Skip to main content

Lugtløs kamille

  • Billeder:
    • Billede: Lugtløs kamille © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om lugtløs kamille
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land, Kyst
    • Sommer-enårig
    • Højde: 30-60 cm
    • Blade: Fjersnitdelte/fjerformet
    • Blomstrer: Juni-oktober
    • Frugt: Nød med et frø

     

  • Vidste du det?:

    Lugtløs kamilles blomster dufter ikke, men urten er i virkeligheden ikke helt lugtløs. Lugtløs kamille har nemlig en ret ubehagelig lugt, når man gnider på bladene. Urten mangler dog helt den krydrede duft, som kendes fra vellugtende kamille.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Tripleurospermum inodorum
Engelsk navn:Scentless mayweed
Tysk navn: Geruchlose Kamille
Svensk navn: Baldersbrå
Norsk navn:Balderbrå
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Lugtløs kamille er indført til Danmark, hvor den i dag er meget almindelig. Urten vokser over hele landet på marker, agerjord, strandbredder, i klitter, vejkanter og i det åbne kulturlandskab.

Stængel og blade
Lugtløs kamille er en opret og grenet urt med glatte, grønne stængler. Bladene er dobbelt eller flere gange fjernsitdelte med smalle og spidse bladflige.

Blomster og frugter
Urtens blomster er samlet i kurve i enden af stænglerne. Kurvene består af 12-20 hvide, tungeformede randblomster samt talrige gule skiveblomster. Lugtløs kamilles frugt er en lille og let nød med et frø, der spredes med vinden. Hver plante danner rigtig mange frugter.

Lunde

Latinsk navn:Fratercula arctica
Engelsk navn:
Puffin
Tysk navn: Papageientaucher
Svensk navn: Lunnefågel
Norsk navn: Lunde
Klasse:Fugle Orden: Måge-vade-alkefugle Familie:Alkefugle

Lunde

  • Billeder:
    • Billede: Lunde © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og hav
    • Almindelig
    • Vingefang: 47-63 cm.
    • Længde: 26-36 cm.
    • Vægt: 320-550 g.
    • Max. levealder: 41 år
    • Kuldstørrelse: 1 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 36-45 dage
    • Ungetid: 38-44 dage
  • Vidste du det?:

    Lunder lægger kun et enkelt æg om året. De yngler normalt på små øer ud for kysten eller på stejle fjeldsider, hvor ægget lægges i klipperevner eller i redehuler, som graves ned i græstørven. Udenfor yngletiden lever lunderne langt til havs, og man formoder, at den vestgrønlandske bestand holder til i havet ud for New Foundland.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn:Qilanngaq
Latinsk navn:Fratercula arctica
Engelsk navn:Atlantic Puffin
Klasse: Fugle
Orden:Mågevadefugle
Familie:Alkefugle

Lunde, som også kaldes søpapegøje, er en alkefugl, der yngler lokalt i kolonier i V-Grønland og i Scoresbysund-området. Som andre alkefugle flyver lunderne med hurtige vingeslag, fordi de små vinger skal bære den ret tunge krop i forhold til fuglens størrelse.

Kendetegn
Lunden kendes især på det høje, trekantede næb med røde, gule og gråblå farver og de hvide kinder. Den har sort overside og halsring samt hvid underside og hvidt bryst. Benene er orangefarvede. I vinterdragten har lunden mørke kinder og er mindre farvestrålende.

Føde
Lundens føde består af fisk og krebsdyr, som den dykker ned i vandet for at finde.

