Grønlandsk navn: Isigammaasaaqqat
Latinsk navn:Corallorhiza trifida
Engelsk navn:Early Coralroot
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Orkidéordenen
Familie:Gøgeurtfamilien

Koralrodhar meget få grønkorn og udnytter organisk næring i jorden ved hjælp af svampehyfer inde i den knudrede jordstængel. Planten vokser på heder, i urtelier og i pilekrat.

Stængel og blade
Koralrod er en orkidé med en spæd, bleg stængel og 2 eller 3 skælagtige blade.

Blomster
Koralrods blomster er gulgrønne eller brunlige med en hvid, fint rødprikket læbe. Blomsterstanden er et 2-3 cm langt aks med 1-12 blomster. Planten er selvbestøvende.

Latinsk navn: Corallorhiza trifida
Engelsk navn:Early coralroot
Tysk navn: Korallenwurz
Svensk navn: Korallrot
Norsk navn: Korallrot
Gruppe:Karplanter
Klasse:Enkimbladede
Orden:Orkideordenen
Familie:Orkidefamilien

Koralrod er en lille orkide, som har tilpasset sig et liv næsten uden fotosyntese. Den er helt afhængig af en særlig svamp i jorden for at overleve. I Danmark vokser koralrod især i fugtige, tørveholdige birke- og pilekrat. Den findes også i tilgroede moser og lysåbne nåleskove, ofte i tørvemos hvor der kun er få andre planter. Koralrod bliver 10-25 cm høj og er let at kende på sin lyse grønlige eller gullige farve. Planten har ingen rigtige blade, men kun små skælblade på stænglen, og dens små blomster er brunlige eller grønlige. Planten har ikke rødder, men i stedet en korallignende, forgrenet jordstængel, som har givet den sit danske navn. 

Koralrod er afhængig af svampe, når frøene skal spire. Orkidéfrø er mikroskopisk små og indeholder ingen næringsstoffer, så planten er helt afhængig af at møde den rigtige svamp for at kunne spire. Derfor kan der gå flere år fra frøet spirer, til planten bliver synlig over jorden. I mellemtiden lever den helt underjordisk af næring fra svampen.

Latinsk navn:Rubus caesius
Engelsk navn: European dewberry
Tysk navn:Kratzbeere
Svensk navn: Blåhallon
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Korbærer almidelige i Danmark, hvor planten især vokser på næringsrig jordbund i Østjylland og på øerne. Korbær minder om brombær, men har spinklere skud.

Blade, blomster og frugter
Bladene er tredelte og på stænglerne er der svage, højst 3 mm. lange torne. Blomsterne er hvide. Bærrene er blåduggede - de er spiselige men mindre og ikke så velsmagende som brombær.

Latinsk navn: Centaurea cyanus
Engelsk navn: Cornflower
Tysk navn: Kornblume
Svensk navn: Blåklint
Norsk navn:Kornblom
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Kornblomst er en enårig urt, der ses hist og her på dyrket jord, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder.

Stængel og blade
Stænglerne er slanke og grenede med linje- til lancetformede blade. Både blade og stængler er hvidfiltede.

Blomster og frugter
Blomsterkurvene er endestillede og langstilkede med blå til mørkt violette blomster. Kurvbladene er spidse og taglagte med brunlig eller lys, kortfrynset rand. Randblomsterne har uregelmæssigt tragtformet krone, er golde og store, mens skiveblomsterne har rørformet krone. Frugten er en nød med rødbrun, kort fnok.

Latinsk navn: Saxifraga granulata
Engelsk navn: Meadow Saxifrage
Tysk navn: Knöllchen-Steinbrech
Svensk navn: Mandelblomma
Norsk navn: Nyresildre
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Stenbrækfamilien

Kornet stenbræk er en flerårig urt, der er almindelig i hele Danmark. Urten vokser på tør, åben, sandet bund på græsland.

Blade og stængel
Kornet stenbræk har langstilkede, rundtakkede, nyreformede grundblade. Stænglen er kirtelhåret og har få blade. Ved grunden af stænglen dannes rødlige, små yngleknopper. 

Blomster og frugter
Planten har en kvast af ret store, duftende, hvide blomster. Hver blomst har 2 grifler og 5 kronblade, der peger ud til hver side. Frugten er en ægformet kapsel, der indeholder mange små frø.

