Latinsk navn:Cystophora cristata
Grønlandsk navn:Natsersuaq
Engelsk navn:Hooded Seal
Klasse: Pattedyr
Orden: Rovdyr
Familie: Sæler

Klapmydsen yngler på drivis ud for Grønlands kyster og fælder ud for NØ- Grønland og i Ammassalik-området. På vandringerne mellem yngle- og fældepladserne i april-maj og juli-september er klapmydsen en af de mest almindelige sæler i SV-Grønland.

Kendetegn
Klapmydsen har en lysegrå pels med mørke pletter. Hannen er noget større end hunnen, og den har desuden en stor blære på hovedet, der kan pustes op som en ballon.

Føde
Klapmydsen lever af forskellige store fisk som hellefisk, rødfisk og torsk samt blæksprutter og pelagiske krebsdyr.

Latinsk navn: Cortinarius caperatus
Engelsk navn: Gypsy mushroom
Tysk navn: Reifpilz
Svensk navn: Rimskivling
Norsk navn: Rimsopp
Gruppe: Svampe
Orden:Champignonordenen
Familie: Slørhatfamilien

Klidhatregnes for en velsmagende og relativt sikker art. Klidhat har fået sit danske navn efter den tørre, melagtige overflade, som kan minde om et tyndt lag klid eller som om, der er rim på hatten.

Kendetegn
Klidhat er en middelstor kødfuld svamp med en gulbrun til brunlig hat. Overfladen er ofte rynket i kanten og kan sprække op i tørre perioder. ​Hatten bliver typisk 5–12 cm bred, først er den hvælvet, men senere mere udbredt med en lille pukkel i midten. ​ Lamellerne er først lyse, men farves med alderen rustbrune af sporerne. ​Stokken er relativt kraftig, let kølleformet og hvidlig til beige. Arten har en tydelig ring midt på stokken.

Grønlandsk navn:Akulaluk
Latinsk navn:Saxifraga paniculata
Engelsk navn:Livelong Saxifrage
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie:Stenbrækfamilien

Klippe-stenbræk vokser på solrige og tørre grusskrænter, klippehylder og i klippesprækker.

Stængel og blade
Planten har rosetter af tætte, taglagte, stive blade. De er omvendt ægformede eller spatelformede og har hvide kalktænder i bladranden. Stænglen er høj og opret med enkelte små blade.

Blomster
Urtens blomsterstand er en tæt top af 5-10 blomster, der hver har fem hvide kroblade med fine røde prikker.

Grønlandsk navn: Ivigaq eqimattaq
Latinsk navn:Festuca brachyphylla
Engelsk navn: Alpine Fescue
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Klippe-svingel er en almindelig, tæt tueformet græs i hele Grønland. Den vokser i fjeldmarker, åbne heder og elvlejer.

Strå og blade
Stråene er glatte, stive og oprette med børsteformede, stive, tilspidsede blade.

Blomster
Blomsterstanden er en smal, tæt, grønlilla top, der består af småaks med 4-8 blomster hver.

Grønlandsk navn:Quajaatit torsusuut
Latinsk navn: Cladophora rupestris
Engelsk navn:Cladophora
Gruppe:Alger
Klasse: Grønalger
Orden:Vandhårordenen
Familie:Vandhårfamilien


Klippe-vandhårfindes på beskyttede steder i den nederste del af tidevandszonen samt i revner og sprækker på klipper. Vandhår trives godt i næringsrigt vand. Klippe-vandhår optager næring gennem løvets overflade ved fotosyntese.

Kendetegn
Klippe-vandhår kendes på algetrådenes meget mørke grønne farve. Den danner ofte tætte bevoksninger på beskyttede klippesider, der hælder ud mod havet. Må kun kopieres p

Latinsk navn: Columba livia
Engelsk navn: Domestic pigeon
Tysk navn:Haustaube
Svensk navn:Tamduva
Norsk navn: Klippedue
Klasse: Fugle  Orden: Duefugle Familie:Egentlige duer

Klippeduer lever især på klipper, mens tamduer især lever i byer, hvor rederne placeres på udhæng og altaner og i hulrum. De yngler gerne i løse kolonier, og optræder i flokke uden for yngleperioden. Tamduen stammer fra klippeduen, som er blevet opdrættet af mennesker, bl.a. som brevduer. Nu har undslupne tamduer etableret sig i byerne.  Artens oprindelige fjerdragt er den mest udbredte blandt tamduerne, men de kan variere meget i fra helt hvide til meget mørke, ensfarvede fugle samt brogede mellemformer. Dueparrene holder sammen hele livet og kan yngle hele året.

