Latinsk navn:Myrica gale
Engelsk navn:Bog-myrtle
Tysk navn: Gagelstrauch
Svensk navn:Pors
Gruppe: Buske
Klasse:Tokimbladet
Orden:Porsordenen
Familie:Porsfamilien

Mosepors er ret almindelig i Midt-, Nord- og Vestjylland, men forekommer mere spredt og sjældent i resten af landet. Planten vokser normalt på fugtig bund i moser, på heder samt ved grøfter, bække og søbredder. Den breder sig med underjordiske udløbere fra stænglen og danner ofte tætte, lave krat.

Blade, blomster og frugter
Mosepors er en busk med grågrønne blade og oprette raklerne og grene. Hanplanterne har gule rakler og blomster med 4-6 støvblade hver. Hunplanternes rakler består af blomster med lyserøde støvfang. Raklerne sidder i toppen af skuddene. Frugterne er fyldt med luft og kan derfor flyde. De spredes med vandet.

Latinsk navn: Aromia moschata
Engelsk navn: Musk beetle
Tysk navn: Moschusbock
Svensk navn: Myskbock
Norsk navn: Moskusbukk
Klasse: Insekter
Orden: Biller
Familie:Træbukke

Moskusbuk er almindelig udbredt i det østlige Danmark, hvor den især lever i skove eller fugtige områder med pilekrat.

Kendetegn
Moskusbukken er en  slank op til 30 mm lang træbuk. Den har meget lange antenner, som kan være lige eller krumme. Farven kan være skinnende grøn, violet eller kobberfarvet.

Levevis
Hunnen lægger et eller flere æg under barken på et piletræ - ofte seljepil. Larven lever først under barken, men borer sig ind i saftveddet, hvor den gnaver en lang gang. Efter 2-3 år, gnaver larven sig ud under barken og laver et hulrum, hvor den forpuppes i den tidlige sommer. Om sommeren flyver de voksne moskusbukke omkring og ses ofte på skærmplanter og tidsler.

Latinsk navn: Ovibos moschatus
Grønlandsk navn:Umimmak
Engelsk navn: Muskox; Musk Ox
Klasse: Pattedyr
Orden: Hovdyr
Familie: Skedehornede hovdyr

Moskusoksen lever naturligt i N- og NØ-Grønland. De er desuden indført forskellige steder i V-Grønland. Moskusokser lever normalt i flokke. De kan være farlige at komme tæt på.

Kendetegn
Moskusokser kendes især på deres horn og den langhårede pels, der består af en grå, tyk underuld (qiviut) og kraftige, brune dækhår. Snuden og håret er som hos får, men hornene er som hos okser. Hannernes horn er kraftige og vokset sammen over panden. Moskusoksen har et lysere parti over ryggen og en pukkel over skuldrene. Den er nært beslægtet med den gedelignende goral, som lever i Asien.

Føde
Moskusokser er drøvtyggere. De lever af græsser, dværgbuske, pileskud og urter.

Latinsk navn: Neobisium carcinoides
Engelsk navn: Pseudoscorpion
Tysk navn: Pseudoskorpione
Svensk navn: Klokrypare
Norsk navn:Mosskorpion
Klasse: Spindlere
Orden: Mosskorpioner
Familie: Pseudoskorpioner

Mosskorpioner er ganske små, og de ligner med deres store klosakse rigtige skorpioner. Mosskorpionerne er meget udbredte i Danmark , men man ser dem sjældent, fordi de lever det meste af deres liv i skovbunden mellem mos, kviste og visne blade.

Kendetegn
Mosskorpioner kendes først og fremmest på deres enorme klosakse, der er lige så lange som resten af kroppen. Der findes mange forskellige arter af mosskorpioner, som kan variere i udseende, men de kendes let fra andre spindlere på kgrund af klosaksene.