Latinsk navn: Lemna trisulca
Engelsk navn: Ive-leaved duckweed
Tysk navn:Dreifurchige Wasserlinse
Svensk navn: Korsandemat
Norsk navn: Krossandemat
Gruppe: Urter
Orden: Arumordenen
Familie: Arumfamilien

Korsandemad er meget almindelig og er udbredt i hele Danmark. Urten findes i næringsrigt og roligt eller stillestående vand i søer og vandløb. Planten kan både flyde i vandoverfladen og være helt nedsænket i vandet.

Kendetegn
Kordandemad kan især kendes på de lancetformede bladplader, der sidder korsvis. Planten breder sig ved nye skud og skuddeling. Skuddene hænger ret ofte sammen i store skudsystemer.

Latinsk navn: Araneus diadematus
Engelsk navn: Gardenspider
Tysk navn:Gartenkreuzspinne
Svensk navn: Korsspindel
Norsk navn: Korsedderkopp
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Hjulspindere

Korsedderkoppen er udbredt i hele Danmark og den er en af de mest almindelige hjulspindere, som vi ser i skoven. Den spinder sit store hjulspind mellem grene eller stammer fra buske og lave træer.

Kendetegn
Korsedderkoppen kendes bedst på oversidens lyse mønster, som ofte ligner et kors. Kropsfarven kan variere mellem sort, grå, rød, brun, grøn og gul. Bagkroppen er som regel meget tydelig trekantet og spids bagtil.

Føde
Korsedderkoppen er et rovdyr. Den bygger hver nat et hjulspind, hvor den fanger forskellige insekter.

Latinsk navn: Anser brachyrhynchus
Engelsk navn: Pink-footed goose
Tysk navn: Kurzschnabelgans
Svensk navn: Spetsbergsgås
Norsk navn: Kortnebbgås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Kortnæbbet gås er almindelig i Danmark i september-maj, hvor fuglen er på træk eller overvintrer i Vestjylland eller Vadehavet. Gæssene optræder ofte i store flokke på kortgræssede enge eller opdyrkede marker nær lavvandede kyster og fjorde eller ved søer. De fugle, der gæster Danmark om vinteren yngler på Svalbard i fjelde og tundraområder.

Kendetegn
Den kortnæbbede gås er en kompakt, lys gås med et karakteristisk kort næb, der er sort og lyserødt. Fuglens hoved og hals er mørk, ryggen er gråbrun, og undersiden er lysegrå. Gåsens ben er lyserøde. Vingerne er lysegrå på oversiden og mørke på undersiden.

Føde
Kortnæbbet gås lever af plantemateriale som græs, rødder, urter, afgrøder, korn og kerner.

Grønlandsk navn:Nerleq siggukitsoq
Latinsk navn:Anser brachyrhynchus
Engelsk navn: Pink-footed Goose
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder

Kortnæbbet gås yngler ret almindeligt i NØ-Grønland fra Scoresbysund mod nord til Germania Land samt mere fåtalligt i SØ-Grønland. Gåsen kan normalt ses på de grønlandske ynglepladser maj-september. Bestanden overvintrer i Skotland.

Kendetegn
Kortnæbbet gås har lysrøde ben og et karakteristisk kort næb, der er sort og lyserødt. Fuglens hoved og hals er mørk, ryggen er gråbrun, og undersiden er lysegrå. Desuden er gåsens vinger mørke på undersiden.

Føde
Kortnæbbet gås lever af græs, rødder, bær og urter. På trækket æder fuglen også afgrøder.

Grønlandsk navn: Suluppaagarnaq
Latinsk navn: Gaidropsarus argentatus
Engelsk navn: Silver rockling, Arctic Rockling
Klasse: Fisk
Orden:Torskefisk
Familie:Torsk

Kortstrålet arktisk havkvabbe er en lavarktisk art, som findes fra Tasiilaq på østkysten til Upernavik på vestkysten. Den lever på 150-2.000 meters dybde på blød bund ved temperaturer omkring 0 grader.

Kendetegn
Havkvabben har to rygfinner. Den bageste er meget lang, mens den forreste er meget lille og svagt udviklet. Den første stråle i den forreste rygfinne er dog meget større end de øvrige stråler. Den kendes også på skægtråden og de to føletråde. Fisken er rødbrun med mørk ryg, lys rød bug og rødlige finner.

