Latinsk navn: Nomada armata
Engelsk navn: Nomada armata
Tysk navn: Rote Wespenbiene
Svensk navn: Väddgökbi
Norsk navn: Rødknappvepsebie
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Langtungebier

Blåhathvepsebier en vild bi. Den ligner lidt en lille hveps med sin røde bagkrop og gule pletter, men den er en bi. Den lever i blomstrende, tørre græsarealer, hvor planten blåhat vokser. I Danmark findes den især på artsrige græsarealer, hvor der er mange blåhat-planter fordelt over et stort område.

Kendetegn
Blåhathvepsebien er cirka 9–12 mm lang. Kroppen er forholdsvis glat og kun lidt behåret i modsætning til mange andre bier. Bagkroppen er rød med gule aftegninger, og den har en tydelig tand på overlæben.

Blåhathvepsebien graver ikke selv en rede og samler heller ikke pollen til sine unger. I stedet leder hunnen efter en blåhatjordbis rede i jorden. Når hun finder reden, lægger hun sit æg ved jordbiens lager af pollen og nektar. Larven bruger derefter den mad, som blåhatjordbien har samlet til sin egen unge.

De voksne blåhathvepsebier flyver om sommeren, omtrent fra slutningen af maj eller juni til august. Det passer med, at blåhat blomstrer, og at blåhatjordbien bygger reder. Larven vokser op i værtsbiens rede under jorden. 

Latinsk navn: Andrena hattorfina
Engelsk navn: Andreana hattorfina
Tysk navn:Knautien-Sandbiene
Svensk navn: Väddsandbi
Norsk navn: Rødknappsandbie
Klasse: Insekter
Orden: Årevinger
Familie: Gravebier

Blåhat-jordbi er en stor vild bi, som lever alene og graver sin rede i jorden. Den er helt særlig, fordi dens larver næsten kun kan leve af pollen fra blåhat og andre nært beslægtede planter. Blåhat-jordbien bliver cirka 13-16 millimeter lang. Den er lidt større end en honningbi. 

Hver hunbi bygger sin egen rede og passer selv sine larver. Først graver hun en gang i tør, fast jord, ofte hvor der er sol og lav vegetation. Nede i jorden laver hun små rum, som kaldes yngleceller, og her lægger hun et æg sammen med en klump af pollen og nektar, som larven spiser. Bagefter forpupper den sig og bliver til en ny voksen bi. En larve kræver omkring 300.000 pollenkorn. Derfor skal hunbien besøge mange blåhatblomster for at samle nok føde til hver larve. De voksne blåhatjordbier flyver især fra juni til august, hvor blåhat blomstrer på samme tid. De nye bier udvikler sig i jorden, og næste sommer kommer de frem, når der igen er blomstrende blåhat. 

Latinsk navn: Balaenoptera musculus
Grønlandsk navn: Tunnulik
Engelsk navn: Blue Whale
Klasse: Pattedyr
Orden:Hvaler
Familie: Finhvaler

Blåhvalen er verdens største nulevende dyr. Den lever i de store oceaner, og den kommer sjældent helt tæt på kysterne. Man kan dog af og til se blåhvaler i de grønlandske farvande, især i området mellem Nuuk og Maniitsoq.

Kendetegn
Blåhvalen er normalt mørkeblå med grågule pletter på oversiden, som skyldes algevækst på huden. Rygfinnen er meget lille. Blåhvalen viser sin hale, når den dykker. Blåsten kan være op til 9 meter høj.

Føde
Blåhvaler er bardehvaler. De lever af små krebsdyr, som de filtrerer fra vandet med deres barder. En blåhval har op til 800 lange barder, der hænger ned fra overkæben. Den spiser omkring 3,6 tons krebs i døgnet.

Grønlandsk navn:Saarullernaq
Latinsk navn: Micromesistius poutassou
Engelsk navn:Blue Whiting
Klasse: Fisk
Orden:Torskefisk
Familie: Torsk

Blåhvilling er udbredt i det sydlige Grønland, hvor den lever pelagisk i store stimer ned til 3.000 meters dybde, dog oftest på 100-400 m dybt vand. Fisken er almindelig udbredt i Nordøstatlanten fra Svalbard til Marokko, i det vestlige Middelhav og langs V-Europas kyster.

Kendetegn
Blåhvilling er lang, slank og blank med et blåviolet skær. Den har underbid, tre rygfinner, lang forreste gatfinne og en mørk sidelinie, der sidder højt oppe. Blåhvilling har desuden sort gælle- og mundhule, hvorfor den også kaldes sortmund.

