Almindelig gedeblad
Latinsk navn: Lonicera periclymenum
Engelsk navn: Honeysuckle, Woodbine
Tysk navn: Waldgeissblatt
Svensk navn: Vildkaprifol
Norsk navn: Vivendel
Gruppe: Buske
Klasse: Tokimbladede Orden: Kartebolleordenen Familie: Gedebladfamilien
Almindelig gedeblad kaldes også vild kaprifolie. Planten findes ofte i skovbryn, krat, levende hegn og lysåbne skove. I Danmark er den særligt knyttet til lysåbne egekrat. Plantens blomster giver nektar til nataktive insekter. Samtidig giver dens tætte grene skjulesteder, og dens frugter er føde for fugle. Almindelig gedeblad har træagtige stængler, som snor sig omkring træer, buske og hegn, så planten kan komme op mod lyset.
Kendetegn
Bladene sidder parvis over for hinanden på stænglen. De er ovale, har hel rand og er mørkegrønne på oversiden. Om efteråret falder bladene af. Om sommeren får gedeblad blomster samlet i tætte grupper yderst på grenene. Blomsterne er lange og rørformede, ofte lysegule eller cremefarvede med rødlige nuancer udenpå. Blomsterne dufter særligt kraftigt om aftenen. Denne duft hjælper natsværmere med at finde blomsterne i mørke. Efter blomstringen kan der dannes små, røde bær. Bærrene kan give forgiftning hos mennesker, men fugle kan spise og sprede dem, når de flyver nye steder hen.
Fakta
Voksested: Lysåbne løvskove Vækst: Løvfældende slyngplante Blomstring: Juli-august Blomster: Lange, rørformede med nektar Frugt: Røde bær
Vidste du det?
Nektaren i blomsterne ligger dybt nede i blomstens lange rør. Derfor kan kun insekter med en meget lang sugesnabel nå den, især store natsværmere. Nogle humlebier bider et hul i siden af blomsten og drikker nektaren den vej. De får altså sukkerholdig nektar, men de hjælper som regel ikke planten med bestøvningen.
Fakta
Voksested: Lysåbne løvskove Vækst: Løvfældende slyngplante Blomstring: Juli-august Blomster: Lange, rørformede med nektar Frugt: Røde bær
Vidste du det?
Nektaren i blomsterne ligger dybt nede i blomstens lange rør. Derfor kan kun insekter med en meget lang sugesnabel nå den, især store natsværmere. Nogle humlebier bider et hul i siden af blomsten og drikker nektaren den vej. De får altså sukkerholdig nektar, men de hjælper som regel ikke planten med bestøvningen.