Lundsnegl

  • Billeder:
    • Billede: Lundsnegl © Kirsten Hjørne I Tekst © Jørgen Steen
  • Print ark: Læs om lundsnegl
  • Fakta:
    • Levesteder: Det åbne land
    • Husets højde: 12-22 mm
    • Husets bredde: 18-25 mm
    • Tvekønnet/hermafrodit
    • Parring: Maj-juni
    • Æg: 10-80
    • Levealder: ca. 3 år
  • Vidste du det?:

    Om efteråret går lundsnegle i vinterdvale. De graver sig ned i løv eller i jorden, trækker sig helt ind i huset og lukker skalmundingen med størknet slim og små, fine kalkstykker. Man ser derfor kun lundsneglen april-oktober.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Cepaea nemoralis
Engelsk navn: Grove snail, Wood snail
Tysk navn: Hain-Bänderschnecke
Svensk navn:Parksnäcka
Norsk navn:Lundsnegl
Klasse: Snegle
Orden: Landlungesnegle
Familie: Havesnegle

Lundsnegl er en almindelig og meget udbredt snegl i Danmark. Den lever i lyse og åbne områder, skovbryn, skovlysninger, parker, haver, moser, grøfter, på enge og overdrev og langs vandløb. Lundsneglen kommer frem om natten eller i fugtigt vejr.

Kendetegn
Lundsneglen er en mellemstor snegl med fladt, kugleformet hus og mørk skalåbning. Huset varierer i farve og tegning fra gullig til rødlig eller brunlig med eller uden mørke spiralbånd. >Kroppen er grålig.

Føde
Lundsnegle æder friske planter, planterester, alger og svampe. Sneglene rasper stykker af planter og alger af underlaget med tungen.

Lygte-pragtstjerne

Grønlandsk navn: Kuinaq
Latinsk navn:Melandrium apetalum, Silene uralensis
Engelsk navn: Mountain Campion
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Lygte-pragtstjerne vokser i fugtige fjeldmarker, urtelier, kær og hedelavninger.

Stængel og blade
Stænglen er stiv og håret med kirtler foroven og 2-3 stængelblade samt flere, lancetformede grundblade ved basis.

Blomster og frugter
Pragtstjernens blomster er først nikkende, men retter sig senere op. De lilla kronblade er næsten skjult af det store, oppustede bæger med mørkeviolette strenge. Hver stængel bærer 1-2 blomster.

Lynggræshoppe

Latinsk navn: Omocestus viridulus
Engelsk navn: Common Green Grasshopper
Tysk navn: Bunter Grashüpfer
Svensk navn: Grön ängsgräshoppa
Norsk navn: Grøn markgresshoppe
Klasse: Insekter
Orden: Græshopper
Familie: Markgræshopper

Lynggræshoppe er en almindelig og udbredt græshoppe i Danmark. Den lever på fugtige marker, enge, moser, heder og i klitter med lyng. Hannen synger om dagen for at tiltrække hunner. Sangen er meget karakteristisk og kan høres flere meter væk.

Kendetegn
Lynggræshopper er grønne eller brunlige med gule, brune eller sorte sider og grønne eller sorte vinger. Lynggræshoppe er en markgræshopper. Markgræshopper har korte antenner, og forvingerne er længere end bagkroppen.

Føde
Lynggræshoppen lever af planter. Den æder især frisk, grønt græs.

Lysesiv

  • Billeder:
    • Billede: Lysesiv © Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om lysesiv
  • Fakta:
    • Voksesteder: Sø og vandløb
    • Flerårig
    • Højde: 30-100 cm
    • Rod: Jordstængel
    • Blade: Støtteblade
    • Blomstrer: Juni-august
    • Frugt: Kapsel
  • Vidste du det?:

    Lysesiv har fået sit navn pga. stænglernes hvide marv. Marven er fast og sammenhængende og kan pilles ud i lange strimler. Marven fra lysesiv har tidligere været brugt som væge i lamper.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Juncus effusus
Engelsk navn: Soft rush
Tysk navn:Flatter-binse
Svensk navn:Veketåg
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Sivordenen
Familie: Sivfamilien

Lysesiv er meget almindelig og hyppig i hele Danmark. Planten vokser på fugtig og våd jordbund i enge, i moser, grøfter og ved søbredder. Sivene vokser i tætte, runde tuer.

Blade og stængler
Lysesiv har høje, tynde og glatte stængler. Sivplanten har desuden et langt, trindt støtteblad, som sidder i forlængelse af stænglen og blomsterstanden. Planten er græsgrøn.

