Latinsk navn: Butomus umbellatus
Engelsk navn: Flowering rush
Tysk navn:Schwanenblume
Svensk navn: Blomvass
Norsk navn:Brudelys
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skebladordenen
Familie: Brudelysfamilien

Brudelys er en forholdsvis sjælden urt, der findes spredt i landet - dog temmelig sjældent i Nordvestjylland. Planten vokser ved søbredder, i åer, grøfter, vandløb og sumpe.

Stængel og blade
Planten har en vandret jordstængel med lange blade og et bladløst, opret blomsterskaft eller overjordisk stængel. Bladene er trekantede og snoede.

Blomster og frugter
Brudelys har lyserøde eller rødlige blomster, som sidder i en skærm øverst på skaftet. Der er ca. 10-20 blomster i en skærm. Blomsterne består af 3 bægerblade og 3 kronblade samt en midte af 9 støvblade og 6 grifler. Blomsternes grifler bliver til en frugt af bælgkapsler.

Latinsk navn: Arctica caja
Engelsk navn: Garden Tiger
Tysk navn: Brauner Bär
Svensk navn: Brun björnspinnare
Norsk navn:Brun bjørnespinner
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Bjørnespindere
Gruppe: Natsommerfugle

Brun bjørnespinder kaldes også brun bjørn. Den er udbredt i hele Danmark, men man ser den ikke flyve så ofte, fordi det er en natsommerfugl. Om morgenen kan man ofte finde brun bjørn siddende i græsset, hvor den hviler sig.

Kendetegn
Forvingerne er hvide med store mørke pletter. Bagvingerne er røde med blåsorte pletter. Hannen og hunnen er ens. Larven kendes på de meget lange brunlige hår overalt på kroppen

Føde
De voksne sommerfugle lever af nektar. Larverne spiser blade fra en lang række planter, og de tilpasser sig hurtigt de planter, som findes i nærheden af, hvor æggene er lagt.

Latinsk navn: Amanita fulva
Engelsk navn: Tawny grisette
Tysk navn: Rotbrauner Streifling
Svensk navn: Brun kamskivling
Norsk navn: Brun kamfluesopp
Gruppe: Svampe
Orden:Champignonordenen
Familie: Fluesvampfamilien

Brun-kamfluesvamp vokser primært i løv- og nåleskove i hele Danmark, ofte enkeltvis eller i små grupper nær træer som bøg eller gran. Høstsæsonen er fra juli til oktober, hvor den trives bedst i fugtige, skyggefulde omgivelser. Brun kamfluesvamp kan spises, men det frarådes, fordi den ligner giftige fluesvampe.

Kendetegn
Brun kamfluesvamp har ingen skæl på hatten og den mangler en ring på stokken. Hatten er først kegleformet men bliver mere flad med tiden Den har en kamfuret rand. Farven er gulbrun til orangebrun. Stammen er hvid og står i en lille ”pose” ved foden.

Latinsk navn: Aeshna grandis
Engelsk navn: Brown Hawker
Tysk navn: Braune Mosaikjungfer
Svensk navn: Brun mosaiklända
Norsk navn: Brunlibelle
Klasse: Insekter
Orden: Guldsmede
Familie: Mosaikguldsmede

Brun mosaikguldsmed er den mest almindelige og udbredte guldsmed i Danmark. Den lever ved stillestående, rene søer, vandhuller og damme. Hannerne vogter over deres territorium, så der vil ofte kun være en enkelt han ved et mindre vandhul. Brun mosaikguldsmed flyver juni-oktober.

Kendetegn
Brun mosaikguldsmed har en lang, slank bagkrop og store, brede vinger. Kroppen er brun, men hannen kan have blå pletter på bagkroppen. Hunnen kan have gule pletter, og hun har desuden en læggebrod bagest på bagkroppen. De fire vinger er rustbrune.

Føde
Guldsmeden er et rovdyr, der tager flyvende insekter som sommerfugle, vårfluer samt andre mindre guldsmede.

Latinsk navn: Rattus norvegicus
Engelsk navn: Brown Rat
Tysk navn: Braune Ratte
Svensk navn: Brun råtta
Norsk navn:Brunrotte
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Ægte mus

Den brune rotte blev indført til Danmark i 1700-tallet. Arten er vidt udbredt og almindeligt forekommende overalt i landet. Rotten lever ved boliger, lagerbygninger, landbrugsejendomme, på lossepladser og i kloakker. I områder, hvor der ikke er bebyggelse, lever rotten i gange under jorden. Rotter lever normalt i kolonier og er især aktive om natten.

