Skip to main content

Fjeld-ene

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-ene © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Højde: 10-50 cm
    • Nåle: 8-13 mm lange
    • Frugt: Bær med 1-3 frø

Grønlandsk navn: Kakillarnaq; Paarnaqullu
Latinsk navn: Juniperus communis alpina
Engelsk navn: Alpine Juniper
Gruppe:Træer og buske
Klasse:Tokimbladet
Orden:Granordenen
Familie:Cypresfamilien


Fjeld-ene vokser på heder, klipper og i krat.

Nåle og blomster
Fjeld-ene er et lavt, busklignende nåletræ med meget lange, krybende grene. Nålene er stikkende og blågrønne med en hvid stribe. De sidder i 3-tallige kranse. Der er både han- og hunplanter. Hanplanterne har gullige blomster, og hunplanterne har små kogler, som udvikles til en bælgagtig frugt. Koglerne er først grønne, senere blåduggede.

Fjeld-festgræs

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-festgræs © Naurporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Flerårig
    • Højde: 20-40 cm
    • Blade: Indrullede
    • Blomstrer: Juli-august

Grønlandsk navn: Panertup ivigaa
Latinsk navn:Hierochloe alpine
Engelsk navn:Arctic holygrass
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien

Fjeld-festgræs er en tæt, tueformet græs, der vokser i tørre heder og fjeldmarker. Mod syd er den meget sjælden og her findes den kun højt i fjeldet.

Strå, blade og blomster
Fjeld-festgræs har glatte strå med brune til violette bladskeder. Bladene er indrullede og tæt dunhårede på oversiden. Blomsterstanden er en tæt top af gulbrune til brunviolette småaks. Hvert småaks har en tvekønnet blomst og to hanblomster samt en nåleformet stak.

Fjeld-gulaks

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-gulaks © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Højde: 10-25 cm
    • Blade: Flade, græsagtige
    • Blomstrer: Juni-juli

Grønlandsk navn: Ivigaq kajuartumik nooqutilik
Latinsk navn:Anthoxanthum nipponicum
Engelsk navn: Mountain-Vernalgrass
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Fjeld-gulaks er en tueformet græs, der vokser i tørre, græsrige heder og pilekrat i det sydlige Grønland. Planten dufter af kumarin, som også findes i kanel.

Blade og blomster
Fjeld-gulaks har op til 8 cm lange, lysegrønne og flade blade samt en 2-4 cm lang, aksagtig blomsterstand. Småaksene er hårede og består af 1 frugtbar blomst og to sterile blomster. Blomsterstanden bliver gulligbrun ved modenhed

Fjeld-guldhavre

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-guldhavre © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Flerårig
    • Højde: 10-35 cm
    • Blade: Flade, græsagtige
    • Blomstrer: Juli-august

Grønlandsk navn:Ivigaq pamiuusalik
Latinsk navn:Trisetum spicatum
Engelsk navn:Northern Oatgrass / Spiked Trisetum
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien

Fjeld-guldhavre er en tæt tueformet græs. Den vokser i snelejer, urtelier, heder og fjeldmarker.

Strå, blade og blomster
Fjeld-guldhavre har dunhårede strå og bløde, flade, græsagtige og dunhårede blade, der er 5-15 cm lange og 2-5 mm brede. Blomsterstanden er bøjelig, brunviolet og akslignende med 2-3-blomstrede småaks, der har udragende avner.

Fjeld-høgeurt

Grønlandsk navn: Inneruulap aappaa
Latinsk navn: Hieracium alpina
Engelsk navn: Alpine Sweetgrasses
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Kurvblomstordenen
Familie: Kurvblomstfamilien

Fjeld-høgeurt er udbredt i S- og SØ-Grønland. Urten vokser i åbne krat, på urtelier, på skråninger og i fugtige heder.

Stængel og blade
Fjeld-høgeurt har talrige aflange rosetblade samt enkelte små stængelblade. Både stænglen og bladene er hårede.

Blomster og frugter
Fjeld-høgeurt har gule kurvblomster med tungeformede kroner. Kursvøbbladene er grønne og hårede. Frugten er en nød med hårformet fnok, og frøene spredes med at finde.

Fjeld-hønsetarm

Grønlandsk navn: Qaqortuaraq meqqulualik
Latinsk navn: Cerastium alpinum
Engelsk navn: Arctic Mouse-ear
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nellikeordenen
Familie: Nellikefamilien

Fjeld-hønsetarm vokser på tør bund i urtelier, pilekrat og på heder. Fjeld-hønsetarm minder meget om arktisk-hønsetarm.