Føde
Føden består af dyreplankton, blæksprutter og småfisk.

Grønlandsk navn: Paarmaqutikuluut
Latinsk navn: Phyllodoce coerulea
Engelsk navn: Mountain-heather
Gruppe: Træer og buske
Klasse: Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien

Blålyng er en lav dværgbusk med opstigende grene. Planten vokser på tørre heder, der er dækket af sne om vinteren.

Blade og blomster
Uden blomster minder blålyng meget om fjeld-revling. Begge buske har nåleagtige, tætsiddende, stedsegrønne blade. Blålyng har nikkende, krukkeformede blomster. Kronen er først rød, senere blåviolet. Stilk og bægerblade er mørkerøde, klæbrige og kirtelhårede.

Latinsk navn:Cyanistes caeruleus
Engelsk navn:Blue Titmouse
Tysk navn:Blaumeise
Svensk navn:Blåmes
Norsk navn: Blåmeis
Klasse: Fugle Orden:Spurvefugle Familie:Mejser

Blåmejsen er meget almindelig i Danmark. Den ses hele året, og den er en flittig gæst ved foderbrættet. Blåmejser bor meget gerne i redekasser. De fleste blåmejser lever året rundt i et lille område, hvor de finder føde. Om efteråret og om vinteren kommer af og til mange blåmejser til Danmark fra det nordlige Skandinavinen og Rusland.

Kendetegn
Blåmejsen kendes på sin blå kalot, de blå vinger, den blå hale og den gule underside.

Føde
Blåmejserne starter tidligt om foråret med at fodre deres unger med insekter. Om efteråret og om vinteren lever blåmejserne mest af plantefrø.

Latinsk navn: Jasione montana
Engelsk navn: Sheep's Bit
Tysk navn: Berg-Sandglöckchen
Svensk navn: Blåmunkar
Norsk navn: Blåmunke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Klokkeordenen
Familie: Klokkefamilien

Blåmunke forekommer sjældent på de sydlige øer men er ellers almindelig i resten af Danmark. Urten er en- eller to-årig og vokser på mager, ofte sandet bund.

Blade og stængel
Blåmunke har ofte flere stængler med spredte, lancet- til linjeformede blade med bølget rand. Stænglen er ruhåret og mælkesaftholdig.

Blomster og frugter
Blomsterne er blegblå til hvidlige og meget kortstilkede. De sidder i kurvlignende stande, der er omgivet af savtakkede svøbblade. Blomsterkronen har linjeformede flige og lang griffel med todelt støvfang. Støvknapperne er stjerneformede og nederst vokset sammen til et rør. Frugten er en kapsel.

Grønlandsk navn: Uiloq
Latinsk navn: Mytilus edulis
Engelsk navn:Common Mussel
Klasse: Bløddyr
Orden: Mytiloida
Familie: Blåmuslinger

Blåmuslinger lever på sandet, stenet bund fra tidevandszonen ned til omkring 40-50 meters dybde.

Kendetegn
Skallen er blåsort og oval med koncentriske striber, tilspidset forende og afrundet bagende. Skallen kan være dækket af rurer. Indvendigt er skallen beklædt med perlemor. Foden er tungeformet og brunviolet.

Føde
Blåmuslinger lever af alger, plankton og andre små organismer, som filtreres fra vandet.

Latinsk navn: Mytilus edulis
Engelsk navn: Blue mussel
Tysk navn:Miesmuschel
Svensk navn:Blåmussla
Norsk navn:Blåskjell
Klasse: Bløddyr
Orden: Mytiloida
Familie: Blåmuslinger

Blåmuslingen er den mest almindelige musling i Danmark. Den findes overalt i de danske farvande og fjorde og som opskyl på kyster og strande. Muslingen lever på lavt vand ud til ca. 40-50 meters dybde, hvor den er fasthæftet til underlaget. Blåmuslinger danner ofte meget store muslingebanker.

Kendetegn
Blåmuslingers skal er blåsort og oval med tilspidset forende og afrundet bagende. Skallerne har også koncentriske striber og kan desuden være beklædt af rurer. Indvendigt er skallerne beklædt med perlemor.

Føde
Blåmuslinger lever af at filtrere plankton fra vand, som suges ind med deres ånderør.

Latinsk navn: Labrus mixtus
Engelsk navn: Cuckoo wrasse
Tysk navn:Kuckuckslippfish
Svensk navn:Blågylte
Norsk navn: Blåstål
Klasse: Fisk
Orden: Pigfinnefisk
Familie: Læbefisk

Blåstak er udbredt i Danmark i Nordsøen, Kattegat og i den vestlige Østersø. Fisken lever i kystnære område med stenrev, klipper og alger eller på sandbund med ålegræs. Den foretrækker områder, hvor vandet er 2-200 meter dybt.