Blomster og frugter
I enden af stænglen og ved basis af støttebladet har planten nogle små, brune blomster, der sidder i en udbredt halvskærm eller top. Lysesiv har desuden en 3-rummet kapsel med små frø, som spredes, ved at klæbe fast på dyr.

Majblomst

Latinsk navn: Maianthemum bifolium
Engelsk navn: May Lily
Tysk navn: Zweiblättrige Schattenblume
Svensk navn:Ekorrbär
Norsk navn:Maiblom
Gruppe: Urter
Klasse: Enkimbladet
Orden: Aspargesordenen
Familie: Konvalfamilien

Majblomt er en lille urt, som især vokser på næringsfattig jordbund og gerne i halvskygge. Den findes både i løvskove og nåleskove, på heder og i krat. Planten danner ofte et tæt bunddække, fordi den har lange, krybende jordstængler.

Blade
Majblomst har to hjerteformede blade med hel rand samt et lille aflangt blad, der sidder nederst på stænglen.

Frugter og blomster
Hvide blomster med 4 kronblade. Frugten er først et rødprikket bær, men senere bliver det helt rødt. Inde i bærret sidder et frø.

Majgøgeurt

  • Billeder:
    • Billede: Maj-gøgeurt © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om maj-gøgeurt
  • Fakta:
    • Voksesteder: Mose, eng
    • 15-40 cm høj
    • Spredes med frø
    • Blomstrer i maj-juni
    • Frugt:  frø
  • Vidste du det?:

    De fleste orkidéer kræver særlige jordbundsforhold for at kunne spire og gro, fordi rødderne kun fungerer sammen med nogle små svampe. Planterne sender mange små frø ud, som spredes med vinden Frøene spirer kun, når særlige forhold er til stede, og de kan ligge og vente i jorden i mange år.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Dactylorhiza majalis
Engelsk navn: Broad-leaved marsh orchid
Tysk navn: Breitblättriges Knabenkraut
Svensk navn:Dubbelnycklar
Norsk navn: Kongsmarihand
Gruppe: Urter
Klasse: Enkimbladet
Orden: Orkideordenen
Familie: Orkidefamilien

Maj-gøgeurt er en orkide-art, som er udbredt i hele Danmark, dog med lav forekomst i Nordog Vestjylland. Den vokser især på næringsfattige og afgræssede, sollyse enge. Maj-gøgeurten tilhører orkidefamilien og er som alle andre orkideer fredede i Danmark.

Blade, blomster og frugter
I maj vokser de rød-violette blomster frem. Bladene er tilspidset ægformede, bredest på midten og med store mørke pletter på oversiden, mens undersiden er grøn.

Mallemuk

  • Billeder:
    • Billede: Mallemuk © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om mallemuk
  • Fakta:
    • Levested: Kyst og hav
    • Vingefang: 100-117 cm
    • Længde: 43-52 cm
    • Vægt: 600-900 g
    • Kuldstørrelse: 1 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 52-53 dage
    • Ungetid: 46-50 dage
  • Vidste du det?:

    Mallemukken minder om en måge, men den er mere kompakt bygget og har mere stive, hurtige vingeslag og lange glideperioder. Den kan minde om en lille udgave af en albatros, som den da også er tæt beslægtet med. 

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Fulmarus glacialis
Engelsk navn: Northern Fulmar
Tysk navn: Eissturmvogel
Svensk navn: Stormfågel
Norsk navn:Havhest
Klasse:Fugle Orden:Stormfugle Familie:Egentlige stormfugle

Mallemukken holder mest  til på åbent hav, men den ses også ved de danske kyster, især på dage med kraftig pålandsvind. Mallemukken yngler på klippehylder i fuglefjelde, og man finder derfor ikke mange egnede redesteder i Danmark. Der har dog været ynglende mallemukker ved Bulbjerg.

Kendetegn
Malemukken findes i en lys og mørk form. Den lyse form af mallemukken har grå overside og vinger, hvid underside og hvidt hoved. Den mørke mallemuk er helt mørkegrå. Fuglen har tydelige næserør oven på næbbet.

Føde
Mallemukken æder krebsdyr, blæksprutter, fisk, fiskeaffald samt andet affald.

