluer og sommerfugle. Jagten starter efter solnedgang, hvor flagermusene ofte jager sammen i mindre grupper.

Latinsk navn: Tritia reticulata
Engelsk navn: Netted dog whelk
Tysk navn: Netzreusenschnecke
Svensk navn: Nätsnäcka
Klasse: Snegle
Orden: Neogastropoda
Familie: Konkyliesnegle

Dværgkonk er almindelig i alle danske farvande. Den er især meget talrig i fjordene. Sneglen lever normalt på lavt vand fra kysten og ud til ca. 10 meters dybde nedgravet i sand- eller mudderbunden.

Kendetegn
Dværgkonkens hus er spiralsnoet, buttet og ret kompakt. Overfladen er bulet og netagtig. Nederst på huset er der en bred rende ved åbningen. Sneglehuset kan både være lyst, mørkt eller farvestrålende i gullige, rødlige og blåviolette farver.

Føde
Dværgkonken lever især af ådsler som fx døde og halvrådne fisk og muslinger, som den kan lugte på stor afstand. Den æder også orme og andre smådyr.

Latinsk navn: Micromys minutus
Engelsk navn: Harvest mouse
Tysk navn: Zwergmaus
Svensk navn:Dvärgmus
Norsk navn:Dvergmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Ægte mus

Dværgmusen er Danmarks mindste gnaver. Dværgmusen er meget almindelig i den danske natur, men man ser den ikke så ofte, dels på grund af størrelsen og dels fordi den gemmer sig i lav vegetation eller i gangsystemer, som andre dyr har gravet.

Kendetegn
Dværgmusen måler kun 5-7,5 cm. Sommerpelsen er gulbrun, mens vinterpelsen er orangebrun. Dværgmusen er lysere på undersiden.

Føde
Dværgmusen lever mest af planteføde, især græsfrø, korn og friske planter, men den spiser også insekter og larver.

Latinsk navn: Sorex minutus
Engelsk navn: Pigmy shrew
Tysk navn:Zwergspitzmaus
Svensk navn: Dvärgnäbbmus
Norsk navn:Dvergspissmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Insektædere
Familie: Spidsmus

Dvægspidsmusen er den mindste spidsmus i Danmark. Den træffes næsten overalt, hvor jordbunden er tæt dækket med græs og urter.

Kendetegn
Dværgspidsmusen har en kort pels, som er mørkebrun på ryggen, lysere brun på siden og og grå på undersiden.

Føde
Dværgspidsmusen er ikke en egentlig mus men en insektæder, som er i familie med andre spidsmus og fx også pindsvin og muldvarpe. Føden består især af insektlarver, biller, edderkopper og tusindben.

Dværgspidsmusen spises af ugler, ræve og grævlinger.

Latinsk navn: Eristalis tenax
Engelsk navn: Drone fly
Tysk navn:Mistbiene
Svensk navn: Storslamfluga
Norsk navn:Stor droneflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Svirrefluer

Dyndfluen er en stor svirreflue, som på grund af sine farver nemt forveksles med en han-bi, dvs. en drone, og derfor kaldes den også droneflue. Den lever især ved små vandhuller og træffes ofte i skovlysninger.

Kendetegn
Dyndfluen kendes især på sin sorte og gule bagkrop, men ser man godt efter, vil man opdage, at den har to bånd af mørke hår tværs over øjnene.

Føde
Dyndfluen lever mest af pollen og nektar fra blomster. Dyndfluens larve lever i dynd, dvs. forurenede vandhuller, hvor den spiser bakterier og rådne planter. Vi kalder dyndfluens larve for rottehale, og den er et eksempel på et dyr, der kan leve i meget forurenet og iltfattigt vand.

Latinsk navn: Somateria mollissima
Engelsk navn: Common Eider
Tysk navn: Eiderente
Svensk navn:Ejder
Norsk navn: Ærfugl
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Ederfuglen er almindeligt udbredt i Danmark, hvor man kan se fuglene i store flokke hele året, men især om vinteren. Der yngler ca. 25.000 par edderfugle langs de danske kyster og på småøer i de indre farvande. Ederfuglen kan dykke over 20 m efter føde, men den foretrækker dog at søge føde på ret lavt vand.

Kendetegn
Hannen har i yngletiden en kontrastrig sort og hvid fjerdragt, hvor pande og underside er sort, og oversiden og kinder er hvide. Hannens nakke er grønlig og brystet rødlige. Hunnen er brun med sorte pletter og en lys næbspids. Ederfugle har lange, trekantede næb.

Føde
Ederfugle lever af blåmuslinger, snegle, fisk og krebsdyr. Ungerne æder især tanglopper.

