Trepigget hundestejle
Grønlandsk navn: Kakilisak 
Latinsk navn: Gasterosteus aculeatus 
Engelsk navn: Three-spined Stickleback 
Klasse: Fisk 
Orden: Hundestejle 
Familie: Hundestejle 
Trepigget hundestejle er ret almindelig, og den forekommer i V- og Ø-Grønland mod nord til Upernavik og Scoresbysund. Fisken optræder både i salt- og brakvand langs kysterne og i ferskvandssøer og vandløb. Nogle bestande lever hele livet i ferskvand, mens andre kun yngler i ferskvand. 
Kendetegn 
Trepigget hundestejle har som regel tre pigge foran rygfinnen samt en pig på bugen. Fisken er desuden dækket af benplader og er grønlig med sølvskinnende bug. I yngletiden bliver hannens bug dog rød eller blå. 
Føde 
Hundestejler lever af dafnier, vandinsekter, fiskeyngel, krebsdyr og fiskeæg.
Fakta
- Levested: Hav
 - Længde: 8-11 cm (størst i havet)
 - Vægt: 10-15 g
 - Æg: 100-400
 - Gyder: Marts-juni
 - Kønsmoden efter ca. 1år
 - Maks. levealder: 3-4 år
 
Vidste du det?
Hos trepigget hundestejle bygger hannen en rede, som han lokker op til flere hunner ind i. Her lægger hunnerne deres æg, som så befrugtes af hannen. Hannen forsvarer aggressivt æggene mod andre kønsmodne hanner.
Fakta
- Levested: Hav
 - Længde: 8-11 cm (størst i havet)
 - Vægt: 10-15 g
 - Æg: 100-400
 - Gyder: Marts-juni
 - Kønsmoden efter ca. 1år
 - Maks. levealder: 3-4 år
 
Vidste du det?
Hos trepigget hundestejle bygger hannen en rede, som han lokker op til flere hunner ind i. Her lægger hunnerne deres æg, som så befrugtes af hannen. Hannen forsvarer aggressivt æggene mod andre kønsmodne hanner.