Føde
Kortstrålet arktisk havkvabbe lever af krebsdyr, andre bunddyr og fisk.

Latinsk navn: Clitocybe diatreta
Engelsk navn: Leather-brown clitocybe
Tysk navn: Fleischfalber Trichterling
Svensk navn: Blekröd trattskivling
Norsk navn: Rosa traktsopp
Gruppe: Svampe
Orden:Champignonordenen
Familie: Ridderhatfamilien

Kødfarvet tragthat er en spinkel, lille svamp, der gemmer sig i skovbunden i løvskove. Den er ret sjælden i Danmark.

Kendetegn
Svampen har en hat på 2-5 cm, der er glat, lidt fedtet. Den gullig, brunlig eller rødlig og kan skifte farve fra lys kødrød til blegrød alt efter fugtigheden. Lamellerne er lyse og løber et lille stykke ned langs det spinkle skaft. Kødet er tyndt med en svag radiseagtig lugt.

Kødfarvet tragthat trives i løvskov og blandet skov på muldbund, ofte under bøg eller ege.  Den ses typisk sent på efteråret.

Latinsk navn: Corvus cornix
Engelsk navn: Hooded crow
Tysk navn: Nebelkrähe
Svensk navn: Kråka
Norsk navn: Kråke
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Kragefugle

Gråkragen er både en trækfugl og standfugl i Danmark. Gråkragerne yngler i høje træer, og hvert par har et stort territorium. Uden for ynglesæsonen lever kragerne ofte i store flokke. De seneste år har kragefuglene etableret sig i mange steder i byerne, fordi der er blevet mindre fødegrundlag til dem i det åbne land.

Kendetegn
Gråkragen er let genkendelig på grund af sin grå farve på ryggen og på bugen. Gråkragen kendes desuden på det store, kraftige næb. I Danmark findes også en mindre bestand af sortkrager, som ligner gråkragen, men de er helt sorte.

Føde
Gråkragen søger føde på jorden. De spiser ofte døde dyr eller affald, som de finder langs veje, på lossepladser eller langs kysten.

Grønlandsk navn: Siorpaaluk
Latinsk navn: Calamagrostis canadensis
Engelsk navn: Bluejoint
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Krat-rørhvene vokser på fugtig til våd bund langs vandløb og ved søer samt i krat og mosekanter. Græssen vokser i løse tuer.

Strå og blade
Stråene er oprette med 2-3 stængelblade. De er 4-7 mm brede, lange, flade og ret slappe.

Blomster
Krat-rørhvene har en op til 20 cm lang, løs, violet-purpurfarvet top med fine grene og en-blomstrede småaks.

Latinsk navn: Carabus nemoralis
Engelsk navn: Purple-rimmes carabus
Tysk navn: Hainlaufkäfer
Svenk navn: Parklöpare
Norsk navn: Vanlig jordløper
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Løbebiller

Kratløberen er en meget stor sort bille, der er udbredt i hele landet. Den er vores mest almindelige løbebille. Kratløberen er fremme det meste af året, men den ses især i april-maj og i august.

Kendetegn
Kratløberen kendes især på sin størrelse og de flotte dækvinger med et metallisk blåsort, violet eller grønligt skær.

Føde
Kratløberen og dens larve er rovdyr. De lever af orme, snegle, insekter, edderkopper og andre smådyr. Kratløberen er grådig og æder ofte mere end to gange sin egen vægt i døgnet.

Latinsk navn: Viola riviniana
Engelsk navn: Common Dog-violet
Tysk navn:Hain-Veilchen
Svensk navn:Skogsviol
Norsk navn:Skogfiol
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Violordenen
Familie: Violfamilien

Kratviol er en flerårig urt, der forekommer almindelig i hele Danmark, med undtagelse af Vestjylland, hvor den er sjælden. Planten vokser i krat og løvskove.

Blade, blomster og frugter
Bladene er hjerte- til nyreformede og sidder i en roset og på de stængler, der vokser opad. Akselbladene er hindeagtige og smalle. Blomsterne er 5-tallige, symmetriske og er uden duft. De udgår på lange stilke fra bladhjørnerne. Blomsterkronen er blegblå og har en tyk hvidlig spore. Bægerbladene er spidse, og de øverste har et kvadratisk, tydeligt vedhæng. Frugten består af en kapsel med 1 rum og 3 klapper.

