Latinsk navn: Cynomya mortuorum
Engelsk navn: Fly of the dead
Tysk navn: Totenfliege
Svensk navn: Cynomya mortuorum
Norsk navn: Dødsflue
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Spyfluer

Dødsfluen er almindelig i hele Danmark. Den har fået sit navn, fordi den lever mest af ådsler og bliver hurtigt tiltrukket af lugten af ​​rådnende kød. Hunfluen lægger sine små æg på ådsler, og udviklingen fra æg til voksen sker på cirka 35–40 dage. Som voksen flue lever den også af blomsterpollen og ses ofte i skovlysninger.

Kendetegn
Dødsfluen kendes især på sit gule hoved, sin metalblå krop samt de fine sorte hår på brystet. bagkroppen har en grålig til metalblå, skinnende glans. Vingerne er gennemsigtige, og fluen kan forveksles med andre gulhovedede spyfluer, men den adskilles ved sin metalblå krop. Benene er sorte og kraftige.

Døgnfluer er en insektorden, som er knyttet til ferskvand. Mange voksne døgnfluers liv varer kun få timer, hvilket har givet insekterne deres navn. Der kendes over 40 forskellige arter af døgnfluer i Danmark.
De voksne, flyvende hanner parrer sig med hunnerne og dør umiddelbart efter. Hunnerne hos nogle arter flyver derefter mod strømmen og lægger æg længere oppe i vandløbet. Så undgår de bedst muligt, at larverne bliver ført med strømmen og væk fra vandløbet.

Kendetegn
Døgnfluenymferne kendes for de fleste arters vedkommende på deres tre haletråde. Mange arters nymfer har desuden store gælleblade, som sørger for, at de kan optage ilt fra vandløbet. 

Føde
Døgnfluenymferne lever især af alger, planteplankton eller organisk materiale fra bunden af vandløb og søer. Voksne døgnfluer tager ikke føde til sig.

Grønlandsk navn: Uumanikitsoq
Latinsk navn: Baetis macani
Engelsk navn:Mayfly
Klasse:Insekter
Orden:Døgnfluer
Familie:Baetidae

Der findes kun én art af døgnfluer i Grønland. Den lever i S- og V-Grønland mod nord til Upernavik. Voksne døgnfluer lever kun fra få timer til en uge. Nymferne lever i ferskvand i vandløb, elve og søer.

Kendetegn
Døgnfluer er langstrakte insekter med små antenner, meget reducerede bagvinger og to til tre lange haletråde. Nymfen mangler vinger og har 7 par gælleblade på bagkroppen.

Føde
Voksne døgnfluer har ubruelige munddele og tager ikke føde til sig. Nymferne lever af alger og plantedele, nogle også af smådyr.

Latinsk navn: Lamium album
Engelsk navn: White nettle, White dead-nettle
Tysk navn: Weisse Taubnessel
Svensk navn:Vitplister
Norsk navn: Dauvnesle
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Læbeblomstordenen
Familie: Læbeblomstfamilien

Døvnælden findes overalt i Danmark. Den vokser især i skovbryn og langs vejkanter. Stænglerne er firkantede og dækket med bløde hår.

Blade, frugter og blomster
Bladene er hjerteformede og sidder overfor hinanden. De ligner brændenældens blade, og de har ligesom brændenælden savtakket kant, men de er uden brændhår- deraf navnet døvnælde. Blomsterne er hvide og sidder i blomsterstande inde ved stænglen. Frugterne er 4-delte små nødder.

Latinsk navn:Sambucus racemosa
Engelsk navn: Red elderberry
Tysk navn: Roter Holunder
Svensk navn:Druvfläder
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Kartebolleordenen
Familie: Desmerurtfamilien

En indtil 3 meter høj busk, som vokser spredt i hele landet, ofte enkeltvis og ikke samlede bevoksninger.

Kendetegn
Druehyld ligner almindelig hyld, men de to arter kendes fra hinanden ved at marven er lys gulbrun hos druehyld og hvid hos almindelig hyld. Bærrene er røde til forskel fra almindelig hyld, der har sorte bær.

Frugter og blomster
Druehyld har blade sammensat af 5 småblade. Blomsterne er gulliggrønne eller hvidlige og sidder samlet i en top. Frugterne er røde eller orangerøde.

