Blåhat-jordbi
Latinsk navn: Andrena hattorfina
Engelsk navn: Andreana hattorfina
Tysk navn: Knautien-Sandbiene
Svensk navn: Väddsandbi
Norsk navn: Rødknappsandbie
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Gravebier
Blåhat-jordbi er en stor vild bi, som lever alene og graver sin rede i jorden. Den er helt særlig, fordi dens larver næsten kun kan leve af pollen fra blåhat og andre nært beslægtede planter. Blåhat-jordbien bliver cirka 13-16 millimeter lang. Den er lidt større end en honningbi.
Hver hunbi bygger sin egen rede og passer selv sine larver. Først graver hun en gang i tør, fast jord, ofte hvor der er sol og lav vegetation. Nede i jorden laver hun små rum, som kaldes yngleceller, og her lægger hun et æg sammen med en klump af pollen og nektar, som larven spiser. Bagefter forpupper den sig og bliver til en ny voksen bi. En larve kræver omkring 300.000 pollenkorn. Derfor skal hunbien besøge mange blåhatblomster for at samle nok føde til hver larve. De voksne blåhatjordbier flyver især fra juni til august, hvor blåhat blomstrer på samme tid. De nye bier udvikler sig i jorden, og næste sommer kommer de frem, når der igen er blomstrende blåhat.
Fakta
Levesteder: Det åbne land
Størrelse: Ca. 13-16 mm lang
Flyvetid: Maj-august
Formering: Æg
Vidste du det?
Blåhatjordbiens vigtigste plante er blåhat, som vokser på enge, overdrev, skrænter og vejkanter. Blåhatjordbien samler næsten kun pollen fra planter i kartebollefamilien, især blåhat. Blåhatjordbien behøver både blomstrende blåhat og steder med bar eller fast jord til rederne. Hvis en eng slås, mens blåhat blomstrer, kan bierne miste den pollen, som larverne skal leve af. I Danmark regnes arten ikke som truet, men den er afhængig af naturtyper med mange blåhatplanter.