Føde
Mosskorpioner er rovdyr. De lever af mider, insekter og edderkopper. Byttet bedøves med gift, som findes i mosskorpionens klosakse.

Latinsk navn: Actitis hypoleucos
Engelsk navn: Common sandpiper
Tysk navn: Flussuferlaüfer
Svensk navn: Drillsnäppa
Norsk navn: Strandsnipe
Klasse: Fugle Orden: Mågevadefugle Familie: Sneppefugle

Mudderkliren er en trækfugl. Den kan ses i Danmark i perioden april-september. Holder til ved stenede søer, vandløb, åbredder og kyster. Mudderklirer yngler kun sjældent her i landet. Rederne bygges som små fordybninger i sand eller grus.

Kendetegn
Mudderkliren har en gråbrun overside, bryst og hoved. Undersiden er hvid. Benene er korte og grønlige. Næbbet er lige og forholdsvist langt. Når mudderkliren flyver, kan man se de hvide vingebånd.

Føde
Mudderklirernes føde består hovedsagelig af insekter og hvirvelløse smådyr som snegle. Fuglen fanger insekter på land mellem sten og tang eller lavt i luften.

Latinsk navn: Talpa europaea
Engelsk navn: European mole
Tysk navn:Maulwurf
Svensk navn: Mullvad
Norsk navn:Muldvarp
Klasse: Pattedyr
Orden: Insektædere
Familie: Muldvarpe

Selv om man sjældent ser en muldvarp på joroverfladen, så viser dens muldvarpeskud tydeligt, hvor den lever. Muldvarpeskuddene opstår, når muldvarpen graver gange under jordoverfladen og skal af med den overskydende jord.

Kendetegn
Muldvarpen kendes hurtigt på de korte men brede og skovlformede ben, den lange, runde krop samt den meget spidse snude. Muldvarpens øjne og ører er helt skjulte.

Føde
Muldvarpen spiser først og fremmest regnorme, men føden består også af insekter, snegle og andre smådyr. Muldvarpen samler ofte forråd af regnorme i sine gange. Den bider det forreste led af regnormne, så kan de ikke bevæge sig, og muldvarpen har adgang til frisk mad.

Latinsk navn: Sylvia atricapilla
Engelsk navn: Blackcap
Tysk navn:Mönchgrasmücke
Svensk navn: Svarthätta
Norsk navn:Munk
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Sangere

Munken er en trækfugl og en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den er også en almindelig trækgæst fra nord.

Kendetegn
Munken har fået sit navn på grund af dens kalot. Hannen har en helt sort kalot, mens hunnen har en rødbrun kalot. Munken kan forveksles med nogle mejsefugle, som også har en kalot, men munken er en mere spinkel fugl med et tyndt og spidst næb.

Føde
Munkene lever som de fleste sangere især af insekter og smådyr om sommeren, mens de om efteråret mest spiser frø, frugter og bær.

Grønlandsk navn: Imminnguaaraq
Latinsk navn: Trachyrhynchus murrayi
Engelsk navn:Murray’s Grenadier
Klasse:Fisk
Orden: Torskefisk
Familie: Skolæstfamilien

Murray’s skolæst er udbredt ved Irland, området syd for Island og Danmark Stræde, Davis Stræde og det sydvestlige Grønland samt ved Labrador. Den lever på 400-1.500 meters dybde, og den findes ofte nær bunden.

Kendetegn
Murray’s skolæst minder om andre skolæster (almindelig skolæst og nordlig skolæst) med kort krop, lang tilspidset hale, stort hoved og store øjne. Men Murray’s skolæst er mindre og har en lang, spids snude. Desuden er rygfinnen hos Murray´s skolæst højere end gatfinnen, hvorimod de to andre grønlandske skolæster har en lav rygfinne.

Føde
Skolæste lever af smådyr, krebsedyr og småfisk.