Latinsk navn: Actaea spicata 
Engelsk navn:Baneberry
Tysk navn: Ähriges Christophskraut
Svensk navn: Trolldruva
Norsk navn: Trollbær
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladede
Orden:Ranunkelordenen
Familie:Ranunkelfamilien

Druemunkeer en flerårig plante, der vokser i skove og andre skyggefulde steder.

Kendetegn
Planten har store, fligede blade med savtakkede småblade. I maj og juni får den små, hvide blomster, som sidder samlet i en blomsterstand. Senere på sommeren bliver blomsterne til blanke, sorte bær. Druemunke trives bedst på kølige, skyggefulde voksesteder, ofte i løvskov. Her kan den vokse i skovbunden under træernes blade, hvor sollyset kun når svagt ned.
Druemunke overlever vinteren med sine rødder og sin rodstok under jorden. Næste forår bruger den oplagret energi til igen at danne blade, blomster og senere bær. 

Blomster og frø 
Når druemunke blomstrer, bestøves blomsterne af insekter og danner sorte bær, der indeholder frø. Fugle og andre dyr er med til at sprede frøene. På den måde kan nye druemunkeplanter vokse frem et nyt sted.  

Latinsk navn: Macroglossum stellatarum
Engelsk navn: Humming-bird Hawk-moth
Tysk navn:Taubenschwänzchen
Svensk navn:Större dagsvärmare
Norsk navn:Dagsvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe: Natsommerfugle

Duehale er en sjælden sommerfugl i Danmark. Den besøger landet om sommeren og kan i nogle år optræde i store antal. Duehaler findes i områder med snerre og vilde blomster. Sommefuglen ses på skrænter, marker, enge og i haver. 

Kendetegn
Duehalen har en bred, tyk krop. Brystet er loddent, og bagkroppen er brun med hvide pletter og pels. Duehalen har gråbrune forvinger og orange bagvinger. Larverne er grønne eller rødbrune med hvidgule striber og rødlige pletter. 

Føde
Den voksne sommerfugl suger nektar i blomster. Larverne lever af planten snerre.

Latinsk navn: Accipiter gentilis
Engelsk navn:Northern goshawk
Tysk navn: Habicht
Svensk navn: Duvhök
Norsk navn:Hønsehauk
Klasse:Fugle Orden:Rovfugle Familie:Glenter, ørne og høge

Duehøgen yngler i hele Danmark, især i store skove, hvor den placerer sin rede i høje træer. De danske duehøge er standfugle og lever i et mindre område, hvor de hævder deres territorium året rundt.

Kendetegn
Duehøgen er den største høg i Danmark. Hunnen er markant større end hannen, men ellers er de to køn ens.
De voksne duehøge har et lyst bryst med mørke tværstriber. De er mørkebrune på oversiden. Ungfugle er længdestribede på undersiden. Duehøgen har et kraftigt bryst og en lang, bred hale.

Føde
Større fugle og små pattedyr.

Latinsk navn: Deilephila elpenor
Engelsk navn: Elephant Hawk-moth
Tysk navn:Mittelrer Weinschwärmer
Svensk navn:Dueurtsværmer
Norsk navn: Stor snabelsvermer
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Aftensværmere
Gruppe: Natsommerfugle

Dueurtsværmeren er en af de mest almindelige aftensværmere i Danmark. Den findes både i skovlysninger, skovbryn og i det åbne land.

Kendetegn
Dueurtsværmren kendes især på sin meget lyse røde farve. Larven er grøn, brun eller sort med tydelige store øjepletter. Bagest på kroppen har den er krumt "horn". Hvis larven forskrækkes, kan den trække hovedet ind i forkroppen, så den svulmer op. Øjepletterne bliver store, og den er sikkert i stand til at skræmme nogle rovfugle bort.

Føde
De voksne dueurtsværmere lever af nektar. Larverne har givet sommerfuglen sit navn, fordi de især lever på dueurt. Men de spiser også gederams og andre urter.

Latinsk navn: Lycaena virgaureae
Engelsk navn: Scarce Copper
Tysk navn: Dukaten-Feuerfalter
Svensk navn: Guldvinge
Norsk navn: Oransjegullvinge
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Blåfuglefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Dukatsommerfuglen er almindelig i store dele af Danmark. Den er dog ret sjælden i Nordjylland, Sønderjylland, på Fyn og en del mindre øer. Sommerfuglen lever på heder, bakkeskråninger, blomsterrige marker og enge, overdrev og i skovlysninger.