Kendetegn
Oprindelig har klippeduerne grå ryg og vinger med to kraftige, sorte tværbånd på vingernes overside samt en hvid plet på ryggen lige over overgumpen.

Føde
De vildtlevende klippeduer lever især af græs- og ukrudtsfrø. Tamduer i byerne æder mest brødrester og andet affald. De er meget pågående i deres fødesøgning. 

Latinsk navn: Rosa pimpinellifolia
Engelsk navn: Burnet rose
Tysk navn: Bibernel-Rose
Svensk navn: Pimpinellros
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien

Klitrosen findes i Danmark næsten kun i klitter og på klirheder langs den jyske vestkyst. Man mener bevoksningerne med klitrose stammer helt tilbage fra den seneste istid, hvor de voksede i hele det danske område. Senere blev de fortrængt af skove og ses nu kun i de kystnære områder i Vestjylland, hvor der ikke vokser træer.

Blade, blomster og frugter
Klitrosen er en småtornet busk med små blade. Blomsterne er hvide, og de ofte sorte hyben er ca. 1,5 cm store. Frugterne på nogle planter kan være rødviolette og blive siddende på busken hele vinteren.

Latinsk navn: Bombina bombina
Engelsk navn: Fire-bellied toad
Tysk navn: Rotbauchunke
Svensk navn: Klockgroda
Norsk navn:Klokkefrosk
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Springpadder
Familie: Klokkefrøer

FREDET

Klokkefrøen er varmekrævende og lever normalt i lavvandede vandhuller med mange planter og meget sol. Frøerne findes på Østfyn, i Det Sydfynske Øhav, på Sydsjælland og på nogle sjællandske øer.

Kendetegn
Klokkefrøens hud er vortet, og oversiden er brunlig med sorte pletter. Undersiden er blåsort med et farvestrålende mønster af små hvide prikker og større orangerøde pletter. De skarpe farver advarer om, at frøen kan udskille en giftig slim. Hannernes kvækken kan minde om svage kirkeklokker - deraf det danske navn.

Føde
Frøerne lever af insekter som springhaler, fluer, myg, myggelarver og vandkalvelarver samt vandbænkebiddere og orme. Haletudsernes føde består af alger og bakterier.

Latinsk navn:Erica tetralix
Engelsk navn: Cross-leaved heath
Tysk navn:Glocken-Heide
Svensk navn: Klockljung
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien

Klokkelyng er en stedsegrøn dværgbusk. Den er ret almindelig i Nord- og Vestjylland, hvor den vokser i lyngheder, højmoser og i hedemoser. I resten af landet er den mere sjælden. Klokkelyng trives bedst i fugtig, næringsfattig jordbund.

Blade og blomster
Bladene er er nåleformede - 3-6 mm lange - med tilbagerullet rand og de er besat med små kirtelhår. De lyserøde blomster er samlet i grenspidsen. Den enkelte blomst er krukkeformet og omslutter helt støvbladene. Kronen bliver siddende på planterne længe efter afblomstringen. Frugterne er tørre kapsler med frø.  

Latinsk navn: Recurvirostra avosetta
Engelsk navn: Pied avocet
Tysk navn: Säbelschnäbler
Svensk navn: Skärfläcka
Norsk navn: Avosett
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Klyder og stylteløbere

Klyden er en almindelig træk- og ynglefugl, der kommer til Danmark i marts og trækker bort igen til august/november. Klyderne yngler i små kolonier ved lavvandede kyster, på strandenge med kort græs samt på småøer og revler. Klyden svømmer ganske godt.

Kendetegn
Klyden er en slank og langbenet vadefugl med en kontrastrig fjerdragt. Fuglen er hvid med sort nakke og isse og sorte aftegninger på vingerne og halen. Benene er lyseblå, mens det lange næb er sort og kraftigt opadbøjet. Hannen og hunnen er ens.

Føde
Klyden lever af små krebsdyr, børsteorme, insekter og larver, som den finder på lavt vand.

Latinsk navn: Mareca strepera
Engelsk navn:Gadwall
Tysk navn: Schnatterente
Svensk navn: Snatterand
Norsk navn:Snadderand
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie:Svaner, gæs og ænder

Knaranden er en fåtallig trækfugl, som yngler i det meste af Danmark, men den er dog mest talrig i Det Sydfynske Øhav og farvandene omkring Lolland. Krarænderne overvintrer i Sydeuropa.