Kendetegn
Blåstak er en slank læbefisk med et spidst hoved og en stor mund med små, spidse tænder og tykke læber. Hannen er blå og sort på sider, hoved og ryg med stærke blå striber. Bugen og finnespidserne er orangerøde. Hunnerne og de unge hanner er røde.

Føde
Blåstakken finder sin føde på bunden, hvor den ofte plukker krebsdyr, orme, snegle og muslinger af tang og sten.

Latinsk navn:Catocala fraxini
Engelsk navn: Clifden Nonpareil
Tysk navn: Blaues Ordensband
Svensk navn: Blåbandat ordensfly
Norsk navn:Blått ordensbånd
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie:Pragtugler

Blåt ordensbånd er en natsommerfugl og kendt for sit store vingefang og blå bagvinge, der minder om et ordensbånd. Sommerfuglen er almindelig i Danmark, især i skove med asketræer, som er larvens vigtigste værtsplante. 

Kendetegn
Vingefanget er 82-93 mm. Forvingerne er okkerfarvede med grå pletter. Bagvingerne er mørke med artens blå-metalliske bånd. Hunner har ofte mattere farver end hannerne, og larverne er grå med sorte skråstriber. Arten kan forveksles med rødt ordensbånd men adskiller sig ved den blå farve. 

Latinsk navn:Molinia caerulea
Engelsk navn: Purple moor-grass
Tysk navn:Blaues Pfeifengras
Svensk navn:Blåtåtel
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Blåtop er en tæt, tueformet græs med stive, oprette strå. Blåtop står i tætte tuer og er ofte bestanddannende. Planten danner ikke udløbere, og spredningen foregår derfor ved frø. Rødderne består af kraftige, tætsiddende trævlerødder.

Blade
Bladene har lys rand og midtribbe og er sammen med det enlige knæ koncentreret på den nederste del af stænglen. Bladene er linjeformede og stive med hel bladrand. Oversiden er blåligt grøn, og undersiden er lyst blågrøn.

Blomster og frugter
Blomsterstanden er en sammenkneben violet eller brunlig top af småaks. Småakset har oftest tre blomster med violette støvknapper og støvfang.

Latinsk navn: Leptophlebia marginata
Engelsk navn: Mayfly, Sepia dun
Svensk navn:Stor vasslända
Norsk navn:Stor spissgjelledøgnflue
Klasse: Insekter
Orden: Døgnfluer
Familie: Leptophlebia

Blækspruttebrun døgnflue er en meget almindelig døgnflue. Den lever i mindre vandhuller og damme med mange vandplanter. Den findes også i rolige vandløb. Døgnfluen ses maj-juni og lever kun få dage.

Kendetegn
Blækspruttebrun døgnflue er sort på hovedet og forkroppen. Bagkroppen er også sort men med lyse ringe. Forvingerne er store og mørkest øverst. Bagvingerne er små og helt klare. Desuden har døgnfluen korte følehorn og tre lange haletråde bagest. Hannen har lange fremstrakte forben.

Føde
Den voksne døgnflue tager ikke føde til sig. Nymfen æder alger og rådende plantedele.

Latinsk navn: Silene vulgaris
Engelsk navn: Bladder Campion
Tysk navn: Taubenkropf-Leimkraut
Svensk navn:Smällglim
Norsk navn:Engsmelle
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Blæresmelde forekommer almindeligt i hele Danmark. Det er en flerårig urt, der trives på tør, ofte sandet bund i vejkanter og på græsland. 

Blade og stængel
Bladene er blågrønne og sidder modsat hinanden langs den oprette stængel. Bladene er æg- til lancetformede. 

Blomster og frugter
Blæresmelde har hvide, nikkende blomster, der sidder i en mangeblomstret kvast. Blomsten har tydelige strenge og et karakteristisk oppustet bæger. Desuden består blomsterne af fem fligede kronblade, 3 grifler og 10 støvblade. Frugten er en kapsel med 6 tænder.

Latinsk navn: Fucus vesiculosus
Engelsk navn: Bladderwrack
Grønlandsk navn: Equutit
Gruppe:Alger
Klasse:Brunalger
Familie:Klørtangfamilien

Blæretang er en hårdfør brunalge, som vokser langs de danske kyster. Den danner ofte tætte bælter, hvor den hæfter sig på sten lige under havoverfladen. Blæretang står oprejst i vandet ved hjælp af luftblærer. Den kan tåle at blive tørlagt ved lavvande.