Kendetegn
Hannen har gyldne, orangerøde vinger med sort kant og søm. Hunnen har orange forvinger med mørke pletter, sort kant og søm. Begge køn er lysebrune med sorte og hvide pletter på undersiden. Larven er grøn.

Føde
Dukatsommerfugl lever af nektar fra mange forskellige blomster. Larven lever af planter fra syrefamilien, især rødknæ og almindelig syre.

Latinsk navn: Pylaiella littoralis
Norsk navn: Perlesli
Engelsk navn:Pylaiella littoralis
Grønlandsk navn: Qaarutaasat
Gruppe: Alger
Klasse:Brunalger

Dunalgen er meget almindelig langs de danske kyster, hvor den vokser på andre alger, sten og andre faste underlag. Sammen med almindelig vatalge kan dunalgen danne "fedtemøg", som er en stor sammenhængende, trådet masse, der flyder løst i vandet.

Kendetegn
Dunalgen består af meget fine, 4-10 cm lange, tynde, forgrenede tråde. Trådene er brunlige til olivengrønne og kan danne små, bløde totter eller et tyndt lag på overflader under vandet. Dunalge findes på lavt vand, både i tidevandszonen og lige under vandoverfladen på andre tangarter, på pæle, broer og andre faste ting i vandet. 

Hvis vandet indeholder mange næringsstoffer, fx kvælstof og fosfor, kan dunalgen få gode vækstbetingelser. Den formerer sig med sporer, som kan spredes med vandets bevægelser og sætte sig fast på et egnet voksested. Her kan de hurtigt vokse til nye, trådformede alger. Dunalgen kan være flerårig, og en kraftig vækst af trådalger være et tegn på, at der er mange næringsstoffer i kystvandet.

Grønlandsk navn: Qiviuusat
Latinsk navn: Pylaiella littoralis
Engelsk navn:Sea Felt
Gruppe:Alger
Klasse:Brunalger
Orden:Ectocarpales
Familie:Acinetosporaceae

Almindelig dunalge er meget almindelig og forekommer både i tidevandszonen og i den øverste del af den altid vanddækkede zone. Dunalgen kan vokse som epifyt på klørtang og buletang. En epifyt er en plante, som vokser på andre planter uden at suge næring fra dem.

Kendetegn
Almindelig dunalge er meget almindelig og forekommer både i tidevandszonen og i den øverste del af den altid vanddækkede zone. Dunalgen kan vokse som epifyt på klørtang og buletang. En epifyt er en plante, som vokser på andre planter uden at suge næring fra dem.

Latinsk navn:Lonicera xylosteum
Engelsk navn: Fly honeysuckle
Tysk navn:Rote Heckenkirsche
Svensk navn:Skogstry 
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Kartebolleordenen
Familie: Gedebladfamilien

Dunet gedeblad er en grenet op til 4 meter høj busk. Busken findes i hele landet, hvor den ofte er plantet i skel eller eller læbælter.

Kendetegn
Dunet gedeblad kendes især på sine meget tynde grene og ovale, dunhårede, elliptiske blade.

Frugter og blomster
Blomsterne er små, hvidgule og sidder 2-3 sammen i bladhjørnene på en kort, fælles stilk. Frugterne er røde bær, der er parvis sammenvoksede.

Grønlandsk navn:Ivigarsuaq, Ivigalukooq
Latinsk navn: Leymus mollis
Engelsk navn: Lymegrass, Dunegrass
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Dunet marehalm findes langs kysten på sand, sten og grus samt i floddale inde i landet.

Strå og blade
Græssens blade er blågrønne, flade, ribbede, stive og seje. Stråene er grove og hårede foroven.

Blomster
Dunet marehalm har stift oprette og tæt hårede aks med 2-3 småaks ved hvert led. Hvert småks har 3-5 blomster med spidse, stive og dunhårede yderavner.

Latinsk navn: Circaea lutetiana
Engelsk navn: Broad-leaved enchanter's nightshade
Tysk navn: Grosses Hexenkraut
Svensk navn: Stor häxört
Norsk navn: Stortrollurt
Gruppe:Urter
Klasse:Tokimbladede
Orden:Myrteordenen
Familie:Natlysfamilien

Dunet steffensurter en lille, flerårig plante, som især vokser på fugtig og næringsrig jord i løvskove, ofte på mørk og muldrig skovbund.

