Latinsk navn: Larix decidua/Larix leptolpis
Engelsk navn: European larch
Tysk navn: Europäische Lärche
Svensk navn:Lärk
Norsk navn:Lerk
Gruppe:Træer 
Klasse: Nåletræer
Orden: Granordenen
Familie: Granfamilien

I Danmark findes to arter af lærk: en europæisk og en japansk samt krydsninger mellem de to arter. På unge træer er barken grålig. Lærketrtæer kan blive op til 40 meter høje og har en ret stamme med en smal krone. Når træet er omkring 20 år gammelt, dannes en kraftig gråbrun og furet skorpebark.

Nåle, blomster og frugter
I modsætning til de fleste andre nåletræer taber lærken sine nåle hvert efterår. De bløde nåle sidder sammen i små knipper. Blomstringen finder sted allerede i slutningen af april. Hos europæisk lærk er kogleskællene meget små og grønne eller svagt rødlige. De sidder tæt sammen. Hos den japanske lærk bøjer kogleskællene udad i spidsen og er bølgede i randen. Inden nålene falder af om efteråret får træet et gyldent løv. Koglerne er små (2-4 cm) og kan blive siddende på træet i mange år.

Latinsk navn: Falco subbuteo
Engelsk navn: Hobby
Tysk navn: Baumfalke
Svensk navn:Lärkfalk
Norsk navn:Lerkefalk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie:Falke

Lærkefalken er en sjælden ynglefugl og fåtallig trækgæst i Danmark. Falken yngler på agerland eller i åbne skove nær moser, fugtige græsenge, hedestrækninger og overdrev. Lærkefalken ses især på træk maj-juni og august-oktober. Den overvintrer i Afrika.

Kendetegn
Lærkefalken er en slank falk med lange, spidse vinger og kort hale. Den er skifersort på oversiden og hvid på undersiden med sorte længdestriber, røde lår og rød undergump. Hovedet har hvide kinder, hvid strube, sort skægstribe og smal, lys øjenbrynsstribe. 

Føde
Lærkefalke fanger sin føde i luften. Føden består især af guldsmede og småfugle som svaler, lærker, pibere og mursejlere.

Latinsk navn:Dicrostonyx groenlandicus
Grønlandsk navn: Avinngaq (Maajooq; Narlumukaaq)
Engelsk navn: Arctic Lemming; Greenland Collared Lemming
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie:Studsmus

Halsbåndlemmingen er en højarktisk art, der lever i N- og NØ-Grønland fra Washington Land til Blosseville-kysten. Om sommeren graver lemmingerne gange og bygger reder i jorden, mens de om vinteren laver reder og gange i sneen. Antallet af lemminger svinger meget.

Kendetegn
Om sommeren er halsbåndlemmingen sortgrå med et rustrødt bånd ved halsen. Om vinteren er pelsen hvid. Lemmingen ligner en stor, buttet mus med kort hale, korte ben og små ører. Halsbåndlemmingen er den eneste gnaver, som lever naturligt i Grønland.

Føde
Lemmingerne er planteædere, og føden består bl.a. af pileskud, bær, blomster, græs og kviste.

Latinsk navn:Limax maximus
Engelsk navn: Leopard slug
Tysk navn: Tigerschnegel
Svensk navn: Pantersnigel
Norsk navn:Boakjølsnegl
Klasse: Snegle
Orden: Stylommatophora
Familie:Limicidae

Leopardsneglen er en af de største snegle uden hus, der findes i Danmark. Den kaldes også for plettet gråsnegl, stor kældersnegl og pantersnegl.

Kendetegn
Forkroppen (kappen) er gråbrun, plettet,  og har lyse bånd mellem pletterne. Bagkroppen er grålig med stribede mørke pletter på langs af kroppen.

Føde
Leopardsneglen lever især af rådne blade og ande plantedele.

Latinsk navn: Lemna minor
Engelsk navn: Common duckweed
Tysk navn: Kleine Wasserlinse
Svensk navn: Vanlig andmat
Norsk navn:Andemat
Gruppe: Urter
Orden: Arumordenen
Familie: Arumfamilien

Liden andemad er en meget almindelig og hyppig plante overalt i Danmark. Den findes i næringsrige søer, damme og rolige vandløb. Liden andemad flyder på vandoverfladen og kan dække store arealer.

Løvplader
Liden andemads stængel og blad danner en flad og grøn løvplade med en kort, tynd rodtråd. Planten holder sig flydende på grund af luftkamre i løvpladerne. Om efteråret synker løvpladerne ned på bunden, hvor de overvintrer. Næste forår stiger de op til overfladen.

Blomster 
Blomsterne er enten hanlige eller hunlige. Hunblomsterne har en enkelt frugtknude, og hanblomsterne består af en enkelt støvdrager. Planten blomstrer dog sjældent.