Grønlandsk navn:Saattuaqqat
Latinsk navn:Monostroma grevillei
Engelsk navn:Sea Cellophane
Gruppe: Alger
Klasse: Grønalger
Orden:Ulotrichales
Familie: Gomontiaceae

Kræmmerhusalgerfindes på lavt, roligt vand i den altid vanddækkede zone. Bladene er spiselige, og de kan anvendes i supper og salater. Kræmmerhusalger optager næring gennem løvets overflade ved fotosyntese. Kræmmerhusalger sidder ofte fast på sten, klipper eller muslingeskaller, men de kan også vokse på andre alger.

Kendetegn
Kræmmerhusalger er grønne eller grøngule. Bladene består af et enkelt cellelag.

Latinsk navn: Anas crecca
Engelsk navn: Common teal
Tysk navn: Krickente
Svensk navn: Kricka
Norsk navn:Krikkand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

I Danmark yngler kun omkring 300 par krikænder, især ved næringsfattige søer og vandhuller. Til gengæld passerer store flokke af krikænder Danmark i trækperioden. Her ses de oftest ved lavvandede fjorde.

Kendetegn
Hannen har en grå fjerdragt og et rustbrunt hoved med en metalgrøn stribe gennem øjet med gul indramning. Gumpen er gul. Hunnen har en gråbrun fjerdragt. Begge køn har et grønt og sort vingespejl. Krikanden er den mindste and i Danmark.

Føde
Krikændernes føde består om vinteren af frø og vandplanter. Om sommeren består føden af krebsdyr, bløddyr og insekter, som ænderne finder ved at snadre med næbbet i mudderet.

Grønlandsk navn:Qeerlutoornaq
Latinsk navn: Anas crecca
Engelsk navn:Eurasian Teal; Common Teal
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder

I Grønland ses krikanden årligt som trækgæst fra Island og Canada. Den er hyppigst i V-Grønland, og den ses normalt i april-juli eller september-december. Der er dog registreret enkelte ynglende krikænder ved Scoresbysund og Nuuk.

Kendetegn
Hannen har en grå fjerdragt, gul gumpe og et rustbrunt hoved med et metalgrønt felt ved øjet og bagtil, som er indrammet af en gul stribe. Hunnen har en gråbrun fjerdragt. Begge køn har et grønt vingespejl med en hvid kant.

Føde
Krikændernes føde består af krebsdyr, bløddyr, insekter, plantefrø og andre dele af vandplanter.

Latinsk navn:Ilex aquifolium
Engelsk navn:Common holly
Tysk navn:Europäische Stechpalme
Svensk navn:Järnek
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Benvedordenen
Familie: Kristtornfamilien

Kristtorn er et op til 16 m højt stedsegrønt træ, men de fleste steder vokser det som mindre buske under løvtræer. I Danmark er kristtorn naturligt udbredt vest for Storebælt, men træet findes desuden som prydplante i mange former i haver og parker.

Blade, blomster og frugter
Bladene varierer i form og størrelse, men er normalt 6-8 cm lange. Randen er hel og har smeget spidse randtorne. Bladene er glinsende mørkegrønne. Bærrene er normalt højrøde. De spises af mange fugle, især drosselfugle.

Latinsk navn: Cervus elaphus
Engelsk navn: Red deer
Tysk navn:Rothirsch
Svensk navn:Kronhjort
Norsk navn:Hjort
Klasse: Pattedyr
Orden: Hovdyr
Familie: Hjorte

Krondyr er Danmarks største hjorteart. Der findes fritlevende krondyr mange steder i Danmark, især i Midt- og Vestjylland, hvor der er store plantager og hedeområder. Desuden findes krondyr i mange dyrehaver.

Kendetegn
Om sommeren er krondyrets pels rødbrun på oversiden og hvidlig på undersiden. Vinterpelsen er gråbrun. Hannen kendes på sit meget store gevir. Gamle hanner har en manke omkring halsen.

Føde
Krondyr er planteædere. De lever især af græsser, lav og skud og bark fra træer. Krondyrene søger også føde på marker, hvor de fx spiser raps, korn, majs og kartofler.