- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om dunet gedeblad
- Fakta:
- Voksesteder: Skovbryn, Krat, Markskel i det åbne land
- Flerårig
- Højde: Op til 4 m
- Blade: Ovale og helrandede med dun
- Blomstrer: Maj-juni
- Fugt: Røde frugter
- Vidste du det?:
Dunet gedeblad er giftig - også de røde bær.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Lonicera xylosteum
Engelsk navn: Fly honeysuckle
Tysk navn:Rote Heckenkirsche
Svensk navn:Skogstry
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Kartebolleordenen
Familie: Gedebladfamilien
Dunet gedeblad er en grenet op til 4 meter høj busk. Busken findes i hele landet, hvor den ofte er plantet i skel eller eller læbælter.
Kendetegn
Dunet gedeblad kendes især på sine meget tynde grene og ovale, dunhårede, elliptiske blade.
Frugter og blomster
Blomsterne er små, hvidgule og sidder 2-3 sammen i bladhjørnene på en kort, fælles stilk. Frugterne er røde bær, der er parvis sammenvoksede.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksested: Fjeldet
- Flerårig
- Højde: 30-100 cm
- Rod: Jordstængel med mange udløbere
- Blade: Flade, ribbede, stive
- Blomstrer: Juli-september
Grønlandsk navn:Ivigarsuaq, Ivigalukooq
Latinsk navn: Leymus mollis
Engelsk navn: Lymegrass, Dunegrass
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien
Dunet marehalm findes langs kysten på sand, sten og grus samt i floddale inde i landet.
Strå og blade
Græssens blade er blågrønne, flade, ribbede, stive og seje. Stråene er grove og hårede foroven.
Blomster
Dunet marehalm har stift oprette og tæt hårede aks med 2-3 småaks ved hvert led. Hvert småks har 3-5 blomster med spidse, stive og dunhårede yderavner.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksested: Fjeldet
- Højde: 30-100 cm
- Blade: Næsten cirkelrunde, takkede
- Blomstrer: Maj-juni
- Frugt: Vinget nød med frø
Grønlandsk navn: Avaalaqiaq
Latinsk navn:Betula nana
Engelsk navn:Dwarf Birch
Gruppe:Træer og buske
Klasse:Tokimbladet
Orden: Bøgeordenen
Familie:Birkefamilien
Dværg-birk er en dværgbusk, der vokser på heder, fjeldmark og i moser.
Grene og blade
Bladene er spredte, blanke og runde med afrundede takker i randen. Om efteråret bliver bladene røde. De unge skud er hårede.
Blade og blomster
Dværg-birk har han- og hunrakler på den samme plante. Vinden bærer blomsterstøv fra han- til hunblomsterne. Frugtstanden er tæt og består af små, vingede nødder.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Voksested: Fjeldet
- Højde: 2-5 cm
- Blade: Kredsrunde, fint savtakkede
- Blomstrer: Juni-juli
- Frugt: Kapsel med mange frø
Grønlandsk navn:Piluusat
Latinsk navn:Salix herbacea
Engelsk navn:Herb-like Willow
Gruppe: Træer og buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Pileordenen
Familie: Pilefamilien
Dværg-pil er en lav dværgbusk med tynde, underjordiske grene, der slår rødder. Busken vokser i urtelier, mos og snelejer.
Blade, blomster og frugter
Grenspidserne stikker op af jorden. De har hver 2-4 blade, som er runde, fint savtakkede og glinsende. Dværg-pil har små, kugleformede han- og hunrakler, der sidder på forskellige planter. Hunraklerne har 2-9 blomster. De bliver senere til rødbrune kapsler.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om dværg-ranunkel Grønland
- Fakta:
- Voksested: Fjeldet
- Flerårig
- Højde: 2-10 cm
- Blade: 3-5 fligede
- Blomstrer: Juli-august
- Frugt: Nød med frø
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Sungaartuaraq
Latinsk navn: Ranunculus pygmaeus
Engelsk navn: Pigmy Buttercup
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien
Dværg-ranunkel er almindelig i Grønland, hvor de vokser i snelejer, i våde urtelier og på meget fugtige bund.
Stængel og blade
Plantens stængler er krybende eller opstigende med langstilkede grundblade og ustilkede stængelblade. Bladene er lysegrønne og flydede.
