Latinsk navn: Anchusa arvensis
Engelsk navn: Small Bugloss, Annual Bugloss
Tysk navn: Acker-ochsenzunge
Svensk navn: Fårtunga
Norsk navn: Krokhals
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Rubladfamilien

Krumhals er almindelig i hele Danmark. Urten er enårig og vokser især på åben, sandet bund på dyrket jord.

Blade og stængel
Krumhals er ruhåret og føles nærmest stikkende. Langs stænglen sidder lancetformede, bugtede, grønne blade.

Blomster og frugter
Blomsterne er 5-tallige, lyseblå og har tragtformet krone. Kronrøret er S-formet og svælget i kronrøret er lukket af 5 hårede, hvidlige svælgskæl. Bægeret er dybt delt og er længere end kronrøret. Det er besat med stive børster. Frugten er en spaltefrugt, som har vortede, firkantede delfrugter.

Latinsk navn: Rumex crispus
Engelsk navn: Curly dock
Tysk navn: Krause Ampfer
Svensk navn: Krusskräppa
Norsk navn:Krushøymol
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Kruset skræppe er almindelig i hele Danmark. Det er en flerårig urt, der vokser på fugtig, næringsrig bund ved strandbredder, på græsland, dyrket jord, langs vejkanter og ved tidligere bebyggelsesområder. 

Blade og stængel
Kruset skræppe har en opret stængel, der ofte er rødlig. Bladene er lange og lancetformede med meget kruset rand. 

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en åben top, der har oprette grene med grønlige, små, tvekønnede blomster, som sidder i kranse. Frugten er en nød, der omsluttes af de visne blomsterblade. 

Latinsk navn: Carduus crispus
Engelsk navn: Welted Thistle, Curly Plumeless Thistle
Tysk navn: Krause ringdistel
Svensk navn: Krustistel
Norsk navn:Krusetistel
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Kruset tidsel er almindelig i det meste af Danmark. I Nord- og Vestjylland ses den hist og her. Kruset tidsel er en toårig urt, der vokser på kvælstofrig bund langs vejkanter, i stovrydninger og ved tidligere bebyggelsesområder. 

Blade og stængel
Stænglen er mørkt blågrøn, vinget og tornet. De aflange, fjerlappede blade har bleggule, bløde torne langs randen og er hvidfiltede på undersiden. 

Blomster og frugter
Blomsterkurvene er ofte talrige og er ca. 2 cm i diameter. Kurvene sidder 3-5 sammen på stilke uden torne. Kurvbladene er linkeformede og har tornede spidser. Blomsterne har rødviolet til lilla, rørformet krone. Sjældne gange kan kronen være hvidlig. Frugten er en nød med hårformet, lang fnok. 

Latinsk navn: Potamogeton crispus
Engelsk navn: Curly-leaf pondweed
Tysk navn: Krauses laickkraut
Svensk navn: Krusnate
Norsk navn: Krustjønnaks
Gruppe: Urter
Orden: Najade
Familie: Vandaks

Kruset vandaks er en temmelig almindelig undervandsplante i Danmark. Planten vokser i næringsrigt vand med dyndbund i søer, damme, vandløb, grøfter og mergelgrave. 

Stængel og blade
Vandaksen har en rodfæstet jordstængel og grenede, rødlige bladstængler. Bladene er aflange med kruset og takket bladkant. Bladene er desuden tynde med rødlige strenge.

Blomster og frugter
Plantens blomster er grønlige med fire kronblade. De sidder i små kranse i korte aks. Blomsteraksene er den eneste del af planten, der er over vand. Blomsterne bestøves dog under vand. Frugterne kan flyde og spredes med vandet.

Grønlandsk navn: Ivigaq tarajulimmiu
Latinsk navn: Puccinellia phryganodes
Engelsk navn: Creeping Alkali-grass
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Krybende annelgræsvokser i store måtter med lange, rødlige udløbere. Græsarten findes på strandenge, ved elvudmundinger og på strandbredder.