Kendetegn
Brun rotte er en stor gnaver med en spids snude og lange følehår. Rottens pels er normalt mørkebrun til gråbrun på oversiden og lysegrå eller gråhvid på undersiden. Halen er tyk, skællet og 17-23 cm lang. 

Føde
Rotten er stort set altædende, og æder frø, korn, insekter, fisk, frøer, fugleæg, fugleunger, ådsler, fødevarer og organisk affald.

Latinsk navn: Cicindela hybrida
Engelsk navn: Tiger Beetle
Tysk navn: Dünen-Sandlaufkäfer
Svensk navn: Brun sandjägere
Norsk navn: Brun sandjeger
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie: Løbebiller

Brun sandspringer er ret almindelig og udbredt over hele landet. Billen findes på tørre, sandede levesteder med masser af sol og varme. Den lever især på heder og i klitter, men optræder også på markveje, brakmarker, grusgrave, stier, skrænter, overdrev og i åbne skove. Larven lever i lodrette gange eller rør i sand.

Kendetegn
Brun sandspringer er en slank, langstrakt bille med meget store øjne og lange, savtakkede kindbakker. Den er bronzebrun og metalskinnende med hvide zigzag-bånd på dækvingerne. 

Føde
Sandspringere er grådige rovdyr, der æder insekter og edderkopper. Larverne lever af fluer, myrer og andre små insekter. Når et byttedyr kommer tæt på larvens rør griber larven byttet med de stærke kæber og æder det. 

Latinsk navn: Inocybe fuscidula
Engelsk navn: Darkish Fibrecap
Tysk navn: Dunkler Risspilz
Svensk navn: Strecktråding
Gruppe: Svampe
Orden: Champignonordenen
Familie: Trævlhatte

GIFTIG

Brunfibret trævlhat er almindelig i danske skove. Svampen er kendt for sin fibrede hat og tilknytning til nåletræer. Den er som mange andre trævlhatte giftig. Arten ses fra sommer til efterår i Danmark og især under gran.

Kendetegn
Hatten er mellemstor (2-5 cm) med en central pukkel. Overfladen er mat og lamellerne er blegrøde til brunlige. Stammen er fibret og ofte bøjet. Kødet er tyndt, fibret og uden særlig lugt.

Latinsk navn: Nyctalus noctula
Engelsk navn: Noctule bat
Tysk navn:Grosse abendsegler
Svensk navn: Störra brunfladdermus
Norsk navn: Storflaggermus
Klasse: Pattedyr
Orden: Flagermus
Familie: Barnæser

FREDET

Der findes mange forskellige arter af flagermus i Danmark. Her kan du læse om "Brunflagermus", der er ret almindelig. Brunflagermusene sover vintersøvn fra oktober til april i hule træer eller på loftrum, hvor de kan finde lidt ly. Under vintersøvnen svarer flagermusenes temperatur til omgivelsernes. Hvis det bliver meget koldt, vågner dyrene lidt op, så de ikke fryser ihjel.

Kendetegn
Brunflagermusen har lange, smalle vinger. Den kan opnå et vingefang på 35-40 cm.

Føde
Flagermus lever af insekter, som de fanger i luften. Flagermusene udsender høje lyde, som vi ikke kan høre, og lydene kastes tilbage til flagermusene. Hvis en flagermus "hører", at der er et flyvende insekt i nærheden, fanger den det.

Latinsk navn: Imleria badia
Engelsk navn: Bay bolete
Tysk navn: Maronen-Röhrling
Svensk navn: Brunsopp
Norsk navn: Svartbrun rørsopp
Gruppe: Svampe
Orden:Rørhatnordenen
Familie: Rørhatfamilien

Brunstokket rørhat er almindelig i Danmark. Svampen findes normalt i sure, mørke nåleskove under gran eller fyr, sjældnere i løvskove. Den vokser enkeltvis eller i grupper. Sæsonen løber fra juli til november. Svampen er en af Danmarks mest kendte spisesvampe og nem at genkende.

Kendetegn
Hatten er 5-15 cm i diameter, kastanjebrun til mørkebrun. Unge svampe er halvkugleformede men senere mere flade og ofte slimede i fugtigt vejr. Rørene på hattens underside er gule til grønligt olivenfarvet - de bliver blå ved tryk. Stokken er lys brun, stribet og uden netmønster. Kødet er fast og gulligt, men bliver blåligt ved skæring. ​

Latinsk navn: Philomachus pugnax
Engelsk navn: ♂ Ruff, ♀ Reeve
Tysk navn:Kampfläufer
Svensk navn:Brushane
Norsk navn:Brushane
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Brushanen er en almindelig trækgæst i Danmark forår-efterår, hvor den kan ses på fugtige enge og marker samt ved lavvandede kyster og søbredder. Brushanen optræder ofte i flokke med andre brushaner eller hjejler. Kun få fugle yngler eller overvintrer i Danmark. 