Latinsk navn: Artium minus
Engelsk navn: Lesser burdock
Tysk navn: Kleine Klette
Svensk navn: Liten kardborre
Norsk navn: Småborre
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Liden burre har omkring blomsterkurvenes svøb torne med en krogformet spids, så kurven let hænger fast i pelsen på dyr eller mennesker, hvorved frøene spredes.

Blade, blomster og frugter
Liden Burre er en grenet urt med store, hjerteformede blade og blegrøde blomster i kugleformede kurve. Grundbladene har hul stilk. Blomsterne har rørformet krone og lilla støvknapper. Frugten er en nød med fnok.

Latinsk navn: Campanula rotundifolia
Engelsk navn: Harebell
Tysk navn: Rundblättrige Glockenblume
Svensk navn: Liten blåklocka
Norsk navn: Blåklokke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Klokkeordenen
Familie: Klokkefamilien

Liden klokke er almindelig i hele Danmark. Planten er flerårig, mælkesaftholdig og trives især på næringsrig bund langs vejkanter, i haver og ved tidligere bebyggelsesområder.

Blade og stængel
Liden klokke er en spinkel urt, der foroven har grenede stængler. Bladene langs stænglerne er linje- til lancetformede. Grundbladene visner tidligt og er rundagtige med takket rand. De er ca.1 cm i diameter.

Blomster og frugter
Blomsterne er blå, nikkende og sidder samlet i fåblomstrede, åbne klaser. Enlige blomster kan forekomme og i sjældne tilfælde kan planten ses med hvide blomster. Blomsten har klokkeformet krone og sylformede bægerflige. Kronen har 5 korte flige. Frugten er en nikkende kapsel.

Latinsk navn: Rhinanthus minor
Engelsk navn: Yellow rattle
Tysk navn:Kleiner Klappertorpf
Svensk navn: Ängsskallra
Norsk navn:MSmåengkall
Gruppe: Urter, Klasse: Tokimbladet, Orden: Læbeblomst-ordenen, Familie: Gyvelkvæler-familien

Liden skjallerer en enårig plante, der ofte ses som en gul blomstereng. Den “drikker” vand og næring fra andre planter, og på den måde svækker den andre planter i nærheden.

Kendetegn
Stænglen er ret tynd og oprejst, og bladene sidder over for hinanden og er smalle med savtakket kant.

Blade og blomster
Blomsterne er gule og sidder samlet øverst på planten i en tæt blomsteraks. Efter blomstring dannes tørre frøkapsler, hvor frøene rasler ud, når planten bevæger sig.

Grønlandsk navn: Uummataasaq
Latinsk navn: Rhinanthus minor
Engelsk navn: Small Yellow-rattle
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Læbeblomstordenen
Familie:Maskeblomstfamilien

Liden skjallervokser i urtelier, krat, græslier og på heder. Planten er en halvsnylter, der får næring fra andre planters rødder.

Stængel og blade
Stænglen er ugrenet, firkantet og håret med parvis modsatte blade, der er lancetformede med rundtakket bladrand.

Blomster og frugter
Urtens blomster er gule med læbeformet krone og oppustet bæger. De er samlet i en klase. Kapslen indeholder mange frø, der spredes med vinden.

Grønlandsk navn: Tullerunnaaraq
Latinsk navn:Sedum annuum
Engelsk navn:Small Yellow-rattle
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie: Stenurtfamilien

Liden stenurt vokser i solrige, tørre klippesprækker, urtelier, krat og på skråninger.

Stængel og blade
Stenurtens blade er cylinderiske, sukkulente og gulgrønne. Efter vinteren har bladene ofte rødbrune prikker. Bladene sidder spredt på de oprette stængler. Hele planten er glat.

Blomster
Blomsterne er kortstilkede og gulgrønne med fem smalle og spidse kronblade samt fem korte, butte bægerblade. Blomsterstanden er en kvast.

Latinsk navn: Sphinx ligustri
Engelsk navn: Privet Hawk-moth
Tysk navn: Ligusterschwärmer
Svensk navn:Ligustersvärmare
Norsk navn: Ligustersvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe: Natsommerfugle

Ligustersværmeren er en af vore største sommerfugle. Den voksne sommerfugl ses fra maj til midt i juli.

Kendetegn
Forreste del af kroppen er sort, og bagkroppen er rød med seks sorte tværstriber. Farverne fra kroppen gentages lidt svagere på vingerne. Forvingerne er store og tilspidsede, mens bagvingerne er meget små.

Føde
Ligustersværmeren har fået sit navn, fordi larven ofte lever på buske som liguster og syrener. Larven er meget almindelig i hække og hegn. Den voksne ligustersværmer lever af nektar, som den bl.a. finder i kaprifolier.