Blade og blomster
Krybende annelgræs har korte, nåleagtige blade i to rækker og en 2-4 cm lang top med 2-4-blomstrede småaks. Toppen er udbredt under blomstringen.

Latinsk navn: Valeriana sambucifolia
Engelsk navn: Common valerian
Tysk navn: Echter Baldrian
Svensk navn: Läkevänderot
Norsk navn: Vendelrot
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kartebolleordenen
Familie: Baldrianfamilien

Krybende baldrian er almindelig og hyppig i Danmark. Urten vokser i sumpe, moser, moseskove, på enge, ved kildevæld og ved bredden af søer og åer.

Stængel og blade
Plantens blade er fjersnitdelte og sidder parvis modsat. Småbladene er lancetformede eller elliptiske med hår på undersiden. Den nederste del af plantens stængel er desuden håret.

Blomster og frugter
Urtens blomsterstande er halvskærme, der består af kvaste med flere blomster i hver. De små blomster er lyserøde og rørformede. Hver blomst har desuden et blomsterbæger, der omdannes til den fnok, der sidder på nødderne.

Latinsk navn: Salix viminalis
Engelsk navn:Creeping willow
Tysk navn:Kriech-Weide
Svensk navn:Krypvide
Gruppe:Buske
Klasse:Tokimbladet
Orden:Pileordenen
Familie:Pilefamilien

Krybende pil er meget almindeligt udbredt i den nordlige og vestlige del af Jylland. Planten forekommer også mere spredt i resten af Danmark. Krybende pil vokser især på heder, på sandet bund og enge samt i klitter og moser.

Kendetegn
Krybende pil er normalt en ret lav og krybende busk. Hvis planten vokser på mere fugtig bund, kan busken dog blive høj og grenene mere oprette. Bladene er glatte på oversiden, mens undersiden er håret og lysere. Blomster Hanraklerne består af små blomster med 2 gule støvblade. Hunraklernes blomster består af en grøn frugtknude og et støvfang. Blomsterne har desuden nektarkirtler og kan tiltrække mange bier om foråret.

Latinsk navn: Potentilla reptans
Engelsk navn: Common tormentil
Tysk navn: Kreichendes Finderkraut
Svensk navn: Revfingerört
Norsk navn:Krypmure
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Krybende potentil er almindelig i det østlige Danmark, men forekommer dog sjældent i resten af landet. Urten vokser på varierende jordbund, på opskyllet tang på strandbredder, på strandvolde, skrænter, tørre enge, marker, i åben skov og i klitter.

Stængel og blade
Krybende potentil er en lav, nedliggende urt med lange stængler og rodslående udløbere. Bladene er langstilkede og sidder enten spredt eller er samlet i rosetter. Bladene er desuden fingrede eller hånddelte med 5 smalle, savtakkede småblade.

Blomster
Urtens blomster sidder enkeltvis på lange, tynde stilke. Blomsterne er gule og har 5 hjerteformede eller udrandede kronblade.

Latinsk navn:Agrostis stolonifera
Engelsk navn:Creeping bentgrass
Tysk navn:Weisse Straussgras
Svensk navn: Krypven
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Krybhvene er en meget almindelig plante i hele Danmark. Græsarten vokser ved kysten på strandenge og i klitter samt på græsenge, ved søbredder, i moser og i vej­kanter.

Blade og stængel
Bladene er grågrønne eller blågrønne og forholdsvis korte. Stænglen er grøn og hul indeni. Stænglerne er oprette og knæbøjede.

Blomster og frugter
Krybhvenens blomsterstand består af nogle rødlige småaks, der hver har én blomst. Småaksene sidder øverst på stænglen i en såkaldt top. Blomstertoppen er ca. 4-20 cm. lang og er udspærret under blomstringen.

Grønlandsk navn: Aappaluttunnguit
Latinsk navn:Loiseleuria procumbens
Engelsk navn:Alpine Azalea
Gruppe:Træer og buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien

Kryblynger en lav, tæppedannende dværgbusk, der vokser på tør og sur jordbund i heder og fjeldmark.

