Stenhumle
Latinsk navn: Bombus lapidarius
Engelsk navn: Red-tailed bumblebee
Tysk navn: Steinhummel
Svensk navn: Stenhumla
Norsk navn: Steinhumle
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Langtungebier
Gruppe: Humlebier
Stenhumle er en af Danmarks mest almindelige humlebier. Den er let at kende på sin sorte krop og den rødorange hale. Arten findes i mange forskellige miljøer, men den trives især i haver, græsmarker, hegn og åbent land med mange blomster. Den kan bygge bo under sten, i musegange eller i andre hulrum tæt ved jorden. Stenhumlen er almindelig og udbredt i det meste af Danmark.
Kendetegn
Stenhumlen har en kraftig og tæt behåret krop. Dronninger og arbejdere er næsten helt sorte med en tydelig rødorange bagkrop, mens hannerne også kan have en gul krave og gullige hår forrest på kroppen. Dronningen er størst, og arbejderne og hannen er mindre.
Stenhumlen er enårig, dvs. at kolonien kun eksisterer én sæson. Om foråret vågner den befrugtede dronning fra sit vinterhi og starter et nyt bo. Senere på sommeren udvikles arbejdere, hanner og nye dronninger, og efter parringen dør kolonien.
Stenhumlen samler nektar og pollen fra mange blomster og er derfor en vigtig bestøver. Den besøger blandt andet kløver, frugttræer og andre blomster med let tilgængelige blomsterdele.
Fakta
Længde dronning: 18-22 mm
Længde arbejdere: 9-17 mm
Længde hanner: 10-15 mm
Vidste du det?
Dronningen er alene i boet den første tid, og hun lægger de første æg i en yngelcelle, som er bygget af pollen og dækket med voks. Det første kuld larver bliver til små arbejder-hunner, som indsamler føde og hjælper til med at bygge boet af voks, som de udskiller fra kirtler på bagkroppen. Dronningen har kun én funktion: at lægge æg. Efter kort tid kan boet rumme en dronning og 4-500 arbejdere, larver og pupper. Sidst på sommeren klækkes nye dronninger og hanner. Efter parring dør hannerne, og de befrugtede hunner overvintrer i jorden. Humlebi-samfundet går til grunde sidst på året, men næste forår starter overlevende dronninger nye boer.