Stængel og blade
Stængler og blade er dækket af kirtelhår og lådne, hvide hår, der sidder som uldtotter i spidsen af ​​bladene. Bladene sidder parvist modsat overfor hinanden.

Blomster og frugter
Hønsetarmens blomster er hvide med fem fløjede kronblade. Kapslen er aflangt til cylinderformet med ti flige og tilspidset, krum top.

Fjeld-hvene

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-hvene © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Højde: 10-30 cm
    • Blade: Flade
    • Blomstrer: Juli-august

Grønlandsk navn: Ivigaq nooqutarissoq
Latinsk navn:Agrostis mertensii
Engelsk navn:Northern Bentgrass
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie: Græsfamilien



I Grønland findes fjeld-hvene i heder, urtelier og på skrænter. Græssen vokser i tætte tuer, uden udløbere.

Strå, blade og blomster
Fjeld-hvene har oprette strå med 1-2 knæ og flade blade, der er ru på oversiden. Blomsterstanden er en åben, udbredt top med opadrettede, tynde grene. Toppen er brunlig og består af 3 mm store 1-blomstrede småaks med dækblad og tynd, udragende stak.

Fjeld-karse

Grønlandsk navn: Karsi qaqqarmiu
Latinsk navn: Cardamine bellidifolia
Engelsk navn: Alpine Bittercress
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Korsblomstordenen
Familie: Korsblomstfamilien

Fjeldkarse vokser på grus i klipper, snelejer, urer og på fjeldmark. Planten findes i hele Grønland, sydpå dog mest i høje fjelde.

Stængel og blade
Planten har en roset med glatte, langstilkede og ovale eller ægformede blade samt ingen eller få stængelblade. Stænglen er grenet.

Blomster og frugter
Blomsterne er hvide med fire kronblade og rødviolette bægerblade. Der er 1-5 blomster samlet i hver klasse. Frugterne er lange, oprette skulper. De åbner sig med to klapper, hvorved frøene slynges ud.

Fjeld-konval

Grønlandsk navn: Kimmernakuluut
Latinsk navn: Streptopus amplexifolius
Engelsk navn: Klapbladet Snoet stilk;
Watermelon berry
Gruppe: Urter
Klasse: Enkimbladet
Orden: Aspargesordenen
Familie: Konvalfamilien

Fjeldkonval vokser i SV-Grønland i urtelier, fugtige pilekrat og enge. Fjeldkonvalen er Grønlands eneste konval og er en af ​​de højeste blomsterplanter på øen.

Stængel og blade
Bladene sidder spredt, er hjerteformede og omslutter stænglen.

Blomster og frugter
Blomsterne er bleggrønne, langstilkede og klokkeformede med fire flyve. De hænger skjult under et blad. Hver blomst udvikler sig til et ovalt, orangerødt bær.

Fjeld-kvan

Grønlandsk navn: Kuanneq
Latinsk navn: Angelica archangelica
Engelsk navn: Angelica
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien

Fjeld-kvan vokser i fugtige og frodige urtelier og i pilekrat langs flodbrinker, kilder og bække.

Stængel og blade
Kvan har fjersnitdelte blade med ægformede måblade, der er savtakkede og glatte. Stænglen er tyk, glat og rødlig med opustede bladskeder. I Grønland spiser man de spæde stængler.

Blomster
Fjeld-kvanens blomster er grønlige og skærmformede. Småskærmene er 15-25 mm store og kugleformede. De er samlet i 10-20 cm store dobbeltskærme.

Fjeld-pindsvineknop

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-pindsvineknop © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Flerårig
    • Højde: 10-25 cm
    • Rod: Jordstængel
    • Blade: Linieformede, flade
    • Blomstrer: Juli-august
    • Frugt: Stenfrugt med 1 frø

Grønlandsk navn: Kapinaluk
Latinsk navn: Sparganium hyperboreum
Engelsk navn:Northern Bur-reed
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien



Fjeld-pindsvineknop er almindelig i søer, damme og vandhuller. Stængel og blade Vandplante med opstigende stængel fra jordstængel på søbunden og 25-50 cm lange flydeblade, der er flade og linieformede.

Blomster og frugter
Blomsterstandene er hævet over vandet og består af 1-4 hunaks og ét endestillet, mindre hanaks. Stenfrugten er ægformet med et meget lille næb. Frøene spredes med vandet.

Fjeld-pryd

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-pryd © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Flerårig
    • Højde: 2-6 cm
    • Rod: Pælerod
    • Blade: Spatel-, ske- eller tungeformede
    • Blomstrer: Juni-juli
    • Frugt: Kapsel med mange frø

Grønlandsk navn: Qunersut
Latinsk navn:Diapensia lapponica
Engelsk navn:Lapland Diapensia
Gruppe: Træer og buske
Klasse:Tokimbladet
Orden:Lyngordenen
Familie:Fjeldprydfamilien


Fjeldpryd vokser på heder og i fjeldmark. Dværgbusken har mange tætsiddende grene, som danner tætte tuer eller puder.