Grønlandsk navn:Miteq siorartooq
Latinsk navn: Somateria mollissima
Engelsk navn:Common Eider
Klasse: Fugle
Orden:Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Ederfugl er ret almindelig og vidt udbredt ved kysterne i V-Grønland og Ø-Grønland mod nord op til Hall Land og Germania Land. De vestgrønlandske ederfugle overvintrer i åbentvandsområdet ud for VGrønland, hvorimod mange af de østgrønlandske ederfugle trækker til Island for at overvintre.

Kendetegn
Hannen har i yngletiden en sort pande og underside, samt hvid overside og kinder. Hannens nakke er grønlig og brystet rødligt. Hunnen er brun med sorte pletter. Føde Ederfuglen er en dykand, som kan dykke mere end 20 meter ned under vandoverfladen.

Føde
Føden består især af muslinger samt snegle, krebsdyr og fisk.

Danske navne: Stilkeg/vintereg
Latinsk navn: Quercus rober/Quercus petraea
Engelsk navn: Oak
Tysk navn:Eichen
Svensk navn:Ek
Norsk navn: Eik
Gruppe: Træer 
Klasse: Tokimbladede
Orden: Bøgeordenen 
Familie:Bøgefamilien

I Danmark vokser naturligt to arter af eg: Stilkeg og vintereg. Egetræer dækker ca. 9 % af skovarealet. Egetræer lever normalt i 400-500 år, men nogle træer bliver meget ældre. Danmarks ældste træ, Kongeegen, ved Jægerspris er omkring 1800 år gammelt. Egetræer kendes især på de knudrede grene.

Blade, blomster og frugter
Bladene er glatte og har små lapper i kanten. Man siger de er fjerlappede. Bladene har en lille stilk. Der er både han- og hunblomster på samme træ. Hanblomster sidder i lange, gulgrønne rakler. Hunblomsterne er meget små og røde. De står lige op fra de nye skud. Bestøvningen sker ved hjælp af vinden. Om efteråret sætter egetræerne agern i skåle, som sidder på stilke.

Latinsk navn: Sciurus vulgaris
Engelsk navn: Red squirrel
Tysk navn:Eichörnchen
Svensk navn: Ekorre
Norsk navn: Ekorn
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Egern

Egernet er et meget almindeligt dyr i Danmark. Egern er tilpasset livet i træer, hvor de også bygger deres reder. De lever især, hvor der er mange kogler eller nødder, bog og agern.

Kendetegn
Egernet er let at kende på sin store, buskede hale og de lange hårtotter på de strittende ører. Hårtotten på ørerne vokser ud i løbet af efteråret og fældes først næste sommer. De fleste egern er røde, men der findes også brune eller næsten sorte egern. Alle egern er hvide på bugen.

Føde
Egern lever især af frø fra grankogler samt nødder og frugter som bog og agern. Men de kan også spise insekter, fugleæg, svampe og blomster.

Latinsk navn: Lucanus cervus
Engelsk navn: Stag Beetle
Tysk navn: Hirschkäfer
Svensk navn: Ehoxe
Norsk navn: Eikehjort
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Hjortebiller

FREDET

Eghjorten har været uddød i Danmark, fordi billens tidligere levesteder med mange døde træer er forsvundet.  I 2013 blev 112 voksne eghjorte og 180 eghjorte-larver udsat i Dyrehaven ved København.

Kendetegn
Eghjort er Europas største bille. Billen har sort hoved, sort bryst og glatte, rødbrune eller mørkebrune dækvinger. Hannen har meget store og kraftige geviragtige kindbakker. Larven er krum C-formet og hvid med brunt hoved.

Føde
Eghjorten lever af saft fra træer. Larven æder halvrådne eller nedbrudte træer og lever i rødder og gamle træer, der ligger på jorden.

Latinsk navn: Alces alces
Engelsk navn: Moose
Tysk navn: Elch
Svensk navn: Europeisk älg
Norsk navn: Elg
Klasse: Pattedyr
Orden: Klovdyr
Familie: Hjortedyr

Latinsk navn:Ulmus glabra
Engelsk navn: Mountain elm
Tysk navn: Bergulme
Svensk navn:Skogsalm
Norsk navn:Alm
Gruppe:Træer 
Klasse:Tokimbladede
Orden:Rosenordenen
Familie: Elmefamilien

Der vokser naturligt tre arter af elm i Danmark: Storbladet elm, Småbladet elm (parkelm) og Skærmblomstret elm. Elmen var tidligere meget almindelig i Danmark, men nu den i stærk tilbagegang på grund af elmesyge. Før bladene springer ud sidst i april, blomstrer elmetræet, og frøene er modne allerede i juni. Elmetræet er et stort træ, hvor de store blade sidder i to rækker på grenene. Elm vokser hurtigt – helt op til en meter om året.

