Blåbær
Latinsk navn: Vaccinium myrtillus
Engelsk navn: Bilberry
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie: Lyngfamilien
Blåbær er en dværgbusk med grønne, kantede grene og små savtakkede blade. I juli-august kan man plukke de blå-sorte bær. Blåbær kendes især på de kantede stængler og grene. Blåbær kan forveksles med mosebølle (se mosebølle), men mosebølle har ikke savtakkede blade, og bærrene er mere aflange.
Blade, blomster og frugter
Små (10-25 mm), ægformede og fint savtakkede. Stilkene er korte og har også grøn underside. Blomsterne er små og kugleformede, de er først lyse, men senere bliver de røde. Bærrene er blåsorte med en mat dug på overfladen. Saften farver kraftigt. Bærrene spises af fugle og ræve og spredes hurtigt til større områder.
- Voksesteder: Skoven, Det åbne land
- 15-45 cm høj
- Flerårig
- Jordstængel
- Kort rodstok med trævlerødder
- Blomstrer i maj-juni
- Frugt: Bær i juli-august