Latinsk navn: Apus apus
Engelsk navn: Common Swift
Tysk navn: Mauersegler
Svensk navn:Tornseglare
Norsk navn: Tårnseiler
Klasse: Fugle Orden: Sejlere Familie: Sejlere

Mursejleren kommer til Danmark i april-maj og kan ses frem til juli-september. Den er en meget almindelig ynglefugl i Danmark, dog mere fåtallig i Vestjylland. Mursejlere lever i flokke og yngler ofte i kolonier. Arten bygger rede i huller i træer eller højt oppe i murhuller, nicher og under tage i etageejendomme i byer.

Kendetegn
Mursejlere er overvejende sorte med et lysere hageparti. Arten kan forveksles med svaler, men kan let kendes i flugten på de lange, stive seglformede vinger og et højtonet skrig.

Føde
Mursejlerens føde består af flyvende insekter og andre smådyr, som den fanger i luften.

Latinsk navn: Vicia cracca
Engelsk navn: Tufted Vetch, Cow Vetch, Bird Vetch
Tysk navn: Vogel-Wicke
Svensk navn:Kråkvicker
Norsk navn:Fuglevikke
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Ærteblomstordenen
Familie: Ærteblomstfamilien

Musevikke er en flerårig, klatrende plante, der er almindelig i hele Danmark. Planten vokser på strandbredder, græsland, dyrket jord, klitter, enge, i krat og langs vejkanter.

Blade og stængel
Stænglen er kantet, spinkel og slyngende med ligefinnede blade. Hvert blad har 6-11 par silkehårede, lancetformede småblade samt en slyngtråd i spidsen.

Blomster og frugter
Blomsterne sidder i lange klaser og er blåviolette. Blomsten har ærtekrone. På kronen er en lang fane, hvis plade og negl er ca. lige lange. Frugten er en bælg med 3-8 kuglerunde frø. Bælgen er brunlig.

Latinsk navn: Buteo buteo
Engelsk navn: Buzzard
Tysk navn: Mäusebussard
Svensk navn: Ormvråk
Norsk navn: Musvåk
Klasse: Fugle Orden: Rovfugle Familie: Høgefugle

Musvågen er den almindeligste rovfugl i Danmark. Den træffes året rundt. Musvågen sidder ofte helt stille på en gren eller en pæl, mens den venter på, at et bytte nærmer sig.

Kendetegn
Musvåger varierer stærkt i udseende og kan være både mørke og lyse i fjerdragten. Den brune musvåge er dog den mest almindelige. Musvågen er en halvstor og kraftigt bygget rovfugl. Den har et bredt hoved med et typisk krumt rovfuglenæb.

Føde
Musvågen lever især af små gnavere og andre smådyr. Den spiser både småfugle, krybdyr og padder samt orme og insekter. Musvåger ses tit langs med vejene, hvor de holder udkig efter døde dyr, som de også spiser.

Latinsk navn: Parus major
Engelsk navn: Great Tit
Tysk navn: Kohlmeise
Svensk navn: Talgoxe
Norsk navn:Kjøttmeis
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Mejser

Musvitten er den største mejse i Danmark og en af vore mest almindelige fugle. Den træffes hele året og lever normalt inden for et lille område. Musvitten er meget tillidsfuld, og derfor ses den ofte ved foderbrædtet, hvor den kan finde på at jage andre fugle bort.

Kendetegn
Musvitten kendes på sit sort/hvide hoved, den grønne overside og den gule underside.

Føde
Musvitten spiser både insekter og smådyr samt frø og frugt. Den er ikke kræsen, men indretter sig hurtigt efter, hvilken føde, der er mest af i et område. Det er også grunden til, at musvitten er meget nem at få til at komme til foderbrædtet.