Mallemuk

Grønlandsk navn: Qaqulluk (Timmiakuluk)
Latinsk navn: Fulmarus glacialis
Engelsk navn: Northern Fulmar
Klasse: Fugle
Orden: Stormfugle
Familie: Egentlige stormfugle

Mallemuk er meget almindelig og ses hyppigt i havet omkring Grønland. Mallemukken yngler i store kolonier i V-Grønland fra Disko Bugt til Thuleområdet samt i mindre kolonier i SV- og Ø-Grønland.

Kendetegn
Den lyse form af mallemukken har grå overside og vinger, hvid underside og hvidt hoved. Den mørke mallemuk er derimod helt mørkegrå. Fuglen har desuden tydelige næserør ovenpå næbbet og kan flyve længe på stive vinger.

Føde
Mallemukken æder krebsdyr, blæksprutter, fisk, fiskeaffald samt andet affald.

Mangebladet lupin

  • Billeder:
    • Billede: Mangebladet lupin © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Lette jorde, vejkanter, marker, haver
    • 50-150 cm høj
    • Flerårig Spredes med frø
    • Blomstrer i Juni-september
    • Frugt: Bælge med frø
  • Vidste du det?:

    Mangebladet lupin kan brede sig ukontrolleret i den danske natur. Arten kan etablere sig på lette jorder, hvor den kan fiksere kvælstof og herved øge næringsindholdet i jorden. Derved vil arter, der er tilpasset et lavere næringsindhold, ikke længere kunne klare sig.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Lupinus polyphyllus
Engelsk navn:Large-leaved lupine, Many leaved lupine
Tysk navn: Vielblättrige Lupine
Svensk navn: Blomsterlupin
Norsk navn:Hagelupin
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Mangebladet lupin er en 50-150 cm høj, flerårig urt, der i Danmark er populær i haver, hvorfra den har spredt sig i naturen. Den betragtes nu som en invasiv art, der bør bekæmpes.

Blade, blomster og frugter
Bladene er hjulformede og fingrede med 10-15 spidse småblade, der bliver 7-15 cm lange. Blomsterne sidder i en lang, opret og endestillet klase og kan have mange forskellige farver såsom blå, hvid, rosa eller lilla. Plantens hårede frøbælge er 2-4 cm lange og indeholder hver 5-9 brune, kugleformede frø. Lupiner kan også sprede sig med underjordiske udløbere.

Mangeblomstret frytle

  • Billeder:
    • Billede: Mangeblomstret frytle © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om mangeblomstret frytle
  • Fakta:
    • Højde: 10-40 cm
    • Flerårig
    • Blomstrer Maj-juli
  • Vidste du det?:

    Mangeblomstret frytle er en værdifuld pionerplante på næringsfattige sure og sandede jordbundstyper. Den tiltrækker med sin tueformere vækst mikroorganismer og svampe, som bidrager til nedbrydningen af organisk materiale og forbedring af jordbundsforholdene.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Luzula multiflora
Engelsk navn:Common woodrush
Tysk navn: Vielblütige Hainsimse
Svensk navn:Ängsfryle
Norsk navn:Engfrytle
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Mangeblomstret frytle er en flerårig, tuedannende plante. Den er udbredt i Danmark på næringsfattig, ofte sandet jord i skove, heder, klitter og moser, typisk i tørre til let fugtige, sure områder. Den trives i skyggefulde skovkanter og lysåbne områder på morbund, hvor den ofte vokser sammen med bregner og mosser.

Blade, blomster og frugter
Bladene er flade (2-6 mm brede) og har hvide hårkanter. Blomsterstanden har mange små blomster og findes øverst på tætte aks på kraftige stængler. Frøene er mørke og indeholdes i små hårede kapsler.