Kendetegn
I yngledragten har hannen en stor fjerkrave og to fjerører. Hannens bryst er sort, bugen er hvid, mens ryggen er brun med mørkere pletter. På næbbet har hannen små vorter. Hunnen er brun med pletter og hvid bug. Om vinteren er begge køn mere grå og lysere i fjerdragten.

Føde
Brushanen spiser orme, små bløddyr, insekter og plantefrø, som den finder på marker og enge eller på lavt vand. Den søger føde med næbbet stukket ned i mudderbunden.

Latinsk navn: Trifolium medium
Engelsk navn:Zigzag clover
Tysk navn: Mittlere Klee
Svensk navn: Skogsklöver
Norsk navn: Skogkløver
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladede
Orden:Ærteblomstordenen
Familie:Ærteblomstfamilien

Bugtet kløver er en flerårig urt med røde blomster, som vokser i lysåbne områder med veldrænet jord, fx på skrænter, tørre overdrev og i skovkanter. Planten er almindelig i hele Danmark.

Kendetegn 
Bladene er tredelte, og hver bladflig er fint takket og håret. Stænglen har ofte en zig-zag-form. Bugtet kløver ligner rødkløver men kendes på, at småbladene er lancetformede. De røde blomster sidder i tætte blomsterhoveder for enden af skuddene.

Grønlandsk navn:Pilutakkaaq
Latinsk navn: Phycodrys rubens
Engelsk navn:Common Sea Oak
Gruppe:Alger
Klasse:Rødalger
Orden:Ceramiales
Familie:Delesseriaceae


Bugtet ribbebladfindes på mange vanddybder i den altid vanddækkede zone. Planterne nær overfladen har et smalt løv, mens planterne på dybere vand har et meget bredere løv. Bugtet ribbeblad findes i den altid vanddækkede zone ned til omkring 40 meters dybde.

Kendetegn
Bugtet ribbeblad har en tydelig struktur med bladstrenge, som kan minde om egeblade. Algen er farvet rød på grund af en dominans af et rødt pigment i bladene.

Latinsk navn: Menyanthes trifoliata
Engelsk navn: Bog-bean
Tysk navn: Fieberklee
Svensk navn:Vattenklöver
Norsk navn:Bukkeblad
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Ensianfamilien

Bukkeblad er en almindelig sumpplante, som findes spredt i hele landet. Urten vokser i moser, damme, ved søbredder og vandløb samt på fugtige enge.

Stængel og blade
Plantens blade og blomster sidder på stængler eller stilke over vandet. Resten af planten, som består af lange, krybende jordstængler, er under vand. Bladene sidder sammen tre og tre.

Blomster og frugter
Blomsterne på bukkeblad sidder på en opret stilk i en klase over vandet. De er hvide og lyserøde samt frynsede med gule eller violette støvknapper. Blomsterne har nektar og bestøves af insekter. Frugterne indeholder frø, som kan flyde, og spredes især med vandet.

Qallunaatut atia: Kuanniisat; Qunguliusaq
Latiinerisut atia: Menyanthes trifoliate
Tuluttut atia: Buckbean
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Ensianfamilien

Bukkeblad er en ret almindelig sumpplante i V-Grønland, hvor planten vokser i næringsfattige, lavvandede småsøer og våde moser.

Stængel og blade
Plantens blade og blomster sidder på oprette stængler eller stilke over vandet. Resten af ​​planten er under vand. Bladene sidder tre sammen.

Blomster og frugter
Blomsterne sidder i en stor klasse og er hvide-lyserøde med gule eller violette støvknapper. Blomsterne har nektar og bestøves af insekter. Frøene kan flyde og spredes især med vandet

Grønlandsk navn: Sapangaasat
Latinsk navn: Ascophyllum nodosum
Engelsk navn:Norwegian Kelp, Knotted Kelp
Gruppe: Alger
Klasse: Brunalger
Orden: Laminariales
Familie: Laminariaceae

Buletang vokser langs beskyttede klippekyster fra tidevandszonen og ud til den altid vanddækkede zone. Algen findes i Vestgrønland indtil omkring 72° n.br. Buletang overvintrer indefrosset i isfoden, dvs. inde i en tyk isbræmme, som dannes langs klippekysten.

Kendetegn
Buletang er en olivengrøn brunalge med et tykt, båndformet og grenet løv. Planten har store, ovale luftblærer på skuddene samt gullige frugtlegemer, der ligner små stikkelsbær. I Grønland danner buletang frugtlegemer om sommeren.