Latinsk navn:Monodon monoceros
Grønlandsk navn:Qilalugaq qernertaq
Engelsk navn:Narwhal
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie:Monodontidae

Narhvalen er almindelig i den nordlige del af de grønlandske farvande både i øst og vest. Om sommeren lever hvalerne i fjorde og i kystnære områder, især i Melvillebugten og Inglefield Bredning. Om vinteren samles grønlandske og canadiske narhvaler i Baffin Bugten og Davvisstrædet, hvor de overvintrer på åbent hav

Kendetegn
Som voksen er narhvalen gråsort med lys marmorering og lys underside. Ungen er brunlig eller grålig. Navnet ”nar” kommer af det oldnordiske ord for ”lig”, hvilket hentyder til farven. De voksne hanner kendes på den op til 3 m lange tand, som stikker ud fra overkæben.

Føde
Narhvalens føde består især af hellefisk og blæksprutter samt polartorsk og rejer.

Latinsk navn: Caprimulgus europaeus
Engelsk navn: European Nightjar
Tysk navn: Ziegenmelker
Svensk navn: Nattskjärra
Norsk navn:Nattravn
Klasse: Fugle Orden: Natravne Familie: Natravne

Natravnen er en fåtallig ynglefugl i Nord- og Vestjylland. Sjælden i resten af landet. Natravne lever i åbne skove, på overdrev, åbne, tilgroede heder, klitplantager, hedeplantager og sandede skovrydninger. Trækfugl, der ankommer i maj-juni og trækker retur i juli-september. 

Kendetegn
Natravnen er gråbrun og spraglet med barkmønster og tværbåndet underside. Hovedet er bredt og fladt hoved med et lille, kroget næb og store, sorte øjne. Hannen har hvide pletter i vingerne og på halen. Om dagen sover natravne på jorden eller på en gren. De er godt kamuflerede og meget svære at få øje på.

Føde
Natravne lever af flyvende, nataktive insekter som natsværmere. 

Latinsk navn: Luscinia luscinia
Engelsk navn: Trush nightingale
Tysk navn: Sprosser
Svensk navn: Näktergal
Norsk navn:Nattergal
Klasse: Fugle Orden: Spurvefugle Familie: Drosler

Nattergalen er en trækfugl, der kommer til Danmark i maj og trækker bort igen i september. Fuglen er en almindelig ynglefugl i det meste af landet, dog mindre udbredt i Vestjylland. Lever og yngler i områder nær søer, åer, vandløb og moser med frodig vegetation og plantevækst. Nattergalen lever kun sjældent i skove.

Kendetegn
Nattergalen har en brunlig fjerdragt med en lidt lysere underside. Brystet er plettet. Halen og vingerne er mere rødbrune. Nattergalen kendes bedst på sin sang - ikke på sit diskrete ydre.

Føde
Nattergalens føde består af smådyr som insekter, insektlarver og edderkopper. Fuglene spiser desuden også bær.

Latinsk navn: Strix aluco
Engelsk navn: Tawny Owl
Tysk navn: Waldkauz
Svensk navn: Kattuggla
Norsk navn:Kattugle
Klasse: Fugle Orden: Ugler Familie: Ugler

Natuglen er den almindeligste ugle i Danmark. Den træffes her hele året og foretrækker at leve i åbne løvskove eller i haver og parker. Natuglen kan ikke lide at flyve over åbent vand, og derfor er der kun få natugler på småøerne.

Kendetegn
Natuglen er en halvstor og tæt bygget ugle. Den kendes på sit runde hoved og de store sorte øjne. Det er som regel natuglen, man hører tude i skoven, lige inden det bliver mørkt.

Føde
Natuglen lever især af mus og andre små gnavere samt muldvarpe og egern. I byerne lever natuglerne ofte af småfugle. De spiser også mange regnorme.

Latinsk navn: Acer campestre
Engelsk navn:Field maple
Tysk navn:Feldahorn
Svensk navn: Naverlönn
Norsk navn: Naverlønn
Gruppe: Træer 
Klasse:Tokimbladede
Orden: Sæbetræordenen
Familie: Ahornfamilien

Navr er et mellemstort træ. Fritstående navr-træer kan udvikle en bred krone. De unge grene er grønne, men senere får de lysebrune længdestriber og et tykt barklag.