Kendetegn
Knarænder er mindre og slankere end gråænder. Hannen er grålig med sort gump. Hovedet er brunligt med sort næb. 
Hunnen ligner gråand , men har lysere hoved og mørkere hale.

Føde
Planter, frø og forskellige smådyr.

Latinsk navn:Alopecurus geniculatus
Engelsk navn:Water foxtail
Tysk navn:Knick-Fuchsschwanzgras
Svensk navn: Kärrkavle
Norsk navn:Knereverumpe
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Knæbøjet rævehale er en lav til middelhøjt, tueformet græsart. Den findes hyppigt langs grøfter, ved vandhuller, på lavbunds-enge og andre midlertidigt oversvømmede engarealer. Arten er almindelig i Danmark og regnes i dag for at have en stabil bestand. ​

Kendetegn
Knæbøjet rævehale bliver typisk 15‑45 cm høj og danner ofte tuer. Stråene er ”knæbøjede”, fordi de nederste led er svagt bøjede og ofte ligger delvist ned, før de rejser sig. ​Aksene øverst på stråene er tætte og ligner små rævehaler. Bladene er forholdsvis smalle, blågrønne eller let duggede. ​

Planten er tilpasset perioder med oversvømmelse og kan udnytte de arealer der opstår, når vandet trækker sig tilbage. ​ Knæbøjet rævehale er vigtig i lavbunds-vegetation og våde enge, hvor den bidrager til tæt græsdække og fødegrundlag for græssende dyr.

Latinsk navn:Filipendula vulgaris
Engelsk navn:Dropwort
Tysk navn:Kleines Mädesüss
Svensk navn: Brudbröd
Norsk navn:Knollmjødurt
Gruppe: Urter
Klasse:Tokimbladet
Orden: Rosenordenen  Familie: Rosenfamilien

Knoldet mjødurt  er en flerårig urt, som hører til rosenfamilien. Den bliver cirka 30–70 cm høj og har en lav roset af blade nede ved jorden og høje stilke med hvide blomster om sommeren. Bladene er mørkegrønne og delt op i mange små “fingre”, så de ligner et fint bregneblad. Planten er flerårig og grøn om vinteren. Den kan beholde bladene og lave fotosyntese i store dele af året.

Kendetegn
De mørkegrønne, fjersnitdelte blade, sidder skiftevis store og små langs bladstilken, ofte opdelt i 20–30 små bladafsnit. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysere grågrøn, og bladene er vintergrønne. Blomsterne sidder mange sammen i toppen af de høje stilke, så det ligner små hvide skyer over græsset. Knopperne kan være svagt lyserøde, men når blomsterne springer ud, er de hvide.

Latinsk navn: Ranunculus bulbosus
Engelsk navn: Bulbous Buttercup
Tysk navn: Knoliger Hahnenfuss
Svensk navn: Knölsmörblomma
Norsk navn: Knollsoleie
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Knoldranunkel er almindelig i hele Danmark. Planten er en flerårig urt, der vokser på lysåbne, tørre områder på græsland.

Blade, blomster og frugter
Knoldranunkel har grundstillede, 3-delte blade. Stænglen har kun få, spredte blade. Både blade og stængel har bløde hår. Blomsterne er smørgule, glinsende med 5 tilbagebøjede, bleggrønne bægerblade. Frugten er en flerfoldsfrugt af nødder med bøjet næb.

Latinsk navn: Cygnus olor
Engelsk navn: Mute swan
Tysk navn: Höckerschwan
Svensk navn: Knölsvan
Norsk navn: Knoppsvane
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

Knopsvanen er Danmarks nationalfugl, og det er vor mest almindelige svane. Knopsvanen kan ses hele året. Den lever og yngler i søer, lavvandede fjorde og kyster, moser samt byparker. De danske svaner er standfugle. Store træk af knopsvaner nordfra overvintrer ved de danske kyster.

Kendetegn
Knopsvanen er en stor svømmefugl med hvid fjerdragt. Den lange hals er s-formet. Næbbet er orangerødt med sort basis og sort knop. Knoppen er mindre hos hunner end hos hanner. Hannernes knop er et statussymbol.