Latinsk navn:Lilioceris lilli
Engelsk navn:Lily leaf beatle
Tysk navn:Lilienhähnchen
Svensk navn:Liljebagge
Norsk navn: Liljebille
Klasse:Insekter
Orden: Biller
Familie: Bladbiller

Latinsk navn: Convallaria majalis
Engelsk navn: Lilly of the valley
Tysk navn: Maiglöckchen
Svensk navn: Liljekonvalj
Norsk navn:Liljekonvall
Gruppe: Urter
Klasse: Enkimbladet
Orden: Aspargesordenen
Familie: Konvalfamilien

Liljekonval er almindelig i det meste af Danmark, hvor den vokser i løvskove, nåleskove og på heder. Planten har en krybende jordstængel, og den breder sig nemt.

Blade, blomster og frugter
Lange lancetformede blade uden takker i randen. Op til 12 hvide, klokkeformede blomster, som hænger ned fra en blomsterstilk. Frugten er et rødt, giftigt bær med blå frø.

Hvad bruges liljekonval til?
Ud over at planten bruges som naturmedicin, anvendes liljekonvaller ofte i sæbe og kosmetik, fordi de indeholder duftstoffer.

Latinsk navn:Dryobates minor
Engelsk navn: Lesser spotted woodpecker
Tysk navn: Kleinspecht
Svensk navn: Mindre hackspett
Norsk navn:Dvergspett
Klasse:Fugle, Orden:Spættefugle, Familie:Spætter

Lille flagspætte ses især i det østlige Danmark og i Sønderjylland, hvor mindre bestande har slået sig ned og yngler. Den er en standfugl, som er udbredt i store dele af Europa og det nordlige og centrale Asien.

Kendetegn
Lille flagspætte er på størrelse med en mejse eller en spurv, men ellers ligner den stor flagspætte. Hannen har rød isse, og hunnen har sort isse. Lille flagspætte bor i gamle skove, hvor den hugger sit redehul ud, især i døde stammer og stubbe.

Føde
Lille flagspætte lever især af larver, insekter og pupper, som den finder i veddet og under barken på træstubbe og døde træer. Den kan også fange flyvende insekter i luften.

Latinsk navn: Operopthera brumata
Engelsk navn: Winter Moth
Tysk navn:Kleine Frostspanner
Svensk navn:Allmän frostfjäril
Norsk navn: Brun høstmåler
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Målere
Gruppe: Natsommerfugle

Lille frostmåler er en af Danmarks mest almindelige sommerfugle. Den ses hele sommeren og flyver ofte til hen i december. Normalt flyver lillefrostmåler om natten. Den tiltrækkes af lys, og man ser den ofte søge mod gadelygter og tændte billygter.

Kendetegn
Lille frostmåler kendes især på hannens gråbrune forvinger med bølgede striber. Hunnen har meget små vinger, og den kan ikke flyve. Larven er grøn med lyse striber på langs.

Føde
Larven lever af blade fra alle slags løvtræer, og der kan være så mange frostmålere i et område, at larverne næsten spiser alle bladene fra træerne. Hvis lille frostmåler slår sig ned i frugtplantager, kan larverne gøre stor skade. Den voksne frostmåler tager ikke føde til sig.

Latinsk navn: Carduelis caberet
Engelsk navn: Redpoll
Tysk navn: Birkenzeisig
Svensk navn: Gråsiska
Norsk navn: Gråsisik (Acanthis flammera)
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Lille gråsisken er en almindelig ynglefugl i Danmark. Fuglen er udbredt i hele landet, men optræder mere spredt på Øerne. Den lille gråsisken yngler i klitplantager, nåleskov, hegn, på overdrev og i sommerhusområder med buske, lav kratvækst og småtræer.

Kendetegn
Lille gråsisken er lys gråbrun med mørke striber, lyse vingebånd, gråbeige bug og hoved og stribede flanker. Arten har en sort plet på hagen, et lille, mørkegult næb og en rød pandeplet. Hannens bryst er rødt i yngledragten.

Føde
Den lille gråsisken lever af frø fra fyr, birk, græsser, pil, lyng og revling. Om sommeren æder den også insekter og larver.

Latinsk navn: Lycaena phlaeas
Engelsk navn: Small Copper
Tysk navn:Kleiner Feuerfalter
Svensk navn: Liten guldvinge
Norsk navn: Ildgullvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Blåfuglefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Lille ildfugl er meget almindelig og vidt udbredt i hele Danmark. Dagsommerfuglen lever på overdrev, brakmarker, heder og i haver og klitter med mange blomster

Kendetegn
Lille ildfugl har gyldne, orangerøde forvinger med små, sorte pletter og grålig kant. Bagvingerne er sortbrune eller grålige med orangegyldne bånd og små pletter. Undersiden af bagvingerne er lysegrå med sorte pletter. Larven er grøn og korthåret med rødbrun stribe.

Føde
De voksne ildfugle suger nektar fra forskellige blomster. Larven æder blade fra syre, skræppe, rødknæ og pileurt.