Ternet møgbille
Latinsk navn: Aphodius luridus
Engelsk navn: Aphodius luridus
Tysk navn: Aphodius luridus
Svensk navn: Likgul dyngbagge
Norsk navn: Broket gjødselbille
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Torbister
Ternet møgbille er en lille bille, der lever i og omkring dyregødning. Den er en vigtig del af naturens oprydningshold.
Kendetegn
Ternet møgbille er cirka 6-9,5 millimeter lang. Den har et blankt, sort hoved og en ret flad, bred krop. Det mest iøjnefaldende er dækvingerne, altså de hårde vinger på ryggen. De er ofte gyldne eller gulbrune med brede sorte striber og felter, så de kan ligne et skakbræt. Derfor kaldes arten ternet møgbille. Nogle individer er dog helt sorte.
Møgbiller søger især mod frisk gødning fra græssende dyr, fx køer, heste og får. Her finder de både føde og et sted, hvor deres larver kan vokse op. Gødning kan virke ulækkert for mennesker, men for møgbillen er den fuld af næring. Billen og dens larver lever af plantedele, som dyrene ikke nåede at fordøje. Den ternede møgbille er et godt eksempel på, at selv et lille dyr, som lever i møg, kan have en stor betydning for naturen.
Fakta
- Levested: Marker og enge med græssende husdyr
- Størrelse: Op til 9,5 mm lang
- Formering: Æg lægges i dyremøg
- Larverne udvikles i dyremøg
Vidste du det?
Når møgbiller æder og flytter rundt på gødning, hjælper de med at nedbryde den. På den måde kommer næringsstoffer hurtigere tilbage i jorden, hvor planter kan bruge dem igen. Møgbiller er også mad for andre dyr, blandt andet fugle og små pattedyr. Derfor er de en vigtig del af fødekæden på en græsmark.