Blomster og frugter
Ranunklens blomster sidder enkeltvis, er lysegule og 5-10 mm store. Bægerbladene er længere end kronbladene. Frugten er en nød med et lille, krumt næb.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om dværg-vandranunkel Grønland
- Fakta:
- Voksested: Fjeldet
- Flerårig
- Højde: 5-40 cm
- Blade: Fligede eller trævlede
- Blomstrer: Juli-august
- Frugt: Nød med frø
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Taseqqap naasunngua
Latinsk navn: Ranunculus confervoides
Engelsk navn: White Water-buttercup
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien
Dværg-vandranunkel er mest almindelig i S-Grønland, men er udbredt overalt. Vandplanten vokser i søer, damme og vandhuller.
Stængel og blade
Dværg-vandranunklens stængler er tynde og slap. Undervandsbladene er grenede og meget fint fløjede eller trævlede.
Blomster og frugter
Vandplanten blomstrer i vandoverfladen. Blomsterne består af fem grønne bægerblade og fem hvide kronblade med gul basis. Nødden er håret med et langt næb. Frugten modnes i vandet.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om dværgblåfugl
- Fakta:
Vingefang: 17-25 mm
Larven går i dvale om efteråret
Larven overvintrer og forpupper sig i april
Foderplanten er rundbælg
- Vidste du det?:
Dværgblåfuglene flyver i maj, juni og juli, hvor de også lægger æg på især ærteblomsten rundbælg. Larverne er udvoksede i løbet af sommeren, hvorefter de går i dvale og overvintrer. I det tidlige forår forpupper larverne sig, og den voksne sommerfugl kommer frem i løbet af nogle uger.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn:Cupido minimus
Engelsk navn:Small blue
Tysk navn:Zwerg-Bläuling
Svensk navn: Mindre blåvinge
Norsk navn:Dvergblåvinge
Klasse: Insekter Orden: Sommerfugle Familie: Blåfuglefamilien
Dværgblåfuglen er en af de almindeligste danske blåfugle. Den findes i hele landet med størst udbredelse mod nordøst i både Jylland og på Sjælland. Blåfuglene lever ofte i kolonier på varme, tørre lokaliteter.
Kendetegn
Dværgblåfuglen er let genkendelig på grund af sin størrelse. Oversiden af vingerne er brunlig, mens undersiden, der har givet arten sit navn, er lys blågrå med mørke pletter. Dværgblåfuglen er Danmarks mindste dagsommerfugl.
Føde
Larven lever på rundbælg, som er en ærteblomst.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om dværgfalk
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Vingefang: 50-69 cm
- Længde: 25-30 cm
- Vægt (han): 140-180 g
- Vægt (hun): 190-230 g
- Maks. levealder: 12 år
- Kuldstørrelse: 3-5 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 28-32 dage
- Ungetid: 28-32 dage
- Vidste du det?:
Dværgfalken trækker nordpå og yngler i fjelde eller tundraområder. Dværgfalkene bygger ikke selv reder, men de genbruger i stedet andre fugles reder eller lægger æggene i fordybninger eller i skråninger. Æggene udruges af både hannen og hunnen. Ungerne passes og fodres af begge forældre i den første tid.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Falco columbarius
Engelsk navn: Merlin
Tysk navn: Merlin
Svensk navn: Stenfalk
Norsk navn: Dvergfalk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Falke
Dværgfalken er en almindelig trækgæst i Danmark forår og efterår. Enkelte fugle overvintrer også hos os. Dværgfalkene kan ses på træk i åbne områder langs kysten. Dværgfalken yngler ikke i Danmark.
Kendetegn
Hunnen er større end hannen. Hun har en mørkebrun ryg, stribet hale og plettet, lys underside. Hannen er har en blågrå overside, sorte halespidser, rødlig nakke samt plettet, rustbrun underside. Ungfuglene er brune. Dværgfalken er Europas mindste falk. Den har korte, spidse vinger samt en lang hale.
Føde
Dværgfalken lever især af af småfugle, som den jager og fanger i luften. Den tager også mus og guldsmede.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
- Kropslængde ca. 4 cm
- vingefang ca. 21 cm
- vægt 3-8 g
- Vidste du det?:
Tidligt om foråret danner hunnerne kolonier, som er adskilt fra hannerne. og i maj/juni fødes ungerne. Kolonierne med hunner og unger kan have flere hundrede individer. De opløses efter 4-5 uger.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Pipistrellus pygmaeus
Engelsk navn: Sopran pipistrelle
Tysk navn: Mûckenfledermaus
Svensk navn: Dvärgpipistrell
Norsk navn: Dvergflaggermus
Klasse: Pattedyr
Orden: Flagermus
Familie: Barnæser
FREDET
Dværgflagermusen er en af Danmarks mindste flagermusarter. Den lever talrigt over det meste af Danmark.