Stængler, blade og blomster
Planten har stedsegrønne, små rosetblade. De er helrandede, læderagtige og tungeformede med tilbagebøjet spids. Stænglerne er røde og bærer enlige, hvide blomster. Hver blomst har fem kronblade, fem støvblade og fem gulgrønne bægerblade. Blomsterne er store i forhold til resten af planten.

Fjeld-rapgræs

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-rapgræs © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede:
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Flerårig
    • Højde: 10-30 cm
    • Rod: Jordstængel
    • Blade: Tilspidsede
    • Blomstrer: Juli-august
    • Frugt:  Nød med 1 frø

Grønlandsk navn: Ivigaq qatsissormiu
Latinsk navn: Poa alpina
Engelsk navn: Alpine Meadow-grass
Gruppe:Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden: Græsordenen
Familie:Græsfamilien


Fjeld-rapgræs findes i utelier, pilekrat, snelejer, heder og på gødet bund. Græssen er småtuet. Stængel og blade Stænglerne er stift oprette med 1-2 knæ og 2-5 mm brede, tilspidsede blade. Stængelbladene er kortere end grundbladene.

Blomster
Blomsterstanden er en tæt, bred og rødlig til brunviolet top af småaks med 3-6 blomster hver.

Fjeld-revling

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-revling © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Højde: 3-25 cm
    • Blade: Nåleformede
    • Blomstrer: Maj
    • Frugt: Stenfrugt med 6-9 sten

Grønlandsk navn: Paarrnaqutit (Paarnat)
Latinsk navn: Empetrum hermaphroditum
Engelsk navn: Crowberry
Gruppe:Træer og buske
Klasse:Tokimbladet
Orden: Lyngordenen
Familie:Lyngfamilien


Fjeld-revlingkaldes også sortebær, og de er meget almindelige i heder og moser, især i fugtige kystegne. Grene og blade Fjeld-revling er en forgrenet dværgbusk med tætsiddende, nåleformede og stedsegrønne blade.

Blomster og frugter
Buskens blomster er meget små, sortrøde og tvekønnede. De sidder i de øverste bladhjørner. Frugterne er store, sorte stenfrugter.

Fjeld-rottehale

  • Billeder:
    • Billede: Fjeld-rottehale © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Flerårig
    • Højde: 10-35 cm
    • Rod: Jordstængel
    • Blade: Flade, linieformede
    • Blomstrer: Juni-august
    • Frugt: Nød med 1 frø

Grønlandsk navn: Terianniaasaq ersalittoq
Latinsk navn:Phleum alpinum
Engelsk navn:Alpine Timothy
Gruppe: Græsser og siv
Klasse: Enkimbladet
Orden:Græsordenen
Familie:Græsfamilien



Fjeld-rottehalevokser i løse tuer i urtelier og krat i den sydlige del af Grønland. Strå og blade Fjeld-rottehale strå har to knæ og flade, græsgtige, linieformede blade.

Blomster
Blomsterstanden er en 2-3 cm lang, cylinderisk, tæt, violet dusk med 1-blomstrede småaks. Yderavnerne er lange, stivhårede på kølen og ender i udadbøjede brodspidser.

Fjeld-valmue

Grønlandsk navn: Sungaartorsuaq
Latinsk navn: Papaver radicatum
Engelsk navn: Arctic Poppy
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ranunkelordenen
Familie: Valmuefamilien

Fjeld-valmue vokser i fjeldmarker overalt i Grønland, sydpå dog mest i de højeste fjeldområder. Planten danner ofte store tuer.

Stængel og blade
Urten er tæt håret med stive, oprette stængler og en bladroset af fligede blade. Hver stængel bærer én blomst.

Blomster og frugter
Fjeld-valmuens blomster har fire kronblade og er normalt gule. De kan også være hvide, orange eller rosa. Valmuens frugt er en stor, håret kapsel med et stjerneformet støvfang.

Fjeldflue

Grønlandsk navn:Niviugak qatsissormiu
Latinsk navn: Spilogona arctica
Engelsk navn: Spilogona arctica
Klasse: Insekter
Orden: Tovinger
Familie: Egentlige fluer

I Grønland findes der 23 arter af fjeldfluer. De er mest talrige i S-, V- og SØ-Grønland. Larverne er rovdyr, som lever i fugtig jord.

Kendetegn
Fjeldfluer er ret små, mørke og børsteklædte.