Marehalm

  • Billeder:
    • Billede: Marehalm © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om marehalm
  • Fakta:
    • Højde: Op til 1,2 m
    • Flerårig
    • Blomstring: Juni-juli
  • Vidste du det?:

    Marehalm tåler salt, tørke og sandfygning, hvilket gør den ideel som pionerplante på strandbredder.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn:Leymus arenarius
Engelsk navn: Sand ryegrass, Lyme grass
Tysk navn:Strandroggen
Svensk navn:Strandråg
Norsk navn: Strandrug
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

 


Marehalmer en robust, flerårig græsart, der trives godt på sandede kyster og klitter. Planten medvirker med sit kraftige rodnet til at bekæmpe erosion og dæmpe sandflugt.

Blade, blomster og frugter
Marehalm kendes for sine kraftige og stive blågrønne blade og sit høje aks med parvise småaks. De grøngule aks, stikker op over bladende og indeholder frø, som består af små nødder.

Mårhund

  • Billeder:
    • Billede: Mårhund © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Mårhund spor © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om mårhund
  • Fakta:
    • Biotoper: Det åbne land
    • Længde: 60-80 cm
    • Vægt: op til 10 kg
    • Kuldstørrelse: 5-10
    • Antal kuld: 1
    • Drægtighed: 2 måneder
  • Vidste du det?:

    Mårhunde er monogame og lever sammen i par hele livet. Parringen finder sted i foråret, og først på sommeren føder hunnen et enkelt kuld unger. Hannen og hunnen passer og fodrer ungerne sammen. Mårhunde går i hi om vinteren, og til foråret er ungerne blevet kønsmodne.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Nyctereutes procyonoides
Engelsk navn: Raccoon Dog
Tysk navn: Marderhund
Svensk navn: Mårdhund
Norsk navn: Mårhund
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Hunde

Mårhunden er en invasiv art, der er meget uønsket i den danske natur. Der er fundet undslupne eller udsatte mårhunde flere steder i Danmark, og man frygter, at arten vil indvandre fra Tyskland. I Danmark forsøger man at bekæmpe mårhunde, da de kan smitte mennesker med forskellige sygdomme og udgøre en trussel mod andre rovdyr, fugle og små pattedyr i den danske natur.

Kendetegn
Mårhunde har en slank krop og en tyk, tæt pels. Pelsen er gråbrun til gulbrun med en mørk stribe på ryggen. Mårhunden kan forveksles med en vaskebjørn pga. de sorte og lyse aftegninger i ansigtet. Halen er busket og 20 cm lang.

Føde
Mårhunde æder ådsler, gnavere, padder, fugle, insekter, orme, fisk, krebsdyr, korn og bær.

Mariehøneedderkop

Latinsk navn: Eresus sandaliatus
Engelsk navn: Ladybird Spider
Tysk navn: Schwarrze Röhrenspinne
Svensk navn:Nyckelpigespinde
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Rørkartespindere

Mariehøneedderkoppen er ret sjælden i Danmark og findes kun i Jylland. Edderkoppen kræver sol og varme, og den lever på sydvendte, sandede skråninger, heder og i lyngbakker. Mariehøneedderkopper lever nede i jorden i et lodret, rørformet silkespind med et fladt fangstspind over åbningen.

Kendetegn
Kønsmodne hanner har rød bagkrop med sorte pletter og sorte ben med blåhvide striber. Hunnen og ungerne er helt sorte. Mariehønedderkopper har kraftige kæber. 

Føde
Mariehøneedderkopper æder løbebiller, skarnbasser og andre biller. Når et bytte sidder fast i fangstspindet, lammer edderkoppen det med gift og trækker det med ned i røret. 

Mark-frytle

  • Billeder:
    • Billede: Mark-frytle © Naturporten - Kirsten Hjørne

Latinsk navn: Luzula campestris
Engelsk navn:Field wood-rush
Tysk navn: Feld-Hainsimse
Svensk navn: Knippfrytle
Norsk navn: Markfrytle
Gruppe:Græsser og siv
Klasse:Enkimbladede
Orden:Sivordenen
Familie:Sivfamilien

Markærenpris

  • Billeder:
    • Billede: Markærenpris © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om markærenpris
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Enårig
    • Højde: 3-20 cm
    • Blade: ægformede, lancetformede
    • Blomstrer: april-august
    • Frugt: kapsel
  • Vidste du det?:

    Græssende dyr spiser markærenpris, og derved bliver frøene spredt sammen med deres ekskrementer, der også gøder de nye planter.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Veronica arvensis
Engelsk navn: Corn speedwell, Wall speedwell
Tysk navn: Feld-Ehrenpreis
Svensk navn: Fältveronika
Norsk navn:Bakkeveronika
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Maskeblomstfamilien

Markærenpris er en enårig, håret urt, der vokser på tør bund langs skrænter, på dyrket jord, på strandoverdrev og ved vejkanter. Planten er almindelig i hele Danmark. 