Latinsk navn: Hyoscyamus niger
Engelsk navn: Black henbane
Tysk navn: Schwarzes Bilsenkraut
Svensk navn:Bolmört
Norsk navn: Bulmeurt
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden:Natskyggeordenen
Familie: Natskyggefamilien

Bulmeurt er en giftig plante, som blev importeret til Danmark som lægeplante i middelalderen. Plantens frø kan ligge i mange hundrede år i jorden, og de spirer først, når der rodes rundt i jorden. Bulmeurt findes derfor af og til på steder, hvor der har ligget klostre.

Blade, blomster og frugter
Stænglen er kraftig og tæt bebesat med klæbrige hår. Bladene er spredtstillede og ægformede med en grovtandet rand. Begge bladsider er lysegrønne og dækket af klæbrige hår. De enkelte blomster har fem kronblade og er krukkeformede, men svagt uregelmæssige, da kun den ene side har dybt indskårne kronblade. Kronen er gullig-brun med et mønster af violette årer. Frugterne er kapsler med låg, som indeholder mange frø.

Latinsk navn: Gálium aparíne
Engelsk navn: Cleavers
Tysk navn:Kletten-Labkraut
Svensk navn: Snärjmåra
Norsk navn: Klengjemaure
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Snokronede
Familie: Krapfamilien

Burresnerre er almindeligt udbredt i Danmark. Planten vokser på skrænter, strandvolde, i vejkanter, skove, krat og haver.

Stængel og blade
Burresnerren er klatrende plante, der kravler op i andre planter med sine ru, bagudrettede småtorne. Både stænglen og bladene har torne. De spidse og lancetformede blade sidder i adskilte kranse med 5-9 blade omkring de lange, slappe og frikantede stængler.

Frugter og blomster
Blomsterne er små og hvide med 4 kronblade. De måler ca. 2 mm. Frugterne er grønne, runde spaltefrugter med 2 frø i hver. De sidder parvis og er tæt beklædt med krogbørster.

Latinsk navn: Pholidoptera griseoaptera
Engelsk navn: Dark Busk-cricket
Tysk navn: Gewöhnliche Strauchschrecke
Svensk navn:Buskvårtbitare
Norsk navn:Buskhopper
Klasse: Insekter
Orden: Græshopper
Familie: Løvgræshopper

Buskgræshoppen er mest udbredt øst for Storfebælt, men den findes også mange steder i Østjylland. Buskgræshoppen lever især i skovbryn og i lysninger i skovene.

Kendetegn
Buskgræshoppen er en kraftig bygget græshoppe, som måler ca. 2 cm i længden. Både han og hun er grå eller rødbrune. Vingerne er meget små. Man kan kende hunnen fra hannen på hendes lange læggebrod.

Føde
Buskgræshoppen er et rovdyr, som lever af insekter og edderkopper, men den kan også spise planteføde.

Grønlandsk navn: Siuterornaq
Latinsk navn: Littorina obtusata
Engelsk navn: Common Flat Periwinkle
Klasse:Bløddyr
Orden: Neotaenioglossa
Familie:Strandsnegle

But strandsnegl findes på stenog klippekyster fra omkring lavvandslinjen ned til omkring 20-100 meters dybde.

Kendetegn
Skallen er næsten ægformet uden spir eller top, da den sidste vinding skjuler toppen og udgør størstedelen af skallen. Skallens farve varierer fra mørkegrå eller grønlig til orange eller gullig, alt efter levestedet.

Føde
Strandsnegle lever af alger, som de rasper af med tungen.

Latinsk navn: Rumex obtusifolius
Engelsk navn: Broad-leaved dock, Bitter dock
Tysk navn: Stumpfblätteriger Ampfer
Svensk navn:Tomtskräppa
Norsk navn: Byhøymol
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Butbladet skræppe er almindelig i hele Danmark på næringsrig, fugtig bund på enge, langs vejkanter, på tidligere bebyggede områder og ved vandløb. Planten er en stor, flerårig urt.

Blade og stængel
Butbladet skræppe har furede, oprette stængler. De nederste blade er buttede og ovale og bliver helt op til 35 cm lange. Bladene har bølget rand og hjerteformet eller afrundet bladbasis. De øverste blade er smallere end de nederste.

Blomster og frugter
Blomsterstanden består af en grenet top af grønne, tvekønnede, små blomster i kranse. Blosteret består af 2 kranse, der hver har 3 blosterblade. Under frugtmodningen forstørres blosterbladene og omslutter frugten, der er en nød.