Grene og blade
Kryblyng har nedliggende eller opstigende grene med modsat stillede blade. Bladene er elliptiske og læderagtige med nedrullet bladrand og lyse hår på undersiden.

Blomster og frugter
Blomsterne er klokkeformede og lyserøde med mørkerødt bæger og stilk. Frugtkapslen er rød og kugleformet.

Grønlandsk navn: Misaqqarnaq
Latinsk navn:Melanogrammus aeglefinus
Engelsk navn: Haddock
Klasse:Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Torsk

Kuller yngler ikke ved Grønland, men den føres som larve med havstrømme fra Island til de sydvestgrønlandske farvande. Kuller er en bundfisk, der lever på 10-450 meters dybde. Den foretrækker blød bund og en vandtemperatur på 4-10 grader.

Kendetegn
Kuller er gråbrun med sølvgrå bug samt en mørk sideline og en stor, kulsort plet over brystfinnen. Den forreste rygfinne er høj og spids, og øjnene er store. Den har en lille skægtråd, som bruges, når den søger føde på bunden. Munden er lille med overbid.

Føde
Kullernes føde består af orme, bløddyr, pighude, krebsdyr, fiskerogn og fisk.

Latinsk navn: Araneus quadratus
Engelsk navn: Four Spot Orb Weaver
Tysk navn: Vierfleck-Kreuzspinne
Svensk navn: Kvadratspindel
Norsk navn:Kvadratvever
Klasse: Spindlere
Orden: Edderkopper
Familie: Hjulspindere

Kvadratedderkoppen er en stor edderkop. Den er almindelig overalt i Danmark, men den foretrækker tørre lokaliteter, fx heder og marker. Den træffes også ofte i lysninger i skovene, hvor den har bygget sit hjulspind mellem småbuske og træer i ca. 80 cm højde.

Kendetegn
Kvadratedderkoppen kendes på sin størrelse og på de fire hvide pletter på overkroppen. Kropsfarven kan variere i gule, røde brune, grønne og sorte nuancer.

Føde
Kvadratedderkoppen er et rovdyr. Den fanger flyvende og springende insekter og smådyr i sit store hjulspind.

Latinsk navn:Vibumum opulus
Engelsk navn: Guelder-rose
Tysk navn: Gewönlicher Schneeball
Svensk navn:Skogsolvon
Klasse:Tokimbladede
Orden:Kartebolleordenen
Familie: Desmerurtfamilien

Almindelig kvalkved er en 1-3 meter høj busk, som især findes i Danmarks østlige landsdele. Den vokser på fugtig og næringsrig jordbund i skove og krat.

Blade, blomster og frugter
Kvalkved har bredt ægformede, 3-5-lappede og grovtandede blade, som kan minde lidt om ahornsblade. Blomsterne sidder i store blomsterstande, hvor de yderste er store, hvide med fem kronblade. De indre blomster i skærmen har små, klokkeformede kroner og indeholder honning. Kvalkved har røde, saftige bærfrugter med en flad sten. Bærrene er giftige, sure og har en ubehagelig lugt.

Latinsk navn: Simuliidae
Engelsk navn: Black fly
Tysk navn:Kreibelmücken
Svensk navn:Knott
Norsk navn:Knott
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Kvægmyg

Kvægmyg er almindelige overalt i Danmark. Larverne lever i åer og bække - gerne i vandløb, der er forurenet af dødt, organisk materiale. Man kan især i varmt og fugtigt vejr se tætte sværme af voksne kvægmyg omkring heste og kvæg.

Kendetegn
Kvægmyg ligner til forveksling små fluer. Bagkroppen er mørk, brystet er sort, skinnede og hvælvet. Myggen er gråhvid på undersiden. De to brede vinger er taglagte, når den er i hvile. Følehornene er ret tykke og korte.

Føde
Hunnen suger ved hjælp af sin kraftige sugesnabel blod fra kvæg, heste og mennesker. Larven lever af bakterier og andre organismer, som den filtrerer fra vandet ved brug af to vifter med fjerlignende børster.