Blade og stængel
Stænglen er håret og ofte grenet. Bladene er modsatte og ægformede med savtakket rand. De øvre blade, der støtter blomsterstanden, er lancetformede.

Blomster og frugter
Blomsterne sidder i en endestillet klase. De er mørkeblå, men ses i sjældne tilfælde hvidlige. Klasen er ikke tydeligt afgrænset. Blomsten har næsten hjulformet krone, der er 2-3 mm i diameter. Den har endvidere 2 støvblade samt 4-delt bæger. Frugten er en hjerteformet, flad kapsel med randhår.

Markbynke

  • Billeder:
    • Billede: Markbynke © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksesteder: Det åbne land
    • Enårig Højde: 20-80 cm
    • Blade: Meget smalle, snitdelte
    • Blomstrer: Juli-oktober
    • Frugt: Føene spredes med vinden
  • Vidste du det?:

    Når man finder markbynke, er det ofte et tegn på, at området er tørt, sandet og ikke særligt gødet. Hvis markbynken forsvinder, kan det være et tegn på, at der er kommet flere næringsstoffer, og at området er ved at gro til.

Latinsk navn: Artemisia campestris
Engelsk navn: Field wormwood
Tysk navn: Feld-beifuss
Svensk navn: Fältmalört
Norsk navn:Markmalurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomst-ordenen
Familie: Kurvblomst-familien

Markbynke er en vild plante som trives, hvor mange andre planter giver op. Den vokser især på tør, sandet og næringsfattig jord.

Kendetegn
Markbynke er slank og luftig. Stænglerne er ofte lidt rødlige og kan ligge delvist ned langs jorden, før de bøjer opad. Bladene er meget smalle og dybt opskårne, så de næsten ligner små nåle.

Blade og blomster
Blomsterne er meget små og sidder samlet i lange, tynde stande. De fine, smalle blade mindsker fordampningen, så planten ikke mister vand.

Markfirben

  • Billeder:
    • Billede: Markfirben © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Print ark: Læs om markfirben
  • Fakta:
    • Levesteder: Skoven, Det åbne land
    • Længde: 14-23 cm
    • Hunnen er størst
    • Parring: Maj
    • Æglægning: Juni-juli
    • Antal æg: 5-17, klækkes i august-september
    • Antal kuld: 1-2
    • Dvale: September-april/maj 
  • Vidste du det?:

    Ligesom almindeligt firben kan markfirben smide deres hale, hvis de angribes. Markfirbenet skifter hud 1-4 gange om året ligesom andre krybdyr.

  • Aktivitetsark:

Latinsk navn: Lacerta agilis
Engelsk navn: Sandlizard
Tysk navn: Zauneidechse
Svensk navn: Sandödla
Norsk navn:Sandfirfisle
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Skælklædte krybdyr
Familie: Firben

FREDET

Markfirbenet lever spredt i det meste af landet, i grupper eller i kolonier. Firbenene foretrækker varme og tørre steder som klitter, heder, grusgrave, sydvendte skråninger eller bakker, hvor æggene kan graves ned og udruges af solvarmen. Ungerne kan være aktive helt til november. 

Kendetegn
Firbenet er kraftigt med et ret højt hoved. I yngletiden kan hannen kendes på sine flotte, græsgrønne sider med sort marmorering. Hunnen er brunlig med mørke firkanter med hvide "øjepletter" i midten.  Markfirbenet har to lysegrå bånd langs ryggen.

Føde
Føden består af smådyr og insekter som bl.a. græshopper, sommerfuglelarver og biller.