Føde
Knopsvanernes føde består mest af vandplanter og alger, som den finder på lavt vand ved at dykke halsen ned i vandet. Knopsvanerne spiser også græs og korn.

Latinsk navn: Branta bernicla
Engelsk navn: Brant Goose
Tysk navn: Ringelgans
Svensk navn: Prutgås
Norsk navn:Ringgås
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder

I Danmark er knortegåsen en almindelig træk- og vintergæst fra de andre skandinaviske lande. Knortegæs færdes oftest i flokke på helt op til 1.000 gæs. I Danmark er der kun få ynglende par.

Kendetegn
Knortegåsen er en forholdsvis lille gås. Den har sort hoved, hals og bryst samt hvid bug og gråsort bryst. På hver side af halsen har knortegåsen desuden en hvid tegning.

Føde
Knortegæs lever af urter og græsser, især ålegræs/bændeltang.

Grønlandsk navn:Nerlernaq
Latinsk navn: Branta bernicla
Engelsk navn: Brent Goose, Brant
Klasse:Fugle
Orden: Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder

Der findes to bestande af knortegæs i Grønland. Den ene bestand yngler på Svalbard og fåtalligt i NØ-Grønland. Disse gæs overvintrer i Danmark. Den anden bestand yngler i NØ-Canada og overvintrer i Irland. De passerer ofte tværs over den grønlandske Indlandsis på deres træk forår og efterår.

Kendetegn
Knortegåsen er den mindste af de grønlandske gæs. Gåsen har sort hoved, hals og bryst samt hvid bug og gråsort bryst. På hver side af halsen har knortegåsen desuden en hvid tegning.

Føde
Knortegæs lever af urter og græsser, især ålegræs/ bændeltang.

Grønlandsk navn: Miteq sioraki
Latinsk navn:Somateria spectabilis
Engelsk navn: King Eider
Klasse:Fugle
Orden:Andefugle
Familie:Svaner, gæs og ænder

Kongeederfuglen er en ret almindelig i ynglefugl i NØ- Grønland, hvor den træffes enligt ved søer og damme nær kysten. Fuglen yngler også i N-Grønland, dog mere spredt.

Kendetegn
I yngledragt er hannen let genkendelig med sit orangerøde næb, den orange pukkel over næbbet, den lyseblå isse og nakke samt de grønne kinder. Ellers er hannens fjerdragt sort og hvid. Hunnen er rustbrun og sort og kan kendes på, at mundvigene danner et”smil”.

Føde
Kongeederfuglen lever ligesom ederfuglen af muslinger, snegle, krebsdyr og fisk, som den dykker ned til 50 meter under havoverfladen efter.

Latinsk navn: Aquila chrysaetos
Engelsk navn: Golden Eagle
Tysk navn: Steinadler
Svensk navn: Kungsörn
Norsk navn: Kongeørn
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Kongeørnen er relativt sjælden i Danmark, hvor kun ca. 3 par yngler. Om vinteren og om foråret gæster enkelte ørne også landet, men det er primært ungfugle, da gamle fugle normalt er standfugle. Kongeørnen yngler i store, åbne og øde skovområder nær kysten, hvor den bygger sine reder i høje træer.

Kendetegn
Kongeørnen er overvejende mørkebrun og spraglet med lysere, grålige og gullige felter på fjerdragten. Issen og nakken er gylden, mens det yderste af halen er sort. Unge kongeørne har hvid hale og trekantede hvide felter i vingerne. Kongeørnen er den næststørste rovfugl i Danmark - kun overgået af havørnen. Hunnen er større end hannen.

Føde
Kongeørnen lever af fugle, fx gæs og skarver samt smågnavere, små pattedyr og ådsler.

Grønlandsk navn: Siuterorsuaq
Latinsk navn: Buccinum undatum
Engelsk navn: Common Whelk
Klasse: Bløddyr
Orden: Neogastropoda
Familie: Konkyliesnegle

Konksnegl eller almindelig konk lever i havet på alle bundtyper fra få meter og ned til 1.200 meters dybde.

Kendetegn
Skallen er spiralsnoet og grålig eller rødbrun med 7-8 vindinger, lilla markeringer og radiære, bulede ribber, der går på tværs af snoningen. Kroppen er hvidlig med sorte pletter. Konksnegle har ånderør og en lang udskydelig snabel, hvor raspetungen sidder på spidsen.

Føde
Konken er et rovdyr, der æder orme, krabber, muslinger, ådsler og skadede fisk, som er fanget i garn.