Blade, blomster og frugter
Bladene er lappede med små hår på undersiden. Hvis man brækker bladstilken over, siver lidt mælkesaft ud. Bladene springer ud i begyndelsen af maj, og om efteråret bliver de gule. Navr blomstrer i slutningen af maj, kort efter at bladene er sprunget ud. Blomsterne kan både være han og hun – der er dog flest hanblomster. Blomsterne er små, men alligevel producerer de store mængder nektar. De bestøves af insekter. Frugterne består af to sammenhængende nødder med vinger. Vingerne sidder næsten lige over for hinanden. Frugterne modnes i oktober/november.

Latinsk navn:Carex rostrata
Engelsk navn:Bottle sedge, Beaked sedge
Tysk navn:Schnabel-Segge
Svensk navn: Flaskstarr
Gruppe: Græsser og siv
Klasse:Enkimbladet
Orden:Halvgræsordenen
Familie:Halvgræsfamilien

Næbstar er en blågrøn halvgræs-art, som især vokser ved vådområder. Planten er temmelig almindelig i Danmark.

Blade
Bladene er rendeformede med vortet overside. Stænglerne er indtil 100 cm lange, tykkest forneden og but trekantede opefter. Løvbladene er blågrønne på oversiden og grønne på undersiden, de er længere end stænglerne, smalle, rendeformede og ru på kanterne.

Blomster og frugter
Blomsterstanden består af 2-4 endestillede hanaks og 2-3 tykke, gulgrønne hunaks, som er ca. 6 cm lange. Frugthylsteret er oppustet og vandret udspilet på akset. Jordstænglen er krybende, og skuddene står tit i grupper, der ofte danner store bestande. Frugthylstrene er glatte, gulgrønne og glinsende. Næbstar har luftfyldte frugthylstre, og frøene spredes med vandstrømmene.

Latinsk navn:Mesoplodon bidens
Grønlandsk navn: Anarnaq
Engelsk navn: Sowerby’s Beaked Whale
Klasse: Pattedyr
Orden: Hvaler
Familie:Næbhvaler

Næbhvalen er udbredt i hele Nordatlanten, og man antager, at den vigtigste udbredelse er i den centrale del af det nordatlantiske område. Næbhvalen er meget sky, så man ved ikke meget om dens levevis, og man kender ikke antallet af individer.

Kendetegn
Næbhvalen er en sort tandhval med kropsform som en delfin. Rygfinnen sidder på den sidste tredjedel af ryggen. Lufferne er ret korte. Øverst på hovedet har den en lille bule, og munden har form som et næb.

Føde
Føden består især af dybhavsblæksprutter, som næbhvalen jager på stor dybde ved hjælp af ekkolokalisering.

Latinsk navn: Aglais urticae
Engelsk navn: Small Tortoiseshell
Tysk navn: Kleiner Fuchs
Svensk navn:Nässelfjäril
Norsk navn: Neslesommerfugl
Klasse: Insekter
Orden: Sommerfugle
Familie: Takvingefamilien
Gruppe: Dagsommerfugle

Nældens takvinge er meget almindelig og en af de sommerfugle, vi ser oftest omkring os. Derfor er den blevet udnævnt som Danmarks nationalsommerfugl.

Kendetegn
Nældens takvinge kendes nemt på sin rødbrune vinge farve med de gule og sorte pletter samt de blå pletter langs vingekanterne. Hannen og hunnen er ens. Larverne spinder flere nældeblade sammen og lever i begyndelsen i store flokke.

Føde
Den voksne sommerfugl lever af nektar fra mange forskellige planter. Larven lever udelukkende af brændenældeblade. Nældens takvinge ses meget talrigt i haverne, hvor de bla. flokkes omkring sommerfuglebuske.