Kendetegn
Pelsen er overvejende rødbrun eller mørkebrun på oversiden, mens den er lidt lysere eller grålig på undersiden. Ørerne og ørelågene er korte og afrundede.
Føde
Dværgflagermusen jager især myg, fluer og sommerfugle. Jagten starter efter solnedgang, hvor flagermusene ofte jager sammen i mindre grupper.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om dværgkonk
- Fakta:
- Levesteder: Kyst og hav
- Længde: Op til 3 cm
- Ægkapsler med 50-100 æg
- Ægtid: Ca. 4 uger
- Larvetid: 2-3 uger
- Vidste du det?:
Dværgkonk lever ofte på lavt vand tæt ved kysten, og den er derfor meget almindelig i opskyl på stranden.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Tritia reticulata
Engelsk navn: Netted dog whelk
Tysk navn: Netzreusenschnecke
Svensk navn: Nätsnäcka
Klasse: Snegle
Orden: Neogastropoda
Familie: Konkyliesnegle
Dværgkonk er almindelig i alle danske farvande. Den er især meget talrig i fjordene. Sneglen lever normalt på lavt vand fra kysten og ud til ca. 10 meters dybde nedgravet i sand- eller mudderbunden.
Kendetegn
Dværgkonkens hus er spiralsnoet, buttet og ret kompakt. Overfladen er bulet og netagtig. Nederst på huset er der en bred rende ved åbningen. Sneglehuset kan både være lyst, mørkt eller farvestrålende i gullige, rødlige og blåviolette farver.
Føde
Dværgkonken lever især af ådsler som fx døde og halvrådne fisk og muslinger, som den kan lugte på stor afstand. Den æder også orme og andre smådyr.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om dværgmus
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Det åbne land
- Længde: 11-15 cm med hale
- Vægt: 5-11 g
- Kuldstørrelse: 3-8
- Antal kuld: 5
- Drægtighed: 17-21 dage
- Vidste du det?:
Dværgmusene lever alene det meste af året. Hunner og hanner er kun sammen i parringstiden. Ungerne fødes i en rede, som hunnen bygger. Dværgmusens unger dier i 15 dage, og efter ca. 35 dage er de kønsmodne.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Micromys minutus
Engelsk navn: Harvest mouse
Tysk navn: Zwergmaus
Svensk navn:Dvärgmus
Norsk navn:Dvergmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Ægte mus
Dværgmusen er Danmarks mindste gnaver. Dværgmusen er meget almindelig i den danske natur, men man ser den ikke så ofte, dels på grund af størrelsen og dels fordi den gemmer sig i lav vegetation eller i gangsystemer, som andre dyr har gravet.
Kendetegn
Dværgmusen måler kun 5-7,5 cm. Sommerpelsen er gulbrun, mens vinterpelsen er orangebrun. Dværgmusen er lysere på undersiden.
Føde
Dværgmusen lever mest af planteføde, især græsfrø, korn og friske planter, men den spiser også insekter og larver.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om dværgspidsmus
- Fakta:
- Levesteder: Skoven
- Længde: 4-7 cm
- Vægt: 2-6 g
- Antal kuld: 1
- Kuldstørrelse: 2-5
- Drægtighed: 3½ uge
- Vidste du det?:
For at holde sig i gang, spiser dværgspidsmusen hvert døgn lige så meget mad, som dens kropsvægt. Det betyder, at den kun hviler sig ganske kort, inden den atter giver sig til at spise - og den spiser både om dagen og om natten.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Sorex minutus
Engelsk navn: Pigmy shrew
Tysk navn:Zwergspitzmaus
Svensk navn: Dvärgnäbbmus
Norsk navn:Dvergspissmus
Klasse: Pattedyr
Orden: Insektædere
Familie: Spidsmus
Dvægspidsmusen er den mindste spidsmus i Danmark. Den træffes næsten overalt, hvor jordbunden er tæt dækket med græs og urter.
Kendetegn
Dværgspidsmusen har en kort pels, som er mørkebrun på ryggen, lysere brun på siden og og grå på undersiden.