Grønlandsk navn: Unnaalik
Latinsk navn: Simulium vittatum
Engelsk navn: Black Fly
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie:Kvægmyg

Kamik-kvægmyg er udbredt i S- og V-Grønland mod nord til Upernavik. Kvægmyg kan sprede sygdomme og dræbe kreaturer.

Kendetegn
Kvægmyg er små, fluelignende myg med brede vinger, korte antenner og store øjne. Mundelene er korte men effektive til at stikke/bide og suge blod med.

Føde
Det er kun de voksne hunner, der suger blod hos dyr og mennesker. Hannen dør efter parringen. Kvægmyg angriber især blød, tynd hud ved øjne og ører. Larven lever i ferskvand af bakterier, som den filtrerer fra vandet med børster.

Latinsk navn: Fringilla montifringilla
Engelsk navn: Brambling
Tysk navn: Bergfink
Svensk navn: Bergfink
Norsk navn:Bjørkefink
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Finker

Kvækerfinkerne yngler meget sjældent i Danmark. De lever om sommeren især i de nordlige egne i Skandinavien. Om efteråret trækker de til Vesteuropa, hvor de overvintrer. I Midtjylland kan man om efteråret opleve store flokke af kvækerfinker, som danner fænomenet "sort sol".

Kendetegn
Kvækerfinken kendes på det orange bryst og den hvide underside. Hannen har helt sort hovede i yngletiden.

Føde
Kvækerfinkerne lever især af frø og frugter, som de finder i skovbunden. Mod nord, hvor de yngler, færdes de mest i birke- og nåleskove, men i Danmark forestrækker de at søge føde i løvskovene.

Latinsk navn: Epilobium hirsutum
Engelsk navn: Great willowherb
Tysk navn: Zottiges Weidenröschen
Svensk navn: Rosendunört
Norsk navn:Stormjølke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Myrteordenen
Familie: Natlysfamilien

Lådden dueurt er almindelig i hele Danmark, dog med undtagelse af Vestjylland. Urten vokser i grøfter, moser, kildevæld, langs vandløb og ved sø- og åbredder. Dueurten vokser desuden ofte i tætte bestande i rørsumpe.

Stængel og blade
Lådden dueurt er en kraftig plante med en lådden, opret stængel. Bladene er lådne og lancetformede med en savtakket kant. De sidder parvis modsat (overfor hinanden).

Blomster
Dueurtens blomster er rosenrøde eller lilla og består af 4 kronblade samt en aflang og forlænget blomsterbund, der ligner en stilk. Blomsterne sidder i klaser og bestøves især af bier.

Grønlandsk navn: Tullerunnakkuluk
Latinsk navn: Sedum villosum
Engelsk navn:Hairy Stonecrop
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Lådden stenurt vokser på fugtige, sydvendte klipper, ved bække, kilder, vandløb og små vandfald samt på anden fugtig jordbund.

Stængel og blade
Lådden stenurt har cylinderiske, sukkulente, rødlige blade, der sidder spredt og tæt på stænglerne. Både stængler og blade er lådne af kirtelhår.

Blomster
Blomsterstanden er en fåblomstret kvast. Blomsterne er lyserøde med fem lange, spidse kronblade og fem korte bægerblade med kirtelhår.

Grønlandsk navn:Ulannerusaq meqqulik
Latinsk navn: Pedicularis hirsuta
Engelsk navn: Hairy Lousewort
Gruppe:Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Læbeblomstordenen
Familie: Maskeblomstfamilien

Lådden troldurt er en halvsnylter, der får næring fra andre planters rødder. Urten vokser i snelejer, på fjeldmarker og dværgbuskheder.

Stængel og blade
Stænglen er violet og håret foroven med en bladroset og mange spredte stængelblade. Bladene er fjersnitdelte med en bred midststribe.

Blomster
Troldurtens blomsterstand er et aks af 12-22 lyserøde blomster og hårede støtteblade.