Blåhat-hvepsebi
Latinsk navn: Nomada armata
Engelsk navn: Nomada armata
Tysk navn: Rote Wespenbiene
Svensk navn: Väddgökbi
Norsk navn: Rødknappvepsebie
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Langtungebier
Blåhathvepsebi er en vild bi. Den ligner lidt en lille hveps med sin røde bagkrop og gule pletter, men den er en bi. Den lever i blomstrende, tørre græsarealer, hvor planten blåhat vokser. I Danmark findes den især på artsrige græsarealer, hvor der er mange blåhat-planter fordelt over et stort område.
Kendetegn
Blåhathvepsebien er cirka 9–12 mm lang. Kroppen er forholdsvis glat og kun lidt behåret i modsætning til mange andre bier. Bagkroppen er rød med gule aftegninger, og den har en tydelig tand på overlæben.
Blåhathvepsebien graver ikke selv en rede og samler heller ikke pollen til sine unger. I stedet leder hunnen efter en blåhatjordbis rede i jorden. Når hun finder reden, lægger hun sit æg ved jordbiens lager af pollen og nektar. Larven bruger derefter den mad, som blåhatjordbien har samlet til sin egen unge.
De voksne blåhathvepsebier flyver om sommeren, omtrent fra slutningen af maj eller juni til august. Det passer med, at blåhat blomstrer, og at blåhatjordbien bygger reder. Larven vokser op i værtsbiens rede under jorden.
Fakta
Levesteder: Det åbne land
Størrelse: Ca. 9-12 mm lang
Flyvetid: Maj-august
Formering: Æg
Vidste du det?
Blåhat er en lilla blomst, som især vokser på tør, næringsfattig jord. Blåhathvepsebien er tæt knyttet til den, fordi dens værtsbi, blåhatjordbi også er det. Den samler næsten kun pollen fra blåhat og beslægtede planter. Derfor skal der både være blåhat, blåhatjordbier og egnede steder til reder, hvis blåhathvepsebien skal kunne leve der. Blåhathvepsebien er sårbar, fordi den er afhængig af blomstrende blåhat, blåhatjordbier og uforstyrret jord til reder.