Føde
Dværgspidsmusen er ikke en egentlig mus men en insektæder, som er i familie med andre spidsmus og fx også pindsvin og muldvarpe. Føden består især af insektlarver, biller, edderkopper og tusindben.
Dværgspidsmusen spises af ugler, ræve og grævlinger.
- Billeder:
- Billede:

- Fakta:
Højde: Op til 125 cm
Sommerskud: 30-100 cm
- Vidste du det?:
Padderok-planterne kunne være meget store i fortiden, fx i kultiden (Karbon), hvor de havde deres storhedstid og kunne blive op til 30 m høje. Padderok-træerne dannede tætte bevoksninger i sumpene, og når de væltede og blev begravet i de iltfattige sumpe, dannede de tykke lag af organisk materiale, som senere ofte er omdannet til kul.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Eqisetum fluviatile
Engelsk navn: Water horsetail
Tysk navn: Teich-Schactelhalm
Svensk navn: Sjöfräken
Norsk navn: Elvesnelle
Klasse: Paderokker
Orden:Padderokordenen
Familie:Padderokfamilien
Dynd-padderok er udbredt i vådområder i hele Danmark. Planten er en sporeplante, som udvikler sporehuse i spidsen af stænglen.
Krendetegn
Stænglen er leddelt, hul, mørkegrøn med svage lidt lysere længdestriber og kan have sidegrene. Bladene er meget små og sidder i kranse ved leddene. Bevoksninger med dynd-padderok er ofte meget tætte, da planten har krybende jordstængler.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Læs om dyndflue
- Fakta:
- Levesteder: Skoven, Sø og mose
- Størrelse: 14-16 mm
- Æg: Lægges i lavt vand eller mudder
- Larve: Hvidlig med langt ånderør
- Længde larve: Ca. 2 cm
- Ånderør: Ca. 4 cm
- Vidste du det?:
Dyndfluens larve, "rottehalen" viser tydeligt, hvis et vandhul er forurenet. Den trives kun hvor der er mudder, slam og rådne plantedele. Den ånder ved at stikke sit lange ånderør op gennem mudderet eller vandet. Ånderøret er dobbelt så langt som selve larven.
- Aktivitetsark:
Latinsk navn: Eristalis tenax
Engelsk navn: Drone fly
Tysk navn:Mistbiene
Svensk navn: Storslamfluga
Norsk navn:Stor droneflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Svirrefluer
Dyndfluen er en stor svirreflue, som på grund af sine farver nemt forveksles med en han-bi, dvs. en drone, og derfor kaldes den også droneflue. Den lever især ved små vandhuller og træffes ofte i skovlysninger.
Kendetegn
Dyndfluen kendes især på sin sorte og gule bagkrop, men ser man godt efter, vil man opdage, at den har to bånd af mørke hår tværs over øjnene.
Føde
Dyndfluen lever mest af pollen og nektar fra blomster. Dyndfluens larve lever i dynd, dvs. forurenede vandhuller, hvor den spiser bakterier og rådne planter. Vi kalder dyndfluens larve for rottehale, og den er et eksempel på et dyr, der kan leve i meget forurenet og iltfattigt vand.
Latinsk navn: Somateria mollissima
Engelsk navn: Common Eider
Tysk navn: Eiderente
Svensk navn:Ejder
Norsk navn: Ærfugl
Klasse: Fugle Orden: Andefugle Familie: Svaner, gæs og ænder
Ederfuglen er almindeligt udbredt i Danmark, hvor man kan se fuglene i store flokke hele året, men især om vinteren. Der yngler ca. 25.000 par edderfugle langs de danske kyster og på småøer i de indre farvande. Ederfuglen kan dykke over 20 m efter føde, men den foretrækker dog at søge føde på ret lavt vand.
Kendetegn
Hannen har i yngletiden en kontrastrig sort og hvid fjerdragt, hvor pande og underside er sort, og oversiden og kinder er hvide. Hannens nakke er grønlig og brystet rødlige. Hunnen er brun med sorte pletter og en lys næbspids. Ederfugle har lange, trekantede næb.
Føde
Ederfugle lever af blåmuslinger, snegle, fisk og krebsdyr. Ungerne æder især tanglopper.
- Billeder:
- Billede:

- Billede:

- Print ark:
Ederfugl han
- Fakta:
- Levested: Kyst og hav
- Forekomst: Almindelig
- Vingefang: 80-110 cm.
- Længde: ca. 50-70 cm.
- Vægt: 1,2-2,8 kg.