Kendetegn
Blæretang er gulbrun til olivenbrun og har et fladt, læderagtigt løv. Midt i hver flig løber en tydelig midtribbe. Det særlige kendetegn er de små, luftfyldte blærer, som sidder parvis på hver side af midtribben. Blærerne hjælper tangen med at stå oprejst i vandet.

Tangens mange flige giver skjulesteder til smådyr som snegle, tanglopper og krebsdyr, og flere dyr bruger også tangen som føde. Derfor er blæretang vigtig for livet langs kysten og for fødekæderne i det lave havvand.

Blæretang er flerårig og kan blive fire til seks år gammel. Der findes både han- og hunalger. Om foråret og om sommeren svulmer spidserne af nogle grene opog herfra frigoves æg og sædceller til vandet, hvor befrugtningen sker. De befrugtede æg sætter sig fast på fx sten eller muslinger og kan vokse til en ny blæretang.

Grønlandsk navn: Equutit
Latinsk navn:Fucus vesiculosus
Engelsk navn: Bladderwrack
Gruppe: Alger
Klasse: Brunalger
Orden:Fucales
Familie:Klørtangfamilien


Blæretang er en hårdfør brunalge, som vokser i tidevanszonen og ud til den altid vanddækkede zone. Blæretang er meget almindelig og vokser i Vestgrønland indtil omkring 76° n.br. Blæretang har ikke rødder, men algen optager næring gennem løvets overflade ved fotosyntese. Blæretang sidder ofte fasthæftet på sten, klipper eller muslingeskaller.

Kendetegn
Blæretang er en læderagtig brunalge med fladt, gaffeldelt løv. Planten har ofte flydeblærer, der sidder parvis på hver side af midtribben.

Latinsk navn: Persicaria lapathifolia ssp. pallida
Engelsk navn: Pale Knotweed
Tysk navn:Ampfer-Knöterich
Svensk navn:Pilört
Norsk navn: Kjertelhønsegras
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Pileurtordenen
Familie: Syrefamilien

Bleg pileurt er almindelig overalt i Danmark. Den vokser på fugtigt jord i grøfter, ved tidligere bebyggelsesområder, på marker, søbredder og langs vejkanter.

Blade og stængel
Stænglen er opret og fågrenet. Af og til har planten svagt opsvulmede knæ. På undersiden af bladene, aksstilken og blosteret ses mange gule, ustilkede kirtler. Bladene har ofte en mørk plet, og bladskeden er glat og har korte randhår. Plantens aks har afrundet spids og er tætte og korte.

Blomster og frugter
Blomsterne på bleg pileurt er grønhvide, men kan forekomme rosa. Frugten er en glinsende, sort/mørkebrun nød, der måler 2,6-3 mm og er flad med lige afskåret basis.

Latinsk navn:Anser albifrons
Engelsk navn:Greater white-fronted goose
Tysk navn:Blässgans
Svensk navn:Bläsgås
Norsk navn: Tundragås
Klasse: Fugle Orden:Andefugle Familie:Svaner, gæs og ænder

Blisgæssene er opdelt i flere racer, som yngler i henholdsvis Nordsibirien, det nordlige Canada og Alaska samt Vestgrønland. De blisgæs, som ses i Danmark, stammer især fra den nordsibiriske bestand, som er Europas største gåsebestand. Der ses dog relativt få blisgæs i Danmark, da trækruten går længere mod sydøst, men antallet af rastende blisgæs er steget markant i de seneste år.

Kendetegn
Blisgåsen er en mellemstor gås med grå fjerdragt, orange ben og lyserødt næb. Den voksne fugl kan kendes på de mørke tværstriber på bugen og den hvide pandeblis.

Grønlandsk navn: Nerleq
Latinsk navn: Anser albifrons
Engelsk navn: White-fronted Goose
Klasse: Fugle
Orden: Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder

Blisgæs er udbredt i V-Grønland fra Nuuk til Upernavik. Blisgåsen er en ret almindelig ynglefugl, der yngler i fjeldet og på sletter inde i landet ved ferskvandssøer. Blisgåsen er en trækfugl. Den ses i Grønland fra april til september.

Kendetegn
Blisgåsens fjerdragt er gråbrun med brede, sorte striber eller bånd på undersiden. Næbbet er højt og kraftigt, og halsen er lang. Blisgåsen kan bedst kendes fra andre gæs på den hvide blis ved næbbet. Både ben og næb er orange.

Føde
Blisgæs lever udelukkende af plantemateriale. De æder græs, skud, frø og andre plantedele.