Kendetegn
Dunet steffensurt har grønne, spidse blade med tydelige takker langs kanten. Bladene sidder parvis over for hinanden på stænglen. Blomsterne har typisk to kronblade og to bægerblade, der sidder samlet i en tynd klase øverst på stænglen. 

Efter blomstring danner dunet steffensurt små frugter, som er dækket af stive, krogede hår. Krogene kan hæfte sig fast i pelsen på et dyr eller i fjererene på en fugl. På den måde får planten hjælp til at sprede sine frø. Dunet steffensurt har jordstængler, hvorfra der kan vokse nye skud op. Rodnettet og jordstænglerne kan overleve vinteren i skovbunden. 

Grønlandsk navn: Avaalaqiaq
Latinsk navn:Betula nana
Engelsk navn:Dwarf Birch
Gruppe:Træer og buske
Klasse:Tokimbladet
Orden: Bøgeordenen
Familie:Birkefamilien

Dværg-birk er en dværgbusk, der vokser på heder, fjeldmark og i moser.

Grene og blade
Bladene er spredte, blanke og runde med afrundede takker i randen. Om efteråret bliver bladene røde. De unge skud er hårede.

Blade og blomster
Dværg-birk har han- og hunrakler på den samme plante. Vinden bærer blomsterstøv fra han- til hunblomsterne. Frugtstanden er tæt og består af små, vingede nødder.

Grønlandsk navn:Piluusat
Latinsk navn:Salix herbacea
Engelsk navn:Herb-like Willow
Gruppe: Træer og buske
Klasse: Tokimbladet
Orden:Pileordenen
Familie: Pilefamilien

Dværg-pil er en lav dværgbusk med tynde, underjordiske grene, der slår rødder. Busken vokser i urtelier, mos og snelejer.

Blade, blomster og frugter
Grenspidserne stikker op af jorden. De har hver 2-4 blade, som er runde, fint savtakkede og glinsende. Dværg-pil har små, kugleformede han- og hunrakler, der sidder på forskellige planter. Hunraklerne har 2-9 blomster. De bliver senere til rødbrune kapsler.

Grønlandsk navn: Sungaartuaraq
Latinsk navn: Ranunculus pygmaeus
Engelsk navn: Pigmy Buttercup
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Dværg-ranunkel er almindelig i Grønland, hvor de vokser i snelejer, i våde urtelier og på meget fugtige bund.

Stængel og blade
Plantens stængler er krybende eller opstigende med langstilkede grundblade og ustilkede stængelblade. Bladene er lysegrønne og flydede.

Blomster og frugter
Ranunklens blomster sidder enkeltvis, er lysegule og 5-10 mm store. Bægerbladene er længere end kronbladene. Frugten er en nød med et lille, krumt næb.

Grønlandsk navn: Taseqqap naasunngua
Latinsk navn: Ranunculus confervoides
Engelsk navn: White Water-buttercup
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Ranunkelfamilien

Dværg-vandranunkel er mest almindelig i S-Grønland, men er udbredt overalt. Vandplanten vokser i søer, damme og vandhuller.

Stængel og blade
Dværg-vandranunklens stængler er tynde og slap. Undervandsbladene er grenede og meget fint fløjede eller trævlede.

Blomster og frugter
Vandplanten blomstrer i vandoverfladen. Blomsterne består af fem grønne bægerblade og fem hvide kronblade med gul basis. Nødden er håret med et langt næb. Frugten modnes i vandet.

Latinsk navn:Cupido minimus
Engelsk navn:Small blue
Tysk navn:Zwerg-Bläuling
Svensk navn: Mindre blåvinge
Norsk navn:Dvergblåvinge
Klasse: Insekter Orden: Sommerfugle Familie: Blåfuglefamilien

Dværgblåfuglen er en af de almindeligste danske blåfugle. Den findes i hele landet med størst udbredelse mod nordøst i både Jylland og på Sjælland. Blåfuglene lever ofte i kolonier på varme, tørre lokaliteter.

Kendetegn
Dværgblåfuglen er let genkendelig på grund af sin størrelse. Oversiden af vingerne er brunlig, mens undersiden, der har givet arten sit navn, er lys blågrå med mørke pletter. Dværgblåfuglen er Danmarks mindste dagsommerfugl.

Føde
Larven lever på rundbælg, som er en ærteblomst.