- Maks. levealder: 36 år
- Kuldstørrelse: 4-6 æg
- Antal kuld: 1
- Rugetid: 25-28 dage
- Ungetid: 65-75 dage
- Vidste du det?:
Ederfuglen yngler i kolonier ved kysterne på små øer, i fjorde eller på fastlandet. Reden anbringes normalt på jorden i græs op ad klippesider eller ved en busk. Det er hunnen, som bygger reden og udruger æggene.
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn:Miteq siorartooq
Latinsk navn: Somateria mollissima
Engelsk navn:Common Eider
Klasse: Fugle
Orden:Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder
Ederfugl er ret almindelig og vidt udbredt ved kysterne i V-Grønland og Ø-Grønland mod nord op til Hall Land og Germania Land. De vestgrønlandske ederfugle overvintrer i åbentvandsområdet ud for VGrønland, hvorimod mange af de østgrønlandske ederfugle trækker til Island for at overvintre.
Kendetegn
Hannen har i yngletiden en sort pande og underside, samt hvid overside og kinder. Hannens nakke er grønlig og brystet rødligt. Hunnen er brun med sorte pletter. Føde Ederfuglen er en dykand, som kan dykke mere end 20 meter ned under vandoverfladen.
Føde
Føden består især af muslinger samt snegle, krebsdyr og fisk.
Danske navne: Stilkeg/vintereg
Latinsk navn: Quercus rober/Quercus petraea
Engelsk navn: Oak
Tysk navn:Eichen
Svensk navn:Ek
Norsk navn: Eik
Gruppe: Træer
Klasse: Tokimbladede
Orden: Bøgeordenen
Familie:Bøgefamilien
I Danmark vokser naturligt to arter af eg: Stilkeg og vintereg. Egetræer dækker ca. 9 % af skovarealet. Egetræer lever normalt i 400-500 år, men nogle træer bliver meget ældre. Danmarks ældste træ, Kongeegen, ved Jægerspris er omkring 1800 år gammelt. Egetræer kendes især på de knudrede grene.
Blade, blomster og frugter
Bladene er glatte og har små lapper i kanten. Man siger de er fjerlappede. Bladene har en lille stilk. Der er både han- og hunblomster på samme træ. Hanblomster sidder i lange, gulgrønne rakler. Hunblomsterne er meget små og røde. De står lige op fra de nye skud. Bestøvningen sker ved hjælp af vinden. Om efteråret sætter egetræerne agern i skåle, som sidder på stilke.
- Billeder:
- Billede:

- Print ark:
Læs om egedes potentil Grønland
- Fakta:
- Voksested: Fjeldet
- Flerårig
- Højde: 3-10 cm
- Rod: Jordstængel med udløbere
- Blade: Uligefinnede med 3-5 par småblade
- Blomstrer: Juli-august
- Frugt: Nødder med frø
- Aktivitetsark:
Grønlandsk navn: Musaq
Latinsk navn: Potentilla egedii
Engelsk navn: Pacific Silverweed
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie: Rosenfamilien
Egedes potentiel er almindelig og udbredt i Grønland mod nord til Upernavik og Ittoqqortoormiit. Urten vokser på sandet og leret bund på strandenge og strandbredder.
Stængel og blade
Planten er lav med krybende, rødlige udløbere og opstigende stængler. Bladene er stilkede og uligefinnede. De har hver 3-5 par småblade med tandet spids.
Blomster
Potentilens blomster sidder enkeltvis i enden af stænglerne. De er gule og 15-25 mm butik.
Latinsk navn: Sciurus vulgaris
Engelsk navn: Red squirrel
Tysk navn:Eichörnchen
Svensk navn: Ekorre
Norsk navn: Ekorn
Klasse: Pattedyr
Orden: Gnavere
Familie: Egern
Egernet er et meget almindeligt dyr i Danmark. Egern er tilpasset livet i træer, hvor de også bygger deres reder. De lever især, hvor der er mange kogler eller nødder, bog og agern.
Kendetegn
Egernet er let at kende på sin store, buskede hale og de lange hårtotter på de strittende ører. Hårtotten på ørerne vokser ud i løbet af efteråret og fældes først næste sommer. De fleste egern er røde, men der findes også brune eller næsten sorte egern. Alle egern er hvide på bugen.
Føde
Egern lever især af frø fra grankogler samt nødder og frugter som bog og agern. Men de kan også spise insekter, fugleæg, svampe og blomster.