Blade, blomster og frugter
Elmens blade er ovale og takkede i kanten. De er grove og ru i overfladen. Den ene side af bladet er ofte lidt større end den anden. Bladstilken er kort. Blomsterne er små. De er både er han og hun. De sidder i en lille kvast næsten yderst på grenene og bestøves med vinden. Frugten er en nød, der sidder midt inde i en meget bred vinge. Den kaldes manna.

Latinsk navn: Poa annua
Engelsk navn: Annual meadow grass
Tysk navn: Einjähriges Rispengras
Svensk navn:Vitgröe
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Latinsk navn:Juniperus communis
Engelsk navn: Common juniper
Tysk navn: Gemeiner Wacholder
Svensk navn:En
Gruppe: Buske
Klasse: Nåletræer
Orden:Granordenen
Familie: Cypresfamilien

Ene vokser i hele Danmark men busken er især almindelig i Jylland og på Bornholm, hvor den trives godt på sandjord eller heder og nogle steder danner tætte krat. Ene bruges også som prydbusk, fx i parker, haver og på kirkegårde.

Kendetegn
Ene er en stedsegrøn busk eller lille træ med søjleformet krone. Nålene, som sidder sammen tre og tre i kranse, er 5-10 mm lange og stive og stikkende.

Frugter og blomster
Hanblomster gule, kogler bæragtige. 4-10 mm. og 1-3 frøede.

Latinsk navn: Geum rivale
Engelsk navn: Water avens
Tysk navn: Bach-Nelkenwurz
Svensk navn:Humleblomster
Norsk navn:Enghumleblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Eng-nellikerod er meget almindelig i det meste af Danmark, hvor den vokser på fugtig jordbund i skove, i enge og i vejgrøfter.

Blade, blomster og frugter
Blomsterne er nikkende, klokkeformede med rødbrune bægerblade og lysegule til lyserøde kronblade. Den øverste del af stænglen er rødbrun. Engnellikerod kendes nemt på sine lyreformede blade og hængende blomster. Blomsten har fem kronblade. Når frugten modner, retter stilken sig op. Frugten består af 100-150 hårede nødder med et langt, krummet næb.

Latinsk navn: Trollius europaeus
Engelsk navn: Globeflower
Tysk navn: Trollblume
Svensk navn: Smörbollar
Norsk navn:Ballblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Engblomme er ret sjælden i Danmark. Den kendes ikke fra Lolland-Falster og Bornholm og er i tilbagegang på grund af ødelæggelse af biotoper og færre græssende kreaturer. Planten har en svag duft og vokser i næringsrige, fugtige enge.

Blade og stængel
Engblomme har håndfligede, langstilkede grundblade og en ugrenet, opret stængel.

Blomster og frugter
For enden af stænglen er en kugleformet, enlig, gul blomst. Blomsten består af 10-15 runde, overlappende blosterblade. Blosterbladene er bægerblade og kronbladene er omdannet til linjeformede honningblade, der er gemt inde i blomsten. Frugten består af kølede bælgkapsler og er en flerfoldsfrugt.

Latinsk navn: Senecio jacobaea
Engelsk navn:Ragwort
Tysk navn: Jakobs-Greiskraut
Svensk navn:Stånds
Norsk navn:Landøyde
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Engbrandbæger er temmelig sjælden i Vestjylland men forekommer ellers almindeligt i Danmark. Urten vokser på dyrket jord, langs vejkanter og på græsland.

Blade og stængel
Engbrandbæger er en opret urt med rødbrun, furet stængel. Bladene er fjersnitdelte med fliget rand.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en tæt halvskærm, der består af 2-3 cm lange, gulblomstrede kurve. Kurvbladene sidder i to tydeligt adskilte kranse. Skiveblomsterne har rørformede kroner, mens randblomsternes kroner er tungeformede. Frugten er en nød med fnok.

Latinsk navn:Armeria maritima
Engelsk navn: Seathrift
Tysk navn: Strand-Grasnelke
Svensk navn: Trift
Norsk navn: Strandnellik
Klasse: Tokimbladede
Orden: Hindebægerordenen
Familie:Hindebægerfamilien

Engelskgræs er en almindelig urt i Danmark, især på sandet og jord. Planten vokser ved kysten, på strandenge, skrænter, i klitter, på strandoverdrev samt i vejkanter inde i landet.

Stængel og blade
Engelskgræs danner tætte, lave tuer. Plantens blade sidder tæt over jorden i en roset. I midten af bladene vokser de bladløse stængler op.

Blomster og frugter
Urtens blomster sidder i runde, tætte hoveder i enden af stænglerne. Der er ca. 10-30 blomster i hvert hoved. Blomsterne er velduftende og lyserøde med 5 kronblade samt hindeagtige bægerblade. Engelskgræsens frugter er små kapsler, der åbner sig på tværs. Bægerbladene bliver siddende på kapslerne, som spredes med vinden.