Føde
De voksne fluer suger blod fra dyr og nektar i blomster. Larverne er rovdyr, der æder forskellige smådyr.

Fjeldørred

  • Billeder:
    • Billede: Fjeldørred © Naturporten - Kirsten Hjørne
    • Billede: Fjeldørred - efterår © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Hav
    • Længde: Op til 35-75 cm
    • Vægt: Op til 1,5-3 kg
    • Æg: Ca. 3.000-7.000
    • Gyder: Efterår-vinter
    • Kønsmoden efter 8-9 år, ved en længde på 35-40 cm
    • Maks. levealder: 24 år
  • Vidste du det?:

    I Grønland lever de fleste fjeldørreder en stor del af året i havet og vandrer op i vandløb og elve i sensommeren for at gyde sidst på efteråret eller om vinteren. Når ynglen har en alder på 2-6 år, vandrer de ud i havet, hvor de lever, indtil de selv vender tilbage til elven for at gyde og overvintre. Nogle  fjeldørreder lever i søer hele året.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn:Eqaluk
Latinsk navn:Salvelinus alpinus
Engelsk navn: Arctic Char
Klasse: Fisk
Orden:Laksefisk
Familie:Laksefamilien

Fjeldørred er udbredt i hele det arktiske område og findes i ferskvand i N-Europa, N-Amerika og det nordlige Asien. I Grønland lever fisken overalt i elve og nær kysten - selv i de nordligste egne. Der findes både vandreformer, som lever i havet og kun gyder i ferskvand, og standformer, der lever hele livet i ferskvand.

Kendetegn
Fjeldørreden kan normalt kendes på de hvide forkanter på bryst-, bug- og gatfinnerne. Ellers varierer ørreden fra sølvblank med grågrøn ryg til mere mørk med gule eller røde pletter og hvidgul bug. I gydetiden er fiskens bug, nedre sider og finner dog røde.

Føde
Føden består af fisk, yngel, snegle, plankton, krebsdyr og insektlarver.

Fjeldrype

  • Billeder:
    • Billede: Fjeldrype - sommer © Kirsten Hjørne
    • Billede: Fjeldrype - vinter © Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Levested: Fjeldet
    • Forekomst: Almindelig
    • Vingefang: ca. 57 cm
    • Længde: 32-41 cm
    • Vægt: 350-740 g
    • Kuldstørrelse: 3-13 æg
    • Antal kuld: 1 pr. år
    • Rugetid: 21-24 dage
  • Vidste du det?:

    Bestanden af fjeldryper varierer meget i antal og kan svinge mellem at være almindelig til kun at findes spredt hist og her. De år, hvor bestanden af ryper er i top, kaldes for ”rypeår”.

  • Aktivitetsark:

Grønlandsk navn: Aqisseq
Latinsk navn: Lagopus mutus
Engelsk navn: Rock Ptarmigan
Klasse: Fugle
Orden: Hønsefugle
Familie:Skovhøns

Fjeldrype lever og yngler i hele Grønland. Den yngler hyppigst i de mest frodige fjeldområder, men den træffes ikke i højfjeldet. Fjeldrypen er normalt en standfugl. De nordligste bestande trækker dog længere sydpå fra oktober til februar.

Kendetegn
Fjeldrypen er en hønsefugl, der skifter fjerdragt alt efter sæsonen. Om vinteren er fuglen helt hvid med sort hale, hvorimod den om sommeren er brun. Hannen er brunsort med gulbrune pletter, mens hunnen har brunsorte fjer med gule tværbånd. Vingerne er altid hvide.

Føde
Fjeldryper æder bær, skud og andre plantedele.

Fjeldsimmer

  • Billeder:
    • Billede: Fjeldsimmer © Naturporten - Kirsten Hjørne
  • Fakta:
    • Voksested: Fjeldet
    • Blade: 5-15 mm lange

Grønlandsk navn:Umerluusaq
Latinsk navn:Dryas integrifolia
Engelsk navn:Mountain Avens
Gruppe: Træer og buske
Klasse: Tokimbladet
Orden: Rosenordenen
Familie:Rosenfamilien


Grønlandsk fjeldsimmer,som også kaldes rypelyng findes over hele Grønland i fjeldmarker og på tørre, grusede heder.

Grene, blade og blomster
Planten er lav og pudedannende med nedliggende grene og op til 6 cm høje blomsterstængler. Bladene er vintergrønne, læderagtige, glinsende på oversiden og hvidfiltede på undersiden. De sidder på korte stilke. Blomsterne er hvide med 7-9 kronblade, mange girfler og støvblade samt et rødt, håret bæger. Griflerne forlænges i frugtstadiet.